Særligt om sygdom som feriehindring

Sygdom opstået før ferien

Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Er en medarbejder syg vedferiens begyndelse, har medarbejderen ikke pligt til at påbegynde ferien.

Hvis en medarbejder er uarbejdsdygtig på grund af sygdom ved feriens begyndelse og har meldt sig syg efter de almindelige regler, der gælder for ansættelsesforholdet, kan medarbejderen vælge at holde ferien som planlagt.

Bliver medarbejderen rask inden udløbet af den planlagte ferie, skal medarbejderen i forbindelse med sin raskmelding meddele ledelsen, om den resterende del af ferien holdes, eller om arbejdet genoptages. Det er alene resten af den planlagte ferie, som medarbejderen kan vælge at holde. Medarbejderen har således ikke ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af sin raskmelding.

Bliver medarbejderen først rask efter udløbet af den planlagte ferie, er medarbejderen derfor forpligtet til at genoptage arbejdet på raskmeldingstidspunktet.

Tidspunktet for erstatningsferien skal fastlægges efter de almindelige regler for afholdelse af ferie. Varslet på 3 måneder kan dog forkortes, hvis det er nødvendigt for, at hovedferien kan holdes inden hovedferieperiodens udløb. I den situation skal ferien varsles umiddelbart i forlængelse af medarbejderens raskmelding.

Varslet på 1 måned (for øvrig ferie) kan ikke forkortes.

En medarbejder, der vælger at påbegynde en planlagt ferie på trods af en hel eller delvis sygemelding, kan under ferien vælge at påberåbe sig sygdommen som feriehindring.
Sygdommen vil i så fald blive behandlet som sygdom opstået under ferien.

Hvis en sygemeldt/delvist sygemeldt medarbejder anmoder om at holde ikke-aftalt ferie på trods af sygdommen, kan ledelsen som betingelse for at imødekomme anmodningen kræve, at medarbejderen kontakter kommunen, før ferien påbegyndes, og aftaler en ”teknisk raskmelding”. Den ”tekniske raskmelding” sikrer ledelsen mod, at der starter en ny periode, hvor arbejdsgiveren ikke kan få sygedagpengerefusion (arbejdsgiverperiode), hvis

medarbejderen kommer tilbage fra ferie og fortsat er sygemeldt.

Sygdom opstået under ferien

Ved sygdom opstået under ferien kan ledelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder, suspendere ferien helt eller delvist fra første sygedage. Dette kan fx være tilfældet ved alvorligere sygdom, sygdom af længere varighed eller sygdom, der skyldes en tidligere tilskadekomst i tjenesten. Det er ledelsen, der skønner om der foreligger særlige omstændigheder, og fastsætter tidspunktet for eventuel erstatningsferie,

Herudover er der i ferieloven fastsat regler om erstatningsferie i forbindelse med sygdom. Udgangspunktet er, at en medarbejder, som er ansat i hele ferieåret (1. september til 31. au-gust) har ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage på feriedage, dvs. en ret til maksimalt 4 ugers erstatningsferie. Retten til erstatningsferie indtræder fra den dag, hvor medarbejderen sygemelder sig med lægelig dokumentation efter de almindelige regler, der gælder for ansættelsesforholdet, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, fx ulykkestilfælde eller svær tilskadekomst.

Medarbejderen betaler for den lægelige dokumentation.

Hvis medarbejderen ikke har optjent fuld ferie, nedsættes såvel de 4 uger som de 5 dage forholdsmæssigt. Det betyder, at såfremt en medarbejder tiltræder eller fratræder i løbet af ferieåret, vil ledelsen skulle regulere antallet af erstatningsdage, som medarbejderen vil være berettiget til at få.

Antallet af erstatningsdage skal alene opgøres i forhold til ansættelsens længde hos den pågældende arbejdsgiver i det aktuelle ferieår

Da ferien optjenes og holdes i samme ferieår, kan ledelsen ikke altid på forhånd vide, hvor mange feriedage medarbejderen vil optjene i det aktuelle ferieår. I de tilfælde hvor medarbejderen først tiltræder i løbet af et ferieår, vil ledelsen skulle foretage opgørelsen ud fra dette forhold..

Hvis medarbejderen fratræder i løbet af ferieåret, vil ledelsen skulle foretage en ny opgørelse af erstatningsdage, og dagene skal godskrives ved opgørelsen af medarbejderens tilgodehavende ferie.

Bliver medarbejderen rask inden udløbet af den planlagte ferie, skal medarbejderen, ligesom ved sygdom opstået før ferien, i forbindelse med sin raskmelding meddele ledelsen, om den resterende del af ferien holdes, eller om arbejdet genoptages. Det er alene resten af den planlagte ferie, som medarbejderen kan vælge at holde. Medarbejderen har således ikke ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af sin raskmelding.

Bliver medarbejderen først rask efter udløbet af den planlagte ferie, er medarbejderen derfor forpligtet til at genoptage arbejdet på raskmeldingstidspunktet.

Tidspunktet for erstatningsferien skal fastlægges efter de almindelige regler for afholdelse af ferie. Varslet på 3 måneder kan dog forkortes, hvis det er nødvendigt for, at hovedferien kan holdes inden ferieafholdelsesperiodens udløb. I den situation skal ferien varsles umiddelbart i forlængelse af medarbejderens raskmelding.

Varslet på 1 måned (for øvrig ferie) kan ikke forkortes.