Kim kunne ikke få det faglærte tillæg, han havde krav på. Efter forgæves at have forsøgt at løse problemet selv kontaktede han CS. Og på lønsedlen for november stod der pludselig mere end 110.000 kroner i efterregulering.

Kim er korporal på Flyvestation Karup. Han har et svendebrev som lager- og terminaldisponent og arbejder i en faglært stilling. Han opfylder derfor betingelserne for at få et faglært tillæg. Men så nemt skulle det ikke vise sig at være.

Arbejdsgiver nøler

Allerede dagen efter, at Kim fik sit svendebrev, gik han til sin chef for at høre, om han nu var berettiget til det faglærte tillæg.

– Min chef var sådan set enig. Men det blev bare ved snakken, siger Kim.

Og sådan fortsatte det. Kim forsøgte flere gange at spørge ind til tillægget, men hver gang blev han mødt med det, han selv betegner som nøleri.

“Hvorfor skal det tage så lang tid?”

Kim, korporal, Flyvestation Karup

Til sidst kontaktede Kim medlemskonsulent Kristian Yasay Thorbye i CS, som tog sagen videre.

– Da Kims chef ikke ville tildele ham det faglærte tillæg, tog vi sagen videre til Forsvarets aftalepart. Overenskomsten er ret klar på det her område. Hvis man har en godkendt faglært uddannelse og bestrider en faglært stilling, har man ret til tillægget.

–  Begge betingelser var opfyldt i Kims tilfælde, og derfor gik vi ind i sagen for at sikre, at han fik de penge, han havde krav på, siger Marianne Anker Bechmann, chefforhandler i CS.

Hvad endte det med?

Hurtigt efter CS gik ind i sagen, erkendte Forsvaret, at det var en fejl, Kim ikke havde fået udbetalt sit faglærte tillæg.

Det betød, at Kim fik efterbetalt 110.546 kroner før skat. Derudover fik han 9.519 kroner i renter, og 18.240 kroner i manglende pension.

Fejlen er nu rettet i lønsystemet, så Kim fremover får det faglærte tillæg, han har krav på.

– Jeg er så glad for den hjælp, jeg har fået af CS. Efter mange års tovtrækkeri får jeg endelig de penge, jeg har krav på.

Kunne du også have ret til faglært tillæg?

For at være berettiget til det faglærte tillæg, skal du:

  • Have en faglært uddannelse
  • Sidde i en faglært stilling

Det faglærte tillæg findes i to satser. Fra 1. august 2026 er beløbene:

  • Trin 1: 6.259,92 kroner om måneden før skat. Det gælder for håndværksuddannelser som f.eks. smed, kok og mekaniker.

  • Trin 2: 4.244,01 kroner om måneden før skat og gælder for kontoruddannelser på administrativt niveau.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om det faglærte tillæg, skal du kontakte din medlemskonsulent i CS eller skrive til os på cs@cs.dk.

Er du god til at skabe overblik, holde styr på detaljerne og få tingene til at ske? Og trives du med en hverdag, hvor du planlægger, koordinerer og griber de opgaver, der opstår undervejs? Så er du måske vores nye personlige assistent (PA) for ledelsen i CS.

Om os

Centralforeningen for Stampersonel (CS) er Forsvarets største fagforening. Vi arbejder hver dag for at sikre vores medlemmer de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår.

Vi er 23 medarbejdere i sekretariatet, som ligger centralt på Frederiksberg. Her har vi en uformel omgangstone, høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne i fællesskab.

Dit nye job

Som vores nye PA bliver du en vigtig støtte for CS politiske og administrative ledelse, der består af formanden, næstformanden og sekretariatschefen.

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du får mulighed for at være med til at forme din egen rolle og sætte dit præg på, hvordan opgaverne bliver løst.

Din hverdag bliver varieret. Den ene dag skal du måske koordinere et møde med Forsvarets ledelse, den næste planlægge en rejse til Bruxelles eller sørge for, at materialet til et hovedbestyrelsesmøde er klar til tiden.

Der vil være både faste opgaver og ting, der opstår undervejs. Derfor er det vigtigt, at du trives med en hverdag, hvor planerne nogle gange ændrer sig.

