Forfatter: Julie Walton

Posted on by Julie Walton

Nye EU-domme kan få betydning for dig, hvis du har arbejdet deltid i Forsvaret og fået merarbejde udbetalt. Så kan du nemlig have krav på en ekstra udbetaling for de timer, du har arbejdet udover det aftalte antal timer.

  • Derfor er det vigtigt: Deltidsansatte kan være blevet forskelsbehandlet og have krav på efterbetaling.

  • Det sker der nu: Sagen er rejst af FH og skal afgøres ved en faglig voldgift, der begynder i december 2025. Hvis du har arbejdet deltid og fået merarbejde udbetalt, så skal du sende os dine oplysninger via linket i artiklen senest den 15. september 2026. Men du skal være opmærksom på, at hvis du har sendt dine oplysninger i september 2025 eller i december 2025, så skal du ikke sende dine oplysninger igen.

  • Det betyder det for dig: Hvis du har været deltidsansat inden for de seneste 10 år og fået merarbejde udbetalt, kan du have penge til gode. Men sagen er ikke afgjort endnu.

Hvad handler sagen om?

I dag får deltidsansatte i Forsvaret en almindelig timeløn for merarbejde op til 37 timer – først derefter får de tillæg på 50 %. Det kan være i strid med EU-reglerne. EU-domstolen har nemlig slået fast i flere sager, at det er forskelsbehandling. Deltidsansatte skal have samme betaling for merarbejde som fuldtidsansatte.  

Som CS har informeret om tidligere rejser FH en faglig voldgift, som skal afgøre, om flere offentlige overenskomster er i strid med EU-reglerne. Derfor samler CO10 oplysninger fra CS-medlemmer – og medlemmer fra andre organisationer – der kan være berørte. 

Den faglige voldgift tager stilling til både det kommunale, regionale og statslige område. 

Hvad betyder det for dig?

Hvis du har været deltidsansat fra 1. juni 2015 til i dag og haft merarbejde, som du har fået udbetalt, kan du have krav på en ekstra udbetaling. Men: Der er ingen garanti for, at du har penge til gode. Det ved vi først, når den faglige voldgift er afgjort.

Det skal du gøre

Det vigtige er, at du registrerer dig med dine oplysninger til CO10, så et muligt krav ikke bliver forældet.

Husk: Hvis du har skrevet dig på listen i september 2025 eller i december 2025, så skal du ikke sende dine oplysninger igen.

Udfyld dine oplysninger her - senest den 15. september 2026

Vigtig information til dig, der sender dine oplysninger til os. Når vi har modtaget dine informationer vedr. din deltidsansættelse i Forsvaret, så videregiver vi dit navn og CPR-nummer til CO10/LC for at afbryde forældelsesfristen – og efterfølgende til arbejdsgiver. 

Her kan du læse CO10 og LCs persondatapolitik: CO10 Persondatapolitik / LC Persondatapolitik.

Hvad er forskellen?
  • Fuldtidsansatte: Får 1,5 gange timeløn for arbejde ud over 37 timer.
  • Deltidsansatte: Får normal timeløn op til 37 timer – først derefter 1,5 gange timeløn. 
  • Resultat: Deltidsansatte kan have fået udbetalt timer fra fx 30 til 37 som normal timeløn, selvom de efter EU-regler burde have fået 1,5 gange timeløn.
Posted on by Julie Walton

Når CS-medlemmer nærmer sig pension, opstår der ofte mange spørgsmål. Ikke mindst om, hvad det betyder økonomisk – og hvad det konkret kan betyde, hvis man vælger at blive et par år længere i Forsvaret.

– Pensionen skal ikke være den altoverskyggende grund til, at man bliver længere i Forsvaret. Det vigtigste er, om man er klar til at trække sig tilbage, siger Rune Kjølby Larsen, der er direktør i CS Pension.

– Det lyder måske atypisk for en, der arbejder med pension og forvaltning, men det er sådan, jeg ser det. Økonomisk kan det måske gøre en lille forskel at blive lidt længere, men for langt de fleste er man allerede fornuftigt pensioneret herfra.

Hvis du er tjenestemand

Som tjenestemand er man sikret en livsvarig pension fra staten, og pensionen hos CS Pension bruges ofte som et supplement – typisk i de første år som pensionist.

– Mange tjenestemænd vælger at få deres ratepension udbetalt over ti år. Det hænger sammen med, at de derefter har deres tjenestemandspension, som sikrer dem resten af livet, siger Rune Kjølby Larsen.

Han peger samtidig på, at tjenestemænd ofte har mulighed for at tage en lidt højere investeringsrisiko, netop fordi den livsvarige pension giver en grundlæggende tryghed.

– Samlet set vil risikoen være lav, og man har nok lidt mere fleksibilitet som tjenestemand, idet man både har sin tjenestemandspension og sin pension i CS Pension.

Hvis du er overenskomstansat

For overenskomstansatte er overvejelserne anderledes – især i forhold til, hvornår man trækker sig tilbage, og hvordan pensionen udbetales.

– Jo tidligere man trækker sig tilbage, jo flere år skal pensionen strækkes over. Det gør tidlig tilbagetrækning relativt dyr, siger Rune Kjølby Larsen.

Desuden anbefaler CS Pension, at overenskomstansatte vælger en længere udbetalingsperiode for deres pension.

– Jeg vil ikke anbefale, at en overenskomstansat bruger hele sin pension over ti år. Her bør man vælge minimum femten og helst tyve år, så man også har penge, når man bliver ældre.

Når det gælder investering, anbefaler han, at overenskomstansatte følger de generelle intervaller – medmindre deres øvrige økonomi taler for en anden løsning.

– Vi kender ikke medlemmernes øvrige økonomi. Nogle har friværdi eller frie midler, andre har ikke. Derfor er det vigtigt at se pensionen i sammenhæng med resten af ens økonomi.

