Efter et længere forhandlingsforløb, er forligskredsen nu blevet enige om anden delaftale af forsvarsforliget. Et af punkterne i det nye forlig er blandt andet en civil uddannelsesordning, hvilket er et ønske, som CS har haft i mange år.

– Jeg er glad for, at politikerne har lyttet til os og dermed også til forsvarets medarbejdere, og laver en kontraktform med civil uddannelsesordning. Det har stået meget højt på ønskelisten blandt vores medlemmer, og selvom det ikke er løsningen på alle forsvarets problemer med fastholdelse, er det et meget vigtigt skridt på vejen, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

CS ved i skrivende stund ikke mere, end hvad der står i pressemeddelelsen. At ”Der indføres en kontraktform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat,”

– Vi mangler nu at få svar på, hvordan kontrakterne kommer til at se ud. Hvor længe skal man være i tjeneste? hvor meget kommer man til at optjene? Er ordningen med en eller anden form for tilbagevirkende kraft for dem, der de seneste 10 år ikke har optjent noget, osv. Så arbejdet er ikke slut endnu, understreger CS formand.

– Vi har foreslået en fleksibel kontraktform, hvor man begynder at optjene uddannelse efter et bestemt antal år, hvorefter perioden stiger i takt med ansættelsens længde. En form for trappemodel, hvor man begynder at optjene uddannelse efter 4 års tjeneste, og derefter stiger uddannelsestiden med kontraktlængden. Forsvaret har behov for at kunne lave nogle mere fleksible kontrakter, og jeg tror også, det passer bedre til de yngre medarbejderes behov, hvis man laver en ordning, der er mere fleksibel, og hvor man f.eks. kun forpligter sig til et par år ad gangen.

Løn mangler stadig

På opfordring af ministeren sendte CS i foråret 2023 en række forslag til, hvordan man kunne komme fastholdelsesproblemerne i forsvaret til livs på både kort og lang sigt. Her var forhøjelse af grundløn, forhøjelse af forskellige variable ydelser, genindførelse af en civil uddannelsesordning samt at ændre vilkårene for hærens sergentelever på SU blandt forslagene.

Selv om forsvarsministeren flere gange har understreget, at han ikke ville gøre noget ved lønnen i forbindelse med forsvarsforliget, er lønnen ifølge CS formand stadig afgørende for, at man kan fastholde og rekruttere medarbejdere i fremtiden.

– Jeg har sagt det før, og jeg bliver ved med at gentage det: Et ekstra lønløft også er en del af løsningen. Regeringen har tidligere været inde og give lønløft til grupper på det offentlige arbejdsmarked, hvor problemet også er fastholdelse og rekruttering. Så det er useriøst, når ministeren og andre politikere afviser det som en mulighed, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.   

Udvidet værnepligt og ligestilling fra 2027

I regeringens oprindelige udspil lagde man op til, at der skulle indkaldes 5.000 værnepligtige årligt. Dette tal er nu blevet en del højere. Det fremgår af den nye aftale, at der kan komme ”op til 7.500 værnepligtige” i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, men at antallet kun kommer helt derop, hvis forsvaret faktisk kan uddanne og bruge så mange værnepligtige.  Værnepligten bliver i fremtiden af 11 måneders varighed i stedet for de fire måneder, som værnepligten varer de fleste steder i forsvaret i dag.

At værnepligten udvides, kommer også til at få en stor betydning for en del af CS’ medlemmer:

– Først og fremmest skal forsvaret jo have uddannet en masse nye befalingsmænd, siger CS formand. Han er bekymret for, om det kan lade sig gøre at uddanne tilpas mange før den nye værnepligt træder i kraft i 2026.

– Man får travlt, og arbejdskraften hænger jo ikke på træerne i samfundet i de her år, så forsvaret skal ud og konkurrere mod alle andre arbejdspladser på både det private og det offentlige arbejdsmarked, og det bliver en svær opgave med den tilstand, som forsvaret er i nu, mener han.

Det blev ikke til en aftale om kvindelig værnepligt i denne omgang. Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne kunne nemlig ikke bakke op om denne del af regeringens forslag, og det betyder, at der ikke kan vedtages kvindelig værnepligt på denne side af et valg. I stedet vil man forsøge at indgå et særskilt forlig om kvindelig værnepligt, hvor de to partier ikke er med. Det forventes, at værnepligten bliver fuldt ligestillet pr. 1. januar 2027.