Småkonti og muligheder
Her kan du læse, hvilke muligheder du har, hvis du har en hvilende (uden indbetaling) arbejdsmarkeds-/tillægspension med en mindre saldo.
En arbejdsmarkeds-/tillægspension kan som udgangspunkt udbetales i rater, når du opnår Forsvarets afgangsalder. Hvis du er stoppet i Forsvaret, og indestående er under minimumsgrænsen, har du disse muligheder:
- Kontoen kan blive i CS Pension som hvilende ordning. Du betaler en årlig omkostningsprocent på ca. 0,27 % af indestående.
- Du kan samle andre hvilende ratepensioner på din eksisterende arbejdsmarkeds-/tillægspensionskonto hos os.
- Vi kan ikke modtage livsvarige livrenter.
- Du kan ikke indbetale til ordningen, da vi kun modtager indbetalinger fra Forsvaret.
- Ønsker du at overføre en ordning fra et andet selskab til os, skal du benytte denne formular. Du skal blot udfylde den og sende den til os.
- Din arbejdsmarkeds-/tillægspension kan overføres til en anden pensionsordning med løbende udbetaling. Hvis du ønsker denne løsning, skal du kontakte det selskab, der skal modtage ordningen. Gebyr for overførsel er 1.500 kr./cpr.nr. Ordninger med en værdi på under 50.000 kr. overføres uden gebyr.
- Du kan få ordningen udbetalt.
- Der skal afregnes og betales 60% i afgift til staten. Afgiften hæves fra kontoen inden udbetaling.
- Hvis du ønsker denne løsning, skal du sende denne formular til os.
Vi overfører nettobeløbet til din NEM konto i løbet af 4 – 5 hverdage.