OK26: Ændring af pligtig afgangsalder - hvad betyder det for dig?

Med OK26 er den pligtige afgangsalder blevet ændret. Det gælder både for militære tjenestemænd og overenskomstansatte. Tidligere havde man pligt til at fratræde fem år før folkepensionsalderen. Den pligt er nu fjernet.

Det betyder:

  • Du har ikke længere pligt til at fratræde fem år før folkepensionsalderen.
  • Du kan selv vælge at stoppe i tjenesten på det tidspunkt, der tidligere var den pligtige afgangsalder.
  • Du har fortsat ret til at gå på pension ved den tidligere pligtige afgangsalder – eller senere


Pensionsvilkårene:

  • Der beregnes ikke førtidspensionsfradrag, hvis du går ved eller efter den tidligere pligtige afgangsalder.
  • Der afregnes fortsat førtidspensionsfradrag, hvis du går på et tidligere tidspunkt.
  • Du har fortsat ret til at få tillagt op til ti år til din anciennitet (dog maksimalt 37 år i alt), hvis du går på pension ved den tidligere pligtige afgangsalder.
  • Muligheden for at optjene engangsbeløb ved anciennitet ud over 37 år videreføres uændret. Det gælder dog kun medarbejdere, der har 37 års faktisk optjent anciennitet – ikke medarbejdere, der når 37 år via de op til ti tillagte år.
  • Hvis du fortsætter i yderligere to år efter din tidligere pligtige afgangsalder, vil du kun få tillagt op til otte ekstra pensionsår. 
  • Du skal også være opmærksom på at, hvis du vælger at fortsætte, efter din tidligere pligtige afgangsalder, og du skulle være så uheldig at afgå ved døden, så vil ægtefællepensionen blive udregnet ud fra den pensionsalder, du er på og ikke den, du kunne have opnået ved tillagte år.

Kort sagt. Du har samme rettigheder, hvis du vælger at gå på pension på det tidspunkt, der tidligere var den pligtige afgangsalder.

Kan det betale sig at blive længere?

Set fra et pensionsmæssigt perspektiv kan det – især for overenskomstansatte – give god mening, hvis det er muligt.

– Jo senere man trækker sig tilbage, jo færre år skal pensionen fordeles over. Det gør selvfølgelig en forskel for det beløb man har til rådighed, men man skal heller ikke vente for længe, idet det er i de første pensionistsår, at helbredet tillader, at man f.eks. kan komme på ”den store drømmerejse”. forklarer Rune Kjølby Larsen.

For tjenestemænd handler det – ud over ovenstående – også om beskatning.

– Hvis en tjenestemand vælger at arbejde videre og samtidig begynder at hæve pensionen fra CS Pension, kan man ende med en (meget) høj samlet beskatning. Derfor er rådet klart: Hvis du ikke har brug for pengene, så vent med at hæve pensionen, til du faktisk går på pension.

Direktørens råd: Brug dine midler klogt

En anden vigtig overvejelse handler om, hvilke midler man bruger først.

– Har man frie midler ved siden af pensionen, vil det ofte give mening at bruge dem først, fordi beskatningen af afkast her ofte er højere end beskatningen af afkast på investerede pensionsmidler, hvor beskatningen er 15,3 procent, siger Rune Kjølby Larsen.

Samtidig peger han på, at kombinationen af forskellige ordninger kan give fleksibilitet – særligt hvis man har en aldersopsparing, som kan hæves helt eller delvist.

Når alt er regnet igennem, er hans råd enkelt.

– Brug dine midler klogt. Og hvis arbejdet stadig er spændende, og du ønsker at fortsætte, så bliv, men sæt dig ind i de økonomiske konsekvenser ved de forskellige muligheder, så du får det på den måde, der bedst kan betale sig. Når det er sagt, så skal en mulig beslutning om at fortsætte give mening for dig og dit arbejdsliv. Økonomi er trods alt ikke alt, siger Rune Kjølby Larsen.

CS Pension hjælper dig videre

CS Pension kan oplyse og lave en konkret beregning, der tager udgangspunkt i netop din situation – uanset om du er tjenestemand eller overenskomstansat.

Du kan ringe til CS Pension på telefon 33 85 41 41 mandag til torsdag kl. 09.00–11.30 og 12.30–15.00 samt fredag kl. 09.30–11.30 og 12.30–14.00.

Du kan også sende en mail til post@cspension.dk.

Posted on by Julie Walton

Når ledelsen investerer i medarbejdernes udvikling, styrker det ikke kun den enkelte. Det kan også være med til at fastholde dygtige medarbejdere i Forsvaret. Air Control Wing (ACW) har gjort opkvalificeringspuljen til en fast del af dialogen om kompetenceudvikling. Her deler oberst Brian V. Brøgger fem råd til andre enheder.

  • Derfor er det vigtigt: Opkvalificeringspuljen kan være et redskab til både at udvikle og fastholde medarbejdere i Forsvaret.

  • Det sker der nu: ACW har gjort puljen til en fast del af dialogen om kompetenceudvikling og deler nu deres erfaringer med andre.

  • Det betyder det for dig: Hvis din enhed arbejder aktivt med puljen, kan det blive lettere at få vejledning og støtte til at søge.

Forsvaret mangler medarbejdere. Derfor kan det virke paradoksalt at sende folk på uddannelse. Men ifølge oberst Brian V. Brøgger, chef for ACW på Flyvestation Karup, er det netop den tankegang, der skal udfordres.

– Hvis vi ikke giver vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig såvel fagligt som personligt, blandt andet ved brug af opkvalificeringspuljen, så er der risiko for, at de måske bare smutter alligevel. Jeg ser det som en investering i, at de har en tilknytning til os i længere tid, end de måske ellers ville have haft, siger han.

