Seniorseminarer

CS Pension inviterer hvert år til vores populære Seniorseminar, hvor du får viden og redskaber til at planlægge tiden fra afgangsalder til folkepension.


Du bliver inviteret, allerede inden du fylder 60 år. Mange vælger at gøre brug af tilbuddet, da informationerne fra Seniorseminarerne giver et godt udgangspunkt for at planlægge de kommende år. Foretrækker du at vente, kan du blot melde tilbage og få din invitation flyttet til året efter. Deltagelse er kun mulig, hvis du har modtaget en invitation i din e-Boks fra CS Pension.


Hvor og hvordan foregår det?

Vi afholder Seniorseminarer i både Nordjylland, Sønderjylland og på Sjælland.


Din ægtefælle eller samlever er meget velkommen til at deltage, og CS Pension sørger for både overnatning og forplejning. Rejse- og transportudgifter dækkes af deltagerne selv.


Hvad handler seminaret om?

På Seniorseminaret vil du høre oplæg fra både CS Pension og en ekstern foredragsholder om emner, der er relevante i overgangsperioden til pension:

  • Tjenestemandspension
  • Pensionsordninger i CS Pension og øvrige ordninger
  • Forsikringsforhold efter pensionering
  • Et samlet økonomisk overblik
  • Fysiske og psykiske forandringer i seniorlivet

Vores mål er at give dig de bedste forudsætninger for en tryg, økonomisk afgang fra Forsvaret og en god start på din nye tilværelse.


Hvem modtager en invitation?

Du bliver inviteret, hvis du:

  • er ansat i Forsvaret/Beredskabet og indbetaler til en pensionsordning i CS Pension, eller
  • tidligere har indbetalt til en ordning hos os
  • og har et indestående på minimum 150.000 kr.

Tilmelding

Invitationer udsendes i februar for alle årets Seniorseminarer. Link til tilmeldingsblanketten findes i invitationen.


Selvom dit seminar først ligger senere på året, er det vigtigt at tilmelde sig inden fristen. Passer den tildelte dato dig ikke, forsøger vi naturligvis at finde en alternativ dato.


Da seminarerne ofte fyldes op hurtigt, anbefaler vi, at du tilmelder dig i god tid. Nedenfor kan du se de planlagte mødedatoer, som løbende opdateres med information om ledige pladser.

Seniorseminarer

Sted

Dato

Status

Agerskov Kro
Hovedgaden 3
6534 Agerskov

13.04.2026 – 14.04.2026

Invitationer er udsendt til årgang 1967 via e-Boks

Agerskov Kro
Hovedgaden 3
6534 Agerskov

14.04.2026 – 15.04.2026

Invitationer er udsendt til årgang 1967 via e-Boks

Slangerupgaard Kursuscenter
Elmuevej 32
4654 Faxe Ladeplads

21.04.2026 – 22.04.2026

Invitationer er udsendt til årgang 1967 via e-Boks

Slangerupgaard Kursuscenter
Elmuevej 32
4654 Faxe Ladeplads

07.09.2026 – 08.09.2026

Invitationer er udsendt til årgang 1967 via e-Boks

Hotel BramslevGaard
Bramslev Bakker 4
9500 Hobro

14.09.2026 – 15.09.2026

Invitationer er udsendt til årgang 1967 via e-Boks

Hotel BramslevGaard
Bramslev Bakker 4
9500 Hobro

15.09.2026 – 16.09.2026

Invitationer er udsendt til årgang 1967 via e-Boks

Du kan swipe i tabellen

Månedsafkast

Læs mere

Afkast og investering

Læs mere

Information om din pension

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke