Inspektionsskibet Hvidbjørnen skulle have patruljeret ved Grønland, men mangel på kvalificeret personel har betydet, at missionen er blevet aflyst. Det er konsekvensen af et fastholdelsesproblem, som Forsvaret har kæmpet med længe, mener fællestillidsrepræsentant og CS-medlem Niels. Skal problemet løses, kræver det bedre løn og arbejdsvilkår.

Inspektionsskibet Hvidbjørnen skulle efter planen have været på vej mod Grønland. I stedet ligger skibet i Danmark, for Søværnet har ikke kunnet skaffe medarbejdere nok til at bemande skibet og har derfor måttet aflyse den planlagte mission.

For fællestillidsrepræsentant og CS-medlem Niels kommer situationen ikke ud af det blå. Forsvaret har gennem længere tid haft problemer med at fastholde erfarne medarbejdere, og nu bliver konsekvenserne meget konkrete.

– Når vi ikke kan fastholde de medarbejdere, vi har brug for, ender vi på et tidspunkt i en situation som den her, hvor vi ikke kan løse de opgaver, vi skal. Det er alvorligt, siger Niels.

Lønnen går igen, når medarbejderne stopper

Som fællestillidsrepræsentant taler Niels med medarbejdere, der vælger at forlade Forsvaret. Når han spørger dem hvorfor, er der særligt én forklaring, der går igen: Lønnen. Samtidig kan et civilt job betyde et arbejdsliv uden de lange perioder væk fra venner og familie, som følger med et job i Søværnet.

Niels vurderer, at nogle medarbejdere kan få omkring 10.000 kroner mere om måneden ved at skifte Forsvaret ud med et civilt job.

– Hvis du kan få 10.000 kroner mere om måneden og samtidig være hjemme til aftensmad hver dag, så er det svært for os at konkurrere med, siger Niels.

Derfor mener Niels, at politikerne er nødt til at se på både løn og arbejdsvilkår, hvis Forsvaret skal blive bedre til at fastholde medarbejderne.

– Politikerne bliver nødt til at komme til lommerne, siger han.

Værnepligtige kan ikke erstatte erfarent personel

Den længere værnepligt betyder flere værnepligtige, som samtidig skal være længere tid i Forsvaret. Det kan hjælpe på bemandingen, men de værnepligtige kan ikke erstatte erfarne medarbejdere, understreger Niels.

– Hvis det handler om at have flere hænder om bord, kan de værnepligtige være en del af løsningen. Men når vi skal ud og løse reelle opgaver, kan de ikke erstatte det erfarne personel.

Et inspektionsskib skal blandt andet kunne gennemføre fiskeriinspektion og søredning og sende en helikopter afsted på SAR-opgaver – også om natten og under vanskelige vejrforhold. Det er opgaver, der kræver erfarent og uddannet personel, som værnepligtige ikke kan erstatte.

Materiel kræver mennesker

Samtidig med at Forsvaret mangler medarbejdere, bliver der brugt milliarder på oprustning. Det er nødvendigt med nyt materiel, understreger Niels, men investeringerne kan ikke stå alene.

Vi bruger milliarder på materiel. Køb, køb, køb. Men så længe vi mangler folk, er det ligegyldigt. Personellet er det allervigtigste, for nogen skal kunne betjene alt det materiel, vi bruger milliarder på.

For Niels viser den aflyste mission derfor, hvorfor investeringer i Forsvaret også skal handle om mennesker.

– For befolkningen viser det slagkraft og styrke, når vi køber nyt materiel. Men hvad nytter det, hvis det bare bliver kørt ind i en garage, fordi der ikke er medarbejdere til at betjene det?

I forbindelse med OK26 blev der på det militære område afsat 275 millioner kroner til lønstigninger. Men ikke alle pengene er endnu ikke kommet til udbetaling. Det har afstedkommet, at CS har fået en del henvendelser fra jer.

Vores helt klare holdning er, at Personelkommandoen (PKOM) burde have orienteret alle Forsvaret ansatte omkring de forhold, der pt. gør sig gældende for udmøntning af den sidste del af OK26. I forhold til det antal henvendelse vi har fået, er det desværre ikke tilfældet. Derfor har CS været i kontakt med PKOM, så vi kan give jer nogle svar.