I ACW har ledelsen valgt at se opkvalificeringspuljen som et strategisk værktøj til trivsel og udvikling frem for ”endnu en” administrativ opgave. Udgangspunktet er enkelt: Medarbejdernes udvikling er også en investering i Forsvaret.

– Min overordnede tilgang er, at enhver mangel på udvikling er afvikling. Vi har brug for at favne medarbejdernes ambitioner om at udvikle sig, og derigennem støtte dem videre i deres karriere, som selvfølgelig helst skal være i Forsvaret, men også acceptere risikoen for, at det på sigt muligvis fører dem videre i en karriere uden for Forsvaret.

Brian V. Brøggers 5 gode råd

ACW har arbejdet målrettet med at gøre opkvalificeringspuljen til en del af medarbejdernes udvikling. På baggrund af erfaringerne peger oberst Brian V. Brøgger på fem råd, som andre enheder måske kan lade sig inspirere af.

1. Tag ledelsesmæssigt ejerskab

Mit første råd er, at ledelsen skal favne opkvalificeringspuljen som en mulighed og ikke som en begrænsning. Vi har travlt alle steder i Forsvaret, men vi må i travlheden ikke miste det strategiske perspektiv. Medarbejderne skal kunne mærke, at ledelsen gerne vil investere i deres udvikling.

2. Gør puljen synlig

Vent ikke nødvendigvis på, at medarbejderne selv finder ordningen. Vi startede med at skabe overblik over de medarbejdere, der opfylder puljens kriterier. Derudover tog vi emnet op i vores lokale samarbejdsudvalg, vi gjorde opkvalificeringspuljen til en del af vores wing-briefinger. Vi har lagt information om puljen op på vores interne hjemmeside og udarbejdet og omdelt en informationsfolder til medarbejdere og ledere. Som chef føler jeg mig forpligtet til at kommunikere om mulighederne aktivt frem for at håbe, at medarbejderne nok selv finder ud af det.

3. Se hele mennesket

Vi vurderer ikke ansøgninger alene ud fra en skabelon og ”one size fits all”. Vi tilpasser det konkrete udviklingsforløb og vilkårene herfor med udgangspunkt i det enkelte menneske og den arbejdssituation, han eller hun konkret befinder sig i. Vi har for eksempel en medarbejder, som både indgår i vores døgnbemandede beredskab, uddanner nye kolleger og samtidig læser til sygeplejerske gennem opkvalificeringspuljen. Det bekræfter mig i, at vi har kapable unge mennesker, som godt kan finde balancen mellem arbejdsliv og uddannelse. Derfor skal vi have rigtig gode argumenter for ikke at understøtte medarbejdernes udvikling.

4. Tænk langsigtet, også selv om det koster på kort sigt

Ja, det kan være en udfordring at undvære en medarbejder, når der er travlt. Men vi konkurrerer med både civile uddannelser og det civile arbejdsmarked. Derfor er det strategiske spørgsmål, om vi kan skabe en stærkere tilknytning ved at investere aktivt i medarbejdernes udvikling. Jeg ser det som en investering, der kan betale sig på længere sigt. Der vil selvfølgelig være situationer, hvor vores opgaver og beredskaber betyder, at en ønsket uddannelse evt. må udskydes. De situationer håndterer vi, når de opstår. Det sker i dialog mellem chef og medarbejder.

5. Kom i gang – og lær undervejs

Lad være med at vente på den perfekte proces. Det kræver en investering i starten at sætte sig ind i ordningen og få en fælles forståelse af, hvordan aftalerne skal skrues sammen. Gør puljen til en del af karrierevejledningen i samarbejde med det lokale HR Partner-element. Når først man har fået en forståelse af ordningen og prøvet det en gang eller to, bliver det lettere. En af mine chefer har haft gang i fem puljeansøgninger, og han meldte tilbage, at det faktisk er ret belønnende, når man kan se, hvad det giver for medarbejderne.

En investering i både mennesker og Forsvaret

For Brian V. Brøgger handler opkvalificeringspuljen i sidste ende om mere end kompetenceudvikling. Det handler om en kultur, hvor medarbejderne oplever, at deres udvikling bliver taget alvorligt, og hvor investering i mennesker også er en investering i Forsvarets fremtid.

– Vær åben om mulighederne. Tag dialogen med medarbejderne. Hvis vi gerne vil investere i dem, så skal vi også vise det og gøre det, siger han.

Opkvalificeringspuljen

Hvad er det?
En pulje på 900 mio. kr., som giver ansatte i Forsvaret mulighed for civilt kompetencegivende uddannelse – fra hf-enkeltfag til erhvervs-, akademi-, diplom- og masteruddannelser.

Hvem kan søge?
Overenskomstansatte i Forsvaret før 1. januar 2025, som ikke har haft K35-kontrakt med CU eller tjenestemandsansættelse – og som ikke er ansat på den nye ansættelsesform K10.

Hvad får du?
Du får mulighed for uddannelse med løn, som planlægges i sammenhæng med tjenesten, og du får dækket uddannelsesudgifter.

Sådan kommer du i gang
Tal med din chef og brug vejledningen og ansøgningsskemaet på Forsvarets HR-portal.

Besøg CS' uddannelsessite
Husk, du også kan besøge CS' uddannelsessite, som er udviklet i samarbejde med UCL. 

Her kan du:

  • Få overblik over dine uddannelsesmuligheder
  • Booke gratis personlig vejledning hos UCL
  • Få vurderet dine kompetencer gennem en realkompetencevurdering 
  • Blive guidet fra idé til næste skridt

Du booker selv en tid i vejledernes kalender og bliver kontaktet på det aftalte tidspunkt. Vejledningen tager udgangspunkt i din situation.

