Politikerne har været så enige om det nationale kompromis og synet på Ruslands invasion af Ukraine, at forsvar og sikkerhed har glippet som debatemne under valget. Sådan lyder konklusionen fra en analytiker og en forsvarsjournalist.

Flere ugers valgkamp har kredset om sygehuse, psykiatri og klima, men ganske lidt om Forsvarets tilstand eller de sikkerhedspolitiske udfordringer i Danmarks baghave. Statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev ellers valget som et ”tryghedsvalg”, men de færreste debatter i tv og radio har handlet om, hvordan vi skaber sikkerhed omkring Danmark, så trygheden kan bevares i Danmark.

Man kunne ellers argumentere for, at der var krige og kriser nok: Ruslands invasion af Ukraine, sabotagen af Nord Stream-gasrørene, Putins atomtrusler og senest Norge, der har højnet sit nationale beredskab.

Alvorlig sikkerhedssituation nær Danmark
– Der er en meget, meget spændt situation i Danmarks nærområde, måske mere spændt end nogensinde siden afslutningen på Den Kolde Krig, og muligvis endda mere spændt end under Den Kolde Krig, lyder det fra senioranalytiker i Tænketanken Europa, Jacob Kaarsbo.

Derfor undrer det også senioranalytikeren, der har en mangeårig karriere bag sig i Forsvarets Efterretningstjeneste, at forsvar og sikkerhed ikke har fyldt mere i valgkampen:

– Det har jo stort set ikke været nævnt. Man har begrænset sig til at tale om det nationale kompromis, der blev aftalt i marts, men meget nyt er jo sket siden marts, siger Jacob Kaarsbo og nævner som seneste eksempler de mystiske droner omkring norsk og dansk energi- og infrastruktur.

– Tiden har allerede vist, at tiden er løbet fra det nationale kompromis: Sikkerhedssituationen handler ikke kun om en varm krig i Ukraine, men om hybrid krigsførelse helt tæt på Danmark. Alligevel henviser politikerne til det nationale kompromis i løbet af valgkampen, som om problemet er færdigdebatteret og håndteret.

Nationalt kompromis parkerer forsvarsdebatten
Politikens forsvarsjournalist, Jacob Svendsen, har dækket området siden 2006, og ligesom sin navnebror, Jacob Kaarsbo, er han enig i, at forsvar og sikkerhed nærmest intet har fyldt de seneste uger. Helt overrasket er han dog ikke:

– Jeg er enig i, at forsvar og sikkerhed har fyldt meget lidt i valgkampen, og at krigen i Ukraine har fyldt meget lidt i forhold til, hvor vigtigt det er. Men der også en relativ naturlig forklaring på det, og det er det nationale kompromis fra foråret.

– Hele diskussionen om to-procentsmålet [i forhold til NATO, red] er afkoblet fra valgkampen, fordi der er enighed mellem partierne, også selvom der ikke er enighed om, hvornår pengene skal falde, og hvordan forliget skal køre. Så det, der ville have domineret en valgkamp på ryggen af en krig i Europa, nemlig hvad skal Danmark gøre i en ny og farlig tid, det spørgsmål har fået trukket tænderne ud, fordi der grundlæggende er bred politisk enighed.

– Jeg tror i øvrigt, det har været en fuldstændig bevidst socialdemokratisk strategi; at få afmonteret det emne, der kunne været blevet til en debat i valgkampen om velfærd kontra forsvar.

Bred enighed om Rusland fjerner forskelle mellem partier
Afslutningsvis peger forsvarsjournalisten på en sidste faktor:

– For det andet tror jeg, at forsvars- og sikkerhedspolitikken er kommet ind i en helt ny æra. Der er ikke så meget at snakke om i den forstand, fordi stregerne er tegnet helt op i forhold til vores relation til Rusland: Alle de der nuancer, der kunne have været ret giftige i en valgkamp [fx om Vesten bærer et medansvar for Ruslands ageren, red], de er væk. Det er minimalt med, hvad der er af nuancer i, hvordan alt det her skal håndteres. Lige nu er det simpelthen for enkelt; der er ingen, der mener noget, som gør, at man vil risikere at tale Putins sag.