Forstå din arbejdstid

Som ansat under CS overenskomst er du omfattet af aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten og de lokale aftaler, som CS har med forsvaret.

Hvordan arbejdstiden skal tilrettelægges, hvornår og hvordan arbejdstiden skal opgøres, hvad skal man stille op med merarbejde osv., er reguleret i forskellige aftaler.

I de følgende afsnit om planlægning og opgørelse af arbejdstid kan du læse lidt om de vigtigste elementer, når det handler om arbejdstid. Der er rigtig mange elementer i planlægning og opgørelse af arbejdstid, og kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, kan du kontakte din lokale tillidsrepræsentant eller det faglige sekretariat i CS.

Ofte stillede spørgsmål

Ledelsesretten betyder lidt forsimplet, at ledelsen har retten til at lede og fordele arbejdet. CS hører imidlertid fra mange medlemmer, at mange lokale chefer overser, at der med retten til at lede og fordele arbejdet, følger et ansvar for, at det rent faktisk også bliver gjort. I denne sammenhæng er det vigtigt fordi, at netop planlægning af arbejdstid hører hjemme under ledelsesretten.

I den forbindelse er det vigtigt at kende aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner. Det er i denne aftale, at rammerne inden for hvilke ledelse og medarbejdere skal samarbejde om arbejds- og personaleforhold. Samarbejdsudvalgets opgaver vedrører netop de områder, som hører under arbejdsgiverens ledelsesret. De overordnede retningslinjer vedrørende arbejdets tilrettelæggelse, f.eks. planlægningsperiodens længde skal derfor drøftes og aftales mellem ledelse og medarbejdere i samarbejdsudvalget.

Så chefen har helt klart et ansvar, men vi har som medarbejdere også et ansvar for, at samarbejdet om f.eks. planlægning af arbejdstiden fungerer. Som der står i samarbejdsaftalen ”Samarbejdet har som forudsætning, at ledelse udøves i dialog med medarbejderne på en motiverende, udviklende og tidssvarende måde samt, at medarbejderne aktivt bidrager til et fremadrettet samarbejde om arbejdspladsens udvikling.”

Konklusionen er derfor: Det er chefen som har retten og pligten til at planlægge arbejdstiden, og medarbejderne har stor indflydelse på chefens beslutninger igennem arbejdet i samarbejdsudvalget.

Over for ledelsesretten har vi et andet begreb som er aftaleretten. Retten til at indgå aftale kan være til stede på forskellige niveauer. Det afhænger af om retten på det pågældende område er delegeret fra et højere niveau. På f.eks. lønområdet er retten til, at indgå aftaler i Ny Løn (engangsvederlagsforhandlinger), delegeret fra CS til de lokale tillidsrepræsentanter. Retten til at indgå lokalaftaler om arbejdstid er derimod ikke delegeret men ligger i CS. Det er det samme på den anden side af bordet. Myndighedschefen kan indgå lønaftaler, men har ikke fået delegeret kompetencen til, at indgå lokale aftaler om arbejdstid.

Det betyder, at man lokalt skal følge de aftaler der er indgået mellem Moderniseringsstyrelsen og organisationerne og i tilknytning hertil, lokalaftalerne mellem CS og FPS. Lokalt har man altså ikke ret til, at indgå kollektive aftaler om arbejdstid. Det er derimod i orden, hvis en enkelte medarbejder og chefen aftaler, at der for en periode planlægges på merarbejde for denne medarbejder. Hvis man vælger at gøre dette, skal man bare huske, at lave denne slags aftaler skriftlige og nøjagtige, i forhold til hvad der er aftalt om optjening og godtgørelse.

Selvom chefen har ledelsesretten til at planlægge arbejdstiden, kan han ikke bare træffe beslutninger hen over hovedet på medarbejderne. Han er nemlig forpligtet af samarbejdsaftalen hvoraf det fremgår, at retningslinjer for arbejdstid skal drøftes på samarbejdsudvalget. Det er blandt andet på samarbejdsudvalget, at ledelse og medarbejderrepræsentanter i dialog bliver enige om, i hvor lang en periode der skal planlægges på (planlægningsperioden).

Samarbejdsudvalget kan fastsætte en planlægningsperiode fra at vare fra 4 uger og op til 52 uger. Det er også på samarbejdsudvalget man f.eks. drøfter pausernes varighed og placering. Så medarbejderne har stor indflydelse på de overordnede retningslinjer for arbejdstiden.

CS anbefaler altid, at man skal være opmærksom på, at hvis man bliver enig om en meget lang planlægningsperiode, kræver det meget stabile arbejdsforhold. Det kan, ud fra et planlægningsmæssigt synspunkt, være meget svært at se f.eks. 52 uger frem i tiden. En planlægningsperiode er nemlig ikke en aktivitetsoversigt, men derimod den periode hvor der skal foretages en seriøs planlægning af arbejdstiden.

Modsat planlægning af arbejdstiden som er ledelsesret, er opgørelsen af arbejdstiden aftaleret. Det betyder, at der allerede er retningslinjer for hvornår arbejdstiden skal opgøres. Det er aftalt mellem CS og FPT, at arbejdstiden skal opgøres hvert kvartal og er derfor uafhængig af planlægningsperiodens længde.

I forbindelse med opgørelse af arbejdstid er der således 4 datoer der er vigtige, og det er den sidste dag i kvartalet. Arbejdstiden skal gøres op den 31. marts, den 30. juni, den 30. september og den 31. december,

Hvis det viser sig, at der på opgørelsestidspunktet er plustimer på kontoen, så bliver disse timer nu til merarbejde. Dette merarbejde som det ikke lykkedes at godtgøre i det indeværende kvartal skal nu afvikles inden for 3 måneder, det vil sige det efterfølgende kvartal. Hvis det heller ikke lykkedes at godtgøre timerne i det næstkommende kvartal skal der ske en afregning af timerne.

Kontakt

FLEMMING FAGE SØRENSEN
Specialkonsulent
Telefon: 36 90 89 44
E-mailE-mail

Kontakt

NADIA SKOVSBORG
Specialkonsulent
Telefon: 36 90 89 04
E-mailE-mail