Besøg uddannelsessitet her

Læs også

Posted on by Julie Walton

Julius gik ikke på jagt efter en lang uddannelse. I stedet sammensatte han et uddannelsesforløb, der styrker ham i jobbet her og nu og samtidig giver kompetencer, som også kan bruges uden for Forsvaret. Her deler han sine erfaringer og giver gode råd til andre medlemmer, der overvejer at søge opkvalificeringspuljen.

  • Udfordringen: Julius ville styrke sine kompetencer i sit arbejde. Opkvalificeringspuljen er relativt ny, og derfor var mulighederne ikke helt gennemskuelige.

  • Udviklingen: Han brugte karrierevejledere, Personelkommandoen (PKOM) og finduddannelse.dk. Og han sammensatte et uddannelsesforløb med projektledelse, coaching og psykologi. Efter et jobskifte skal forløbet nu godkendes igen, men den nye chef bakker op.

  • Udfaldet: Kurserne styrker Julius i hans nye stilling. Kompetencerne kan bruges både i Forsvaret og i det civile.

Han tænkte først på jobbet og derefter på kurserne

Da Julius hørte om opkvalificeringspuljen, begyndte han at undersøge, hvilke kompetencer der ville styrke ham mest i hans job.

– Jeg spurgte mig selv: Hvad er min rolle i ACW? Og hvordan kan jeg styrke min profil, så ACW får mest muligt ud af mig? Jeg har kigget efter kurser, der styrker mig i mit arbejde her og nu, siger Julius.

Den tanke blev udgangspunktet for hele hans uddannelsesplan. Han gik selv i gang med at undersøge mulighederne. Han kontaktede medarbejdere i Personelkommandoen (PKOM), talte med karrierevejledere og brugte finduddannelse.dk til at finde relevante kurser.

– Jeg var meget nysgerrig. Derfor dykkede jeg ned i mulighederne og prøvede at finde ud af, hvordan puljen kunne bruges mere fleksibelt, siger han.

I stedet for en samlet uddannelse valgte han at sammensætte flere kurser, der styrker ham i hans arbejde i Forsvaret, men som også kan bruges civilt, hvis det en dag bliver nødvendigt.

Kurserne passer direkte til hverdagen

Det første kursus er allerede gennemført. Julius har afsluttet et projektlederkursus med 12 undervisningsdage og pensum, som giver en bred projektlederforståelse. Timingen kunne næsten ikke være bedre. Kort efter fik han en ny stilling i Flyverkommandoen, hvor en stor del af arbejdet netop handler om projektledelse.

De øvrige kurser er valgt med samme tanke. Coaching skal styrke hans arbejde med sidemandsoplæring.

– Vi lærer hele tiden nye kolleger op. Derfor gav det rigtig god mening. Ligesom et kursus i psykologi gør, da det handler om at forstå mennesker bedre. Det er en alsidig kompetence. Hvis man bliver bedre til at forstå menneskers perspektiver, bliver man også bedre til samarbejde og ledelse.

Julius' uddannelsesplan

Julius har fået ny stilling i Flyverkommandoen. Derfor skal hans uddannelsesplan formelt godkendes af den nye chef og PKOM. Den nye chef har allerede bakket op om forløbet.

Planen består indtil videre af:

  • Projektlederkursus.
  • Coachingforløb.
  • Psykologi Mini MBA.

Kurserne skal styrke Julius i hans nuværende arbejde i Forsvaret, men kan også bruges i det civile.

5 gode råd: Sådan får du mest muligt ud af opkvalificeringspuljen

Hvis andre CS-medlemmer overvejer at søge midler fra opkvalificeringspuljen, er Julius’ råd klare:

  1. Tag udgangspunkt i din rolle, og overvej, hvilke kompetencer der vil gøre dig endnu stærkere i jobbet.
  2. Kig selv efter kurser på f.eks. finduddannelse.dk.
  3. Tal med din chef om mulighederne og karrierevejleder og PKOM, hvis du er i tvivl om noget.
  4. Vær nysgerrig og proaktiv – puljen er relativt ny, og derfor kan det være nødvendigt selv at undersøge reglerne og mulighederne.
  5. Tænk gerne i at sammensætte flere kurser, så de tilsammen giver dig en stærk samlet fagpakke.
Opkvalificeringspuljen: Det er godt at vide

Hvad er det?
En pulje på 900 mio. kr., som giver ansatte i Forsvaret mulighed for civilt kompetencegivende uddannelse – fra hf-enkeltfag til erhvervs-, akademi-, diplom- og masteruddannelser.

Hvem kan søge?
Overenskomstansatte i Forsvaret før 1. januar 2025, som ikke har haft K35-kontrakt med CU eller tjenestemandsansættelse – og som ikke er ansat på den nye ansættelsesform K10.

Hvad får du?
Du får mulighed for uddannelse med løn, som planlægges i sammenhæng med tjenesten, og du får dækket uddannelsesudgifter.

Sådan kommer du i gang:
Tal med din chef og brug vejledningen og ansøgningsskemaet på Forsvarets HR-portal.

Besøg CS' uddannelsessite
Husk, du også kan besøge CS' uddannelsessite, som er udviklet i samarbejde med UCL. 

Her kan du:

  • Få overblik over dine uddannelsesmuligheder
  • Booke gratis personlig vejledning hos UCL
  • Få vurderet dine kompetencer gennem en realkompetencevurdering 
  • Blive guidet fra idé til næste skridt

Du booker selv en tid i vejledernes kalender og bliver kontaktet på det aftalte tidspunkt. Vejledningen tager udgangspunkt i din situation.

Besøg uddannelsessitet her

Læs mere

Posted on by Julie Walton

Rosa havde allerede gennemført en del af sygeplejerskeuddannelsen, inden hun begyndte i Forsvaret. Derfor så hun opkvalificeringspuljen som en oplagt mulighed for at fortsætte uddannelsen. Efter sommerferien starter hun på fjerde semester. Her deler hun sine bedste råd til andre, der overvejer at søge puljen.

