Forfatter: Julie Walton

Posted on by Julie Walton

Martin stod midt i et jobskifte, da der pludselig opstod tvivl om hans ret til det faglærte tillæg. Derfor kontaktede han CS. Efter en uge i uvished fik Martin beskeden: Han havde ret til tillægget.

  • Udfordringen: Martin fik at vide, at han ikke kunne få det faglærte tillæg, selvom hans nye stilling er en faglært stilling og han har en erhvervsuddannelse på niveau 5.

  • Udviklingen: Martin kontaktede CS, og medlemskonsulent Kristian Y. Thorbye gik i dialog med Personelkommandoen, PKOM, om sagen.

  • Udfaldet: Martin har nu fået det faglærte tillæg.

Martin har arbejdet i Forsvaret i 18 år. Da han søgte en international stilling, opstod der pludselig tvivl om noget helt afgørende: hans løn. Jobbet var slået op til en medarbejder med en faglært uddannelse inden for elektronik eller IT. Martin er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur og får i dag det faglærte tillæg i sin nuværende stilling. Alligevel fik han at vide af PKOM, at han ikke kunne få det faglærte tillæg i den nye stilling.

– De sagde, at jeg havde det forkerte uddannelsesbevis, fordi jobfunktionen hed elektroniktekniker, og jeg er uddannet datatekniker. Men jeg var ret sikker på, at aftalen var blevet ændret i OK24, så det handler om, at man får tillægget, når man har en faglært stilling og en faglært uddannelse. Jeg vidste bare ikke, hvor jeg skulle finde ”beviset”, siger Martin.

Samtidig var tiden knap. Martin havde været på ferie, mens de øvrige kandidater havde været til samtale, og han fik derfor en kort frist til at sige ja eller nej til jobbet.

– Jeg havde ikke lyst til at gå ned i løn, og derfor kontaktede jeg CS, siger han.

CS gik ind i sagen

CS’ medlemskonsulent Kristian Y. Thorbye greb sagen og gik i dialog med PKOM. Ifølge Martin var meldingen fra CS klar: Det er ikke afgørende, om uddannelsesbeviset har præcis samme betegnelse som jobfunktionen.

– Kristian sagde, at der ikke var nogen tvivl. Jeg skulle have det faglærte tillæg, for jeg har en godkendt erhvervsuddannelse på niveau 5, og stillingen er en faglært stilling, siger Martin.

Martin endte med at sige ja til jobbet, selvom lønnen endnu ikke var afklaret.

– Jeg gik en uge i uvished efter, at jeg havde sagt ja til jobbet. Så da Kristian ringede og sagde, at det var gået igennem, blev jeg rigtig glad, siger han.

Efter dialogen mellem CS og PKOM kom afklaringen nemlig: Martin skal have det faglærte tillæg på baggrund af sin uddannelse. Det betyder flere penge på lønsedlen.

CS: Aftalen skal bruges rigtigt

Hos CS ser næstformand Ronni Pedersen sagen som et eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at aftalen om det faglærte tillæg bliver forvaltet korrekt.

– Medlemmer skal ikke risikere at miste et tillæg, de har krav på, fordi en jobfunktion hedder noget andet end deres uddannelsesbevis. Har man en godkendt erhvervsuddannelse på niveau 4 eller 5 og sidder i en faglært stilling, så skal aftalen bruges efter hensigten, siger CS næstformand Ronni Pedersen.

Kristian: Man skal ikke bare acceptere et nej

For CS’ medlemskonsulent Kristian Y. Thorbye viser sagen, hvorfor medlemmer bør reagere, hvis de bliver i tvivl.

– Martin gjorde det helt rigtige ved at kontakte CS, da han blev i tvivl. Reglerne om det faglærte tillæg er blevet forenklet, men der kan stadig opstå tvivl i praksis. Man skal ikke bare acceptere et nej, hvis man mener, at man opfylder betingelserne. Derfor skal medlemmerne ikke stå alene med afklaringen. Kontakt CS, så vi kan hjælpe, siger han.

