CS og rådgivning om skatteforhold

CS rådgiver ikke om skatteforhold ud over den generelle information, der kan findes her på hjemmesiden. Det skyldes til dels, at vi ikke har de nødvendige ressourcer til at kunne rådgive alle vores medlemmer om deres specifikke skatteforhold, men måske mere vigtigt er det, at vi som fagforening ikke har rådgivningsansvar ift. skatteforhold.

Det betyder, at hvis vi rådgiver om noget, der efterfølgende viser sig at være forkert, er det medlemmets egen pengepung, det går ud over. Derudover vil vi også kunne holdes økonomisk ansvarlige overfor eventuel fejlagtig rådgivning, hvilket vi naturligvis også vil undgå.

Derfor vil vi til hver en tid anbefale, at vores medlemmer kontakter SKAT direkte eller tager kontakt til en rigtig skatterådgiver eller revisor, hvis de har spørgsmål om deres konkrete skatteforhold.

Få overblik over relevante fradrag

På disse sider kan du få hjælp til at danne dig overblik over de fradrag, der er relevante, når du er ansat i forsvaret. Vi har på disse sider samlet den information, der er vigtigst for dig, når du skal tjekke din forskudsopgørelse og årsopgørelse, så du undgår et skattesmæk. Hvis du er sergentelev på SU, er der nogle særlige forhold du skal være opmærksom på, dem kan også læse mere om her.

Grundlæggende er der to fradrag, du skal være opmærksom på:

1: Kørselsfradrag, også kaldet befordringsfradrag

2: Rejsefradrag og herunder muligheden for at tage et differencefradrag

Det er også her, du kan hente CS’ excel-ark til udregning af dit rejsefradrag.

Kontakt

NADIA SKOVSBORG
Specialkonsulent
Telefon: 36 90 89 04
E-mailE-mail