  • Udfordringen: Rosa ønskede at færdiggøre den sygeplejerskeuddannelse, hun havde påbegyndt, inden hun kom i Forsvaret.

  • Udviklingen: Opkvalificeringspuljen gjorde det muligt at kombinere uddannelse og tjeneste.

  • Udfaldet: Uddannelsen giver flere muligheder i Forsvaret – og senere i arbejdslivet.

Da Rosa hørte om opkvalificeringspuljen, vidste hun med det samme, at hun ville undersøge muligheden. Hun havde allerede gennemført en del af sygeplejerskeuddannelsen, inden hun begyndte i Forsvaret, og puljen gav hende mulighed for at fortsætte uddannelsen. Efter sommerferien starter hun på fjerde semester. Samtidig passer hun sit arbejde i ACW, hvor hun både underviser og indgår i operative funktioner.

– Det er vildt fedt med den her mulighed. Lige nu ser jeg det som en mulighed for at udvikle mig i min karriere i Forsvaret og samtidig uddanne mig som sygeplejerske. Det giver mulighed for, at jeg kan søge en masse nye retninger i Forsvaret, siger Rosa.

Flere muligheder i Forsvaret

For Rosa handler uddannelsen først og fremmest om at udvikle sig fagligt og få flere muligheder i det arbejde, hun allerede er glad for. Hun ser det som en stor fordel, at hun kan kombinere et operativt arbejde med en civil uddannelse og dermed styrke sine kompetencer, uden at hun behøver vælge det ene frem for det andet.

– Det betyder meget for mig, at jeg kan få lov til at udvikle mig og arbejde med det, jeg synes er spændende og interessant, samtidig med at jeg læser til sygeplejerske. At kunne kombinere det hele er jo bare fedt. Det kunne jeg ikke sige nej til, fortæller Rosa.

Struktur er nøglen

At passe et fuldtidsarbejde ved siden af en uddannelse kræver planlægning. For Rosa har struktur været afgørende for, at hverdagen hænger sammen.

– Man skal være forberedt på, at man bruger utrolig meget tid på både skole og arbejde. Jeg strukturerer min tid meget nøje. Hver dag er planlagt, for ellers tror jeg ikke, det ville kunne lade sig gøre.

Hun fremhæver samtidig den opbakning, hun har fået fra sin arbejdsplads.

– ACW har været virkelig behjælpelige med at planlægge sammen med mig, så jeg kunne være fuldt til stede, når jeg har haft eksamener, undervisning eller praktik. Vi har fundet en god måde at få begge dele til at hænge sammen på, siger hun.

Struktur skaber ro i kaos

Ifølge Rosa er det vigtigt at være indstillet på, at planer kan ændre sig undervejs. Derfor er både fleksibilitet, en god dialog med arbejdspladsen og en struktureret hverdag afgørende.

– Tingene kan godt blive ændret mange gange. Derfor skal man være fleksibel og have en god dialog med sin afdeling. Det må gerne være dynamisk. Der sker altid noget uventet, men vi har fundet løsninger undervejs. Man kan sige, at der har været ro i kaos.

Hvis hun skal give et råd til andre, der overvejer at søge opkvalificeringspuljen, er det at springe ud i det, men samtidig være realistisk om den indsats, det kræver.

– Man kan simpelthen bare springe ud i det. Men man skal være forberedt på, hvor meget tid det tager. Det er jo nærmest to fuldtidsjobs, så man skal virkelig strukturere sin hverdag og være klar på, at det godt kan koste lidt på andre fronter. Men med en god plan kommer man langt.

Om opkvalificeringspuljen

Hvad er det?
En pulje på 900 mio. kr., som giver ansatte i Forsvaret mulighed for civilt kompetencegivende uddannelse – fra hf-enkeltfag til erhvervs-, akademi-, diplom- og masteruddannelser.

Hvem kan søge?
Overenskomstansatte i Forsvaret før 1. januar 2025, som ikke har haft K35-kontrakt med CU eller tjenestemandsansættelse – og som ikke er ansat på den nye ansættelsesform K10.

Hvad får du?
Du får mulighed for uddannelse med løn, som planlægges i sammenhæng med tjenesten, og du får dækket uddannelsesudgifter.

Sådan kommer du i gang
Tal med din chef, og brug vejledningen og ansøgningsskemaet på Forsvarets HR-portal.

Besøg CS' uddannelsessite
Husk, du også kan besøge CS' uddannelsessite, som er udviklet i samarbejde med UCL. 

Her kan du:

  • Få overblik over dine uddannelsesmuligheder
  • Booke gratis personlig vejledning hos UCL
  • Få vurderet dine kompetencer gennem en realkompetencevurdering 
  • Blive guidet fra idé til næste skridt

Du booker selv en tid i vejledernes kalender og bliver kontaktet på det aftalte tidspunkt. Vejledningen tager udgangspunkt i din situation.

Besøg uddannelsessitet her

Læs også

Posted on by Julie Walton

Det kan blive virkeligheden for nogle i Søværnet. Et forslag om at fjerne jakkeuniformen for menigt personel, der ikke er tjenestemænd, har skabt debat. Efter henvendelser fra medlemmer har CS’ afdelingsformand, fællestillidsrepræsentant og hovedbestyrelsesmedlem Anders Johnsen taget sagen op.

  • Derfor er det vigtigt: Uniformen viser din funktion og din erfaring.

  • Det sker der nu: Sagen er blevet rejst i Søværnets Koordinerende Samarbejdsudvalg.

  • Det betyder det for dig: Noget, der viser dit tilhørsforhold og din erfaring, kan blive fjernet.

Opdatering: Medlemmernes stemme blev hørt

Siden artiklen blev bragt, har sagen været behandlet igen i Søværnets Koordinerende Samarbejdsudvalg (SKS). Efter dialog mellem medarbejderrepræsentanter og ledelsen er der sket ændringer.