Kort om det fagærte tillæg

Læs også

Posted on by Julie Walton

En ny rapport fra De Økonomiske Råd peger på, at stærke fagforeninger og kollektive overenskomster ikke kun bidrager til højere løn. De styrker også beskæftigelsen, produktiviteten og den samlede velstand. For CS formand Jesper Korsgaard Hansen er rapporten vigtig, fordi den dokumenterer betydningen af organisering og kollektive overenskomster.

Rapporten peger på, at organisering og kollektive overenskomster har betydning for både løn, beskæftigelse og arbejdsvilkår.  Når virksomheder har stor magt på arbejdsmarkedet, kan det presse lønnen ned og føre til færre ansatte, end hvad der er bedst for samfundet. Det fremgår af en ny rapport fra De Økonomiske Råd, som har undersøgt forholdet mellem virksomhedernes og lønmodtagernes forhandlingsstyrke.

Rapporten konkluderer, at stærke overenskomstbærende fagforeninger er med til at modvirke den udvikling. Når lønmodtagerne står sammen og forhandler kollektivt, styrkes deres position, og det kan bidrage til både højere løn, større produktivitet og højere beskæftigelse.

Dokumenterer værdien af organisering

For CS formand Jesper Korsgaard Hansen er rapporten interessant, fordi den dokumenterer betydningen af organisering og kollektive overenskomster.

– Rapporten viser, at stærke fagforeninger ikke kun har betydning for lønmodtagernes løn og vilkår. Den peger også på, at høj organisering bidrager til højere beskæftigelse og produktivitet, siger han.

Rapporten viser blandt andet, at lønmodtagernes forhandlingsstyrke gennem fagforeninger i gennemsnit har løftet lønniveauet med knap seks procent i industrivirksomheder i perioden fra 2000 til 2021. Effekten er endnu større i de største virksomheder.

Samtidig peger rapporten på, at faldende organisering kan svække lønmodtagernes forhandlingsposition. Derfor fremhæver vismændene også, at der er et fagøkonomisk argument for et stærkere skattefradrag for medlemskab af overenskomstbærende fagforeninger.

– Rapporten understreger, at fællesskabet gør en forskel. Når mange er organiseret, står lønmodtagerne stærkere ved forhandlingsbordet. Det er grundlaget for overenskomsterne og en central del af den danske model, siger Jesper Korsgaard Hansen.

For formanden bør rapportens konklusioner også føre til politisk handling.

– Nu har vi en rapport, der dokumenterer, hvor stor betydning organisering og kollektive overenskomster har. Den viser, at det ikke kun er godt for lønmodtagerne og arbejdsgiver, men også for beskæftigelsen, produktiviteten og dansk økonomi som helhed. Når der er dannet regering, synes jeg ikke, der er behov for de store diskussioner. Det ligger lige for at følge rapportens anbefalinger og styrke incitamentet til medlemskab af overenskomstbærende fagforeninger, blandt andet gennem et stærkere skattefradrag, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Fakta: Rapportens hovedpointer
  • Stærke fagforeninger øger både løn og beskæftigelse.
  • Kollektive overenskomster modvirker virksomhedernes mulighed for at presse lønnen ned.
  • Fagforeningernes forhandlingsstyrke har løftet lønniveauet med knap seks procent i industrien.
  • Højere organisering kan styrke både beskæftigelse, produktion og velstand.
  • Der er et fagøkonomisk argument for et stærkere skattefradrag til medlemskab af overenskomstbærende fagforeninger.
Posted on by Julie Walton

23 år i Søværnet, mange år som tillidsrepræsentant og stor erfaring med både sejlende tjeneste og personelsager. Nu er Ronni Krogh Haahr Fornitz startet som medlemskonsulent for Søværnets medlemmer i CS.