Du kommer blandt andet til at:

  • Holde styr på ledelsens kalendere og koordinere møder og aftaler.

  • Håndtere mails, henvendelser og den løbende kommunikation omkring ledelsen.

  • Forberede møder, udarbejde dagsordener, skrive referater og følge op på beslutninger.

  • Fungere som bindeled mellem ledelsen, hovedbestyrelsen og eksterne samarbejdspartnere og interessenter.

  • Læse korrektur og kvalitetssikring af breve, dokumenter og andet skriftligt materiale.

  • Planlægge og koordinere rejser, hotelophold og mødeprogrammer i Danmark og udlandet.

  • Udarbejde præsentationer og løse forskellige administrative og praktiske opgaver.

Dig

Vi forestiller os, at du er en erfaren og selvstændig generalist, som trives med at have mange bolde i luften. Du er god til at skabe struktur, tager ansvar for dine opgaver og har blik for, hvad der skal gøres – også før andre beder dig om det.

Du behøver ikke nødvendigvis at have arbejdet som PA før, men vi ser gerne, at du har erfaring med administrative opgaver, koordinering eller ledelsesbetjening.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og selvstændigt og er god til at prioritere dine opgaver.

  • Er serviceminded, imødekommende og har lyst til at hjælpe andre.

  • Har et godt sprogligt blik og er grundig med detaljerne.

  • Kan bevare overblikket, også når kalenderen ændrer sig, eller der kommer en hasteopgave ind fra siden.

  • Er god til at kommunikere og formulerer dig sikkert på dansk, både mundtligt og skriftligt.

  • Er fortrolig med Office-pakken, særligt Outlook, Teams og PowerPoint.

  • Forstår at håndtere fortrolige oplysninger med diskretion.

Praktisk

Stillingen er på 37 timer om ugen inklusive frokost, og du bliver aflønnet efter kvalifikationer, erfaring og overenskomst.

Du får en arbejdsplads med gode kolleger, en uformel omgangstone og mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Vi håber, at du kan starte den 1. februar 2027 eller hurtigst muligt derefter.

Søg stillingen

Har du lyst til at blive vores nye kollega? Så send os din ansøgning og dit CV, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil arbejde hos os.

Send din ansøgning til sekretariatschef Finn Bengtsen på finn@cs.dk senest den 11. december 2026.

Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Han skulle egentlig bare aftjene sin værnepligt og have en fest. I stedet blev det til et arbejdsliv i Forsvaret og 20 år i spidsen for CS. Nu stopper Jesper Korsgaard Hansen som formand. Han er ikke færdig med at være forbandet over soldaternes løn og vilkår, men han er klar til at give arbejdet videre.

– Der bliver ikke brug for Kleenex, siger han roligt.

Den 64-årige formand beskriver jobbet som både spændende, privilegeret og meningsfuldt, men han har hele tiden vidst, at det en dag skulle slutte.

– Sådan har jeg haft det hele livet. Der er en tid, og efter den tid kommer der en anden. Man lukker nogle døre, og så åbner der sig nogle andre. Det er ikke noget, man skal gå og være trist og ked af. Sådan er livet.

I mange år har familien måttet indrette sig efter hans arbejde. Nu bliver det omvendt.

Da Clement ringede

Jesper Korsgaard Hansen og hustruen Tina skulle have gæster den lørdag, Clement Kjersgaard ringede. Soldaternes løn var til debat, og han ville have formanden i studiet samme aften.

– Så er det på med tøjet og afsted. Det handler om at være til stede, når der sker noget, som er vigtigt for CS. Når man siger ja til sådan et job, så kan man ikke sidde en lørdag og sige, at det ikke lige passer. Man er nødt til at prioritere.

IMG 4489 Tvær

Heller ikke til hverdag var det ham, der hentede børn eller stod for tirsdagens lasagne. Tina og bedsteforældrene tog en stor del af slæbet.

– Jeg har haft et anker derhjemme, siger han.

Børnene er for længst voksne. Men de joker stadig med, at han ikke var meget hjemme – der er lidt alvor bag ordene.