I forbindelse med OK26 blev der indgået aftale om en forhøjelse af militærtillægget, en ændret basislønstruktur for konstabelgruppen beregnet ud fra anciennitet, forhøjelse af basislønnen for korporaler, sergenter og oversergenter samt en omlægning af uddannelsestillægget (GSU) og de stillingsbestemte tillæg til ét befalingsmandstillæg.

Det er denne del af OK26, der endnu ikke er udmøntet til alle. Alt afhængig af PKAT har nogle fået de aftalte stigninger. Andre har ikke. Det er naturligvis ikke godt nok, hvad CS allerede har gjort PKOM opmærksom på, samtidig med, at vi har bedt PKOM at få det bragt i orden hurtigst muligt og få udmøntet pengene til jer.

Det, vi ved, er, at forhøjelsen af militærtillægget, stigningerne til nogle i befalingsmandsgruppen, samt omlægningen til et befalingsmandstillæg er kommet til udbetaling. Ligeledes er der udmøntet lønstigninger til konstabelgruppen ansat før 1. april 2015 (PKAT 0208, 0220, 0276).

Der mangler altså det sidste vedrørende udmøntning af lønstigninger til konstabelgruppen ansat efter 1. april 2015 (PKAT 0268), heriblandt de anciennitetsberegninger, der ligger ud over de 2 – 4 år. Her skal der en individuel beregning til, hvad der åbenbart tager lidt længere tid, da det er den enkeltes anciennitet, der beregnes ud fra. CS har dog en forventning om at det vil blive gjort med den næste lønudbetaling.

Ønsker I yderligere oplysninger, skal I kontakte jeres chef, der vil kunne uddybe det yderligere for jer, og hvis chefen ikke kan, det må vedkommende tage fat i administrationselementet, HR-parterne eller PKOM.

CS følger naturligvis sagen. Så snart der er nyt om udbetalingen, forventer vi, at informationen bliver opdateret på HR-portalen. Vi skal selvfølgelig også informere jer, så snart vi ved mere.

CS har også udsendt CS INFO nr. 06-2026 til afdelingsformænd og tillidsrepræsentanter med information om dette.

Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed i Frederikshavn har siden februar uddannet et prøvehold med 11 måneders værnepligtige. Erfaringerne er positive, men den længere værnepligt stiller også større krav til både planlægning, faciliteter og det faste personel.

Placeholder Image 1
Seniorsergent og tillidsrepræsentant Lars Ulrik. Privatbillede.

Mens mange af Forsvarets tjenestesteder først tog imod de nye 11 måneders værnepligtige den 3. august i år, har Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed i Frederikshavn allerede gjort sig de første erfaringer. Og ifølge seniorsergent Lars Ulrik er medarbejderne klar.

– Vi glæder os til at komme i gang. Vi har talt om den nye værnepligt i mange år. Men spørgsmålet er også, hvornår man egentlig er klar, siger han.

For selv om uddannelsen er planlagt, er der fortsat udfordringer med blandt andet faciliteter, materiel og kapacitet.

Mange små ting bliver til en stor opgave

Den længere værnepligt betyder flere værnepligtige og flere aktiviteter. Det lægger et ekstra pres på både undervisningsfaciliteter, skydebaner og støttefunktioner.

– Skydebanerne bliver brugt stort set hver dag. Her i opstarten bliver dele af undervisning nødt til at ligge i weekenderne, hvis det hele skal hænge sammen. Samtidig skal infirmeriet, depotet og en række andre funktioner kunne håndtere langt flere værnepligtige, end de har været vant til.

Han peger samtidig på, at mange små opgaver tilsammen fylder mere, end man umiddelbart skulle tro.

– Der kommer hele tiden nye krav og initiativer, som skal indarbejdes. Hver enkelt ting virker måske ikke stor, men samlet set øger de belastningen.

Belastningen rammer medarbejderne

Den øgede aktivitet betyder også, at det faste personel bliver presset.