Det betyder blandt andet:

  • Marinespecialister og korporaler, der allerede har fået udleveret jakkeuniformen, kan beholde den.
  • Fremover kan M100-personel få jakkeuniform ved udnævnelse til marinespecialist (MSPC), når de enten er fyldt 35 år eller har 15 års anciennitet.
  • Det bliver valgfrit for de fleste at bære busseronneuniform (dog ikke for KP).

Det oprindelige forslag om generelt at fjerne jakkeuniformen for berørte medarbejdere bliver altså ikke gennemført. For CS-afdelingsformand, fællestillidsrepræsentant og hovedbestyrelsesmedlem Anders Johnsen viser sagen værdien af, at medlemmerne bruger deres tillidsvalgte.

– Efter at vi rejste sagen i SKS, er forslaget blevet ændret. Det viser, at det nytter noget, når medlemmer gør opmærksom på en udfordring, og når vi løfter den videre i systemet, siger Anders Johnsen.

I kølvandet på sagen har Anders Johnsen også rejst et ønske om, at CS og HOD bliver repræsenteret i Søværnets Uniformsudvalg. Forslaget er blevet positivt modtaget og skal behandles på et kommende møde.

Et forslag om, at menigt personel, der ikke er tjenestemænd, skal aflevere deres jakkeuniform, har skabt debat i Søværnet. Sagen blev taget op på et møde i Søværnets Koordinerende Samarbejdsudvalg af Anders Johnsen, der er afdelingsformand i CS, fællestillidsrepræsentant og medlem af CS’ hovedbestyrelse.

Han har rejst sagen på baggrund af henvendelser fra medlemmer.

– Jeg har talt med en gruppe medarbejdere, som har været her i mange år. For dem er det ikke bare en jakke. For mange er den et symbol på erfaring og faglig udvikling. Det er noget, man arbejder hen imod – et mål i karrieren, siger Anders Johnsen.

Jakkeuniformen er knyttet til marinespecialistniveauet og bliver af mange set som et synligt tegn på erfaring og kompetence.

– Hvis man tager uniformen fra dem, kan det opleves som et skridt tilbage, og det kan påvirke både stolthed og motivation. Derfor har jeg taget det videre til samarbejdsudvalget, fordi jeg mener, medarbejderne burde have været inddraget i processen, siger han.

Anders Johnsen har taget sagen op i samarbejdsudvalget. Herefter har admiralen sat den på bero, og den bliver behandlet igen på næste møde i midten af juni, hvor der skal træffes en beslutning.

Sammen - Stærkere - For hinanden

Sagen er et eksempel på, hvordan medlemmer kan bruge deres tillidsvalgte i CS. Når medlemmer går til deres tillidsrepræsentant med en udfordring, kan den blive løftet ind i samarbejdssystemet og taget op med ledelsen – så vi kan forbedre vilkår og sikre, at medlemmernes stemme bliver hørt.

Posted on by Julie Walton

Med den rigtige vejledning kan du måske få en hurtigere vej til uddannelse. Det oplevede Sune, da en gratis vejledning hos UCL gav ham overblik over sine muligheder og viste, at han kunne springe et trin over og gå direkte efter at tage en diplomuddannelse.

  • Derfor er det vigtigt: Uddannelsesvejledning kan give dig overblik over dine uddannelsesmuligheder.

  • Det sker der nu: Flere CS-medlemmer bruger uddannelsessitet til at få gratis vejledning og få afklaret deres uddannelsesmuligheder. 

  • Det betyder det for dig: Du kan få konkret sparring og finde den korteste og bedste vej til den uddannelse, der giver mening for dig.

Sune er seniorsergent og banjemester på Maritimt Overvågningscenter. Lige nu er han på landtjeneste og ser på uddannelse.

– Jeg kunne godt tænke mig en akademiuddannelse i ledelse. Og nu hvor jeg er på landtjeneste i en periode, giver det god mening at kigge på uddannelse. Det er nemmere at starte på noget, når jeg ikke er ude at sejle. Men jeg manglede overblik over mine muligheder, og hvad det krævede at komme videre, siger Sune.

Derfor gik han ind på CS’ uddannelsessite og bookede en vejledning hos UCL.

– Jeg tænkte, at første skridt var at få lavet en realkompetencevurdering – en RKV – i forhold til akademiuddannelsen. Men i samtalen fandt jeg ud af, at jeg faktisk lige så godt kan gå direkte efter en diplomuddannelse i ledelse, forklarer han.

Det ændrede hans plan.

– Det sendte mig i en ny retning. For der er jo ikke nogen grund til at bruge tid på noget, der ikke er nødvendigt, hvis jeg kan starte direkte på en diplomuddannelse. Det, jeg skal nu, er at tage endnu en snak med UCL og få lavet en RKV i forhold til diplomuddannelsen.

Flere muligheder – og en mere realistisk retning

Undervejs i vejledningen blev det også tydeligt, at der er flere muligheder for uddannelse.

– Jeg gik ind til det med en ret klar idé. Men jeg fandt ud af, at der faktisk er flere muligheder, som også kunne give mening. For eksempel talte vi om en kontoruddannelse.

Her blev han også klogere på, hvad der passer bedst til hans situation.

– Her tænkte jeg på en kontoruddannelse med fokus på økonomi. Men efter at have talt det igennem kunne jeg godt se, at offentlig forvaltning giver bedre mening i forhold til mit arbejde, fortæller Sune.

For ham var det især overblikket og sparringen, der gjorde forskellen.

– Jeg synes, det kan være rigtig svært at finde rundt i alle de uddannelser, der er. Vejledningen gjorde det meget mere konkret. Jeg fik et overblik over mine muligheder, og hvad der giver mening for mig.