En formand skal turde se medlemmerne i øjnene

Siden Jesper blev valgt som formand i 2006, har han prioriteret at komme rundt til de forskellige CS afdelinger. Han vil møde medlemmerne og høre om deres hverdag.  

– Hvis ikke du tør tale med medlemmerne, så skal du finde et andet job. Jeg er jo til for medlemmerne.

Det bedste har været at stille sig op efter en overenskomst og forklare, hvorfor resultatet blev, som det blev.

– Jeg har aldrig nogensinde været til et medlemsmøde og er gået derfra med en tanke om, at det ikke var godt. Når man kommer ud og taler med medlemmerne og forklarer, hvorfor man har taget nogle beslutninger, så bliver det en helt anden diskussion. En diskussion, som ikke giver mening at føre på de sociale medier, her er det bedst at kigge medlemmerne i øjnene.

Han har aldrig været i tvivl om sin opbakning. Gennem alle årene har han oplevet stor tillid fra CS afdelingsformænd, og det har givet ham et solidt fundament at stå på.

– Jeg har den tilgang, at det ikke er mange venner, du får i det her system. Dem skal du have, inden du kommer ind. For det er også dem, der står der, når du kommer ud.

Det begyndte med en fest

I 1983 mødte Jesper Korsgaard Hansen op for at aftjene sin værnepligt med et friskt svendebrev som autoelektriker.

– Vi skulle bare have en fest. Og vi havde en fest. Vi var sådan set ligeglade med Forsvaret, fordi vi jo ikke skulle blive der.

Men han blev. Efter værnepligten fik han mulighed for at fortsætte på kontrakt, og siden fulgte en lang karriere i Forsvaret. Arbejdet førte ham rundt i Danmark og på udsendelser til Kroatien og Bosnien. Mest med værksteder, våben og teknik mellem hænderne.

– Jeg har jo ikke været rigtig soldat. Jeg har mest begået mig på værksteder og siddet som sagsbehandler med våben og teknik.

Han tilføjer, at han næppe havde holdt så længe i Forsvaret, hvis han skulle have tilbragt det meste af arbejdslivet ude i operativ tjeneste.

På Vordingborg Kaserne kom et jobtilbud, som var værd at gå ned i løn for.

– Det var sådan set min opgave at sørge for, at folk på Vordingborg Kaserne havde det godt.

Han arbejdede med arbejdsmiljø, miljøledelse og sikkerhedsrådgivning omkring farligt gods, men engagementet stoppede ikke ved kasernens port. Han stillede op til kommunalvalg og var formand for børnenes skolebestyrelse i otte år.

– Jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke kan holde min kæft. Jeg skal være med der, hvor tingene sker.

Så da han blev spurgt, om han ville være fællestillidsrepræsentant, sagde han ja. I 2004 kom han i CS hovedbestyrelse. To år senere blev han formand.

De sværeste år

Han husker tydeligt datoen. 19. december. De sad til julefrokost, da meldingen kom om, at tre danske soldater havde mistet livet i Afghanistan.

– Det var fandeme hårdt. Det var hårdt at se de efterladte.

Årene, hvor danske soldater var udsendt til Irak og Afghanistan, står klart for ham. Også derfor mener han, at det er vigtigt, at der er plads til at diskutere indsatsen og det, Danmark fik ud af den. Selvom det er svært.

Screenshot

20 års kamp

CS er blevet en stærkere organisation med flere medlemmer og større indflydelse, mener han.

Han har selv været en del af det statslige aftalesystem og siddet med ved bordet, når løn og arbejdsvilkår skulle forhandles. Og han er stolt over, at det gennem årene er lykkedes at skaffe flere penge til soldaterne.

Men lønnen og vilkårene er han ikke færdig med at være forbandet over. Heller ikke efter OK26, hvor der blev afsat 275 millioner kroner til militært personel.

– Jeg er stolt og glad over, at vi fik penge til soldaterne. Men jeg er også lidt forbandet over, at vi ikke fik flere penge.

Det skal kunne betale sig at uddanne sig og tage ansvar. Og de erfarne soldater skal have lyst til at blive. Dér er Forsvaret ikke endnu, mener han.

– Det CS, jeg leverer videre, er bedre end det CS, jeg modtog dengang.