– Vi kan allerede se, at noget undervisning er lig med merarbejde. Det betyder, at medarbejderne også skal arbejde på ydertidspunkter. Det er et skråplan, og det bekymrer mig.

Derfor bliver det vigtigt løbende at holde øje med arbejdsmiljøet, mener han.

– Vi skal lytte til medarbejderne og evaluere undervejs. Hvis merarbejdet tager overhånd, skal vi turde justere.

Del erfaringerne

Lars Ulrik opfordrer andre tjenestesteder til at bruge hinanden og lære af de erfaringer, der allerede er gjort med den længere værnepligt.

– Vi har efterhånden gjort os mange gode erfaringer, og dem deler vi meget gerne med andre tjenestesteder. Brug de lokale netværk, få lagt en plan og vær samtidig forberedt på, at planen kommer til at ændre sig. Vi kommer til at lære undervejs.

Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed har blandt andet samarbejdet med Frederikshavn Kommune om boliger til de mange nye sergenter, der er kommet til byen for at uddanne de værnepligtige.

Godt fra land – men ikke alt er på plads

Trods udfordringerne er Lars Ulriks oplevelse, at den nye værnepligt er kommet godt fra start i Frederikshavn.

– Jeg synes, vi er kommet godt fra land. De unge mennesker virker motiverede og engagerede, og medarbejderne lægger rigtig mange arbejdstimer i den her svære opstartsfase for at sikre, at de værnepligtige får en god oplevelse. Der bliver leveret professionel uddannelse på et højt fagligt niveau.

Der er dog fortsat forhold, som giver ændringer i planlægningen. Det gælder blandt andet rammer og aftaler med eksterne aktører og myndigheder, som Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed ikke selv har indflydelse på.

Lars Ulrik forventer, at flere af de udfordringer vil være løst, når næste hold værnepligtige møder ind senere på året.

– Min klare forventning er, at de sidste rammer og aftaler løbende falder på plads, så både de værnepligtige og medarbejderne får en endnu bedre oplevelse med den 11 måneders værnepligt næste gang.

Tror på gevinsten

Selv om opstarten kræver mange ressourcer, tror Lars Ulrik på, at den længere værnepligt bliver en gevinst for Forsvaret.

Hvor de værnepligtige tidligere afsluttede deres tjeneste efter den fire måneders basisuddannelse, får de nu også en funktionsuddannelse og erfaring med den stilling, de efterfølgende skal varetage.

– De bliver langt bedre rustet end tidligere. Jeg håber, at mange vælger at blive i Forsvaret bagefter. Om den nye værnepligt alene løser Forsvarets udfordringer med rekruttering og bemanding, tvivler jeg på. Men vi får nogle dygtigere værnepligtige, som er langt bedre forberedt på at løse opgaverne.

Mandag den 3. august tog seniorsergent Morten imod 70 nye værnepligtige på Flyvestation Karup. For ham er den nye 11 måneders værnepligt en stor mulighed for Flyvevåbnet. Men skal den blive en succes, skal de værnepligtige opleve, at de er en vigtig del af Forsvaret.

Der var lidt mere presse end normalt, da omkring 70 nye værnepligtige mandag den 3. august mødte ind på Flyvestation Karup. Ellers lignede modtagelsen på mange måder de andre hold værnepligtige, som seniorsergent Morten gennem årene har taget imod.

Placeholder Image 1
Privatbillede af seniorsergent Morten.

– For de værnepligtige er det jo ikke anderledes. De kender ikke til andet. For os har der til gengæld ligget et kæmpe arbejde forud for den her dag.

Forberedelserne til den nye værnepligt har krævet både aftener og weekender. Det kommer oven i en hverdag, hvor der i forvejen er travlt og mangel på medarbejdere.

– Forsvaret er i gang med en stor opbygning, og det kan mærkes på alle niveauer. Arbejdsbyrden har været enorm, siger Morten.

Inspiration fra Norge

Som en del af forberedelserne har Morten været i Norge for at se nærmere på den norske model, hvor værnepligten som varer i 12 måneder. Her bliver de værnepligtige uddannet til at indgå i den operative opgaveløsning, og det gjorde indtryk.