En stor del af Ronnis karriere i Søværnet har været til søs – bl.a. på THETIS-klassen og KNUD-klassen i Nordatlanten. I otte år har han hjulpet kolleger som tillidsrepræsentant, hvilket gjorde ham nysgerrig på det forvaltningsmæssige og gav lyst til at arbejde mere med personel, forvaltning og administration. Derfor har han de seneste år arbejdet med HR, administration og personelsager i Søværnet.

– Følelsen af at kunne hjælpe og rådgive kolleger er fantastisk. Det giver en stor tilfredshed at kunne hjælpe, når der opstår spørgsmål, problemstillinger eller manglende opbakning, siger Ronni Krogh Haahr Fornitz og fortsætter:

– Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg gerne ville blive medlemskonsulent i CS. Jeg glæder mig til at arbejde med og hjælpe medlemmerne med råd og vejledning, men også støtte dem i de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med deres tjeneste. Medlemmerne er meget velkomne til at tage fat i mig, og vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe dem bedst muligt.

Kontakt Ronni Krogh Haahr Fornitz

Har du spørgsmål, eller har du brug for råd og vejledning i forbindelse med dit arbejdsliv i Søværnet, er du velkommen til at kontakte Ronni. Du kan skrive til cs@cs.dk eller ringe på 36 90 89 00.

Sagsområder

  • Faglig kontaktperson for CS afdelinger og tillidsrepræsentanter i Søværnet
  • Uddannelse, HR og karriererådgivning
  • Medlemshvervning og fastholdelse med fokus på Søværnet
  • Medlemsmøder og orienteringsmøder herunder orientering ved skoler med fokus på Søværnet
  • Medlemsrådgivning vedr. løn, arbejdstid, tillæg og ansættelse, herunder lokale forhandlinger
  • Bisidder
Blå bog
  • Oversergent i Søværnet
  • Startede som værnepligtig i Auderød i 2003
  • Sejlede fra 2003-2008 på THETIS-klassen som messegast og dæksgast
  • Overgik i 2008 til KNUD-klassen som dæksgast
  • Uddannet sergent i 2022
  • Vendte tilbage til THETIS-klassen som dæksbefalingsmand indtil 2024
  • Herefter HR-sagsbehandler ved Søværnets Center for Administration i Korsør og senest banjermester ved Flådestation Korsør
  • Har været tillidsrepræsentant i otte år samt 1. suppleant for SVN til CS-hovedbestyrelse
  • Medlemskonsulent i CS siden maj 2026
Posted on by Julie Walton

Internt dokument viser markant mangel på mandskab på Søværnets fregatter. Det fremgår af et internt dokument, som Danmarks Radio er kommet i besiddelse af.

Ifølge DR har soldaterflugten været større end normalt: 

  • Knap hver femte menig mangler på fregatterne
  • Hver sjette sergentstilling er ubesat
  • Samlet står omkring 15 procent af stillingerne ombord tomme

CS-medlem og fællestillidsrepræsentant Mads Søndergaard fortæller til DR, at manglen på kollegaer kan mærkes til hverdag. Til DR beskriver han blandt andet:

  • En gennemsnitlig arbejdsuge på 86 timer
  • Et arbejdspres, hvor medarbejdere må dække flere funktioner
  • En udvikling, hvor pres fører til opsigelser – og dermed endnu større pres

– Der er simpelthen opgaver, der ikke bliver løst. Når de ikke bliver løst, så stiller det os i en mere svækket position, end vi ellers ville have været i, hvis vi en dag havner i en skarp situation, siger Mads Søndergaard, der arbejder i maskinrummet på fregatten Absalon som marinespecialist.

Læs hele artiklen hos DR
Posted on by Julie Walton

CS har fået en ny feriebolig i Henne Strand, som snart er klar til udlejning for jer medlemmer.

Henne Strand er især populær blandt familier, naturelskere og dem, der søger en klassisk dansk badeferie med frisk havluft og storslåede solnedgange over Vesterhavet.

Feriehuset er på 107 kvm i ét plan og ligger på en 938 kvm stor grund centralt i Henne Strand.

Vil du på ferie i Henne Strand? Sådan gør du

Den 1. juni 2026 trækkes der lod om højsæsonen for 2026.

  • Ansøgningsperiode: 6. – 31. maj 2026
  • Lodtrækning: 1. juni 2026

Lavsæson og alle øvrige uger åbner for booking efter først til mølle-princippet den 1. juni 2026 kl. 13.00.

Book via Bookhus

En klassisk vestkystdestination

Henne Strand er en populær ferieby på den jyske vestkyst ud til Vesterhavet. Byen ligger i Sydvestjylland mellem Blåvand og Nymindegab og er kendt for sin brede sandstrand, høje klitter og smukke, rå natur.

Stranden er bred og hvid med fint sand og masser af plads, både til badning, solbadning og lange gåture. Klitterne beskytter området mod vinden og skaber en særlig, rolig stemning.

Området ligger tæt på Blåbjerg Klitplantage, som byder på gode vandre- og cykelruter gennem hede, skov og klitlandskab.

Selve byen har en hyggelig og afslappet atmosfære med caféer, isbutikker, små specialforretninger og restauranter. Om sommeren er der liv og turister, mens der uden for sæsonen er mere ro og natur.

Aktiviteter

  • Badning og strandliv
  • Surfing og vandsport
  • Cykel- og vandreture i klitplantagen
  • Ridning på stranden
  • Golf i nærområdet
Posted on by Julie Walton

Overenskomstforhandlingerne for de mere end 7.000 militære medarbejdere, der er organiseret inden for Centralforeningen for Stampersonels (CS) forhandlingsområde er brudt sammen. Det gælder konstabler, specialister og korporaler i Søværnet og Flyvevåbnet samt alle befalingsmænd i hele Forsvaret, herunder Hæren. Aftalen vil ifølge CS ødelægge lønstrukturen og balancen i Forsvaret og det kan vi ikke acceptere.

CS har loyalt forhandlet med udgangspunkt i CFU-forliget, hvor det militære personel er prioriteret på grund af den alvorlige sikkerhedspolitiske situation og behovet for at styrke det danske forsvar. De 275 mio. kr., der er afsat, skal netop understøtte rekruttering og fastholdelse af militært personel med udgangspunkt i ”Forsvarsministeriets lønanalyse for militært ansatte”.

Aftale skaber skævvridning på tværs af Forsvaret

– Vi har haft et intensivt, og langt hen ad vejen konstruktivt forhandlingsforløb. I 11. time stod det klart, at arbejdsgiver – Personelkommandoen (PKOM) – havde underskrevet resultatpapirer med de øvrige militære organisationer.  De aftaler skaber en helt uacceptabel skævvridning af hele lønstrukturen og balancen i Forsvaret, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen:

– Det betyder, at konstabler og korporaler får en forskellig basisløn på tværs af værnene, og at en stor del af befalingsmændene, dvs. sergenter, oversergenter og til dels seniorsergenter, vil blive dårligere aflønnet end konstabler og korporaler i Hæren. Det kan vi ikke acceptere og derfor måtte vi stoppe forhandlingerne.

Advarsel: Mindre incitament til ansvar og videreuddannelse

Det fremgår af Forsvarsministeriets lønanalyse, at der er begrænset forskel i løn mellem niveauerne i Forsvaret. Derfor er det svært at hæve basislønningerne for bestemte grupper, uden at det har en afsmittende effekt på de øvrige niveauer.  Alligevel er der nu lavet en aftale, som betyder, at menige i Hæren i de fleste tilfælde vil få en højere overenskomstfastsat løn end befalingsmændene.

Jesper Korsgaard Hansen udtaler:

– Det kan hverken jeg eller Forsvaret leve med. Vi kan ikke acceptere en negativ lønstruktur, hvor det ikke kan betale sig at tage mere ansvar og videreuddanne sig til næste niveau. Selvfølgelig skal der være en lønfremgang ved udnævnelse til næste niveau. Derfor har jeg sat foden ned og stoppet forhandlingerne uden resultat. Jeg synes simpelthen det er uanstændigt. Der skal være en fremgang i lønnen i takt med, at man stiger til et højere funktionsniveau.

CS stopper forhandlingerne

Forhandlingerne sendes nu retur til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

Posted on by Julie Walton

CS-medlem Jesper har været afsted 16 gange med det danske FRONTEX-bidrag til den italienske ø Lampedusa i Middelhavet. Her redder han liv – og står i situationer med alt fra underafkølede børn til dødsfald. I dag får han og kollegaerne debriefing og støtte gennem Veterancentret.

  • Derfor er det vigtigt: Opgaven er både uforudsigelig og krævende.

  • Det er sket: I 2025 blev det anerkendt, at bidraget skal have adgang til veteranpakken med debriefing og psykologhjælp.

  • Det betyder det for dig: Bedre støtte efter turene.

Lyt til podcasten

I podcasten får du hele Jespers historie – om hans arbejde i FRONTEX-bidraget – fra de første meldinger på radaren til debriefingen, når han kommer hjem.

En hverdag med store kontraster

Lampedusa er både en turistdestination med glade feriegæster og et af Europas mest intense hotspots for migration.

– Det er kontrasternes verden. Du kan gå direkte fra at bjærge druknede migranter til at gå op i byen og spise en is. Og så sidder du bare og tænker: Hvad fanden foregår der egentlig her? siger CS-medlem Jesper, der har været afsted 16 gange, typisk fem uger ad gangen.

Når besætningen ser et “vindhul” i vejrudsigten – et døgn med roligt vand – ved de, at der kan komme mange både. Nogle med 60-100 mennesker. Andre med over 250.

– Panikken er vores fjende nummer et. Hvis alle rejser sig, vipper bådene, og så synker de. Så handler det om ro og kontrol og om at få de sårbare ombord først, fortæller Jesper.

Migrantbaade2

“Det værste er, når de kommer i forskellige størrelser”

Jesper fortæller om en nylig episode. De var på vej ud til en båd med omkring 55 kæntrede. Nogle kollegaer havde allerede samlet 26 omkomne op.

– Det værste er, når de kommer ind i forskellige størrelser bodybags. Så ved man godt, det er en blandet landhandel, siger Jesper.

Kort efter skiftede opgaven karakter – fra døde til liv, der stadig kunne reddes.

– Vi forbereder os mentalt på at samle døde mennesker op. Og så kommer der en melding om en anden båd, der er ved at synke – råben, skrigen, panik. Det skift skal man kunne håndtere, siger han.

Når man kommer hjem, kan man mærke det

Jesper beskriver den mentale belastning som et batteri, der langsomt tømmes.

– Når jeg tager afsted, er batteriet på 100 procent. Når jeg kommer hjem efter fem uger, kan det være på 15 procent. Og når man stempler ud, sænker skuldrene sig og så kan man mærke det hele, siger han.

Derfor betyder debriefing og støtte meget. I dag er det blevet fast, at besætningen får debriefing og samtaler med en psykolog på Veterancentret efter hver tur, både fælles og individuelle samtaler.

Det er menneskerne, der gør forskellen

Jesper tager afsted igen og igen. For det er en opgave, der giver mening. Og det er det, der driver ham.

– Det er mennesker, der er endt et virkelig dumt sted. Der er ingen vej ud for dem lige der, hvor de er havnet. Og der er du det rigtige tandhjul. Den brik, der skal til for at hjælpe dem over et sted, hvor de er på sikker grund igen. Og det giver meget mening for mig. Det er derfor, jeg bliver ved, siger Jesper.

Kort om FRONTEX – og Jespers arbejde på havet

FRONTEX er EU’s grænseagentur, hvor medlemslandene samarbejder om at overvåge og beskytte EU’s ydre grænser – til lands, i luften og til søs. I Middelhavet handler opgaven ikke kun om grænsekontrol, men også om søredning.

I det danske bidrag sejler Jesper og kollegaerne blandt andet ud til både, der:

  • er hjemmebyggede glasfiber- eller stålbåde, som kan synke hurtigt
  • kan have alt fra en person til over 250 ombord
  • har mennesker i meget forskellig tilstand – fra dehydrering og underafkøling til panik og i værste fald døde
  • arbejder efter faste procedurer for at skabe ro, få overblik, tage de sårbare først og få mennesker sikkert ind til land

Lyt podcastversionen - og få hele historien

I podcasten får du hele Jespers historie – om hans arbejde i FRONTEX-bidraget – fra de første meldinger på radaren til debriefingen, når han kommer hjem.

Du hører blandt andet:

  • hvordan en almindelig sommerdag kan betyde fire både og over 250 mennesker på dækket på otte timer
  • hvilke typer både og migranter de møder – fra en mand i en jolle til overfyldte både
  • hvordan besætningen arbejder med faste procedurer for at skabe ro og undgå panik
  • konkrete hændelser fra Jespers hverdag – herunder redningsaktioner
  • hvad det gør ved en at komme hjem med “batteriet på 15 procent”
  • hvordan debriefing og støtte gør en forskel efter udsendelserne

Hør den her eller søg på KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast. 

Posted on by Julie Walton

Det kan blive virkeligheden for nogle i Søværnet. Et forslag om at fjerne jakkeuniformen for menigt personel, der ikke er tjenestemænd, har skabt debat. Efter henvendelser fra medlemmer har CS’ afdelingsformand, fællestillidsrepræsentant og hovedbestyrelsesmedlem Anders Johnsen taget sagen op.

  • Derfor er det vigtigt: Uniformen viser din funktion og din erfaring.

  • Det sker der nu: Sagen er blevet rejst i Søværnets Koordinerende Samarbejdsudvalg.

  • Det betyder det for dig: Noget, der viser dit tilhørsforhold og din erfaring, kan blive fjernet.

Et forslag om, at menigt personel, der ikke er tjenestemænd, skal aflevere deres jakkeuniform, har skabt debat i Søværnet. Sagen blev taget op på et møde i Søværnets Koordinerende Samarbejdsudvalg af Anders Johnsen, der er afdelingsformand i CS, fællestillidsrepræsentant og medlem af CS’ hovedbestyrelse.

Han har rejst sagen på baggrund af henvendelser fra medlemmer.

– Jeg har talt med en gruppe medarbejdere, som har været her i mange år. For dem er det ikke bare en jakke. For mange er den et symbol på erfaring og faglig udvikling. Det er noget, man arbejder hen imod – et mål i karrieren, siger Anders Johnsen.

Jakkeuniformen er knyttet til marinespecialistniveauet og bliver af mange set som et synligt tegn på erfaring og kompetence.

– Hvis man tager uniformen fra dem, kan det opleves som et skridt tilbage, og det kan påvirke både stolthed og motivation. Derfor har jeg taget det videre til samarbejdsudvalget, fordi jeg mener, medarbejderne burde have været inddraget i processen, siger han.

Anders Johnsen har taget sagen op i samarbejdsudvalget. Herefter har admiralen sat den på bero, og den bliver behandlet igen på næste møde i midten af juni, hvor der skal træffes en beslutning.

Sammen - Stærkere - For hinanden

Sagen er et eksempel på, hvordan medlemmer kan bruge deres tillidsvalgte i CS. Når medlemmer går til deres tillidsrepræsentant med en udfordring, kan den blive løftet ind i samarbejdssystemet og taget op med ledelsen – så vi kan forbedre vilkår og sikre, at medlemmernes stemme bliver hørt.

Posted on by Julie Walton

CS har sat fokus på løn i valgkampen blandt andet i podcasten Klart Signal – Samtalen. Nu samler formand Jesper Korsgaard Hansen op: Hvad har vi hørt – og hvad gør CS herfra?

  • Derfor er det vigtigt: Løn er afgørende for at fastholde og tiltrække kolleger i Forsvaret og det er politikerne, der beslutter, om der kommer flere penge.