En trailer og en trompet

Den 64-årige næstvedgenser er ikke i tvivl om, at det er det rigtige tidspunkt at stoppe på. Han ser tilbage på 20 gode år som formand og er stolt over det, han har været med til at opnå.

Den nye ledelse skal finde sin egen vej.

– Jeg kan ikke tage mit netværk og løfte det over på nogle andre. De skal i gang med at skabe deres eget.

Selv skal han hjem til Tina og finde ud af, hvad tiden skal gå med. Lidt er allerede på plads: En tur til Liverpool er bestilt, og til december venter en ferie. En trailer har han også købt.

Og så er der trompeten, han gerne vil spille igen. Jagten, golf, dart, tegningerne, foto, børnene og børnebørnene. Men han har ikke travlt med at lægge en plan for det hele.

– Jeg går ikke med tårer i øjnene. Jeg går med glæde og siger, at jeg gjorde det bedste, jeg kunne, og nu er jeg færdig her.

IMG 3735

Når CS holder kongres, er det 118 delegerede, der træffer beslutninger på vegne af omkring 9.300 medlemmer. Hvor mange delegerede den enkelte afdeling har med, afhænger af afdelingens størrelse.

Når CS kongres begynder den 30. oktober, er det kun en lille del af CS medlemmer, der sidder i salen på Hotel Nyborg Strand.

Til gengæld er 118 delegerede med på medlemmernes vegne. Det er dem, der har stemmeret og dermed er med til at træffe beslutninger om CS og sætte retningen for CS arbejde de næste fire år. Men hvordan bliver det egentlig bestemt, hvem der kommer med?

Jo større afdeling, jo flere delegerede

De lige pt. 118 pladser bliver fordelt mellem CS afdelinger efter deres størrelse. Det betyder, at en stor afdeling har flere delegerede med på kongressen end en mindre afdeling.

Forud for kongressen får afdelingsformændene besked fra CS om, hvor mange delegerede deres afdeling har plads til. Herefter er det afdelingsformanden, der vælger eller peger på de medlemmer, som skal repræsentere afdelingen på kongressen. Alle delegerede har et tillidshverv i CS som enten tillidsrepræsentant eller suppleant.

På den måde er medlemmer fra afdelinger i hele CS repræsenteret, når kongressen træffer sine beslutninger.

De delegerede har stemmeretten

Det er de delegerede, der har stemmeret på kongressen.

Og der er en del at tage stilling til. De skal blandt andet behandle forslaget til CS politiske arbejdsprogram for 2026-2030, budgettet for de kommende år, retningslinjerne for regulering af kontingentet og de forslag, der eventuelt er sendt ind til kongressen.

Det er også på kongressen, at den politiske ledelse og hovedbestyrelsen for den kommende kongresperiode er på dagsordenen.

Din afdeling er din vej ind i kongressen

Som medlem er du altså repræsenteret gennem din afdeling og de delegerede, som afdelingen sender til kongressen.

De delegerede tager medlemmernes perspektiver med ind i kongressalen, hvor forslag bliver diskuteret, og beslutningerne om CS fremtidige retning bliver truffet.

Når kongressen slutter den 1. november, er det derfor 118 delegerede, der på vegne af medlemmerne har været med til at sætte kursen for CS frem mod næste kongres.

Ronni Pedersen stiller uden modkandidater op til posten som CS formand, mens Mads Dam er eneste kandidat til næstformandsposten. Til gengæld har der været kampvalg om bestyrelsesposterne i valggrupperne.

Når CS holder kongres fra 30. oktober til 1. november, skal der vælges ny politisk ledelse og hovedbestyrelse for den kommende kongresperiode. Fristen for at indstille kandidater til formandskabet udløb den 18. september, og da der kun er én kandidat til hver post, er der ikke udsigt til kampvalg på årets kongres.

Ronni Pedersen stiller op som formand

Ronni Pedersen er eneste kandidat til posten som CS formand. Han er i dag næstformand og stiller op til at efterfølge Jesper Korsgaard Hansen, der går på pension efter 20 år som formand.

Det er første gang siden 2006, at CS skal skifte formand.