– Jeg var virkelig imponeret over den værnepligt, de har i Norge. De værnepligtige bliver grundigt uddannet og får reelle opgaver og ansvar. Det har vi ladet os inspirere af i arbejdet med den nye værnepligt herhjemme.

For Morten er det afgørende, at de ekstra måneder ikke blot bliver mere af det samme. De værnepligtige skal opleve, at der er værdi i de opgaver, de får.

– Der skal være kød på den operative tjeneste. De skal have spændende og meningsfulde opgaver og mærke, at de er sindssygt vigtige for Forsvaret. For det er de.

Skal ses som unge kolleger

Morten ser derfor også gerne, at synet på de værnepligtige ændrer sig.

– De skal ses som unge kolleger. De kommer til at være her i 11 måneder, blive uddannet og løse reelle opgaver. Det skal vi også behandle dem som.

Han håber samtidig, at den længere værnepligt kan få flere til at fortsætte i Forsvaret.

– Jeg kunne da håbe, at 100 procent blev, men det er selvfølgelig ikke realistisk. Hvis vi kan få dem, der både har lysten og evnerne, til at fortsætte, vil jeg være rigtig glad.

Også de værnepligtige, der vælger en anden vej efter de 11 måneder, har en vigtig rolle, mener han.

– De skal gå herfra som gode ambassadører for Forsvaret. Derfor er det så vigtigt, at de får en god og meningsfuld værnepligt.

Kan blive et løft for Flyvevåbnet

Flyvevåbnet har ligesom resten af Forsvaret været udfordret af mangel på medarbejdere. Blandt andet har det været vanskeligt at finde nok sergenter til at være gruppeførere for de værnepligtige. Her kan den nye værnepligt på sigt gøre en forskel.

– Den nye værnepligt kan blive et kæmpe boost for vores uddannelseskadrer, og det er vi rigtig glade for. Hvis den samtidig kan være med til at løse nogle af vores udfordringer med bemanding, vil det være fantastisk.

Større ansvar bør følges af ordentlige vilkår

Men hvis de værnepligtige i højere grad skal betragtes som kolleger og indgå i den operative opgaveløsning, mener Morten også, at der er grund til at se på deres vilkår. De værnepligtige er ikke aflønnet på samme måde som det faste personel, selv om de med den længere værnepligt kommer til at løse flere opgaver.

– De værnepligtige skal have ordentlige arbejdsvilkår. Hvis vi forventer mere af dem og giver dem større ansvar, synes jeg også, det er rimeligt, at vi ser på deres løn og ydelser.

For Morten ændrer det dog ikke ved, at han ser store muligheder i de kommende 11 måneder.

– Jeg ser kun muligheder med den nye værnepligt. Nu skal vi sørge for, at de får en uddannelse og nogle opgaver, der gør, at de oplever, hvor vigtige de er for Forsvaret.

 

Den længere værnepligt skulle blandt andet bidrage til at styrke rekrutteringen til Forsvaret. Men i Slagelse oplever seniorsergent Jesper et markant fald i antallet af kvindelige ansøgere. Den samme udvikling ses på landsplan.

Andelen af kvinder, der frivilligt søger værnepligt, er faldet til omkring 15 procent i andet halvår af 2026. Det fremgår af et notat fra Personelkommandoen, som Berlingske har fået aktindsigt i. Tidligere udgjorde kvinder omkring en fjerdedel af de frivillige ansøgere.

Den udvikling genkender seniorsergent Jesper fra Slagelse.

Placeholder Image 1
Seniorsergent, Jesper.

“Vi har tidligere ligget på omkring 20-25 procent kvindelige ansøgere. Til det seneste hold havde vi seks kvinder blandt 54 mandlige ansøgere. Det svarer til omkring 10 procent.”

jesper, seniorsergent

11 måneder fylder i sabbatåret

Jesper mener, at den længere værnepligt er en væsentlig del af forklaringen.

– Mange af de kvinder, jeg taler med, har allerede lagt planer for deres sabbatår. Med fire måneders værnepligt kunne de både aftjene værnepligt, arbejde og rejse, inden de skulle begynde på en uddannelse. Med 11 måneder bliver det langt sværere at få det til at hænge sammen.

Han understreger, at forklaringen bygger på de tilbagemeldinger, han selv har fået fra de unge.

– Det er selvfølgelig ikke en videnskabelig undersøgelse, men det er den forklaring, jeg oftest hører.

En politisk ambition

Ifølge Jesper risikerer udviklingen at udfordre ambitionen om at få flere kvinder ind i Forsvaret.

– Politikerne ønsker større ligestilling i Forsvaret. Men lige nu ser vi det stik modsatte.

Samtidig peger han på, at værnepligten for kvinder kan ændre dynamikken.

– I dag vælger kvinderne frivilligt værnepligten. Når de på sigt også bliver omfattet af værnepligten på lige fod med mænd, bliver det interessant at se, hvordan det påvirker både motivationen og hverdagen.

Den længere værnepligt er stadig en gevinst

Trods faldet i antallet af kvindelige ansøgere ser Jesper fortsat positivt på den længere værnepligt.

– De værnepligtige får en langt bedre uddannelse end tidligere. Men hvis ambitionen også er at få flere kvinder ind i Forsvaret, er det vigtigt, at vi følger udviklingen tæt og finder ud af, hvorfor de vælger værnepligten fra.

Udviklingen i Slagelse
  • 2024: 25 % kvinder
  • 2025: 28 % kvinder
  • Februar 2026 (4 mdr.): 25 % kvinder
  • August 2026 (11 mdr.): 6 kvinder ud af 60 ansøgere (ca. 10 %)

Den nye 11 måneders værnepligt bliver mødt med stor opbakning blandt de værnepligtige. Det oplever Værnepligtsrådet, som ser den længere værnepligt som en mulighed for, at de unge kan bidrage mere – og få en stærkere vej ind i Forsvaret.

Den nye 11 måneders værnepligt giver de unge mulighed for at tage et større ansvar. Det mener Daniel, rådsmedlem i Værnepligtsrådet, som hver måned er i dialog med værnepligtige fra hele landet.

– Vi ser utroligt positivt på den længere værnepligt. Det er noget, de unge værnepligtige selv har efterspurgt. De vil gerne bidrage med mere, end de har haft mulighed for under den fire måneder lange værnepligt, siger han.

Hvor de værnepligtige tidligere ofte kun nåede at få et indblik i opgaverne, giver den længere værnepligt mulighed for at blive en aktiv del af opgaveløsningen, hvor de fx nu løser bevogtningsopgaver.

– Med en længere værnepligt skal man ikke bare kigge over skulderen. Nu kan man rent faktisk lære en opgave og blive en del af arbejdsfællesskabet.

Fra værnepligtig til kollega

Den længere værnepligt stiller ikke kun nye krav til de værnepligtige. Også de fastansatte vil opleve en ny hverdag, vurderer Daniel.

– Tidligere kunne man godt se de værnepligtige som nogen, der hurtigt var inde og ude igen. Nu bliver de i højere grad kolleger, som skal løse opgaver sammen med de fastansatte. Det kræver et andet syn på deres rolle.

Han håber samtidig, at den længere værnepligt på sigt kan give de fastansatte mere luft i hverdagen.

– Hvis de værnepligtige kan løse flere opgaver, kan det måske give de fastansatte bedre mulighed for at komme på de kurser og den kompetenceudvikling, der ellers kan være svær at finde tid til.

En stærkere vej ind i Forsvaret

Ifølge Værnepligtsrådet kan den længere værnepligt også få betydning for rekrutteringen til Forsvaret.

– De værnepligtige får et bedre indblik i hverdagen og kan fortsætte direkte som konstabel eller søge en befalingsmandsuddannelse. Det er en stor motivationsfaktor og kan gøre overgangen til en fast ansættelse mere naturlig.

Værnepligtsrådet har samtidig stor tillid til, at de værnepligtige kan løfte det større ansvar.

– Vi har stor tillid til, at de værnepligtige kan løse de opgaver, de bliver sat til. Nu får de også tiden til at lære dem ordentligt.

