Artikel af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Livgarden har i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole udbudt en uddannelsesuge, hvor de ansatte gennemfører et uddannelsesforløb fra et spændende katalog med en bred vifte af kompetencegivende moduler.

Der er altid masser af aktivitet ved Den Kongelige Livgarde, men i uge to var tingene ikke helt, som de plejer på Garderkasernen i Høvelte ved Birkerød. 250 ansatte brugte ugen på at tilegne sig forskellige civile uddannelser primært fra AMU- og akademimoduler. 

Forløbet er udviklet i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole v/ chefkonsulent Marie Nørgaard Laursen, som koordinerer det samlede udbud i samarbejde med seniorsergent Kit Svendsen v/Den Kongelige Livgarde. 

Inspirationen kommer fra et tilsvarende forløb, som blev udviklet med Opklaringsbataljonen på Bornholm, der i år gennemfører uddannelsesugen for fjerde gang.

Ansvarlig for uddannelsesugen i Livgarden er Regimentsbefalingsmand i Livgarden, Lars Risdahl.

”Det, jeg oplever med de unge mennesker i Livgarden er,

at de bliver her så længe de udvikles, uddannes og har det sjovt. Arbejdsmarkedet her i området, som er tæt på København, er af en sådan karakter, at de unge smutter fra Forsvaret, hvis de tre ting ikke opfyldes. Livgarden har en stor rekrutteringsdatabase, men vores udfordring er at fastholde vores medarbejdere,” siger Lars Risdahl. 

Det måske lidt ulogiske ræsonnement bag uddannelsesugen er, at de ansatte i Forsvaret ved at få tilbudt muligheden for formel uddannelse, der kan bruges og er anerkendt på det civile arbejdsmarked, vælger at blive længere i Forsvaret. Men det hænger ifølge Lars Risdahl fint sammen.

”Fx kan de AMU-forløb, vi tilbyder, bruges både i dagligdagen i Forsvaret, og til bierhverv ved siden af Forsvaret. Det kan være et truckcertifikat eller det populære dørmandsforløb. Med de forløb er det muligt at arbejde ekstra i weekender, ferier og i afspadseringsperioder. Det er en mulighed, der passer godt til unge mennesker, og gør, at de ikke behøver søge væk fra Forsvaret for at tjene flere penge. 

Vigtigt med papir på formelle kompetencer

Med akademiuddannelserne forholder det sig lidt anderledes, da forløbene dels kan blive en del af en længere uddannelsesplan og dels komplimentere det, de lærer i Forsvaret på en god måde. 

”I Forsvaret får du som mellemleder masser af praktisk erfaring med både ledelse, formidling og undervisning, men det er ikke alle civile arbejdsgivere, der kan se og anerkender det. Derfor er et bevis på, at du har gennemført fx en akademiuddannelse i Ledelse vigtig at have med i tasken.

Kombinationen af den civile uddannelse og den praktiske erfaring fra militæret er således en stærk kompetenceprofil at søge job med,” siger Lars Risdahl. 

Typisk betyder de civile uddannelsesforløb på Akademiniveau – fx projektledelse eller strategisk kommunikation, at kursisterne så at sige får det teoretiske bagtæppe med på det, de laver i forvejen. For flere af deltagerne er det en positiv, bekræftende oplevelse. 

Derudover er de mange eksamensprojekter også input til Forsvaret. Fx er et af projekterne et forslag til, hvordan en skydebane-dag kan gennemføres mere effektivt, Et andet projekt undersøger, hvordan klargøring til vagt på Amalienborg kan optimeres. 


Et initiativ, alle er glade for 

Seniorsergent Kit Svendsen er Livgardens praktiske tovholder på kompetenceudviklingsprojektet med uddannelse i uge 2. Hun skal lige tænke lidt over spørgsmålet om de største udfordringer ved forløbet, da den gennemgående note er, at alle er glade for initiativet.

”En af de ting, vi har været udfordret på, er realkompetencevurdering af deltagerne, da vores soldater kan rigtig meget i forvejen. Her har udfordringen været at ramme balancen mellem udbyderne af forløbet, som skal stå på mål for kvaliteten af uddannelsen og os Forsvaret der ved, hvad deltagerne kan i forvejen. Det er to forskellige verdener, som skal tilpasses hinanden. Men det er bestemt overkommeligt, da vi har det samme mål; at ramme forløbene så præcise som muligt, ” siger Kit Svendsen. 

