CS, Politiforbund og Fængselsforbund:

Stærkt nej til forskelsbehandling af tilskadekomne tjenestemænd!

Et lovforslag der ventes fremsat i oktober, har i den grad chokeret de tre fagforbund, der også organiserer tjenestemandsansatte.

Derfor har Centralforeningen for Stampersonel, CS, Politiforbundet og Fængselsforbundet fredag sendt et brev til samtlige beskæftigelsesordførere i Folketinget, hvor de meget skarpt advarer mod at vedtage lovforslaget.

Politiforbundets formand Heino Kegel kalder det direkte utilstedeligt og en uforklarlig negativ forskelsbehandling af tjenestemænd. Og formanden for CS giver ham fuldstændig ret og supplerer;

-Det er simpelthen en svinestreg, hvis det lovforslag går igennem. Det er en skændsel, og jeg er helt uforstående over for den behandling af én bestemt gruppe medarbejdere, fastslår Jesper Korsgaard Hansen.

De tre fagorganisationer påpeger, at der er tale om faggrupper, der i særlig grad er udsat for netop arbejdsskader, fordi de går forrest for samfundet som politibetjente, fængselsbetjente og soldater.

Lovforslaget vil i sin nuværende form betyde, at alle tjenestemænd risikerer en væsentlig forringelse af erstatningen for erhvervsevnetab. Eller også vil de opleve at få deres erstatning betydeligt nedsat – med helt op til 1,8 millioner kroner. Det skyldes, at tjenestemandspensionens værdi ikke længere skal indgå i fastsættelsen af erstatningen – i modsætning til andre lønmodtagere, hvor der sker indbetaling til et pensionsselskab.

-Vi henstiller kraftigt til at regering og Folketing vil bruge fornuften og ikke vedtage en lov, der i den grad stiller én gruppe lønmodtagere væsentligt ringere end alle andre. Det er fuldstændig urimeligt, fastslår Jesper Korsgaard Hansen.     

Andre nyheder

Nyheder

Her er dit nye nyhedsbrev

I CS vil vi levere bedre og mere relevant kommunikation til jer medlemmer. Derfor bliver kommunikationen nu digital, og I får et helt nyt nyhedsbrev,

Læs mere »
Nyheder

Hvorfor stiger dit kontingent i 2025?

Tryg Forsikring hæver prisen for medlemsforsikringen. Det betyder, at dit kontingent stiger i 2025. Hvad sker der: Jesper Korsgaard Hansen, formand i CS, forklarer: Hvad

Læs mere »
Søg