Hans Peter Michaelsen er selvstændig forsvarsanalytiker med 41 års erfaring fra forsvaret, herunder mere end 30 år som officer i Flyvevåbnet. Søndag aften fulgte han med på Tv, da den socialdemokratiske regering sammen med Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti præsenterede sit ’nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik’.
Kompromiset består af tre dele: En afstemning til juni om at ophæve EU-forsvarsforbeholdet, en økonomisk her-og-nu saltvandsindsprøjtning til dansk forsvar, diplomatiet og humanitær bistand på i alt 7 mia. kr. og endelig et løfte om at skruet op for forsvarsbudgettet, så det i 2033 udgør to procent af bruttonationalproduktet.
– Min første reaktion på pressemødet var, at det var på tide. Danmark har danset som katten om den varme grød om de her to procent af bruttonationalproduktet i årevis. Forklaringen lød, at så ville vi ikke have råd til velfærd, men det har betydet, at vi konstant har været bagefter i den proces, siger Hans Peter Michaelsen.
Prioriter ammunition og personel her og nu
Militæranalytikeren peger på tre konkrete områder, som forsvarets andel af de 7 mia. kr. øjeblikkeligt kan bruges på:
– Der skal skaffes ammunition og forsyninger, blandt andet til kampbataljonen, der lige nu er på højt beredskab. Derudover skal man sikre, at man kan afholde de nødvendige øvelser, og endelig at man kan udbetale overarbejdstimer til sine soldater. Lige nu mangler der mandskab næsten alle steder, og soldaterne bliver ofte bedt om at afspadsere merarbejde uden hensyn til soldaternes familier og øvrige liv.
– Hvis Forsvaret skal være en moderne og attraktiv arbejdsplads, så skal medarbejderne i højere grad selv kunne vælge, om de vil have udbetalt overarbejde som selvvalgt afspadsering eller som løn.
Hans Peter Michaelsen nævner også den civile uddannelsesordning, CU, som et redskab, der kan tages i brug for at styrke personelsiden:
– Jeg vurderer, at der i langt højere grad er brug for en ”gulerod” for soldaterne. CU var en rigtig god ordning, som gjorde, at personellet kunne koncentrere sig fuldt ud om soldateropgaverne i en årrække, hvorefter de havde mulighed for at få en uddannelse, som gav dem de nødvendige kvalifikationer til et civilt job. Men CU’en bør være én af flere muligheder, således at den enkelte soldat har et valg.
– Hvis man vil holde på sine soldater, skal man også kunne give dem de rette vilkår og den nødvendige gulerod, når man i perioder har trukket særlig hårdt på dem.
”Se at få fyldt op med våben og missiler”
Hans Peter Michaelsen bed også mærke i politikernes udmelding om at nå to-procents-målsætningen i 2033. Han mener, at der er rigeligt med steder, hvor en stor pose penge kan bruges:
– På den korte bane vil jeg prioritere våben på tværs af alle tre værn, fordi våben skaber afskrækkelse. Så sørg for at få fyldt fregatterne op, også med SM6-missiler, som dog kræver noget ombygning af radarerne. Derudover skal der købes missiler til vores nye F-35 kampfly, fordi vi lige nu ingen har. Kort sagt skal man se at få fyldt op med våben og missiler.
– Derudover kan man argumentere for på længere sigt, om ikke Flyvevåbnet skal have flere F-35- kampfly. Danmark er det land i EU med færrest. Vi skulle gerne op på 35 styks modsat de 27, vi har indkøbt.
– Vi skal forstærke Hæren ved at bygge reserver. Så skal vi have en længere værnepligt, hvor vi uddanner dem til at blive rigtige soldater, og hvor vi kan genindkalde dem. Så alt det Hæren skal kunne stille på længere beredskab, det skal være reserveenheder. Hæren skal derudover have tilstrækkelige kampvogne og mandskabskøretøjer samt luftforsvarssystemer.
– Endelig tror jeg et fremtidigt søværn vil minde om det, vi har i dag, men med topmoderne og opdaterede fregatter med alle de nødvendige våbensystemer, missiler og lignende. Vi vil formodentligt være i gang med at vælge, om vi skal have korvetter eller ubåde. Netop fordi vi har et ansvar for Nordatlanten og Rigsfællesskabet, vil der være behov for at booste Søværnet. Og fra tid til anden vil vi også skulle tage på antipiraterimissioner ude i verden med et af vores skibe, fordi vi er så stor en søfartsnation.
Du kan læse resten af interviewet i det kommende udgave af CS Bladet.