Så er vi i gang med CS efterårskonference. Det foregår på Munkebjerg i Vejle, og her er mere end 150 delegerede tillidsrepræsentanter og suppleanter for tillidsrepræsentanter mødt op, for at høre om faglige og forsvarsmæssige udfordringer -og deltage i en række debatter og konstruktive beslutninger.
Konferencen starter i dag og slutter i morgen eftermiddag. Udover debatter og oplæg i konferencesalen, vil der også være møder i de enkelte valggrupper, og tid til erfaringsudvekslinger og networking.
I perioden kan man se opdateringer om konferencen på Facebook, og der vil være en bred reportage i næste CS Blad.