OBS: Denne artikel er også bragt i CS Bladet, men der er formuleringer i den trykte version, der rettet i denne elektroniske artikel.

Corona, mink, fugleinfluenza, oversvømmelser og storm. Jo, Beredskabsstyrelsen har haft nogle meget intense og udfordrende år.

Beredskabsstyrelsen (BRS) består af fastansatte officerer og befalingsmænd (sergentgruppen), frivillige og et antal værnepligtige, fordelt på de i alt seks beredskabscentre fordelt over hele landet. Det er dem, der rykker ud når katastrofer og -eller større ekstraordinære begivenheder kræver det. På et år går over 500 unge værnepligtige og piger, der benytter deres værneret, ud og ind gennem portene i de forskellige centre, og lærer udover brand, redning og førstehjælp, også at kunne bistå ved bl.a. naturkatastrofer, humanitære katastrofer og som nu her på de seneste år, også at kunne hjælpe til når mink skal fjernes, folk skal testes for Corona og syge fuglebesætninger aflives.

Med en forholdsvis beskeden stambemanding kan det være noget af en udfordring at skaffe folk og få vagtplaner til at gå op i en højere enhed, fordelt over et stadigt stigende antal opgaver.

-Det har da også været -og er stadig en meget stor udfordring. Det er ingen hemmelighed, at vi har været meget presset, indrømmer chef for Operationsdivisionen i Beredskabsstyrelsen, Peter Kragh.

Alene i 2020 kunne BRS notere sig over 230.000 indsatstimer ved nationale indsættelser og 2021 bliver også travlt, når statistikken er klar.

-Med alle de opgaver og indsatser, kræves der en omfattende logistik for at få det hele klaret, og vi har da også brugt alle vores ressourcer, på den måde at vi har lånt mandskab og materiel fra alle vores beredskabscentre i løbet af året, forklarer Peter Kragh videre.

-Vi har virkelig udnyttet vores kompetencer og måttet tænke både kreativt og finde nye løsninger undervejs, tilføjer han.

Gode til at improvisere
Han understreger dog også, at man i BRS er gode til at improvisere og tilpasse sig en ny situation, og det har der altså været god brug for i de sidste par år, hvor helt nye opgaver dukkede op. Som eksempelvis de mange mink, der skulle aflives og fjernes, og ikke mindst Coronapandemien, hvor der skulle ageres samtidig med at der skulle særligt udstyr og beskyttelsesgrej til.

Her har de værnepligtige været helt uundværlige, men også det faste korps har haft enorm betydning.

-Vi kan sætte værnepligtige til mange ting, men det går ikke uden befalingsmændene. Vi har måttet trække store veksler på deres fleksibilitet og ekspertise, fastslår Peter Kragh.

Desværre ser det ikke umiddelbart ud til at BRS nu kan trække stikket og slappe af de næste måneder, selvom Corona ikke længere anses for en samfunds kritisk sygdom, og podning og tests er overtaget af andre.

-Så kommer der pludselig en storm med oversvømmelser og væltede træer. Vi er jo et beredskab klar til det akutte. Vi har ikke sagt konkret nej til en opgave, men det er klart, at vi må tænke os om, og nu skal vi også efterrationalisere og tænke på, hvad vi egentlig har mulighed for, når det gælder. De seneste udfordringer er klaret, men kun ved at alle har ydet det absolut optimale og kastet sig virkelig ind i opgaverne, og det kan ingen holde til på sigt. Vi må spørge os selv, om vi er robuste nok, lyder det fra chefen.

Konstabler ønskes
Derfor giver det også mening, at BRS har mulighed for at ansætte personel på konstabelkontrakter. Det var noget, man faktisk prøvede i praksis i begyndelsen af tiden med Corona, hvor unge tidligere værnepligtige blev tilbudt en tidsmålt kontrakt på konstabelniveau.

-Det giver god mening, fordi vi på den måde på lidt længere sigt kan tænke specialister ind i opgaveløsningen, for vi har også måttet spørge os selv, om vi egentlig er specialiserede nok. Vi har med meget teknisk udstyr at gøre, og vi har f.eks. også specialiserede droner, vi arbejder med, forklarer Peter Kragh.

-Og vi bruger vores befalingsmænd både til det avancerede udstyr men også på føringssiden, føjer han hurtigt til.

De nye BRS konstabler skal igen rekrutteres blandt de unge, der har gennemgået værnepligten, og det giver god mening, fordi de efter endt værnepligt er på et niveau, hvor de allerede kan løse en række opgaver både selvstændigt og i tæt samarbejde. Chefen for Operationsdivisionen er ikke i tvivl om, at det vil være forholdsvis nemt at rekruttere disse unge. Ikke mindst fordi det er et arbejde med mening, og hvor de kan bruge de tillærte kompetencer ude i det civile liv, hvis de engang vælger at slutte i BRS.

-Der vil være steder hvor rekrutteringen måske vil være lidt mere udfordret, f.eks. på grund af geografien, men det er jo netop det gode ved os, vi kan flytte rundt på vores enheder. Opstår en begivenhed ude vestpå, kan vi hurtigt tilkalde fra andre enheder, hvis ikke de selv kan klare opgaven i Herning eller Thisted, fortsætter han.

Han fortæller også, at man igennem de hektiske måneder har oplevet et stærkt samarbejde med de militære værn, de støttende styrelser og i øvrigt også fra de styrelser, der har rekvireret støtte såsom f.eks. Fødevarestyrelsen og politiet.

Materielt er BRS også ved at være godt med, selvom der selvfølgelig kan være flere ting på ønskesedlen.

Det største ønske her og nu er dog nok lidt ro, så man kan nå at få indhentet det forsømte, hvad angår udskudte uddannelsesaktiviteter, afvikling af friheder m.m.

-Det har været hektisk. Men de ansatte, værnepligtige og frivillige i BRS har alle ydet en hel ekstraordinær og fantastisk indsats, og der er blevet gået til opgaverne med et kæmpe engagement, slutter Peter Kragh.