Mads Dam stiller op som næstformand

Mads Dam er eneste kandidat til næstformandsposten. Han sidder i dag i CS Hovedbestyrelse som repræsentant for Hæren og stiller op til at overtage næstformandsposten efter Ronni Pedersen.

Kampvalg i Hæren og Flyvevåbnet

Hovedbestyrelsen består af repræsentanter fra fem valggrupper. Fire pladser går til Flyvevåbnet, fire til Hæren, fire til Søværnet, to til den civile gruppe og to til Beredskabsstyrelsen.

I både Hæren og Flyvevåbnet var der flere kandidater end de fire pladser i hovedbestyrelsen, og derfor har der været kampvalg i de to valggrupper. I Søværnet, Den civile gruppe og Beredskabsstyrelsen var der ikke flere kandidater end pladser.

Efter valgene er kandidaterne til hovedbestyrelsen:

Flyvevåbnet

  • Berit Dahl

  • Flemming Lillebæk Lassen

  • Ole Skjødt

  • Michael Gerhard Kassner

Hæren

  • Anders Peter Willumsen

  • Martin Ramsdal Pedersen

  • Esben Keisig

  • Mads Dam*

Søværnet

  • Lars Peter Dalsgaard

  • Sune Frølund Dichmann Mortensen

  • Anders Erik Johnsen

  • Mads Søndergaard Sørensen

Den civile gruppe

  • Knud Simon Hovmann Andresen

  • Peter Brinch

Beredskabsstyrelsen

  • Ulrik Mosekjær

  • Randi Nørgaard Hæstrup

*Mads Dam er samtidig kandidat til næstformandsposten. Hvis han bliver næstformand, overtager Hærens førstesuppleant, Jesper Hoffmann Rohde, hans plads i hovedbestyrelsen.

Et stort skifte i CS politiske ledelse

Selvom der ikke er udsigt til kampvalg, står CS foran et markant skifte. Efter 20 år med Jesper Korsgaard Hansen som formand står organisationen til at få både ny formand og ny næstformand for den kommende kongresperiode.

 

Forsvarlig løn, tydeligere karriere- og uddannelsesveje, et arbejdsmiljø, der kan holde til oprustningen, og større indflydelse. Det er nogle af ambitionerne i det politiske arbejdsprogram, som skal sætte retningen for CS frem mod 2030. Først skal programmet vedtages på CS kongres.

Danmark investerer historisk mange milliarder kroner i Forsvaret og Beredskabet. Men nyt materiel og nye kapaciteter løser ikke opgaverne af sig selv. Der skal også være medarbejdere til at bruge, vedligeholde og reparere materiellet og løse de mange nye opgaver.

Derfor skal løn, uddannelse og arbejdsvilkår følge med oprustningen. Det er udgangspunktet for udkastet til CS politiske arbejdsprogram for 2026-2030, som de delegerede skal tage stilling til på kongressen.

Arbejdsprogrammet sætter den overordnede retning for CS politiske arbejde de næste fire år. Hvis det bliver vedtaget, skal ambitionerne efterfølgende omsættes til konkrete initiativer.

Lønnen skal følge ansvar og karriere

CS vil arbejde for højere løn – men også for en lønstruktur, hvor lønnen i højere grad følger ansvar, kompetencer og karriereudvikling.

Et af målene er at forbedre den faste løn, og samtidig skal der være en reel lønudvikling gennem hele karrieren.

Forsvarsministeriets lønanalyse fra 2025 viste blandt andet, at lønspændet mellem nogle militære niveauer er meget lille og i nogle tilfælde negativt. Eksempelvis kan en korporal i Hæren tjene mere end en oversergent. Det skal ifølge arbejdsprogrammet kunne betale sig at uddanne sig og tage mere ansvar.

Uddannelse skal være en del af karrieren

CS vil arbejde for tydeligere uddannelses- og karriereveje og for, at de kompetencer, medlemmerne opnår i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, i højere grad bliver civilt anerkendt.

Samtidig skal CS følge den nye K10-kontrakt og opkvalificeringspuljen på 900 millioner kroner tæt. Målet er blandt andet, at puljen bliver så bredt anvendelig som muligt og giver medlemmerne gode muligheder for videreuddannelse og opkvalificering.