  • Det sker der nu: CS har sat løn på dagsordenen i valgkampen blandt andet i podcasten Klart Signal – Samtalen, hvor formanden har talt med politikere.

  • Det betyder det for dig: Der er politisk vilje flere steder, men dette er kun begyndelsen, og CS fortsætter arbejdet efter valget.

Lyt til podcasten: Formanden samler op

Op til valget har CS arbejdet målrettet for at få politikerne i tale om løn og vilkår i Forsvaret. Det er sket gennem podcasten Klart Signal – Samtalen, artikler, opslag på sociale medier og et åbent brev til partilederne.

– Vi har ikke fået sat Forsvaret på dagsordenen i den overordnede valgdebat. Men vi har fået tilkendegivelser fra politikere om løn – og det er det, vi har kæmpet for i den her periode. Ved at tale med kandidater, der faktisk har noget på hjerte for Forsvaret, har vi også været med til at synliggøre, at det her i sidste ende er politisk. Det er politikerne, der beslutter, om der skal flere penge til soldaternes løn. Og det er den forståelse, vi har været med til at skabe, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Det vigtigste, vi har hørt fra politikerne

På tværs af de samtaler, CS har haft, tegner der sig et samlet billede:

  • Der er stigende forståelse for, at løn er en udfordring.
  • Flere politikere viser vilje til at finde løsninger.
  • Men de mest toneangivende politikere mangler stadig at melde klart ud.

– Jeg synes faktisk, der har været en velvilje hos dem, vi har talt med. Og jeg kan se, at flere partier begynder at melde noget ud. Det tager jeg positivt. For det vigtigste er, at nogen har fået øjnene op for det, fortæller Jesper Korsgaard Hansen.

Medlemmerne har også spillet en rolle

En vigtig del af indsatsen er kommet fra medlemmerne, tillidsrepræsentanter og afdelingsformænd i CS. Delinger på sociale medier og engagement har været med til at løfte dagsordenen.

– Vi er jo ikke andet end det, medlemmerne vil have os til at være. Hvis ikke medlemmerne er med, så opnår vi ikke noget. Derfor er det supervigtigt, at medlemmerne har delt, engageret sig og bakket op. Det er noget, vi gør i fællesskab, siger formanden.

OK26: Det her er kun starten, så hvad nu?

Det stopper ikke her.

– Det her slutter ikke, når vi har haft valg. Når der skal dannes regering, kommer vi til at bide dem i haserne og minde dem om, at vi er her, og at de er nødt til at tage løn alvorligt, siger Jesper Korsgaard Hansen.

CS er i gang med at forhandle de penge, der er afsat, men det er langt fra nok.

– CS har fået 126 millioner, som vi er i gang med at forhandle på plads og få ud til medlemmerne. Men det er ikke nok. Derfor kæmper vi videre for flere penge. Det her er kun starten, fastslår formanden.

Brug din stemme

Afslutningsvis sender CS formand Jesper Korsgaard Hansen en klar opfordring til medlemmerne:

– Nu har vi gjort, hvad vi kunne for at få politikerne i tale og synliggøre, hvor de står. Lyt til podcastene og læs artiklerne, så du kan danne dig et overblik. Og brug din stemme – og husk at sætte dit kryds den 24. marts.

Lyt podcasten med formandens opsamling og dan dig dit eget overblik

Lyt til formandens samtaler med politikerne

Posted on by Julie Walton

Efter seks år i Forsvaret har oversergent Johannes valgt at sige op. Han vil gerne kunne købe hus og stifte familie – og da han så lønløftet på 275 mio. kr. i CFU-forliget ved OK26, blev beslutningen nem. Til april starter han i sit nye job.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret mangler personel, og løn spiller en afgørende rolle for fastholdelse.

  • Det sker der nu: Oversergent Johannes har sagt op og skifter til et civilt job med bedre løn.

  • Det betyder det for dig: Løn kan være afgørende for, om erfarne kollegaer bliver i Forsvaret.

Johannes er oversergent og taktisk kommunikationsbefalingsmand. I seks år har han arbejdet med blandt andet IT, radio, sikkerhed og krypto i Forsvaret. Han havde egentlig forestillet sig at blive i Forsvaret længere. Men da han så lønløftet i CFU-forliget i forbindelse med OK26, ændrede det hans planer.

– Da jeg så, at der var afsat 275 mio. kr., syntes jeg, det var så langt fra, hvad der er behov for. Derfor begyndte jeg at søge efter et andet job. Og det gik stærkt. Jeg starter allerede på mit nye job til april, hvor jeg også skal arbejde med it-sikkerhed, siger han.

Johannes forstår ikke, at politikerne ikke kan se, at løn er afgørende, hvis man vil fastholde soldater og deres kompetencer i Forsvaret.

– Politikerne har endelig fået øjnene op for, at Forsvaret er i en elendig stand. De investerer i alt fra bygninger til materiel, men glemmer det vigtigste – de mennesker, der skal stå for genopbygningen. Soldaterne skal have mere end anerkendelse og fædrelandskærlighed. Ingen af delene kan bruges til at betale hos købmanden eller låne i banken. Der skal tales løn, og der skal gøres noget markant på området, fortæller Johannes og tilføjer:

– Hvis man tager en ny soldat ind, vil det tage mindst fem år, før vedkommende kan det samme som mig. Der er uddannelse, kurser og erfaring, der skal opbygges. Det skal politikerne også være opmærksomme på.

3.000 kr. mere om måneden giver mulighed for hus og familie

Johannes og hans kæreste, Inger, drømmer om hus og familie.

– Hvis vi skal ud og indfri nogle af de drømme, vi har om et lille hus på landet og børn, så skal vi kunne låne penge i banken. Det er svært med min løn i Forsvaret. Hvis jeg bliver, bliver vi nødt til at udskyde vores drømme, siger han.

Hans kæreste bakker op om beslutningen.

– Økonomien hænger ikke sammen med den tid, Johannes er væk hjemmefra. Hvis vi vil stifte familie, giver det bedst mening, at han finder et job, hvor økonomien følger med ansvaret, siger Inger.

I sit nye job får Johannes omkring 3.000 kr. mere udbetalt om måneden efter skat og mulighed for at stige i løn med anciennitet på arbejdspladsen.

CS: Politikerne har ansvaret

Hos CS genkender formand Jesper Korsgaard Hansen problemstillingen.

– Jeg hører igen og igen, at vores medlemmer, oplever de 275 mio. kr., der er afsat i CFU-forliget, som et honninghjerte. Hvis politikerne vil fastholde erfarne medarbejdere i Forsvaret, så kræver det et markant større lønløft. Ellers risikerer vi, at flere gør som Johannes og søger væk, siger han.

Om Johannes
  • Oversergent og taktisk kommunikationsbefalingsmand
  • Ansat i Forsvaret i seks år
  • Arbejder med IT, radio, sikkerhed og krypto
  • Får funktionstillæg og IKVAL
  • Næste mulige grad er seniorsergent. Johannes vurderer, at den samlede bruttolønstigning ved gradsskifte vil være ca. 2.000 kr. – men han skal genforhandle sine tillæg, hvilket betyder, at han kan risikere at få mere ansvar uden nødvendigvis at stige i løn.

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Man-tor: 9:00-15:00
Fre: 9:30-14:00

Mail: cs@cs.dk


Find os

Gammel Kongevej 60, 12. sal
1850 Frederiksberg C


Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Man-tor: 9:30-11:30 & 12:30-15:00
Fre: 9:30-11:30 & 12:30-14:00

Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefon: 36 90 89 00
Email: cs@cs.dk

Telefontid

Man-tor: kl. 09 – 15
Fre: 09:30 – 14

Find os

Snorresgade 15, 2.sal
2300 København S

Åbningstider

Man-tor: 9:00-15:00
Fredag: 9:30-14:00
Lør – søn & helligdage:
Lukket

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Mail: cs@cs.dk

Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke