Kompetenceudvikling: Hvilke evner har du?

Kompetence er måden, man bruger sine kvalifikationer på i praksis, altså evnen til at løse en opgave. Kompetenceudvikling handler om at udvikle din evne til at varetage dine arbejdsopgaver bedre eller mere effektivt.

En vurdering af dine kompetencer kan være relevant, når du skal dokumentere det, du allerede kan. For eksempel hvis du søger uddannelse eller nyt job.

En måde at definere (real)kompetencer på er med udgangspunkt i de måder, hvorpå du har erhvervet dine (real)kompetencer:

Formelle kompetencer, som er erhvervet ved gennemførelse af offentlige uddannelser med centralt fastsatte mål og rammer. Her udstedes dokumentation for de erhvervede kompetencer i form af eksamensbeviser, uddannelsesbeviser og lignende, som for eksempel kan bruges til at ansøge om merit efter meritreglerne i de enkelte uddannelseslove. Her er der tale om alle de uddannelser og kurser du har gennemgået, både i og uden for forsvaret, og som kan dokumenteres med et uddannelses- eller kursusbevis.

Ikke-formelle kompetencer, som er erhvervet i et organiseret læringsmiljø, eksempelvis et kursusforløb på arbejdspladsen, et højskoleophold og lignende. Denne form for læring fører ikke til formelle eksamens- eller uddannelsesbeviser, men der kan forekomme ikke-formelle prøver og certificeringer. Ofte vil der foreligge for eksempel kursusplaner, udtalelser, deltagerbeviser og lignende. Det kan eksempelvis karaktiseres ved de kurser du har gennemgået i forbindelse med dit job i forsvaret. 

Uformelle kompetencer, som er karakteriseret ved at være et resultat af den tilfældige og ustrukturerede læring, som finder sted i alle livets sammenhænge. Her kan der være tale om eksempelvis sidemandsoplæring som anvendes bredt i forsvaret.

Din indgang til kompetenceudvikling kan være din årlige medarbejderudviklingssamtale.

En medarbejderudviklingssamtale er en forberedt, struktureret og fremadrettet samtale mellem leder og medarbejder. Det er her fremtidige arbejdsopgaver, forventninger og kompetenceudvikling med mere tages op.

Det er altså vigtigt, at du forbereder dig til din samtale og gør dig klart, hvad du ønsker at få med dig fra samtalen. Du kan ikke forvente at din samtaleleder opfylder dine ønsker, hvis du ikke selv er klar over hvad du vil.

 Individuel kompetencevurdering

Voksenuddannelsescentrene (VUC) har pligt til at tilbyde individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering).

Formålet er at give ansøgerne et formelt bevis på hvad de kan og har lært gennem deres samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer.

Du kan få en individuel kompetencevurdering uden samtidig at ansøge om optagelse og alene med henblik på udstedelse af kompetencebevis.

Sådan foregår kompetencevurderingen

Vurderingen kan for eksempel bygge på ansøgerens dokumentation fra tidligere uddannelse eller viden og færdigheder opnået i arbejds- og fritidslivet. Derudover kan VUC anvende forskellige metoder til afklaring af de reelle kompetencer. Det kan for eksempel være interview, test eller løsning af konkrete faglige opgaver.

Hvis ansøgerens kompetencer vurderes til helt eller delvist at kunne ligestilles med målene for VUC-fag på niveau med almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser, udstedes et bevis for enten et helt fag eller dele af et fag.

IKV i forhold til fag i almen voksenuddannelse og i de almengymnasiale uddannelser kan føre til, at du får et:

  • Kompetencebevis for dele af et fag
  • Kompetencebevis for et helt fag.

Hvad er fordelene?

Med dokumentation for IKV i hånden har du flere fordele:

  • Kompetencebevis for dele af et fag kan betyde, at der i en efterfølgende uddannelse efter en konkret vurdering kan gives merit for de kompetencer, du allerede har modtaget bevis for. Det betyder, at du vil kunne få reduceret din uddannelsestid eller få et særligt tilpasset undervisningsforløb.
  • Kompetencebevis for et helt fag vil som hovedregel være ligestillet med et enkeltfagsbevis.
  • Du kan bruge dine kompetencebeviser, hvis du søger en voksen- og efteruddannelse fx uddannelse til faglært.
  • Du kan bruge beviserne til at dokumentere, hvad du kan, når du søger nyt job.

Som hovedregel vil et kompetencebevis for et helt fag fra den gymnasiale fagrække kunne medføre krav om fuld merit for faget. Dette gælder ved en efterfølgende optagelse på en gymnasial uddannelse og ved udstedelse af bevis for en gymnasial eksamen sammenstykket af enkeltfag.

Kompetencebeviset vil også være gyldigt ved ansøgning om optagelse til videregående uddannelse.