Oprustningen må ikke ske på bekostning af arbejdsmiljøet

Der mangler allerede medarbejdere mange steder, samtidig med at nye opgaver og den sikkerhedspolitiske situation stiller større krav til organisationen.

Men en konstant krisetilstand må ikke blive det nye normale.

Derfor vil CS arbejde for at styrke både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og de arbejdsmiljørepræsentanter, der arbejder med området lokalt. Arbejdsmiljøet skal også prioriteres under indsættelser, hvor arbejdsprogrammet blandt andet lægger op til samme muligheder for debriefing og adgang til Veterancenterets tilbud.

CS skal fortsat være en stærk stemme for medlemmerne

CS har gennem mange år arbejdet for at sikre medlemmerne indflydelse på de beslutninger, der har betydning for deres arbejdsliv. Det arbejde skal fortsætte og udvikles i de kommende fire år.

Det gælder både lokalt gennem de tillidsvalgte og nationalt gennem politisk interessevaretagelse, presse og kommunikation. CS vil fortsat være politisk neutral og samarbejde på tværs af partier for at sikre, at medlemmernes interesser bliver hørt hos politikere og andre beslutningstagere.

Arbejdsprogrammet peger desuden på samarbejdet mellem Forsvaret og erhvervslivet som et nyt fokusområde. I takt med oprustningen vil CS søge indflydelse på, hvilke opgaver Forsvaret selv skal løse, og hvilke der kan løses i samarbejde med private virksomheder.

Kongressen sætter retningen

Hovedbestyrelsens arbejdsprogram er lagt til godkendelse på kongressen. Det er de delegerede på CS kongres, der skal tage stilling til det og dermed den overordnede retning for CS politiske arbejde frem mod 2030.

Når de delegerede har forholdt sig til arbejdsprogrammet, begynder arbejdet med at omsætte ambitionerne til konkrete initiativer.

Fra 30. oktober til 1. november samles CS til kongres på Hotel Nyborg Strand. Her skal der vælges ny politisk ledelse og hovedbestyrelse, sættes retning for de kommende år og træffes en række beslutninger om CS. Men hvad er kongressen egentlig – og hvorfor er den vigtig for dig som medlem?

Hvert fjerde år holder CS kongres. Kongressen er CS øverste myndighed, og det er her, de overordnede beslutninger om CS retning for de kommende år bliver truffet.

118 delegerede træffer beslutningerne

CS har omkring 9.300 medlemmer, og det er 118 delegerede, der på kongressen repræsenterer medlemmerne og har stemmeret, når beslutningerne skal træffes.

Hvad skal der ske på kongressen?

Dagsordenen tæller 25 punkter, og kongressen skal blandt andet behandle hovedbestyrelsens beretning om den seneste kongresperiode og tage stilling til CS økonomi og budget for perioden 2027-2030.

Et af de centrale punkter er arbejdsprogrammet for den kommende kongresperiode. Her sætter kongressen retningen for, hvilke områder CS skal prioritere og arbejde med de næste fire år.

Derudover skal kongressen vælge den politiske ledelse og hovedbestyrelse. Der skal vælges formand og næstformand samt hovedbestyrelsesmedlemmer fra Flyvevåbnet, Hæren, Søværnet, Den civile gruppe og Beredskabsstyrelsen.

Kongressen skal også behandle eventuelle indkomne forslag og tage stilling til retningslinjerne for regulering af kontingentet i den kommende kongresperiode.

Et formandsskifte efter 20 år

Årets kongres markerer samtidig afslutningen på en lang periode i CS historie. Efter 20 år som formand går Jesper Korsgaard Hansen på pension, og kongressen skal derfor vælge en ny formand.

Beslutninger for de næste fire år

Når kongressen slutter søndag den 1. november, har de 118 delegerede lagt de overordnede rammer for CS arbejde frem mod næste kongres. De beslutninger, der bliver truffet i Nyborg, er dermed med til at sætte retningen for, hvad CS skal arbejde for på medlemmernes vegne de kommende fire år.