Og hans opfordring til kollegaerne er klar:

– Hvis man går med tanker om uddannelse, så synes jeg helt klart, man skal bruge sitet og booke en vejledning. Det giver et meget bedre overblik over, hvad man kan, og hvad der kan lade sig gøre. Også i forhold til opkvalificeringspuljen, Den Statslige Kompetencefond og andre muligheder.

Uddannelsessitet – få overblik og kom videre

På CS’ uddannelsessite kan du:

  • Få overblik over dine uddannelsesmuligheder
  • Booke personlig vejledning hos UCL
  • Få vurderet dine kompetencer gennem en realkompetencevurdering 
  • Blive guidet fra idé til næste skridt

Du booker selv en tid i vejledernes kalender og bliver kontaktet på det aftalte tidspunkt. Vejledningen tager udgangspunkt i din situation, uanset om du er afklaret eller i tvivl.

Besøg uddannelsessitet her

Læs også

Posted on by Julie Walton

Martin stod midt i et jobskifte, da der pludselig opstod tvivl om hans ret til det faglærte tillæg. Derfor kontaktede han CS. Efter en uge i uvished fik Martin beskeden: Han havde ret til tillægget.

  • Udfordringen: Martin fik at vide, at han ikke kunne få det faglærte tillæg, selvom hans nye stilling er en faglært stilling og han har en erhvervsuddannelse på niveau 5.

  • Udviklingen: Martin kontaktede CS, og medlemskonsulent Kristian Y. Thorbye gik i dialog med Personelkommandoen, PKOM, om sagen.

  • Udfaldet: Martin har nu fået det faglærte tillæg.

Martin har arbejdet i Forsvaret i 18 år. Da han søgte en international stilling, opstod der pludselig tvivl om noget helt afgørende: hans løn. Jobbet var slået op til en medarbejder med en faglært uddannelse inden for elektronik eller IT. Martin er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur og får i dag det faglærte tillæg i sin nuværende stilling. Alligevel fik han at vide af PKOM, at han ikke kunne få det faglærte tillæg i den nye stilling.

– De sagde, at jeg havde det forkerte uddannelsesbevis, fordi jobfunktionen hed elektroniktekniker, og jeg er uddannet datatekniker. Men jeg var ret sikker på, at aftalen var blevet ændret i OK24, så det handler om, at man får tillægget, når man har en faglært stilling og en faglært uddannelse. Jeg vidste bare ikke, hvor jeg skulle finde ”beviset”, siger Martin.

Samtidig var tiden knap. Martin havde været på ferie, mens de øvrige kandidater havde været til samtale, og han fik derfor en kort frist til at sige ja eller nej til jobbet.

– Jeg havde ikke lyst til at gå ned i løn, og derfor kontaktede jeg CS, siger han.

CS gik ind i sagen

CS’ medlemskonsulent Kristian Y. Thorbye greb sagen og gik i dialog med PKOM. Ifølge Martin var meldingen fra CS klar: Det er ikke afgørende, om uddannelsesbeviset har præcis samme betegnelse som jobfunktionen.

– Kristian sagde, at der ikke var nogen tvivl. Jeg skulle have det faglærte tillæg, for jeg har en godkendt erhvervsuddannelse på niveau 5, og stillingen er en faglært stilling, siger Martin.

Martin endte med at sige ja til jobbet, selvom lønnen endnu ikke var afklaret.

– Jeg gik en uge i uvished efter, at jeg havde sagt ja til jobbet. Så da Kristian ringede og sagde, at det var gået igennem, blev jeg rigtig glad, siger han.

Efter dialogen mellem CS og PKOM kom afklaringen nemlig: Martin skal have det faglærte tillæg på baggrund af sin uddannelse. Det betyder flere penge på lønsedlen.

CS: Aftalen skal bruges rigtigt

Hos CS ser næstformand Ronni Pedersen sagen som et eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at aftalen om det faglærte tillæg bliver forvaltet korrekt.

– Medlemmer skal ikke risikere at miste et tillæg, de har krav på, fordi en jobfunktion hedder noget andet end deres uddannelsesbevis. Har man en godkendt erhvervsuddannelse på niveau 4 eller 5 og sidder i en faglært stilling, så skal aftalen bruges efter hensigten, siger CS næstformand Ronni Pedersen.

Kristian: Man skal ikke bare acceptere et nej

For CS’ medlemskonsulent Kristian Y. Thorbye viser sagen, hvorfor medlemmer bør reagere, hvis de bliver i tvivl.

– Martin gjorde det helt rigtige ved at kontakte CS, da han blev i tvivl. Reglerne om det faglærte tillæg er blevet forenklet, men der kan stadig opstå tvivl i praksis. Man skal ikke bare acceptere et nej, hvis man mener, at man opfylder betingelserne. Derfor skal medlemmerne ikke stå alene med afklaringen. Kontakt CS, så vi kan hjælpe, siger han.

Kort om det fagærte tillæg

Læs også

Posted on by Julie Walton

En ny rapport fra De Økonomiske Råd peger på, at stærke fagforeninger og kollektive overenskomster ikke kun bidrager til højere løn. De styrker også beskæftigelsen, produktiviteten og den samlede velstand. For CS formand Jesper Korsgaard Hansen er rapporten vigtig, fordi den dokumenterer betydningen af organisering og kollektive overenskomster.

Rapporten peger på, at organisering og kollektive overenskomster har betydning for både løn, beskæftigelse og arbejdsvilkår.  Når virksomheder har stor magt på arbejdsmarkedet, kan det presse lønnen ned og føre til færre ansatte, end hvad der er bedst for samfundet. Det fremgår af en ny rapport fra De Økonomiske Råd, som har undersøgt forholdet mellem virksomhedernes og lønmodtagernes forhandlingsstyrke.

Rapporten konkluderer, at stærke overenskomstbærende fagforeninger er med til at modvirke den udvikling. Når lønmodtagerne står sammen og forhandler kollektivt, styrkes deres position, og det kan bidrage til både højere løn, større produktivitet og højere beskæftigelse.