Fakta: Værnepligtsrådet
  • Oprettet af Forsvarsministeriet i 1968
  • Varetager de værnepligtiges interesser og arbejdsvilkår
  • Består af firetidligere værnepligtige valgt af landets hovedtillidsvalgte
  • Repræsenterer værnepligtige i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Special Operationskommandoen
  • Rådgiver værnepligtige om deres rettigheder og bringer problemstillinger videre til Forsvarets ledelse og det politiske niveau

Fra mandag den 10. august til onsdag den 19. august kan du søge op til 30.000 kroner i uddannelsesstøtte  hos Den Statslige Kompetencefond. 

  • Derfor er det vigtigt: Du har mulighed for at videreuddanne dig og styrke dine kompetencer.

  • Det sker der nu: Den Statslige Kompetencefond åbner for ansøgninger fra 10. august kl. 10.00 indtil 19. august kl. 17.00. Alle ansøgninger behandles i tilfældig rækkefølge efter ansøgningsfristen.

  • Det betyder det for dig: Du kan få op til 30.000 kr. i uddannelsesstøtte, hvis du er omfattet af en CO10-overenskomst. Det er alle CS-medlemmer.

Guide: Sådan søger du fondsstøtte

Læs: CS-medlem fik penge fra Den Statslige Kompetencefond

– Søg endelig! Det er en rigtig god mulighed for at videreuddanne sig. Jeg bruger min uddannelse i ledelse og kommunikation dagligt. Jeg havde naturligvis ikke taget uddannelsen, hvis jeg ikke havde fået midlerne, da det er mange penge at betale selv.

Niels Mølleskov, CS-medlem.

Det kan du søge

Du kan få støtte til en lang række kompetenceaktiviteter:

  • Akademimodul(er)
  • Diplommodul(er) 
  • Mastermodul(er) 
  • AMU-kurser (ej lovpligtige)
  • Fagspecifikke kurser
  • Realkompetencevurdering (RKV-/IKV-forløb)
  • Efteruddannelseskurser på uddannelsesinstitutioner, som også gennemfører akademiuddannelser, diplom- og masteruddannelser
  • Moduler, som udbydes som enkeltfag på tompladsordning på bachelor- og kandidatuddannelser
  • Førleder- og lederuddannelse
  • Karriereafklaringskurser
  • Studieforberedende kurser

Du kan også søge om støtte til individuelle, supplerende aktiviteter og kurset, som har fokus på digitalisering og IT

Løn, arbejdsvilkår og livet i uniform. Det er nogle af de emner, der har optaget jer medlemmer mest det seneste år. De 10 mest populære historier er tilsammen blevet vist mere end 700.000 gange på CS’ sociale medier. Se eller gense de mest læste historier her.

Placeholder Image 1
Billede af Anders. Privatfoto.


Det føles forkert: Alligevel siger Anders farvel og tak til Forsvaret

Til november siger Anders farvel og tak til seks fantastiske år i Forsvaret. Et møde med banken blev afgørende for Anders’ beslutning.

Læs hele historien her.

Vist: 141.953 gange på sociale medier.

Placeholder Image 1
Privatbillede.


OK26: Lønstigninger på det militære område

Lønstigningerne på det militære område foreligger nu, men det endelig CFU-forlig med dertil hørende resultatpapirer afventer stadig en godkendelse i de faglige organisationer og centralorganisationerne. Den foreligger den 6. maj 2026.

Læs hele historien her.

Vist: 76.637 gange på sociale medier.

Placeholder Image 1
Privatbillee.

Oversergent siger op: 275 mio. kr. til soldater er ikke nok

Efter seks år i Forsvaret har oversergent Johannes valgt at sige op. Han vil gerne kunne købe hus og stifte familie – og da han så lønløftet på 275 mio. kr. i CFU-forliget ved OK26, blev beslutningen nem. Til april starter han i sit nye job.

Læs hele historien her.

Vist: 73.881 gange på sociale medier.

Placeholder Image 1
Billede fra Forsvarets Mediearkiv.

Internt dokument: Søværnet bløder mandskab

Internt dokument viser markant mangel på mandskab på Søværnets fregatter. Det fremgår af et internt dokument, som Danmarks Radio er kommet i besiddelse af.

Læs hele historien her.

Vist 71.443 gange på sociale medier.

Placeholder Image 1
Privatbillede.

Da Forsvaret flyttede jobbet, flyttede familien med

For et år siden pakkede wingchefsergent Thomas og hans familie livet ned i flyttekasserne og flyttede fra Midtjylland til Sjælland, da Thomas blev en del af opbygningen af det jordbaserede luftforsvar. Dengang fyldte bekymringerne. I dag er familien faldet til, og Thomas deler sine erfaringer med andre, der står over for samme beslutning.

Læs hele historien her.

Vist 70.177 gange på sociale medier.

Placeholder Image 1
CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Fotograf: Nicolai Mørk.

OK26: Derfor afbrød CS forhandlingerne på det militære område

Resultaterne fra forhandlingerne på det militære område er nu kendte. De resultater bekræfter mig i, at det var rigtigt at afbryde forhandlingerne.

For det resulterer ikke alene i en voldsom skævvridning af lønstrukturen i Forsvaret. Det spænder også ben for at løse de udfordringer, vi har i det danske forsvar.

Læs hele historien her.

Vist 66.031 gange på sociale medier.

Placeholder Image 1
Billede lavet med AI.

Vi har ikke brug for honninghjerter,

Julen er vel overstået, så der er ikke brug for honninghjerter. Alligevel er det præcis den fornemmelse, jeg sidder tilbage med, når jeg læser det forslag, som Finansministeriet har lagt frem i oplægget til OK26 om mere i løn til soldaterne.

Læs hele historien her.

Vist 54.172 gange på sociale medier.

Placeholder Image 1
Billede fra Forsvarets Mediearkiv.


Nye helbredskrav:
Hvad betyder det for dig?

Forsvaret har i sommer opdateret sine helbredskrav for både værnepligtige og det faste personel. Det betyder, at du nu får en hverdag med kolleger og værnepligtige med diagnoser som ADHD, diabetes og angst. Men hvad betyder det – og hvilke krav stiller det til dig? 

Læs hele historien her.

Vist 52.600 gange på sociale medier.

Placeholder Image 1
Billede af CS’ afdelingsformand, fællestillidsrepræsentant og hovedbestyrelsesmedlem Anders Johnsen.

Hvad ville det betyde for dig, hvis du skulle aflevere din uniform?

Det kan blive virkeligheden for nogle i Søværnet. Et forslag om at fjerne jakkeuniformen for menigt personel, der ikke er tjenestemænd, har skabt debat. Efter henvendelser fra medlemmer har CS’ afdelingsformand, fællestillidsrepræsentant og hovedbestyrelsesmedlem Anders Johnsen taget sagen op.

Læs hele historien her.

Vist 52.300 gange på sociale medier.

Placeholder Image 1
HUndefører Max med hunden Bart.


Lønløft: Bedre vilkår for hundeførere

Genetillægget for hundehold i Forsvaret er blevet genforhandlet og løftet markant. Hundeførerne får nu et tillæg på niveau med Politiet – et resultat af et godt samarbejde mellem CS og Personelkommandoen (PKOM).

Læs hele historien her.

Vist 51.800 gange på sociale medier.

Centralforeningen for Stampersonel (CS) er landets største fagforening for medarbejdere i Forsvaret. Vi søger en kommunikationskonsulent, der kan omsætte medlemmernes hverdag, udfordringer og faglige interesser til historier, der bliver læst, delt og skaber engagement.

Om os

CS er et sekretariat med 23 medarbejdere centralt beliggende på Frederiksberg C. Kommunikation varetages af et lille team på to medarbejdere, hvor du bliver den ene. Vi sidder sammen på vores eget kontor, hvor vi samarbejder tæt med høj faglighed og udpræget holdånd. Vi sparrer, deler idéer og løfter opgaverne i fællesskab.

CS organiserer både civilt og militært ansatte i Forsvaret og har forhandlingsretten for befalingsmænd i Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen, konstabler i Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen samt Forsvarets civile tjenestemænd.

