
ENDELIG INDKALDELSE TIL CS PENSIONS GENERALFORSAMLING 2025
mandag den 28. april 2025, 10:00 – 12:00
Siden er opdateret 11. april 2025
CS Pension afvikler generalforsamling mandag den 28. april 2025, kl. 10:00 – 12:00.
Der er ikke mulighed for fysisk fremmøde, men derimod har alle – uanset bopæl/geografi – mulighed for at deltage online. Se specifikke systemkrav i dokumentet ”Afvikling og systemkrav”.
Endelig dagsorden med tilhørende materialer der skal behandles på mødet, finder du nederst på denne side.
Det er vigtigt, at du har tilmeldt dig generalforsamlingen på forhånd, hvis du ønsker at deltage eller vil give fuldmagt til et andet medlem i CS Pension.
Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, kan du gøre det med linket, som du fik i din e-Boks enten den 14. januar 2025 eller den 11. april 2025.
Tilmeldingsfristen for at deltage og evt. afgive fuldmagt er onsdag den 23. april 2025.
Hvordan du afgiver fuldmagt, og hvordan du stemmer, hvis du har fået fuldmagt, kan du se under ”Læs om afgivelse/modtagelse af fuldmagt her”.
Link til selve eventet (live stream) vil blive udsendt dagen før (dvs. søndag den 27. april 2025) samt igen ca. 2 timer før start. Når vi sender linket, vil der være en vejledning til, hvordan du logger ind mv.
Under generalforsamlingen kan du stemme og komme stille spørgsmål samt skrive indlæg via generalforsamlingsportalen. (se mere information under ”Afvikling og systemkrav”).
Du opfordres til at logge på Generalforsamlingsportalen ca. 20-30 minutter før start, så du kan være klar til mødestart kl. 10.
Der vil være mulighed for ”live support” fra kl. 09.30 på telefon 36 90 89 89, f.eks. hvis du ikke kan logge på.
Bestyrelsen ser frem til at byde dig velkommen på generalforsamlingen.
Læs om afvikling og systemkrav her
Læs om valg af medlemmer til bestyrelsen her