OK26 landede i foråret, men medarbejdere efterlyser stadig en orientering om, hvad den nye overenskomst betyder for deres løn og arbejdsvilkår. Seniorsergent og afdelingsformand Anders fra Skive har anmodet PKOM om at komme ud og forklare aftalen.

  • Derfor er det vigtigt: OK26 betyder ændringer i blandt andet løn og ansættelsesvilkår for militært ansatte.

  • Det sker der nu: I Skive har afdelingsformand Anders anmodet PKOM om at orientere medarbejderne om den nye overenskomst.

  • Det betyder det for dig: CS mener, at det er arbejdsgivers opgave at fortælle medarbejderne, hvilke vilkår de er ansat under.

Den nye overenskomst landede i foråret 2026. Men flere måneder senere savner medarbejdere stadig en orientering fra arbejdsgiver om, hvad OK26 konkret betyder for dem.

Det oplever seniorsergent og afdelingsformand Anders fra Skive Kaserne. Han får mange spørgsmål fra medarbejdere, der forsøger at finde hoved og hale i den nye overenskomst.

Placeholder Image 1
Seniorsergent og afdelingsformand Anders. Privatfoto.

– Medarbejderne spørger helt grundlæggende: Hvad betyder OK26 for mig? Hvad skal jeg have i løn? Hvad betyder fritvalgslønkontoen? Hvordan er reglerne for barns tredje sygedag? Og hvordan er de nye barselsregler? De har brug for at få at vide, hvilke vilkår de arbejder under, siger Anders.

CS sagde nej til OK26-aftalen på det militære område. Derfor mener Anders, at det må være PKOM, der forklarer medarbejderne den aftale, som nu gælder.

– Når arbejdsgiver indgår en overenskomst, må arbejdsgiver også kunne fortælle medarbejderne, hvad den betyder, og hvorfor den ser ud, som den gør, siger Anders.

Har anmodet PKOM om at komme til Skive

Anders har derfor henvendt sig til PKOM og anmodet om en orientering om OK26 for medarbejderne i Skive. Men indtil videre er det ikke lykkedes at få PKOM til at komme ud og holde den efterspurgte orientering. Og det frustrerer Anders, fordi spørgsmålene fortsætter med at lande hos ham.

– Medarbejderne kommer til os, fordi de mangler svar. Men der er spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. Når arbejdsgiver har valgt en bestemt lønstruktur, må arbejdsgiver også kunne forklare, hvorfor den ser sådan ud, siger han.

Lønnen fylder mest

Særligt lønnen giver anledning til spørgsmål.

CS sagde blandt andet nej til OK26 på det militære område, fordi den nye lønstruktur skaber en skævhed mellem ansvar, kompetencer og løn. Den skævhed fylder også blandt medarbejderne i Skive, fortæller Anders.

– Det, folk har allersværest ved at forstå, er, hvordan man er kommet frem til, at en korporal kan få en højere overenskomstfastsat løn end en seniorsergent, der har mere uddannelse og et større ansvar. Det opleves ikke som en naturlig sammenhæng mellem ansvar og løn, siger han og fortsætter:

– Det svar kan jeg ikke give dem. Det må arbejdsgiver kunne forklare. Hvis PKOM mener, at det her er en god aftale, så må de også stille sig op foran medarbejderne og forklare, hvordan man er kommet frem til den, siger Anders.

Mere end et spørgsmål om løn

Selv om lønnen fylder mest, er det ikke det eneste, medarbejderne efterlyser svar på. OK26 indeholder også andre ændringer i medarbejdernes vilkår. Anders får blandt andet spørgsmål om fritvalgslønkonto, barsel og barns tredje sygedag. Derfor efterlyser han en samlet og medarbejderrettet orientering, hvor udgangspunktet ganske enkelt er: Her er jeres nye overenskomst. Det her betyder den for jer.

– Lige nu oplever medarbejderne, at de får nye vilkår trukket ned over hovedet, uden at nogen tager ansvar for at forklare dem. De bliver sendt rundt efter svar. Det er ikke rimeligt, siger Anders.

CS: Arbejdsgiver må tage ansvaret

Den manglende orientering er ikke kun en problemstilling i Skive. CS oplever generelt en frustration over, at medarbejdere mangler information om, hvad OK26 betyder for dem. CS formand Jesper Korsgaard Hansen mener derfor, at PKOM bør tage ansvaret for at orientere medarbejderne.

