Af: Helle Kolding
OBS: I forbindelse med vores omtale af Beredskabsstyrelsens travle år i det netop udkomne CS Blad, har der sneget sig en meget uheldig fejl ind. Vi skriver at opgaven med aflivning af mink blev overdraget til Beredskabsstyrelsen. Det er ikke rigtigt. Denne opgave blev overladt til Fødevarestyrelsen, der så bad Beredskabsstyrelsen om – sammen med andre aktører at bistå ved opgaven. Så ansvaret lå ved Fødevarestyrelsen. Beredskabsstyrelsen støttede – og leverede som skrevet i artiklen 28.000 indsatstimer på den opgave. Fejlen er rettet i denne artikel.
Mens mange virksomheder og aktiviteter har været lukket helt eller delvist ned, flyttet eller aflyst, og rigtigt mange lønmodtagere har arbejdet hjemmefra, har Beredskabsstyrelsen haft et af sine travleste år.
Næppe var pandemien over os, før der blev sendt bud efter Beredskabsstyrelsen. Først drejede det sig om at bemande myndighedernes fælles call-center med base i Jonstrup, den tidligere militærlejr, og kort efter også afgive folk til de mange testcentre regionerne oprettede landet over og via TestCenter Danmark.
I Beredskabsstyrelsens nyligt udkomne årsrapport opgøres indsatsen til cirka 230.000 indsatstimer, og det er et antal, der er det højeste nogensinde i Beredskabsstyrelsens historie.
Travlheden for Beredskabsstyrelsen startede faktisk allerede, før landet lukkede ned på grund af COVID-19, for året 2020 lagde ud med et meget vådt vejr, der forårsagede en del oversvømmelser ikke mindst i det midt -og vestjyske. Så allerede der fik man travlt ved lænsepumperne og med at prøve at redde bygninger fra oversvømmelserne.
Nye lænsepumper
Det var især slemt langs Gudenåen og ved Alken Enge, hvor store områder blev oversvømmet. Udover at bidrage her med mobile dæmninger, fik styrelsen også muligheden for at afprøve deres nye lænsepumper, der har en kapacitet på 15.000 liter i minuttet. Man fik også ’indviet’ de nyanskaffede lægtvandsfartøjer, allerede i januar 2020, da en voldsom olieforurening i Aabenraa fjord for alvor satte gang i det nye år. Ved hjælp af det nye materiel, fik mandskabet samlet en stor del af vakuumolien, der var strømmet ud i fjorden, samlet op igen inden det nåede land.
Oveni den voldsomt øgede nationale indsats, var der også ekstraordinært stort bud efter danskerne internationalt. Uagtet ikke mindst de danske medier stillede spørgsmål ved brugbarheden af danske respiratorer, som den danske regering stillede til rådighed for udlandet, så var Beredskabsstyrelsen med til at levere respiratorer til Italien, Albanien og Ukraine, og de var også med til at facilitere en dansk donation af værnemidler til Georgien. Som dansk kontaktpunkt var styrelsen også med til at formidle et stort antal internationale anmodninger om COVID-19 relateret bistand.
Ikke kun operativt, men også forebyggende har Beredskabsstyrelsen været på banen. I et år, hvor håndsprit pludselig blev et begreb på alles læber, og i praksis noget alle skulle -og skal gøre brug af her, der og allevegne, måtte man nemlig fra højeste sted ændre de hidtidige bestemmelser om opbevaring af håndsprit. Håndsprit går nemlig under betegnelsen ’brandfarlige og brændbare væsker’, og hvis den oprindelige lov omkring opbevaring etc. skulle bibeholdes, ville det volde både besvær og problemer for både offentlige og private instanser.
Tilføres ressourcer
Derfor blev der i juni måned gennemført en ændring af bekendtgørelsen, der i højere grad gjorde det muligt f.eks. at anbringe håndspritdespensere i ’flugtveje’. Bekendtgørelsen blev yderligere ændret i november, så også erhvervslivets ’særlige behov’ blev tilgodeset. Desuden har der været administrativ travlhed med at behandle ansøgninger om -og udstedt tilladelser til at producere og opbevare håndsprit i Danmark.
Al den aktivitet og den massive efterspørgsel af støtte fra Beredskabsstyrelsen har selvfølgelig betydet, at styrelsen måtte tilføres flere ressourcer. Normalt er Beredskabsstyrelsen delt op geografisk i centre, der primært består af værnepligtige og et mindre antal befalingsmænd og officerer til at løse de lokale opgaver.
Men i forbindelse med de mange COVID-19 relaterede opgaver fik Beredskabsstyrelsen travlt med at ansætte folk til at hjælpe. De blev rekrutteret fra gruppen af tidligere værnepligtige, og indtil videre er over 450 personer blevet ansat som konstabler på en midlertidig kontrakt. Som konstabler i Beredskabsstyrelsen er de kommet under overenskomstaftale med CS, hvor også befalingsmændene er organiseret.
Også aktive i udlandet
Som om de mange testcentre ikke betød opgaver nok, så kom der nye udfordringer til, da regeringen i det sene efterår besluttede, at alle danske mink skulle aflives på grund af smittefare. Denne opgave blev overgivet til Fødevarestyrelsen, der bad Beredskabsstyrelsen om – sammen med andre aktører at bistå ved opgaven. Beredskabsstyrelsen har indtil marts brugt cirka 28.000 indsatstimer på den opgave.
Udover alle de mangeartede opgaver i Danmark, har Beredskabsstyrelsen også haft udsendt folk til bistand og rådgivning i udlandet. Siden november 2020 har Beredskabsstyrelsen i regi af International Humanitarian Partnership (IHP) støttet FN’s flygtningeorganisation (UNHCR) i arbejdet med at opføre lejre til nødhjælpsarbejdere i Sudan.
Faciliteterne blev færdigbyggede her i foråret og kunne tirsdag den 11. maj officielt overdrages til UNHCR. Danmarks støtte til Sudan Beredskabsstyrelsens bidrag til Sudan er del af en række humanitære indsatser, som Udenrigsministeriet finansierede i 2020 på baggrund af flygtningestrømme fra den væbnede konflikt i den etiopiske delstat Tigray. I over fem måneder har Beredskabsstyrelsen bidraget med teamledere, logistikere og udstyr til IHP’s arbejde med at opbygge faciliteter til møder og overnatning for nødhjælpsarbejdere i regionen.
Beredskabsstyrelsen er også altid klar til at sende eksperter eller nødhjælp ud med kort varsel, hvis katastrofer som oversvømmelser eller skovbrande kræver støtte.