Realkompetencevurdering betyder, at deltagerne ikke behøver at lære det, de allerede kan i forvejen for at tage uddannelsen. Uddannelsesugen har den effekt, at mange af forløbene bliver lidt teoritunge, da deltagerne har den praktiske erfaring via Forsvaret.  Men den del har hovedparten af deltagerne ifølge Kit Svendsen også taget positivt. 

Potentialet er stort 

På spørgsmålet om hvor langt, man kan nå med uddannelsesugen, svarer Lars Risdahl, at vi aldrig kommer endeligt i mål med en endelig model, da uddannelsesugen altid skal udvikle sig. 

”Så snart vi har evalueringerne fra dette års uddannelsesuge, skal vi i gang med at se på udvikling af porteføljen for næste års uddannelsesuge, og hvad der elles kan forbedres. Min vision er, at uddannelsesugen bliver et fast integreret initiativ i Livgarden. Og som det ser ud nu, tyder alt på, at det lykkes, så det vil overraske mig meget, hvis ikke det også ender med det.” 

Lige nu er initiativet med uddannelsesugen båret af ildsjæle lokalt, men Lars Risdahl ser heller ikke noget til hinder for, at initiativet bredes ud til hele Forsvaret, da ideen kan bruges i alle enheder. Det vigtige er blot, at den tilpasses lokalt til de enkelte enheders behov. 

”Det er fedt med udvikling udefra som supplement til det, vi lærer i Forsvaret”

Alexander W.D. Bindslet, 21 år, konstabel i Livgarden. Fra Vestegnen, søgte ind til Livgarden et halvt år efter gymnasiet.

Fitnessforløb, AMU

Alexander Bendslet valgte et forløb med fitness, da han træner en del, og synes, det er relevant at holde sig i form som soldat. 

”Det har været en positiv overraskelse med uddannelsesugen. Jeg har en vis viden om det at træne, men man kan altid blive klogere og lære at træne bedre. Vi har nogle gode instruktører, der bidrager med relevant viden og forskellige former for træning, så alle lærer noget på forskellige niveauer. Også de store brød, der løfter mange hundrede kilo, får noget ud af det.”  

At uddannelsesugen er et formelt kompetencegivende uddannelsesforløb, er vigtigt, da det kan bidrage til, at du kan få et job som fx personlig træner, hvis du vil det, mener Alexander Bendslet.

Han kommer ikke selv til at bruge fitnessforløbet erhvervsmæssigt uden for Forsvaret, men vil bruge det til at ændre den måde, han træner på og planlægger sin træning, så den kan blive mere effektiv fremover. På den måde kommer uddannelsesugen til både at forbedre hans virke i Forsvaret og fritidsinteressen inden for fitness. 

”Jeg vil gerne blive i Livgarden. Det er plan A. Derfor har jeg også kun svage tanker om civile uddannelser, jeg kan tage. Jeg kan godt lide livet i uniform.”

Alexander Bendslet synes, den årlige uddannelsesuge er en god ide, så den må meget gerne komme igen til næste år, og han har allerede et par ideer til, hvordan ugen kan udvikles. 

”Det er fedt med udvikling udefra som supplement til det, vi lærer i Forsvaret. Det ideelle for mig er, at vi lærer noget, der både kan bruges uden for hegnet – i det civile liv – og noget, der gør os bedre for Forsvaret. Det kan være interesseting at lære om fx dykning og jagttegn, men også noget med mekanikervirke, vedligehold af våben etc.” 

Alexander Bendslet ser mange muligheder for at hente viden ind fra resten af verden – der kan bruges i Forsvaret, og for ham betyder uddannelsesugen, at han får lyst til at blive længere i Forsvaret. Fordi initiativer, hvor du får lov at prøve noget forskelligt og skabe variation i hverdagen, som gør det sjovere og mere interessant at være i Forsvaret. 

”En af de bedste ting ved uddannelsesugen har været netværksdelen”

Frederick Feely, 30 år, sergent i Livgarden. 

Fra Greve, søgte ind til Forsvaret kort efter gymnasiet. Har været udsendt til Irak og Estland. 

Dørmandsforløb, AMU

Frederick W.B. Feely valgte forløbet som dørmand, da det kan bruges som sidejob i weekender og i afspadseringsperioder ved siden af Livgarden. 

