ForsideCS PensionLifecycle model


En ændret Life Cycle-model med fokus på din langsigtede pension

CS Pension ønsker at stille forslag til ændring af Life Cycle-modellen, der skal give medlemmerne bedre muligheder for et højere langsigtet afkast og dermed en større pensionsopsparing. Forslaget indebærer, at den gradvise nedtrapning af aktieandelen først begynder fra 50-årsalderen i stedet for som i dag fra 40-årsalderen.


Hvad er formålet?

Målet er at skabe en ansvarlig balance mellem afkast og risiko, så medlemmerne får de bedst mulige pensionsvilkår. Ved at bevare en højere aktieandel i flere år får opsparingen længere tid til at vokse, samtidig med at risikoen fortsat reduceres gradvist frem mod pensioneringen.

  • Nedtrapning af aktieandel foreslås flyttet fra 40 til 50 år

  • Højere aktieandel i længere tid giver mulighed for et højere afkast på lang sigt

  • Life Cycle-princippet bevares uændret

  • Aktieandelen reduceres fortsat gradvist frem mod pensioneringen.

Hvad betyder det for dig?

Hvordan ændringen påvirker dig, afhænger blandt andet af din alder og hvor mange år, du har til pension. Fælles for alle medlemmer er, at en større del af opsparingen kan være investeret i aktier i længere tid, mens risikoen fortsat trappes ned, når pensionstidspunktet nærmer sig.

Følg processen

CS Pension har gennemført et omfattende serviceeftersyn af den nuværende Life Cycle-model. Analyser viser, at modellen i dag er relativt konservativ, og at medlemmer med lang tid til pension kan have fordel af en højere aktieandel i flere år. Samtidig viser analyserne, at den foreslåede 50-årsmodel giver en balanceret afvejning mellem forventet afkast og risiko.

Grundige analyser bag forslaget

Forslaget bygger på analyser gennemført over en længere periode. Der er blandt andet taget højde for historiske finansielle kriser, perioder med høj inflation, branchens stresstestmodeller, langsigtede afkastforventninger og mere end én million simulerede markedsforløb.

Hvorfor foreslås ændringen?

Her på siden kan du læse mere om forslaget, se eksempler på, hvad det kan betyde for forskellige medlemsgrupper, og få indsigt i både muligheder og risici. Siden opdateres løbende med nye artikler, webinarer, spørgsmål og svar samt andet relevant materiale. Information om de forskellige medlemsgrupper er under udarbejdelse og vil være tilgængeligt snarest.

Den endelige beslutning træffes af Generalforsamlingen, og en eventuel ændring kræver medlemmernes godkendelse.

Aldersopsparing / Kapitalpension

Læs mere

Obligatorisk pension

Læs mere

Information om din pension

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke