Stine Lintrup, skribent på CS

Posted on 29. maj 202629. maj 2026 by Stine Lintrup

OK26 gælder i tre år, fra den 1. april 2026 til den 31. marts 2029. I løbet af de tre år stiger din løn fire gange.

Det skal du vide om tallene

I skemaet kan du se de forventede generelle lønstigninger i OK26-perioden. Tallene bygger på CFU-forliget og inkluderer skøn for reguleringsordning samt teknisk korrektion. Det betyder, at tallene kan ændre sig.

Hvad er skøn for reguleringsordning?
Det er en forventet justering, der skal sikre, at offentlige lønninger følger udviklingen på det private arbejdsmarked. Skønnet for reguleringsordningen er allerede regnet med i den samlede lønstigning under “I alt”.

Hvornår får du din lønstigning?

Flere af jer har henvendt sig og spurgt, hvornår de aftalte lønstigninger fra OK26 bliver udbetalt.

Derfor har vi spurgt PKOM om status på implementeringen af OK26. Her kan du læse deres svar.

Svar fra PKOM: OK26-implementering

Det samlede overenskomstresultat fra OK26 er godkendt den 6. maj 2026, og implementeringsprocessen er nu gået i gang.

Den centralt aftalte lønregulering er implementeret og indgår i maj måneds lønkørsel. Lønstigningen er gældende fra den 1. april 2026, hvorfor lønnen fra april måned bliver efterreguleret.

Da arbejdet med aftaleredigeringen fortsat er i gang, er de aftalte lønstigninger for militært ansatte endnu ikke implementeret og vil derfor ikke indgå i maj måneds lønkørsel.

Når aftaleredigeringen er afsluttet og de opdaterede overenskomstaftaler er underskrevet, bliver de aftalte lønstigninger implementeret i lønsystemet og efterreguleret i henhold til overenskomstforligene.

----------------------------------------------------------------------

Kilde: PKOM

Posted on 29. maj 202629. maj 2026 by Stine Lintrup

Der kommer flere og bedre muligheder, hvis dine børn bliver syge, eller du skal på barsel.

Posted on 19. maj 2026 by Stine Lintrup

Når kalenderen siger 30. juni, er det sidste arbejdsdag for medlemskonsulent Bo Slot Kjær Madsen, som efter seks år i CS og mere end 40 år i Søværnet går på pension.

Og dermed er det ikke bare et farvel til CS – men også et farvel til Søværnet, som har været en del af Bos liv, siden han var helt ung.

– Jeg har været i Søværnet, siden jeg var dreng, siger Bo med et smil.

Allerede som 16-årig tog han turen fra Djursland til København for at komme til optagelsesprøve i Værløse.

– Jeg blev sat af på Hovedbanegården med en taske i hånden og skulle selv finde videre med S-toget. Det var lidt grænseoverskridende dengang, husker han.

Året efter startede han i Auderød som 17-årig, og siden fulgte et langt arbejdsliv i Søværnet.

Fra den kolde krig til CS

Bos karriere har budt på lidt af hvert. Han har blandt andet været dækbefalingsmand, banjemester, minør, arbejdet med det administrative som bl.a. udstikker for Søværnet.

Han har sejlet i Østersøen under den kolde krig som en del af det, der dengang blev kaldt Stjernepatruljen, og han har været på skoleskibet.

– Det har været en fantastisk tid. En sjov tid med de bedste kolleger og mange grin, fortæller Bo. Noget af det særlige har været sammenholdet. Bo ses stadig med nogle af dem, han startede sammen med i Auderød tilbage i 1978. Og vennerne fra skoleskibstiden er også stadig en del af omgangskredsen.

Fra konstabler til kommandører

1. maj 2020 begyndte Bo som medlemskonsulent i CS, hvor han hurtigt blev et kendt og værdsat ansigt i Søværnet.

En stor fordel i jobbet har været, at Bo gennem sit lange arbejdsliv har kendt generationer af søværnsfolk.

– Nogle af dem, som i dag er konstabler, har jeg kendt som lærlinge. Og en del af dem, som nu er admiraler og kommandører, har jeg haft i blå stribekrave, siger han.

Det mest meningsfulde ved jobbet i CS har været kontakten med medlemmerne og muligheden for at gøre en forskel.

– Det har betydet meget at kunne hjælpe medlemmer med alt fra arbejdstid til bisidderroller, siger Bo.

Weekendkufferten skal stå klar

Selvom pensionisttilværelsen venter, bliver det vemodigt at stoppe.

– Jeg kommer til at savne kollegerne helt vildt, siger Bo.

Nu skal tiden bruges på familien, konen – som selv går på pension til september – børn og børnebørn.

Og så har Bo en helt særlig plan for den nye tilværelse:

– Der skal altid stå en weekendkuffert pakket og klar i entreen, så vi spontant kan tage afsted, hvis vi falder over en rejse.

Selvom arbejdslivet i Søværnet og CS nu slutter, er Bo ikke i tvivl om, hvad han vil sige til de yngre kolleger:

– Pas godt på hinanden og vær’ ordentlige.

Posted on 29. april 202629. april 2026 by Stine Lintrup

Et internt notat afslører en alvorlig udvikling i Forsvaret, hvor særligt Søværnet er hårdt ramt af mangel på personel. Det fremgår af en artikel fra TV2.

Ifølge TV2 peger både fagforbund (heriblandt CS) og eksperter på en række centrale udfordringer:

Forsvaret taber i øjeblikket konkurrencen om arbejdskraften
Lønningerne i Forsvaret er for lave
Soldater udsendes med markant underbemanding, hvilket lægger et stort pres på den enkelte
Søværnet er særligt presset af mangel på mandskab
Soldater må dække ind for hinanden på tværs af funktioner
Flere bliver beordret på ekstra sejladser
Det betyder lange arbejdsuger, hvor personel må dække ind for manglende kolleger
Arbejdspresset kan nå niveauer på op mod 80 timer om ugen i perioder

“ – Lige nu taber vi i kampen om arbejdskraften, og det skyldes først og fremmest, at vores lønninger i Forsvaret er for lave ”

Jesper Korsgaard hansen, cs formand

Skæv prioritering

Derudover peges der på en skæv prioritering i Forsvaret:

Der investeres massivt i nyt materiel
Investeringerne overstiger 350 milliarder kroner
Der mangler tilsvarende investeringer i personel

Læs hele artiklen hos TV2

Posted on 28. april 202628. april 2026 by Stine Lintrup

Som civil i CS, er det PFA, der forvalter din pension.

PFA inviterer til webinar, hvor du kan få et overblik over din pension, mulige forsikringer og din økonomiske tryghed.

Hvis du er ansat på overenskomst

Kom til webinar med PFA – styrk din pension og økonomiske tryghed

Webinar: Økonomisk tryghed med PFA – pension og forsikringer
Dato: 12. maj 2026 kl. 15.00
Varighed: 45 minutter
Format: Online
Tilmeld: 45 minutter der kan styrke din pension – og din økonomiske tryghed - PFA Ekstern Rådgivning/Kurser

På 45 minutter får du konkrete værktøjer og et samlet overblik over, hvad din pensionsordning i PFA indeholder. Du kan bl.a. blive klogere på:

Om din pension trænger til et investeringstjek
Hvordan du sikrer dig selv og din familie økonomisk tryghed
Hvordan du nemt selv kan holde øje med din pensionsordning

Hvis du er ansat som tjenestemand

Kom til webinar med PFA – er din tjenestemandspension nok?

Webinar: Få styr på din samlede pension – er din tjenestemandspension nok?
Dato: 13. maj 2026 kl. 08.15
Varighed: 45 minutter
Format: Online
Tilmeld: 45 minutter der kan styrke din pension - Er din tjenestemandspension nok? - PFA Ekstern Rådgivning/Kurser

På 45 minutter får du indsigt i, hvordan din tjenestemandspension og din PFA-ordning spiller sammen, og hvad du kan forvente af din pension. Du kan bl.a. blive klogere på:

Om din pension trænger til et investeringstjek
Hvad din tjenestemandspension betyder for dig – og hvor du kan få et samlet overblik
Hvordan du nemt selv kan holde øje med din pensionsordning

Posted on 31. marts 202631. marts 2026 by Stine Lintrup

Forsvaret var afgørende for, hvor dine kolleger satte deres kryds til folketingsvalget. Vi har spurgt fire medlemmer af CS om, hvad de stemte – og hvorfor.

Jesper, seniorsergent, Gardehusarkasernen

Stemte personligt på Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti

For Jesper var det især én ting, der afgjorde hans stemme: Forsvaret.

– Jeg stemte med mit job og forsvarets ve og vel i baghovedet, fortæller han.

I Jespers valgkreds på Sjælland oplevede han, at det kun var én kandidat, der for alvor havde en tydelig profil på forsvarsområdet, og det var Marcus.

– Marcus Knuth var umiddelbart den eneste, der sagde noget konkret om Forsvaret. Samtidig er han fra et parti, som kan få reel indflydelse, og det var vigtigt for mig, siger Jesper.

Netop muligheden for politisk indflydelse spillede en stor rolle. Jesper ønskede at placere sin stemme hos et parti tæt på midten, hvor der er størst chance for at få gennemført politiske ændringer.

Andre partier var på forhånd udelukket. Særligt udmeldinger fra Venstres næstformand Stefanie Lose gjorde indtryk.

– Da hun gik ud og afviste et nyt lønløft til soldater, var Stefanie Lose og Venstre udelukket for mig.

Selv om Jesper personligt er tilfreds med sine egne tillæg på lønsedlen, mener han ikke, at det afspejler virkeligheden for flertallet af hans kolleger.

– Jeg er nok undtagelsen. Mange af mine kolleger forlader Forsvaret på grund af lønnen, og det gør det til en mindre attraktiv arbejdsplads.

At Marcus Knuth selv har en baggrund i uniform, havde også betydning.

– Det betyder noget, at Marcus Knuth selv har været udsendt til bl.a. Afghanistan som soldat. Han ved, hvad det handler om.

Pratheep, oversergent, Flyvestation Karup

Stemte blankt

For Pratheep var valget anderledes end tidligere. Det var første gang nogensinde, at han valgte at stemme blankt.

– Jeg plejer altid at sætte mit kryds. I år blev det i stedet en blank stemme, fortæller han.

Pratheep oplevede en valgkamp præget af intern kritik og manglende retning.

– Der var meget mudderkastning. Jeg savnede, at politikerne stod sammen og faktisk forsøgte at finde gode løsninger for Danmark.

Særligt i forhold til Danmarks sikkerhed mener han, at politikerne bør vise større fælles ansvar.

– Hvis der sker noget med Danmarks sikkerhed, så skal vi jo stå sammen som land. Men det synes jeg ikke, de signalerede.

Ifølge Pratheep manglede der konkrete politiske svar – især når det gælder Forsvaret.

– Politikerne taler meget om, at vi skal have flere værnepligtige. Men hvem skal uddanne dem? Vi mangler jo allerede folk. Det føles som om, man vil det hele, men glemmer dem, der allerede er i Forsvaret.

Han understreger, at han ikke tvivler på, at politikerne gør deres bedste – men at niveauet i valgkampen ikke var godt nok.

– Det blev meget “se mig, se mig” i stedet for at handle om, hvad der faktisk skaber værdi for Danmark.

Derfor blev den blanke stemme et bevidst valg.

– Jeg stemte blankt for at sende et signal om, at politikerne skal gøre det bedre og være mere konkrete.

Ole, oversergent, Flyvestation Karup

Stemte personligt på Lise Berthelsen, Det Konservative Folkeparti

For Ole var der flere afgørende grunde til, at krydset faldt på Lise Berthelsen (K).

– Hun er en lokal kandidat, og jeg ved, hvad hun står for. Hun sidder i byrådet i Viborg, så jeg har fulgt hende, fortæller han.

Særligt partiets linje på forsvarsområdet vejer tungt for ham.

– Jeg kan godt lide de konservative værdier – især opbakningen til Forsvaret – kombineret med et liberalt syn på samfundet, siger Ole.

Inden valget tog han kontakt til Lise Berthelsen for at få afklaret hendes politiske ståsted.

– Jeg skrev til hende og spurgte, hvem hun ville pege på som statsminister.

Svaret faldt i tråd med hans egne præferencer.

– Hun pegede på Troels Lund Poulsen, og det passer godt med det, jeg gerne vil have.

For Ole var det afgørende, at der peges på en blå statsminister.

– Jeg ønsker ikke hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen som statsminister. Det skal jeg ikke bede om mere af, siger han.

Mike, chefsergent, Gardehusarkasernen

Stemte på Det Konservative Folkeparti

For Mike føltes Det Konservative Folkeparti som det rigtige valg – men beslutningen var langt fra oplagt.

– Jeg er ikke den, der går allermest op i politik, og jeg var faktisk ret meget i tvivl, siger han.

For at blive klogere tog han flere kandidattests, men de gav ikke et entydigt svar.

– De pegede i alle retninger – fra Dansk Folkeparti til SF og Konservative. Så det gjorde mig ikke meget klogere.

Til sidst var det alligevel mavefornemmelsen, der afgjorde det.

– Jeg følte, at de konservative ramte mig bedst.

Samtidig oplevede Mike, at valgkampen var præget af mange løfter, han havde svært ved at tage alvorligt.

– Der var meget valgflæsk. For eksempel da Liberal Alliance talte om skattefrihed for militært ansatte – det ramte mig ikke. Det lød som endnu et valgløfte, siger han.

For Mike er politik ikke sort-hvidt.

– Det kan gå begge veje, og derfor var det heller ikke et helt klart valg for mig.

Posted on 24. marts 202624. marts 2026 by Stine Lintrup

Det er den tid på året, hvor du kan tjekke din årsopgørelse – og for mange giver det helt naturligt spørgsmål om skat, fradrag og regler.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at CS ikke rådgiver eller har rådgivningsansvar om dine skatteforhold. Som fagforening rådgiver vi om din overenskomst og organisationsaftale – og ikke din private skat.

Har du spørgsmål om skat?

Skat er et personligt forhold mellem dig og Skattestyrelsen. Derfor er det vigtigt, at du selv orienterer dig om regler og fradrag på www.skat.dk

Har du spørgsmål, skal du kontakte Skattestyrelsen. Fx om:

Forskuds- og årsopgørelsen
Kørselsfradrag
Rejse- og differencefradrag
Trækprocent
Det såkaldte umulighedskriterium
Skat ved tjeneste i Grønland, herunder dobbeltbeskatningsaftalen
Regler i ligningsloven

Undtagelser – når CS kan gå ind i en sag

I særlige tilfælde kan CS gå ind i en skattesag. Det vil typisk være, hvis sagen er principiel – for eksempel hvis en arbejdsgiver ikke overholder sine forpligtelser i forhold til skattereglerne.

Posted on 18. marts 202619. marts 2026 by Stine Lintrup

Søndag aften i bedste sendetid lød det fra Troels Lund Poulsen i ’Ansigt til ansigt’ på DR1 at Venstre vil fordoble antallet af værnepligtige. I 2035 skal der være 13.000 værnepligtige. Men hvordan skal det kunne lade sig gøre, når vi mangler alt fra befalingsmænd til indkvartering?

– Vi er nødt til at øge antallet af værnepligtige, også hurtigere end vi havde tænkt. Vi har brug for mere kampkraft, lød det fra Troels Lund Poulsen søndag aften på DR1.

Udmeldingen vækker undren hos CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Som udgangspunkt er CS for en værnepligt, da det hænger uløseligt sammen med et mobiliseringsforsvar. Og skal Forsvaret vokse over de kommende år, som politikerne har ambitioner om, så er værnepligtige et rigtig godt sted at rekruttere fra.

– Men hvad nytter det med flere værnepligtige, når vi ikke kan holde på de ansatte, der allerede er i forsvaret? Siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

200 ledige sergentstillinger

Manglen på personel er allerede tydelig og har været det længe, det er fakta. En gennemgang af Forsvarets karriereside viser, at der i øjeblikket er omkring 200 ledige sergentstillinger.

– Manglen på uddannede og udnævnte sergenter er så stor, at mere end 500 konstabler eller korporaler fungerer i sergentstillinger i Hæren. Og uden befalingsmænd bliver det svært at uddanne flere værnepligtige, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Ud over det, vil det kræve yderligere fast personel, både konstabler og officerer at løfte et yderligere indtag af værnepligtige.

Den bekymring deler fællestillidsrepræsentant på Aalborg Kaserne, Leon, også.

– Det er altid positivt med flere værnepligtige. Men der skal også være nogen til at uddanne dem – og de folk mangler vi.

Han peger på, at det tager tid at uddanne erfarne soldater, som kan undervise nye hold, og at de ikke hænger på træerne. Samtidig er lønnen ikke tilstrækkelig til at fastholde de nødvendige kompetencer.

“– Vi skal jo helst ikke ende i en situation, hvor 1. klasse underviser 0. klasse.”

leon, fællestillidsrepræsentant på Aalborg Kaserne

Ny værnepligt er knap nok begyndt

Samtidig kommer udmeldingen på et tidspunkt, hvor Forsvaret allerede er i gang med en af de største omlægninger af værnepligten i nyere tid. Herunder ikke mindst, at få bygget/renoveret belægningsområder til den nye længere værnepligt.

Fra august i år bliver værnepligten på de fleste tjenestesteder forlænget fra fire til 11 måneder – en markant ændring, der i sig selv stiller nye krav til både uddannelse, faciliteter og personel.

– Vi er først lige gået i gang med en helt ny værnepligtsmodel. Derfor er det noget forhastet nu at kaste yderligere et løft af værnepligten ind i de forberedelser, der netop nu forestår. Det vil både passende og seriøst at få det, der etableres nu til at fungere i praksis, før vi begynder at skrue yderligere op for ambitionerne, siger Jesper Korsgaard Hansen og fortsætter:

Det kan godt være, at de store armbevægelser lige skulle indtænkes i den virkelighed forsvaret står i lige nu og her. Og noget underligt, at der stadig er politikere, der ikke forstår det, måske specielt når det kommer fra en politiker, der selv har siddet på posten som forsvarsminister.

Den længere værnepligt skal netop løfte kvaliteten og gøre flere værnepligtige motiverede for at fortsætte i Forsvaret. Men hvis fundamentet ikke er på plads, risikerer man ifølge CS at spænde ben for sig selv.

– Det handler ikke kun om antal – det handler i høj grad også om kvalitet. Og den kvalitet risikerer at blive udhulet, hvis tempoet bliver sat for højt, siger Leon.

Posted on 9. marts 202610. marts 2026 by Stine Lintrup

Forsvarets vilkår er politisk bestemt. Derfor har vi sat en række folketingskandidater i stævne, som selv fremhæver Forsvaret som en mærkesag.

Alle kandidater har fået de samme fem spørgsmål.

CS er partipolitisk neutral. Alligevel er der i denne oversigt en overvægt af kandidater fra blå blok. Det skyldes, at Forsvaret oftere fremhæves som en central mærkesag blandt disse kandidater, samt at ikke alle adspurgte kandidater har ønsket at deltage.

Sebastian Mylsted, Danmarksdemokraterne, København og omegn

Det ser ud til, at du har Forsvaret som hjertesag. Har jeg ret i det?
Ja, mener Sebastian. For ham handler det om noget helt grundlæggende for en stat.

– Et stærkt forsvar er fundamentet for enhver nationalstat. Kan man ikke forsvare sig selv, har man et problem som stat.

Hvordan kan det være?
Sebastian peger især på de mennesker, han kender i Forsvaret, og den situation de står i i dag.

– Hvis man ikke har personel, har man et problem. Lige nu oplever jeg, at stemningen mange steder er opgivende – og det er dybt uretfærdigt.

Den udvikling vil han gerne være med til at ændre.

Hvad synes du, der er galt med Forsvaret (Som Forsvaret er nu)?
Ifølge Sebastian er lønnen den største udfordring.

– Lønnen er for lav. Det er næsten pinligt.

Han undrer sig over, at de mennesker, der skal forsvare landet, samtidig ligger blandt de lavest lønnede i staten.

Hvad vil du gerne lave om?
Sebastian mener, at politikerne bør tage et større ansvar for lønspørgsmålet.

– Vi skal ikke stå i en situation, hvor vi har brugt milliarder på materiel, men mangler folk til at bemande det.

Han peger blandt andet på fængselsbetjentene, som fik et lønløft ved overenskomstforhandlingerne i 2024 og mener, at soldater bør behandles på samme måde. Derfor foreslår han et politisk finansieret lønløft.

– Hvis vi for eksempel afsætter en milliard kroner, vil det kunne give omkring 5.000 kroner mere om måneden pr. medarbejder, og pengene kan findes indenfor den allerede afsatte ramme i Forsvarsforliget.

Pengene skal ifølge ham gå direkte til Forsvarets ansatte og fordeles af de militære fagforeninger. Samtidig vil han arbejde for bedre støtte til veteraner.

Hvad betyder en stemme på dig?
– Et akut lønløft til Forsvarets medarbejdere. Det skal være nu – ikke om et, to eller tre år.

Sebastian mener, at lønforskellen mellem Forsvaret og civile job er blevet for stor.

– Det skal ikke være sådan, at man kan forlade Forsvaret og tjene det dobbelte.

Bliver han valgt, vil han arbejde for at komme i Folketingets Forsvarsudvalg.

Phillip Kjær Luscombe, Venstre, Syd- og Sønderjylland

Det ser ud til, at du har Forsvaret som hjertesag. Har jeg ret i det?
– Ja, det har du fuldstændig ret i. Det er min absolut vigtigste mærkesag.

Phillip har selv været værnepligtig, og er i dag direktør for forsvarsafdelingen i Anders Fogh Rasmussens virksomhed Rasmussen Global, hvor han rådgiver forsvarsvirksomheder.

– En stor del af mit arbejde handler om at sikre, at danske og ukrainske soldater har det materiel, de har brug for.

Hvordan kan det være?
Ifølge Phillip er det ret simpelt.

– Europa skal kunne forsvare sig selv. Derfor er det afgørende, at vi opbygger en stærk europæisk forsvarsindustri.

Hvad synes du, der er galt med Forsvaret (Som Forsvaret er nu)?
Phillip understreger, at problemet ikke ligger hos medarbejderne.

– Forsvaret har nogle af landets mest dedikerede medarbejdere.

Men Danmark mangler stadig at opbygge tilstrækkelig militær styrke.

– Vi har oprustet historisk i den nuværende regeringsperiode, men vi skal gøre endnu mere.

Hvad vil du gerne lave om?
Ifølge Phillip skal oprustningen fortsætte, og Danmark skal samarbejde endnu tættere med europæiske allierede.

– Vi skal købe mere materiel og sikre, at Forsvaret har de rammer, der gør, at medarbejderne kan udføre deres arbejde.

Han peger samtidig på en udfordring med at skaffe medarbejdere.

– Vi får flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Derfor bliver det også sværere at bemande Forsvaret.

Hvad betyder en stemme på dig?
Jeg vil være en stærk fortaler for bedre vilkår for Forsvarets medarbejdere. Og hvis vi skal kunne rekruttere og fastholde de medarbejdere, vi har brug for, er lønnen også et spørgsmål, vi skal se yderligere på.

Phillip ser også muligheder i et tættere samarbejde mellem Forsvaret, industrien og forskningsmiljøerne – særligt i Sønderjylland.

– Med det trusselsbillede vi står i, bliver vi nødt til at være kreative og bruge alle de muligheder, vi har.

Lene Burchardt, Det Konservative Folkeparti, Nordjylland

Det ser ud til, at du har Forsvaret som hjertesag. Er det rigtigt?
Ja, fastslår Lene. Hun oplever, at der politisk afsættes midler til Forsvaret, men at tempoet i implementeringen er for lavt.

– Der bliver besluttet penge, men de skal helst ikke bruges. Det går alt for langsomt.

Engagementet handler også om respekt for dem, der bærer uniformen. Hun peger på, at det er helt almindelige familier, der lever med konsekvenserne af jobbet.

Hvordan kan det være?
For Lene handler det grundlæggende om ansvar for Danmarks sikkerhed.

– Hvis vi holder af Danmark, skal vi også være villige til at prioritere dets forsvar.

Hun mener, at tryghed ikke er noget, man kan tage for givet – og at politikerne derfor skal være villige til at prioritere området tydeligere.