”Jeg er positiv overfor forløbet. Der er mere teori end forventet, men jeg har fået det ud af det, som jeg ønskede. Jeg har altid tænkt, at jeg gerne ville have et dørmandskort, men har ikke kunne få min afspadsering til at passe med kurserne. Med uddannelsesugen kan det lykkes – og så får jeg endda også løn for det.”

Frederick Feely har især fået meget ud af den lovgivningsmæssige del, altså hvad du må som dørmand, hvornår og hvordan. Det har givet meget. Derudover er der også netværksdelen med undervisere og de andre kursister på forløbet.  

”Det, at uddannelsen er formelt kompetencegivende udenfor Forsvaret gør, at jeg – hvis jeg en dag ikke skal være soldat mere – kan bruge min mellemlederuddannelse som befalingsmand og mit dørmandskort i en kombination.” 

Det mest udfordrende ved uddannelsesugen har ifølge Frederick Feely været mængden af teori, som skyldes, at forløbet er komprimeret ned til fem dage. Derudover har det været en udfordring at få afstemt, hvad deltagerne kan realkompetencevurderes for, og hvad de skal undervises i.  

”En af de bedste ting har været netværksdelen, da vi er samlet på kryds og tværs af regimentet. Vi har talt meget om alt muligt andet også, og fundet mennesker, vi gerne vil arbejde sammen med.” 

Frederich Feely regner med at blive i Forsvaret i mange år. Han har fundet sit lod, det han er god til, men kunne godt drive noget ved siden af sit virke i Forsvaret. Dørmandsforløbet har været med til at åbne hans forståelse for, at man ikke behøver give afkald på det, man godt kan lide på grund af lønnen. 

”Det er faktisk muligt at lave noget, der er sjovt og anderledes på den anden side af hegnet uden at gå på kompromis med det, du virkelig holder af.  Dørmandsforløbet og det at være i Livgarden komplimenterer hinanden godt.” 

Frederich Feely vil gerne have, at uddannelsesugen fortsætter – og fx kommer til at indeholde noget med at fælde træer og betjene en motorsav, men også meget gerne forløb inden for sikkerhedsretningen fx vagtkortet, som også åbner mange døre i det civile. 

”Det er rart at have andre muligheder, hvis du må stoppe i Forsvaret”

Benjamin B. Godtfredsen, 24 år, konstabel i Livgarden. Fra Hedehusene, søgte ind i Forsvaret kort efter gymnasiet. 

Bushcraft-modul, AU-modul

Benjamin Godtfredsen interesserer sig i forvejen for naturen. I sin fritid er han en del af en gruppe, der tager på shelterture to-tre gange årligt. 

Han ser bushcraft-forløbet som en naturlig videreudvikling af det, han kan i forvejen og interesserer sig for. Han ser det som et stort plus, at forløbet er formel, civil kompetenceudvikling. 

”Det, jeg lærer på bushcraft-forløbet, kan bruges i Forsvaret, men også i min fritid, og med den formelle kompetenceudvikling kan jeg på sigt uddanne mig til vejleder ved at tage de andre moduler i uddannelsen. Det kan måske ske som en del af de kommende uddannelsesuger, hvis initiativet fortsætter, men ellers ved at tage dem selv.” 

Helt konkret kan det, Benjamin Godtfredsen lærer på bushcraft-forløbet bruges til at lave et bedre bål, hurtigere varme, bygge ting, bruge andre knob og i det hele taget lære at udnytte naturen på nye måder. Kompetencer, der ifølge Benjamin Godtfredsen kan bruges professionelt i militæret fx på øvelser. 

Benjamin Godtfredsen kan godt se sig i et job som friluftvejleder efter Forsvaret, men muligheden for at få en civil kompetencegivende uddannelse, får ham nu ikke til at ville forlade Forsvaret hurtigere.  

”Jeg har allerede lagt en plan for, hvad jeg vil, og i første omgang er det at være i Forsvaret i lang tid. Men det er bare rart at vide, at du har en anden mulighed, noget at falde tilbage på, hvis du af en eller anden grund bliver nødt til at stoppe i Forsvaret.”

”Uddannelsesugen er med til at udvikle mig, og det øger min motivation for at blive i Forsvaret”

Joachim Eiler Pedersen, 26 år, Vedligeholdelsesbefalingsmand i Livgarden, Opvokset på Fyn, bor i København, uddannet klejnsmed inden Forsvaret. 

Strategisk kommunikation, AU-modul

Joachim Ejner Pedersen arbejder som vedligeholdelsesbefalingsmand med ledelse af medarbejdere, og derfor vil han gerne lære om kommunikation. Han valgte Forsvaret, da han søgte udfordringer og spænding. Ville gerne udfordres og søgte derfor et regiment med mange traditioner. 

Livgarden har bestemt levet op til hans forventninger.

”Det er en hel ny verden, der åbner sig for dig – en ny familie, som du bliver en del af. Det har været så godt, at jeg er endt med at blive herinde som fast personel, selv om min intention bare var et gennemføre min værnepligt på otte måneder.  Nu har jeg været befalingsmand i to og et halvt år, og har været her siden 2019.”

Joachim Ejner Pedersen har valgt modulet strategisk kommunikation, da han gerne vil have værktøjer til at kommunikere bedre. Værktøjer, der kan bruges både militært og civilt. 

”Det betyder helt klart noget, at mine kompetencer også formelt kan anerkendes i det civile liv, men i første omgang tager jeg modulet for at blive bedre i min funktion i Forsvaret, hvor det er min intention at blive, indtil jeg ikke synes, det er sjovt længere.” 

En af de ting, der kan få Joachim Ejner Pedersen til at forlade Forsvaret, er manglende mulighed for at udvikle sig. 

”Uddannelsesugen øger min motivation for at blive i Forsvaret, da jeg bliver bedre til det, jeg gør. Jeg kan mærke, at jeg lykkes med kommunikationen, og kan sagtens forestille mig at fortsætte med et nyt modul næste år, hvis uddannelsesugen fortsætter. Måske kan det ende med en hel akademiuddannelse.” 

”Personligt har højdepunktet været ahaoplevelsen ved at få teorierne på plads om det, du allerede gør i dagligdagen. Den største udfordring har været, at den teoretiske viden er meget koncentreret på de fem dage. Det har været hårdt, men jeg kommer stadig meget gerne igen til næste år.”

”Det er fedt at blive klogere og se tingene i et anderledes perspektiv”

Shayan Naderi, 26 år, med funktion af menig gruppefører i Livgarden. Fra Amager, søgte ind til Forsvaret efter gymnasiet i 2017

Projektledelse, AU-modul

Shayan Naderi valgte projektledelse, da det virkede som et spændende forløb, og fordi han allerede har et fag fra Ledelse i Praksis, gennemført i sommeren 2020.  

”Det betyder ikke så meget, at forløbet er formelt kompetencegivende, da jeg vil være i Forsvaret så længe, jeg kan. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke gerne vil have de formelle kompetencer, som en gardering, hvis det nu skulle ende med, at jeg må forlade Forsvaret. Men jeg vil helst være her, siger Shayan Naderi.” 

Forløbet om projektledelse har ifølge Shayan Naderi givet ham en bevidsthed om, hvordan tingene fungerer administrativt. Han har også fået konkrete, administrative kompetencer, som er nyttige i Forsvaret.  

”Det mest udfordrende ved forløbet er skolebænken. Det at sidde stille. Soldater er vant til at bevæge sig, og vi er vant til at få noget teori og så gå direkte ud og øve det i felten. Det kan derfor godt føles som lange dage i undervisningslokalet.” 

”Højdepunktet er, at du får gratis, ekstra viden. Det er fedt at blive klogere og få lov at se det, vi arbejder fra, fra et anderledes perspektiv. Lære på en anden måde og få sat ord og teorier på det, vi allerede gør,” siger Shayan Naderi. 

Han synes, det vil være en god ide at fortsætte med uddannelsesugen. Fordi man får formelle kompetencer, men også fordi ugen sender et vigtigt signal om, at man har mulighed for at udvikle sig i Forsvaret. En af de ting, som ifølge Shayan Naderi kan forbedres, er at give deltagerne længere tid til at vælge det modul, man gerne vil deltage i. 

”Personligt kunne jeg godt tænke mig, at uddannelsesugen fastholder en blanding af både uddannelser og forløb, der er boglige/teoretiske og dem, der er mere konkrete/fysiske. Så der er noget for alle typer af soldater.” 

Samarbejdspartnere:

AMU-forløb: AMU vest, Hansenberg, NEXT Uddannelse København, Nordsjællands Brandskole, RECS Rednings- og Sikkerhedscenter, Tietgen Kompetencecenter og U/NORD Kursuscenter.

AU-forløb: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Projektchef Marie Nørgaard Laursen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole