*Reguleringsordningen sikrer, at lønudviklingen for offentligt ansatte følger med lønudviklingen på det private arbejdsmarked, typisk ved at justere lønnen med 80 pct. af forskellen. Det sikrer “parallelitet”, så offentlige lønninger hverken halter efter eller stikker af fra de private.

**Andre formål omfatter ex. generelle aftaler og forbedringer, puljer til organisationsforhandlinger mv.

***Reststigning er et udtryk for den lønudvikling, der sker uden for de direkte aftalte generelle lønstigninger. Det dækker over meromkostninger ifm. lokale lønforhandlinger, anciennitetsstigninger, tillæg og ændringer i medarbejdersammensætningen, hvilket betyder, at lønnen stiger mere end blot den centrale ramme.

Den samlede økonomiske ramme, inklusive reststigning, udgør 8,70 pct. i perioden.

De samlede generelle lønstigninger, når der tages højde for skønnet for reguleringsordningen, og en teknisk korrektion på 0,2 pct (kompensation for manglende indregning af fritvalgsbidraget i den private lønudvikling uden for DA/FH-området) forventes at blive 6,37 pct. i perioden.

Der er således tale om en forventet generel lønstigning på 6,37 pct. i perioden, hvilket skulle sikre alle statslige ansatte en reallønsudvikling på 1,97 pct. i perioden.

Med virkning fra 1. april 2027 afsættes der 0,2 pct. af den økonomiske ramme i CFU-forliget til at styrke den lokale løndannelse. Det erstatter ikke, men supplerer ny løn, hvorfor der er en forventning om, at midlerne samlet set vil øge lokalløn/nylønsandelen på tværs af de statslige arbejdspladser.

Parterne, dvs. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) og Centralorganisationernes fællesudvalg (CFU) vil følge, og løbende drøfte anvendelsen af lokal løndannelse, herunder de prioriterede midler.

Målet er at styrke kvaliteten i de lokale lønforhandlinger og sikre større gennemsigtighed, klarere processer og mere forudsigelige vilkår for medarbejderne.

For at sikre det er parterne blevet enige om en række ændringer i rammeaftalen om nye lønsystemer:

• I forbindelse med rekruttering, og forud for ansættelse af en medarbejder, skal arbejdsgiver udleverer relevante oplysninger, herunder navn og kontaktoplysninger til tillidsrepræsentanten.
• Engangsvederlag får fremover betegnelsen bonus. Samtidig åbnes der mulighed for at aftale fastholdelsesbonus, fx i situationer, hvor det er vigtigt at fastholde medarbejdere med særlige kompetencer eller ansvar for tidsbegrænsede nøgleopgaver.
• Lokale lønforhandlinger skal som minimum gennemføres én gang årligt. Samtidig kan både ledelsen og medarbejdersiden fremsætte forslag til lønændringer.
• Ledelsen får pligt til forud for de årlige lønforhandlinger at fremlægge relevant lønstatistisk materiale, som kan danne grundlag for en saglig og oplyst drøftelse.
• Afvisninger af lønkrav skal begrundes konkret, så der skabes større gennemsigtighed og forståelse for de lokale prioriteringer.

Som følge af ovenstående vil rammeaftale om nye lønsystemer blive opdateret. Ligesom der indsættes en ny fælles indledende bemærkning i aftalen.

Ændringerne tydeliggør, at den lokale løndannelse skal virke på alle statslige arbejdspladser, og at både ledelse og medarbejdere har et fælles ansvar for, at lønsystemerne anvendes i overensstemmelse med aftalens intentioner.

Samtidig understreges det, at lokal løndannelse kan aftales både individuelt, for grupper eller via forhåndsaftaler, og at den skal understøtte opgaveløsning, kompetenceudvikling samt rekruttering og fastholdelse.

Der lægges vægt på, at løndannelsen sker inden for de økonomiske rammer lokalt, og at der løbende prioriteres midler til lokal løn – uden centrale krav om minimums- eller maksimumspuljer.

Der er indgået aftale om etablering af en ny fritvalgslønkonto, der giver den ansatte udvidede muligheder for valg mellem kontant udbetaling, pensionsindbetaling og frihed. Fritvalgslønkontoen er opbygget som en økonomisk konto kombineret med særskilte aftaler om frihedsrettigheder.

Ordningen træder i kraft den 1. januar 2028. Midlerne på fritvalgslønkontoen tilføres via følgende elementer:

• Ferietillæg: 2,3 pct.
• Særlige feriedage: 2,6 pct.
• Seniorbonus: 1,0 pct.