Dit nye job

Vi kommunikerer i næsten alle formater og på næsten alle kanaler: korte opslag til sociale medier, infografikker, billedreportager, webartikler, nyhedsbreve, video og podcasts.

Rammen for arbejdet er forholdsvis enkel: Vi skal være synlige på sociale medier, sende nyhedsbrev til medlemmerne hver 14. dag og understøtte den politiske ledelse. Hvordan vi løser opgaverne, planlægger vi i høj grad selv. Du kan altså se frem til et job med stor indflydelse på dit eget arbejde, korte beslutningsveje og mulighed for at følge dine historier fra idé til publicering.

I den seneste måned har Kommunikation blandt andet deltaget på Folkemødet, udgivet historier om den nye overenskomst, fortalt om et medlems flytning fra Jylland til Sjælland og skrevet en leder i samarbejde med formanden i CS.

Vores medlemmer er meget imødekommende og stiller som udgangspunkt gerne op til historier. Vores medlemmer arbejder i hele Danmark, på Færøerne og i Grønland – og under udsendelse til udlandet. Du skal derfor være indstillet på, at ikke alle dage er ’kontordage’ men kræver, at du tager ud og møder medlemmerne. Kommunikation har fx været med de værnepligtige på REX-tur, fulgt militærhunde og lavet historier om opbygningen af den nye flyvestation i Skalstrup.

Dig

Du skal have en uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende. Din erfaring er ikke afgørende, men du skal skrive klart, levende og grammatisk korrekt. Kan du fx ikke arbejde med video eller billeder, lærer vi dig det.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har lyst til at arbejde med digitale medier og sociale platforme

  • Kan omsætte historier til forskellige formater og kanaler

  • Har interesse for eller erfaring med foto, video og grafisk indhold

Praktisk

Stillingen er på 37 timer om ugen inklusiv frokost, og du bliver aflønnet efter dine kvalifikationer, erfaringer og overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingens faglighed, så kontakt kommunikationskonsulent Stine Lintrup på stine@cs.dk eller telefon
29 37 30 91. Hvis du har spørgsmål til CS og arbejdsforhold, skal du skrive til sekretariatschef Finn Bengtsen på finn@cs.dk.

Søg stillingen

Send dit CV og ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv og din motivation for at søge jobbet. Du må meget gerne sende 1-3 bud på historier, som du mener vil fange vores medlemmer og hvorfor. Hvis du kan sende link til tekster, som viser din evne til at formidle budskaber klart og effektivt, vil vi sætte stor pris på det.

CV og ansøgning skal sendes til sekretariatschef Finn Bengtsen på mail finn@cs.dk senest onsdag den 12. august. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Se listen med de opgaver, som medarbejderne i sekretariatet glæder sig til at komme i gang med efter sommerferien.

Placeholder Image 1
Medlemskonsulent Elvis Fuglsagn.

Elvis Fuglsagn, medlemskonsulent

  • Jeg glæder mig til at arbejde med vores nye tillidsrepræsentanter, når jeg skal møde dem på vores TR-kurser og forhandlerkursus til efteråret.
Placeholder Image 1
Medarbejder i Medlemsservice, Pernille Høegh.

Pernille Høegh, medlemsservice

  • Til efteråret skal jeg opleve min første kongres, og det glæder jeg mig meget til.
Placeholder Image 1
Medlemskonsulent Kristian Thorbye.

Kristian Thorbye, medlemskonsulent

  • Jeg startede i CS i januar. I løbet af efteråret ser jeg frem til at få noget mere erfaring og opbygge flere rutiner, så jeg i endnu højere grad kan hjælpe medlemmerne.
Placeholder Image 1
Medlemskonsulent Ronni Fornitz.

Ronni Fornitz, medlemskonsulent

  • Jeg glæder mig til at lære vores tillidsrepræsentanter endnu bedre at kende og styrke relationerne til tjenestestederne rundt om i landet.
Placeholder Image 1
Controller Anja Skovly Brix

Anja Skovly Brix, controller

  • Jeg ser frem til, at vi får implementeret et nyt it-system i bogholderiet, som kan optimere vores arbejdsgange.

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke