Den negative lønregulering ender på 0,09 procent

torsdag 04.februar 2021 | Nyheder | Jane Munk |

I Januar fik vi besked om, at der ville ske en lønnedgang på 0,25 procent pr. 1. februar 2021 for alle ansatte i staten. Det skyldtes kort fortalt, at en negativ udmøntning fra reguleringsordningen ikke kunne opvejes af de aftalte generelle lønstigninger.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen betyder negativ lønregulering fra 1. februar

Det viste sig dog, at der var fejl i de data fra Danmarks Statistik, som ligger til grund for opgørelsen af reguleringsordningen, og derfor blev reguleringen sat i bero, indtil man havde de rigtige tal.

De er på plads nu, og det viser sig, at reguleringen heldigvis ikke bliver så slem som først antaget – om end den desværre stadig regulerer negativt. Alle ansatte i staten kommer derfor til at gå 0,09 procent ned i løn fremfor de 0,25 procent, der blev meldt ud i januar.

Hvorfor skal jeg sættes ned i løn?
Ved sidste overenskomst i 2018 blev der aftalt lønstigninger, som løbende ville falde i perioden fra 2018 til 2021. Den sidste af disse lønstigninger blev sat til at falde 1. februar 2021, og den var oprindeligt sat til 0,68 procent.

Da man i 2018 aftalte en lønstigning pr. 1. februar 2021, blev man samtidig enige om en regulering som følge af reguleringsordningen. Forventningen var, at ordningen ville regulere positivt til den tid og således give en større stigning, men COVID-19 har haft store økonomiske konsekvenser for særligt det private arbejdsmarked, og faktum er, at den private lønudvikling har vist sig at være så ringe, at reguleringsordningen kommer til at udmønte negativt.

Efter de rigtige tal er kommet på plads, viser det, at reguleringsordningen udmønter negativt med – 0,74 procent Omregnet betyder det en nettoudvikling i lønnen, som er negativ svarende til -0,09 procent.

Hvad er reguleringsordningen?
Reguleringsordningen er en ordning, der skaber parallelitet mellem lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked og lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det betyder kort sagt, at hvis der er højere lønudvikling på det private arbejdsmarked end i det offentlige, sørger reguleringsordningen for, at de offentligt ansatte også får en bid af kagen. Nærmere bestemt 80 procent af forskellen mellem den private
og den offentlige udvikling.

(Bemærk, at reguleringsordningen kun regulerer lønudviklingen og ikke selve lønnen. Det private arbejdsmarked vil næsten altid være lønførende, da det private arbejdsmarked financierer en stor del af det offentlige arbejdsmarked.)

Reguleringsordningen går selvfølgelig begge veje. Hvis der er en lavere lønudvikling på det private arbejdsmarked end i det offentlige, regulerer reguleringsordningen de offentlige lønninger ned. Det betyder, at man som offentligt ansat kan risikere, at der bliver taget fra de lønstigninger, der er aftalt gennem overenskomsten.

Hvor ofte sker det, at ordningen regulerer negativt?
Reguleringsordningen har historisk set næsten altid reguleret positivt, idet den private lønudvikling har været stigende. Det er blandt andet også derfor, man fra lønmodtagernes side kæmpede for at beholde den ved OK18. Dog er det sket før, at udviklingen er gået den modsatte retning – med ikke i det størrelsesforhold, som vi ser nu som følge af Coronakrisen.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt