Man skal kunne bevare overblikket og ikke ryste på hænderne, når man giver sig i kast med at afsikre eksplosive materialer, og derfor er uddannelsen som ammunitionsrydder både krævende og intens

En mystisk pose i et metro-tog. En forladt kuffert på banegården. En irret og muslingebesat klump jern fanget i et fiskenet, der viser sig at være en granat fra 2. verdenskrig.

Jo, vi hører jævnligt om disse fund, og ved så også at ’nogen’ rykker ud og undersøger og fjerner disse genstande.

Disse ’nogen’ er ammunitionsryddere fra Ingeniørregimentet, der har hjembase i Skive. Og det sker faktisk oftere end de fleste er bekendt med, at disse AMRY -som den militære forkortelse lyder, rykker ud og kigger nærmere på mystiske genstande og dermed sikrer både mennesker og materiel mod katastrofer. I gennemsnit er det cirka 1.000 gange om året. Det giver beskæftigelse og masser af opgaver til de uddannede ryddere.

Derfor er det også vigtigt at få ansat og uddannet dygtige soldater, der kan specialisere sig i EOD (Explosive Ordnance Disposal) hvilket hurtigt oversat betyder bortfjernelse af eksplosiv ammunition.

-Det er jo ikke kun et spørgsmål om at få en ansøger til uddannelsen. Det skulle også gerne være den rigtige person, forklarer kaptajn Christoffer, 2.EOD Bataljon.

Specielt job
Det skal i hvert fald være en person, der både har overblik og ro og bestemt ikke ryster på fingrene, når der skal kigges nærmere på de mystiske genstande.

-Vi er ikke helt oppe på at have fuld normering endnu, og det er selvfølgelig en udfordring. Vi har rigtig mange opgaver, men igen, man kan jo ikke bare hive folk ind fra gaden. Dels skal det være en uddannet soldat, og det skal også være en, der har lyst til -og viden om det lidt specielle job, det er at være ammunitionsrydder, tilføjer Christoffer.

I november var en lille gruppe af disse mænd sat på em gevaldig prøve. De skulle nemlig til eksamen, og det var en lang en af slagsen. Hele syv uger med intensive øvelser og tests. Fordelt over hele landet. Her skulle de både teoretisk og praktisk vise deres færdigheder, og gøre brug af al den træning, uddannelse og viden de indtil nu har fået.

Blandt opgaverne var både identificering af -og bortskaffelse af eksplosiver, gidselsituationer, kemiske angreb og meget andet spændende, og både dag og nat var taget i brug. I forbindelse med øvelsesmomenterne i det storkøbenhavnske område, var pionergården på Amager taget i brug til indkvarteringen. Pionergården er også et sted der dagligt bruges af de ammunitionsryddere, der har vagten på Sjælland. Døgnet rundt alle årets dage er der nemlig vagthold klar både vest og øst for Storebælt.

-Der er i år fire hold, der skal deltage i øvelsen. Hvert hold består af en rydder (M200 eller M300) og en hjælper (M100). Der vil være opgaver fordelt overalt i samfundet, hvor vi vurderer, det kan have værdi i øvelsen eller er realistisk i forhold til opgaven, fortæller Christoffer.

I forbindelse med certificeringsøvelsen var det ikke kun rydderne, der var involveret, men også en række andre myndigheder. Myndigheder der i en virkelig situation også vil være nærmeste samarbejdspartnere.

Politiet bestemmer
Det er altid politiet, der har den øverste myndighed. Det er derfor også dem, der normalt rekvirerer rydderne. Men da ingen opgaver er ens, og da mystiske genstande eller gamle våbenfund etc. kan forekomme mange forskellige steder og i mange forskellige situationer, kan der være en række andre myndigheder og virksomheder med inde over.

Som den ene af øvelsesaftenerne, hvor en gruppe vidt forskellige mennesker mødtes i tiltagende tåge og efterårskulde, kun få hundrede meter fra Ørstedsværket og meget tæt på de travle banelinjer ind mod Fisketorvet og Hovedbanegården i København.

Opgaven lød på at der var fundet en mystisk pose i et metrotog. Toget stod nu i en af de enorme Metro-garager, hvor den tilkaldte rydder nu skulle danne sig både et overblik og en slagplan for det videre forløb. Så til stede var både repræsentanter fra Metroen, politi og Brandvæsen, og i dialog med dem skulle opgaven så løses. For der er tusinde spørgsmål og en række foranstaltninger, der skal sættes i værk, når sådan en mystisk pose pludselig dukker op. Skal der evakueres folk, skal der spærres af, skal der tages hensyn til skrøbelige bygninger -måske med store glasruder, der kan splintre… og så videre og så videre.

I denne opgave blev der brugt robot, også kendt som Rullemarie, til at danne sig det første overblik over genstanden. Den kan komme meget tæt på og fotografere både omgivelser og indhold ret tydeligt, og den kan rydder og hjælper fjernstyre fra en ret sikker afstand. Næste skridt er så at rydderen selv kommer tæt på, og det sker i den næsten fyrre kilo tunge specialbyggede dragt, der kan minde om den astronauter bærer, når de bevæger sig rundt i himmelrummet.

Rydderen rådgiver
Som før nævnt er det politiet, der rekvirerer hjælpen fra AMRY, og dem, der træffer den endelige beslutning om, hvad der skal ske. Men deres beslutning træffes på baggrund af de observationer og den viden, rydderen får på skadestedet. Det er rydderens rådgivning og vurdering politiet bruger til at beslutte sig. Sammen med rådgivning og viden fra f.eks. brand -og andre implicerede myndigheder.

I forbindelse med certificeringsøvelserne fik AMRY mulighed for at træne med både det almindeligt vagthavende politi og politiets specialstyrker. De fik også lov til at spærre en metrostation i nogle meget sene nattetimer, og øve i såvel Lufthavnen som hos Danmarks radio.

-Det er meget vigtigt, at vi får mulighed for at træne også ude i virkelighedsnære områder og ikke bare hjemme i et teorilokale. Der er så mange faktorer, der kan spille ind ude på et indsatssted, som man ikke får med på samme måde, når det ’bare’ er teori, selvom det også er en vigtig del af uddannelsen, siger Christoffer.

I en verden, hvor terror og bandeopgør, psykisk ustabile personer og almen ufred skaber stadig flere farlige situationer, er det alfa og omega at have effektive og veltrænede enheder til at sikre befolkningen bedst muligt. AMRY fra Skive er en væsentlig del af de enheder. Heldigvis er det -endnu- sjældent, at der anbringes egentlige bomber eller eksplosiver i forbindelse med terrormål i Danmark. Men der findes stadig forholdsvis mange efterladenskaber, f.eks. granater, håndgranater og gammel ammunition fra besættelsestiden, lige som AMRY også kan rådgive, hvis der skal bortsprænges bygninger f.eks. skorstene, hvis der er kemikalieudslip eller fund af nyere ammunition, der ikke er afskudt eller sprængt.

For nylig fik rydderne en opgave på øen Als, hvor fundet af to gamle fly-bomber fra 2.verdenskrig pludselig gav panik og fik politiet til at evakuere folk i området, inden et hold EOD’er fra Skive kunne bortsprænge bomberne uden skade for omgivelserne.

Et AMRY-hold består altid af en ammunitionsrydder og en assistent (hjælper). Hjælperen er også chauffør på bilen, og den der fjernstyrer Rullemarie, mens rydderen kontrollerer de indkomne billeder og data.

I de senere år har EOD i Skive fået hjælp af specialuddannede soldater fra Hjemmeværnet til at tage sig af ulovligt eller ueksploderet fyrværkeri, og drejer det sig om eksplosiver under vand, er der minørerne fra søværnet, der holder til i Kongsøre, til at tage sig af de opgaver. Men med flere udrykninger om ugen, er AMRY en efterspurgt enhed, og de har brug for flere til at hjælpe med at løse de mange opgaver.

Du kan høre mere om arbejdet som ammunitionsrydder og uddannelsen på forsvarets hjemmesider, og desuden også på youtube hvor der er lavet tre afsnit om EOD.

Ud af de fire soldater der gennemgik uddannelsen dette efterår, var der dog kun to, der bestod den endelige eksamen. Det viser lidt om, hvor store kravene er til den enkelte. Læs også:

Nye bomberyddere er klar til nationale operationer (forsvaret.dk)