AMU - 3000 forskellige kurser at vælge imellem

AMU-kurser er korte, faglige kurser, hvor medarbejderens kompetencer kan blive udviklet i forhold til deres jobfunktion.

AMU er en forkortelse for ArbejdsMarkedsUddannelserne. AMU-kurser er udviklet af arbejdsmarkedets parter i tæt samarbejde med virksomheder og brancher, der har fastlagt indhold og varighed. Et AMU-kursus varer typisk fra 1 til 10 dage. Efter gennemført AMU-kursus bliver der udstedt et kursusbevis, som er et anerkendt kompetencebevis.

AMU-kurserne bliver afholdt med stats- og løntilskud, som finansieres dels af Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU), dels af virksomhederne via Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER. Deltagerbetalingen, som virksomhederne typisk betaler, er også en væsentlig kilde til finansiering.

AMU-kurser er åbne for alle medarbejdere, men kun medarbejdere, der har en uddannelse til og med faglært niveau, kan få refusion for løntab (VEU-godtgørelse), tilskud til befordring og tilskud til kost og logi. Medarbejdere med en uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau kan også modtage VEU-godtgørelse og tilskud til kost og logi, hvis de ikke har anvendt deres uddannelse erhvervsmæssigt i de sidste fem år, men deltagerbetalingen for medarbejdere med videregående uddannelse er den fulde takst uden statstilskud. Se nærmere i afsnittet om økonomi.

AMU-kurser skal offentliggøres, så alle i princippet har mulighed for at tilmelde sig. Men der kan være situationer, hvor kursisterne alene består af medarbejdere fra én virksomhed. Dette ændrer dog ikke ved, at målene for det enkelte AMU-kursus skal nås.

Uddannelsessystemet

fig

Som ansat i forsvaret, kan du bruge din erhvervserfaring i voksen og videreuddannelsessystemet. Uanset hvilket niveau du befinder dig på, er der gode muligheder på opkvalificering og efteruddannelse.

I Danmark er der en lang tradition for folkeoplysning og voksenuddannelse. Voksen- og efteruddannelse (VEU) kan opdeles i tre kategorier: formelt kompetencegivende uddannelse, ikke formelt kompetencegivende uddannelse samt private kurser.

De formelt kompetencegivende voksen- og efteruddannelser kan opdeles i almene og erhvervsrettede uddannelsesprogrammer. De almene voksenuddannelser består blandt andet af:

Forberedende voksenundervisning (FVU), som har til formål at give voksne mulighed for at supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning og matematik. Begge fag er opdelt i trin, og der er mulighed for at aflægge prøve efter hvert trin.

Almen voksenuddannelse (AVU), som er et tilbud til voksne over 18 år om at forbedre deres kundskaber i en række almene fag, for eksempel dansk, matematik og samfundsfag. AVU kan afsluttes med prøver, der svarer til folkeskolens 9. og 10. klasse.

Hf-enkeltfag, som har til formål, at voksne kursister opnår almendannelse, viden og kompetencer, der danner grundlag for videre uddannelse eller øger kursisternes muligheder på arbejdsmarkedet. Hf-enkeltfag kan afsluttes med prøver, der svarer til de gymnasiale niveauer.

De erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser omfatter blandt andet:

Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), som består af cirka 3.000 forskellige arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser, der fører til en selvstændig kompetence i forhold til at udføre ufaglærte og faglærte jobfunktioner.

Voksenerhvervsuddannelser, som er særlige voksenforløb på de ordinære erhvervsuddannelser.

Grundlæggende voksenuddannelse (GVU), som er den ramme, hvori tidligere uddannelse og relevant erhvervserfaring suppleret med blandt andet erhvervsuddannelseselementer og AMU-kurser stykkes sammen til en formel erhvervsuddannelse.

Videreuddannelsessystemet for voksne (VFV), som blandt andet omfatter videregående voksenuddannelser (VVU) samt diplom- og masteruddannelser, giver kompetence på niveau med henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser.

Åben uddannelse har til formål at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning og omfatter blandt andet deltidsuddannelser, enkeltfag og fagspecifikke kurser.

Under ikke formelt kompetencegivende uddannelser findes undervisningen på blandt andet aftenskoler, folkehøjskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter.

Undervisningsomfanget inden for forskellige typer af voksenuddannelse varierer fra ganske få timer til samlede fuldtidsundervisningsforløb af flere års varighed. Undervisningen er normalt på deltidsbasis. En del undervisning på åben uddannelse foregår i dag som fjernundervisning. Voksenuddannelserne kan være offentligt og/eller privat finansierede. På dele af det offentlige område er der indført et princip om delvis brugerbetaling. På visse uddannelser yder staten endvidere tilskud til forsørgelse.