Hvad synes du, der er galt med Forsvaret (Som Forsvaret er nu)?
Ifølge Lene er der for stor afstand mellem ambitioner og virkelighed. Hun peger på både nedslidte kaserner og lønninger, der ikke matcher ansvaret.

– Hvor meget skal man have for at sætte livet på spil?

Hun understreger, at indkøb af nyt materiel ikke kan stå alene, hvis ikke vilkår og løn følger med.

Hvad vil du gerne lave om?
Rekruttering og fastholdelse er centrale udfordringer, mener hun. Forsvaret skal kunne konkurrere om arbejdskraften, og løn og vilkår skal afspejle både fleksibiliteten og belastningen – også for familien derhjemme.

En stemme på Lene er ifølge hende selv en stemme for en tydeligere politisk prioritering af Forsvaret.

– Fleksibilitet er en del af jobbet, og udsendelser hører med. Men det skal honoreres. Løn og vilkår skal afspejle belastningen – også for familien derhjemme.

Hvad betyder en stemme på dig?
En stemme på Lene er ifølge hende selv en stemme for en tydeligere politisk prioritering af Forsvaret.

– Hvis vi virkelig vil styrke Forsvaret, skal det prioriteres anderledes – også økonomisk.

Hun udelukker ikke, at det kan kræve, at man udfordrer de eksisterende rammer for løndannelse

Kasper Roug, Socialdemokratiet, Sjællands Storkreds

Det ser ud til, at du har Forsvaret som hjertesag. Har jeg ret i det?
– Ja, helt klart.

Kasper er selv veteran og har også en udsendelse til Kosovo bag sig. Erfaringerne herfra har sat sit præg på ham.

– Når man først har været afsted, betyder Forsvaret noget helt særligt. Det handler om Danmarks sikkerhed – og om at vi kan sove trygt om natten.

Hvordan kan det være?
For Kasper hænger engagementet tæt sammen med hans egne erfaringer fra Forsvaret.

– Når man har gjort tjeneste og været udsendt, får man et andet forhold til Forsvaret. Man ved, hvad det kræver af de mennesker, der står i uniform.

Hvad synes du, der er galt med Forsvaret (Som Forsvaret er nu)?
Ifølge Kasper er mangel på personel den største udfordring.

– Vi har brug for at rekruttere og uddanne flere, og det tager lang tid. Samtidig er lønnen forholdsvis lav.

Han peger også på mangler i materiel. Rough fremhæver Finland som et eksempel.

– Finland har brugt nogenlunde det samme på forsvaret som Danmark, men står langt stærkere – blandt andet fordi deres reserve er stærk.

Hvad vil du gerne lave om?
Kasper peger på, at der allerede er taget skridt gennem forsvarsforliget de seneste år.

Vi har forbedret arbejdsforholdene og løftet lønnen, men der er stadig mere at gøre.

Han efterlyser blandt andet et flådeprogram samt et stærkere fokus på både Hjemmeværnet og reserven.

– Det er en vigtig del af et folkeligt forsvar. Vi skal have uddannede soldater, der kan aktiveres, hvis der opstår en krise.

Hvad betyder en stemme på dig?
– At vi fortsætter arbejdet med at styrke Forsvaret og forbedre forholdene for soldaterne.

Rough ønsker blandt andet et tættere samspil mellem det professionelle forsvar, reserven og Hjemmeværnet.

– Det skal være mere naturligt at bevæge sig ind og ud af Forsvaret, og soldater skal kunne bruge deres uddannelse i det civile.

Frederik Storm, Danmarksdemokraterne, Nordjylland

Det ser ud til, at du har Forsvaret som hjertesag. Har jeg ret i det?
– Ja, det har du fuldstændig ret i.

Frederik Storm har været i Forsvaret i 20 år og er i dag oversergent på Aalborg Kaserner. Han har været udsendt til både Kosovo og Afghanistan – to udsendelser, han stadig ser tilbage på med stolthed.

Forsvaret står ham derfor meget nært.

Hvordan kan det være?
Frederik fortæller, at Forsvaret har været en central del af hans liv siden begyndelsen af voksenlivet.

– Jeg har haft hele mit voksenliv i Forsvaret. Det er en del af min identitet.

Han understreger, at det aldrig har handlet om at gøre karriere for karrierens skyld.

– Jeg har aldrig været interesseret i en glorværdig karriere. Jeg er mest optaget af selve forsvarsarbejdet.

Hvad synes du, der er galt med Forsvaret (Som Forsvaret er nu)?
Ifølge Frederik er personellet blevet nedprioriteret.

Han oplever, at der i dag er stort fokus på rekruttering og indkøb af nyt materiel, mens fastholdelsen af erfarne soldater fylder for lidt.

– Forsvaret har et stort problem med fastholdelse. Det er faktisk mit mantra i valgkampen.

Hvad vil du gerne lave om?
Hvis han bliver valgt, vil Frederik arbejde målrettet med fastholdelse af personel.

– Elefanten i rummet er økonomi. Hvis vi vil fastholde dygtige og erfarne soldater, bliver vi nødt til at gøre noget ved lønnen.

Han mener ikke, at lønstigninger gennem overenskomstsystemet er nok.

– Den seneste overenskomst føles næsten som en provokation. Hvis det skal batte noget, skal pengene komme direkte fra forsvarsbudgettet.

Derfor vil han arbejde for, at der afsættes en særskilt pulje til fastholdelse – især for konstabler og sergenter, hvor manglen er stor.

Hvad betyder en stemme på dig?
– Det betyder, at jeg vil arbejde for, at der bliver øremærket penge til fastholdelse.

Ifølge Frederik skal indsatsen især målrettes de lavere grader.

– Vi skal prioritere de nederste niveauer. Arbejdsmiljø, trivsel og løn hænger sammen – og løn er en stor del af det.

Peter Sporleder, Det Konservative Folkeparti, Aarhus Østkredsen

Det ser ud til, at du har Forsvaret som hjertesag. Er det rigtigt?

Det bekræfter Peter uden tøven. Han har været tilknyttet Forsvaret i 25 år og været udsendt seks gange som feltpræst – blandt andet til Irak og Afghanistan.

– Det er ikke bare en mærkesag. Det er en del af mit liv.

Erfaringerne fra udsendelserne har ifølge ham selv præget både hans præstegerning og hans politiske engagement.

Hvordan kan det være?
For Peter er et stærkt forsvar en nødvendighed i den sikkerhedspolitiske situation, Danmark står i.

– I den tid, vi lever i nu, er det helt afgørende, at vi har dygtige soldater og det rigtige materiel.

Han understreger, at Danmark endnu ikke er i mål.

Hvad synes du, der er galt med Forsvaret (Som Forsvaret er nu)?
Peter peger især på fastholdelsen. Han har gennem årene mødt mange dygtige soldater, som efter endt mission har valgt det civile arbejdsliv.

– Vi formår ikke at holde på dem.

Løn og vilkår spiller en rolle, ligesom mangler i materiel under udsendelser har gjort indtryk på ham. Samtidig advarer han mod at tage soldaternes loyalitet for givet.

Hvad vil du gerne lave om?
Ifølge Peter skal politikerne i højere grad lytte til soldaternes egne erfaringer. Anerkendelse, bedre løn og ordentligt materiel går igen.

Han mener også, at Forsvarets struktur bør gentænkes, så hyppige flytninger og usikkerhed ikke gør det unødigt vanskeligt at have familieliv.

– Det lønløft, der er kommet, batter ikke nok.

Hvad betyder en stemme på dig?
– Det betyder, at jeg vil arbejde for et markant lønløft – særligt fra bunden og op. Hvis vi vil have et stærkt forsvar, kræver det et mærkbart løft.

– Jeg kan ikke sætte præcise tal på, men lønnen skal kunne måle sig med stillinger på den anden side af hegnet. I dag bliver jeg ærligt talt flov, når soldater stopper af økonomiske grunde, når de får kæreste og børn.

Posted on 5. marts 202625. marts 2026 by Stine Lintrup

Når medlemmer af CS går til stemmeurnerne, er der ét emne, der vejer tungere end alle andre: Forsvaret. Emner som skole, sundhed og udlændingepolitik fylder ellers ofte i den politiske debat – men dine kolleger har en anden og tydelig prioritering.