Den ansatte skal hvert år senest den 1. oktober træffe beslutning om anvendelsen af fritvalgsbidragene for den kommende fritvalgsperiode mellem følgende muligheder:

• Løbende udbetaling sammen med den faste løn (dog ikke for særlige feriedage).
• Opsparing inden for kalenderåret med henblik på senere anvendelse til frihed.
• Løbende indbetaling til pensionsordningen (dog ikke for særlige feriedage).

Fra og med det kalenderår, hvor den ansatte fylder 41 år, tildeles der én fritvalgsdag der afvikles uden løn, men med mulighed for finansiering via midler på fritvalgslønkontoen. Retten til en fritvalgsdag bortfalder ved indtræden i seniorordningen.

Fra og med det kalenderår, hvor den ansatte fylder 62 år, tildeles der to yderligere seniordage, således at antallet samlet udgør fire. Seniordagene afvikles uden løn og kan finansieres via fritvalgslønkontoen.

Etableringen af fritvalgslønkontoen medfører følgende justeringer i ferieaftalen:

• Optjeningsperioden for særlige feriedage fastsættes til perioden 1. januar til 31. december, med afholdelse i det efterfølgende kalenderår. Der er aftalt en særskilt overgangsordning for 2027.
• Der gives adgang til opsparing af op til 15 særlige feriedage. Yderligere opsparing kan aftales lokalt.
• Særlige feriedage afvikles uden løn, med mulighed for finansiering via fritvalgslønkontoen.
• Arbejdsgiver kan med virkning fra 1. september varsle afvikling af ikke fastlagte særlige feriedage, under forudsætning af at den ansatte har tilstrækkelige midler på fritvalgslønkontoen.

Eventuelle midler på fritvalgslønkontoen ved fritvalgsperiodens udløb udbetales, medmindre den ansatte vælger indbetaling til pensionsordningen. Ved fratræden udbetales ubrugte midler.

Aftalen om opsparing af frihed fra OK24 ophæves. Allerede optjente rettigheder videreføres i nye aftalemæssige rammer.

Retten til opsparing af frihed styrkes betydeligt. Dette sker dels ved muligheden for opsparing af op til 15 særlige feriedage under ferieaftalen, dels ved at den overenskomstmæssige grænse for konvertering af merarbejde til opsparingsdage forhøjes fra 74 timer til 111 timer.

Der sættes fra centralt hold et styrket fælles fokus på forebyggelse af arbejdsrelateret stress, som tydeliggøres som et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere.

Formålet er at styrke trivslen og understøtte et langt og sundt arbejdsliv på de statslige arbejdspladser.

Indsatsen forankres i samarbejdssystemet gennem et nyt protokollat til samarbejdsaftalen.

Det Centrale Samarbejdsudvalg og Samarbejdssekretariatet understøtter arbejdet med en særlig partsfælles indsats i overenskomstperioden.

Parterne vil samtidig se på mulighederne for et samarbejde mellem arbejdsgivere og pensionskasser om tidlig indsats for langtidssygemeldte.

Der udvikles en revideret, frivillig lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø med fokus på forebyggelse og håndtering af stress.

Derudover afholdes en fælles konference for arbejdsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter for at styrke det lokale samarbejde.

Arbejdet i samarbejdsudvalgene styrkes yderligere ved, at Samarbejdssekretariatet videreføres, og der udbydes kursus for ledelsesrepræsentanter.

Vejledningen om ledelsens informationspligt præciseres med fokus på ny teknologi, herunder logning og overvågning af medarbejdere.

Den nuværende mulighed for fri med løn til at passe syge børn på 1. og 2. sygedag udvides med mulighed for lønnet frihed på barnets 3. sygedag, når hensynet til barnet og forholdene på tjenestestedet tillader det.

Derudover indføres lønnet frihed for resten af arbejdsdagen, hvis man bliver kaldt hjem for at hente sit syge barn. Ændringerne har virkning fra 1. april 2026.

Barselsaftalen forbedres for børn født eller modtaget fra 1. april 2026.

Der indføres 2 ugers ekstra forældreorlov med løn til deling, så der fremover kan deles 8 uger.

Eneforældre med eneforældremyndighed får forbedret lønret med 10 uger.

Der indføres lønret for sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, samt yderligere forbedringer ved børns hospitalsindlæggelse, sorgorlov, surrogatfamilier og pensionsbidrag ved retsbaseret forlængelse af barselsorloven.