
Forsvarets A-kasse får dig
videre til et nyt job
Hvis du er opsagt eller ledig, står vi klar med rådgivning, der kan få dig tættere på et nyt job.
Er du ledig?
Som ledig er det vigtigt at have en sparringspartner, der kan komme med gode råd til din jobsøgning og holde dig motiveret for at søge jobs. Hos Forsvarets A-kasse kan du gå til en bred vifte af temamøder og personlige møder.
Du kan også få sparring på dit cv og ansøgning inden for 24 timer, inden du sender det afsted til arbejdsgiveren.
Er du i arbejde?
Ex. på karriererådgivning
Forsvarets A-kasse har et hold af karrierecoaches, der er klar til en snak, hvis dit arbejdsliv ikke former sig, som du gerne vil have det. Det kan fx være, at din motivation falder, eller at du overvejer et brancheskift. Teamet af karrierecoaches rekrutterer også jobs for en lang række af virksomheder. Læg dit cv ind i vores cv-bank, som vi har sammen med Jobindex.
Er du opsagt?
Når man bliver opsagt, er det svært for mange at finde hoved og hale i forhold til sin situation. Derfor kan du få en sparringssamtale og sammen med en karrierecoach få lagt en plan for, hvordan du kommer godt videre. På den måde bruger du din opsigelsesperiode på at se fremad, så du måske helt kan komme uden om at skulle få dagpenge.
Er du studerende?
Er du studerende, kan du blive gratis medlem, så længe du er under 30 år. Er du over 30 år? Så kan du blive gratis medlem, hvis du er medlem af efterlønsordningen.
Se mere om regler for studerende og elever her.
Er du elev?
Som elev kan du også med fordel blive medlem af Forsvarets a-kasse. Det er gratis så længe du er under 30 år.
Så kan du få hjælp og sparring af rådgivere fra Forsvarets a-kasse undervejs i din uddannelse.
Er du elev under hele uddannelsen, må du årligt tjene din elevløn.
I det tilfælde at din elevløn er lavere end det maksimale dagpengeniveau, må du dog tjene op til det maksimale dagpengeniveau.
Hvis du er over 30 år gammel, kan du fortsat være medlem til en reduceret pris, så længe du betaler til efterlønsordningen.
Se mere om regler for studerende og elever her.