Dokumenterer værdien af organisering

For CS formand Jesper Korsgaard Hansen er rapporten interessant, fordi den dokumenterer betydningen af organisering og kollektive overenskomster.

– Rapporten viser, at stærke fagforeninger ikke kun har betydning for lønmodtagernes løn og vilkår. Den peger også på, at høj organisering bidrager til højere beskæftigelse og produktivitet, siger han.

Rapporten viser blandt andet, at lønmodtagernes forhandlingsstyrke gennem fagforeninger i gennemsnit har løftet lønniveauet med knap seks procent i industrivirksomheder i perioden fra 2000 til 2021. Effekten er endnu større i de største virksomheder.

Samtidig peger rapporten på, at faldende organisering kan svække lønmodtagernes forhandlingsposition. Derfor fremhæver vismændene også, at der er et fagøkonomisk argument for et stærkere skattefradrag for medlemskab af overenskomstbærende fagforeninger.

– Rapporten understreger, at fællesskabet gør en forskel. Når mange er organiseret, står lønmodtagerne stærkere ved forhandlingsbordet. Det er grundlaget for overenskomsterne og en central del af den danske model, siger Jesper Korsgaard Hansen.

For formanden bør rapportens konklusioner også føre til politisk handling.

– Nu har vi en rapport, der dokumenterer, hvor stor betydning organisering og kollektive overenskomster har. Den viser, at det ikke kun er godt for lønmodtagerne og arbejdsgiver, men også for beskæftigelsen, produktiviteten og dansk økonomi som helhed. Når der er dannet regering, synes jeg ikke, der er behov for de store diskussioner. Det ligger lige for at følge rapportens anbefalinger og styrke incitamentet til medlemskab af overenskomstbærende fagforeninger, blandt andet gennem et stærkere skattefradrag, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Fakta: Rapportens hovedpointer
  • Stærke fagforeninger øger både løn og beskæftigelse.
  • Kollektive overenskomster modvirker virksomhedernes mulighed for at presse lønnen ned.
  • Fagforeningernes forhandlingsstyrke har løftet lønniveauet med knap seks procent i industrien.
  • Højere organisering kan styrke både beskæftigelse, produktion og velstand.
  • Der er et fagøkonomisk argument for et stærkere skattefradrag til medlemskab af overenskomstbærende fagforeninger.
Posted on by Julie Walton

23 år i Søværnet, mange år som tillidsrepræsentant og stor erfaring med både sejlende tjeneste og personelsager. Nu er Ronni Krogh Haahr Fornitz startet som medlemskonsulent for Søværnets medlemmer i CS.

En stor del af Ronnis karriere i Søværnet har været til søs – bl.a. på THETIS-klassen og KNUD-klassen i Nordatlanten. I otte år har han hjulpet kolleger som tillidsrepræsentant, hvilket gjorde ham nysgerrig på det forvaltningsmæssige og gav lyst til at arbejde mere med personel, forvaltning og administration. Derfor har han de seneste år arbejdet med HR, administration og personelsager i Søværnet.

– Følelsen af at kunne hjælpe og rådgive kolleger er fantastisk. Det giver en stor tilfredshed at kunne hjælpe, når der opstår spørgsmål, problemstillinger eller manglende opbakning, siger Ronni Krogh Haahr Fornitz og fortsætter:

– Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg gerne ville blive medlemskonsulent i CS. Jeg glæder mig til at arbejde med og hjælpe medlemmerne med råd og vejledning, men også støtte dem i de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med deres tjeneste. Medlemmerne er meget velkomne til at tage fat i mig, og vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe dem bedst muligt.

Kontakt Ronni Krogh Haahr Fornitz

Har du spørgsmål, eller har du brug for råd og vejledning i forbindelse med dit arbejdsliv i Søværnet, er du velkommen til at kontakte Ronni. Du kan skrive til cs@cs.dk eller ringe på 36 90 89 00.

Sagsområder

  • Faglig kontaktperson for CS afdelinger og tillidsrepræsentanter i Søværnet
  • Uddannelse, HR og karriererådgivning
  • Medlemshvervning og fastholdelse med fokus på Søværnet
  • Medlemsmøder og orienteringsmøder herunder orientering ved skoler med fokus på Søværnet
  • Medlemsrådgivning vedr. løn, arbejdstid, tillæg og ansættelse, herunder lokale forhandlinger
  • Bisidder
Blå bog
  • Oversergent i Søværnet
  • Startede som værnepligtig i Auderød i 2003
  • Sejlede fra 2003-2008 på THETIS-klassen som messegast og dæksgast
  • Overgik i 2008 til KNUD-klassen som dæksgast
  • Uddannet sergent i 2022
  • Vendte tilbage til THETIS-klassen som dæksbefalingsmand indtil 2024
  • Herefter HR-sagsbehandler ved Søværnets Center for Administration i Korsør og senest banjermester ved Flådestation Korsør
  • Har været tillidsrepræsentant i otte år samt 1. suppleant for SVN til CS-hovedbestyrelse
  • Medlemskonsulent i CS siden maj 2026

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Man-tor: 9:00-15:00
Fre: 9:30-14:00

Mail: cs@cs.dk


Find os

Gammel Kongevej 60, 12. sal
1850 Frederiksberg C


Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Man-tor: 9:30-11:30 & 12:30-15:00
Fre: 9:30-11:30 & 12:30-14:00

Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefon: 36 90 89 00
Email: cs@cs.dk

Telefontid

Man-tor: kl. 09 – 15
Fre: 09:30 – 14

Find os

Snorresgade 15, 2.sal
2300 København S

Åbningstider

Man-tor: 9:00-15:00
Fredag: 9:30-14:00
Lør – søn & helligdage:
Lukket

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Mail: cs@cs.dk

Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke