Psykisk arbejdsmiljø
Spørgsmål og svar om psykisk arbejdsmiljø
Hvad skal jeg som medarbejder/kollega være særlig opmærksom på?
At skabe og vedlige holde et godt psykisk arbejdsmiljø er en proces, der ikke kan overstås en gang for alle. Det forudsætter at både chefer og medarbejdere løbende samarbejder omkring det.
Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø kan for eksempel have fokus på:
- Hvordan arbejdet organiseres og tilrettelægges
- Indholdet i arbejdet
- Samarbejdet mellem kollegerne
- Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere
Der er mange metoder til at arbejde med psykisk arbejdsmiljø. Det gælder om at finde den eller de metoder, der opleves mest relevante i forhold til det konkrete tjenestested og de konkrete udfordringer. Hvilken metode der vælges, kan også være afhængig af, om I selv vurderer at kunne løfte opgaven eller der er behov for professionel hjælp. Her er det en mulighed at bruge CS og herfra få vejledning og støtte omkring det psykiske arbejdsmiljø.
Hvordan kan det psykiske arbejdsmiljø forbedres?
Undersøgelser viser, at tre følgende forhold har særlig stor betydning for et bedre psykisk arbejdsmiljø:
- Indflydelse på eget arbejde
- Rolleklarhed omkring arbejdet
- Social støtte fra kolleger og ledelse
Fysisk arbejdsmiljø
Kroppen er et dagligt og meget vigtigt redskab for de fleste i deres arbejde. Særligt for CS medlemmer. Hver dag stilles der store krav til medlemmernes fysik. Det er vigtigt at være opmærksom på at kroppen ikke udsættes for nedslidning på arbejde.
Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant hvis du er i tvivl om korrekte arbejdsstillinger, hensigtsmæssig indretning af din arbejdsplads og løfteteknik.