Hvor bliver pengene af?

Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blevet enige om et forsvarsforlig for de næste 10 år, som giver over 195 milliarder kroner til det danske forsvar. Et svimlende beløb, men ude på tjenestederne spørger mange af jer, hvor de mange penge bliver af.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret bliver i disse år tilført rigtig mange penge, men mange medlemmer oplever ikke, at pengene når ud på deres arbejdspladser.
  • Det sker der nu: I venter stadig på, at de de 195 milliarder kroner kan gøre en forskel hos jer.
  • Det betyder det for dig: Mange medlemmer arbejder i slidte bygninger, mangler penge til øvelser eller kan ikke få det nødvendige udstyr. Hvis det også er din oplevelse, må du gerne tippe os på kommunikation@cs.dk

Forsvarsforliget: Dengang og nu

  • Tidligere løb forsvarsforliget over en 4-årig periode. Det var defineret på forhånd, hvad pengene skulle bruges til, fx til vedligehold, materiel osv.
  • Nu løber forsvarsforliger over en 10-årig periode. Når der skal bruges penge, skal partierne bag forliget forhandle om, hvordan de skal bruges.

Besøg på Høvelte Kaserne

I dag er vi taget til Cyber Divisionen på Høvelte Kaserne til en snak med Chefsergent Gerth Sloth Berthelsen for at høre, om han og teamet har set noget til de mange ekstra milliarder.

Gaffatape og tandstikkere kan redde meget

– Vi mangler alt. Stort set. Vi har ikke en ledig computer, ekstra mus eller usb-stik på lager, siger Gerth og slår opgivende ud med armene og fortæller en historie om en kollega, der havde brug for et usb-stik. En umiddelbar simpel opgave for en it-afdeling. Alligevel kan det tage flere måneder, fordi der ikke er et eneste usb-stik på lager. Løsningen i dette tilfælde blev derfor at finde et gammelt stik frem, rense det i et døgn, og først dagen efter kunne kollegaen hente usb-stikket. – Får vi ansat en ny medarbejder i organisationen, kan vi heller ikke udlevere en ny computer til vedkommende, konstaterer Gerth.

– Det spilder folks tid og giver en masse frustrationer, siger Gerth og fortæller, hvordan gaffatape og tandstikkere har reddet indtil flere computere.

– Vi har lige sendt et hold kollegaer til Interflex i England for at undervise ukrainere. Og der var der ikke nogle computere, de kunne tage med, fortæller Gerth. Derfor brugte Gerth og hans kollegaer en masse tid på at ringe rundt i et forsøg på at skaffe det nødvendige udstyr.

– Det er bestemt ikke latest og greatest udstyr, vi sender folk ud med, siger Gerth og forklarer, at hvis man påtager sig så vigtig en opgave som at uddanne ukrainere, så har man også et ansvar for at gøre det ordentligt. Og det synes Gerth desværre ikke er tilfældet.

Som situationen er nu, så sender man folk afsted med gammelt og slidt udstyr, som er i stor risiko for at bryde sammen.

– Det har stor betydning. Hvis du ikke har en computer, der virker, så kan du heller ikke få materiel over. Og hvad hvis det er uniformer, vores kollegaer mangler? Spørger Gerth hovedrystende over situationen.

Klenodier fra hylderne på Cyber Divisionen

Gammelt udstyr fra gemmerne på Høvelte Kaserne. Heldigvis bruges hverken mus eller telefoner.

Andre nyheder

Nyheder

Ferie

Snyd ikke dig selv for ferie og penge inden nytår. Disse fem ting skal du være opmærksom på ellers risikerer du at miste fridage og penge.

Læs mere »
Nyheder

Hvor bliver pengene af?

Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blevet enige om et forsvarsforlig for

Læs mere »
Søg