Placeholder Image 1
CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Fotograf: Nicolai Mørk

 

– CS sagde nej til OK26 på det militære område. Når en aftale bliver skrevet under af de centrale partere, og der derfor ligger en aftale, så må arbejdsgiver også forklare medarbejderne, hvilke vilkår de fremover skal arbejde under, siger Jesper Korsgaard Hansen.

For CS handler det ikke om, at medlemmerne ikke skal kunne gå til deres fagforening med spørgsmål. Men der er forskel på at rådgive medlemmer om deres rettigheder og på at stå for den grundlæggende orientering om en overenskomst, som CS har sagt nej til.

– Det er CS klare opfattelse, at arbejdsgiver både har et ansvar og en forpligtigelse til at sørger for, at chefer og medarbejdere er orienteret om aftalen, siger Jesper Korsgaard Hansen.

I april blev 9 procent af Hærens sergentstillinger varetaget af konstabler og korporaler. Det er et tegn på et større problem med at have nok uddannede sergenter, mener CS-formand Jesper Korsgaard Hansen. Samtidig kan Forsvarets lønstruktur gøre det mindre attraktivt at tage skridtet videre og uddanne sig til sergent.

Hæren mangler uddannede sergenter. I slutningen af april 2026 blev 9 procent af Hærens sergentstillinger varetaget af konstabler og korporaler.

Det viser tal fra Forsvarets Personelkommando, som OLFI har fået aktindsigt i. Ifølge OLFI er der omtrent lige mange konstabler og korporaler blandt dem, der varetager sergentstillinger.

For CS-formand Jesper Korsgaard Hansen er tallene bekymrende.

– Det forringer opgaveløsningen, når man sætter personel til at varetage funktioner, de ikke er uddannet til. Det er ikke en kritik af den enkelte konstabel eller korporal, som træder til og løfter opgaven. Problemet er, at Forsvaret er nødt til at bruge dem i stillinger, som kræver nogle andre kompetencer og en anden uddannelse.

En sergent er uddannet til at lede

At en konstabel eller korporal kan have stor erfaring, er ikke det samme som at have gennemført en sergentuddannelse.

En sergent er blandt andet uddannet til at lede og føre andre soldater og til at stå med et ansvar, som følger med sergentfunktionen.

– Konstabler og korporaler er ikke klædt på til hele ledelses- og føringsdelen. Som sergent lærer man at føre en gruppe i krig. Man lærer at lede og at bruge sine styrker og svagheder. Hele den del har en konstabel ikke lært, siger Jesper Korsgaard Hansen til OLFI.

Det betyder ikke, at en erfaren konstabel eller korporal ikke kan løse mange af de opgaver, der følger med en sergentstilling. Tværtimod kan de medarbejdere, der bliver sat til at fungere som sergenter, have mange års erfaring og et højt fagligt niveau.

Problemet opstår, når det bliver nødvendigt at bruge dem som erstatning for uddannede sergenter.

– Problemet bliver særligt tydeligt, når der skal løses risikofyldte opgaver. Her er uddannelse, ledelse og det ansvar, der følger med sergentfunktionen, helt afgørende. Man kan have masser af erfaring som konstabel eller korporal, men det kan ikke i alle situationer erstatte den uddannelse, man får som sergent.

Forsvaret skal kunne holde på de erfarne

Tallene peger samtidig ind i en større udfordring for Forsvaret: At fastholde medarbejdere med erfaring og få flere til at vælge en længere karriere i uniform.

Forsvarets egen lønanalyse fra 2025 viser, at 15 procent af konstablerne og korporalerne i Hæren forlod deres ansættelse på et år. Blandt sergenterne var personaleomsætningen 9,2 procent.

For Forsvaret er det særligt udfordrende at miste erfarent personel, fordi mange af de kompetencer, der er brug for, skal opbygges internt gennem uddannelse og erfaring.

Samtidig har CS gennem længere tid peget på, at lønstrukturen ikke i tilstrækkelig grad belønner uddannelse, erfaring og ansvar.

Forsvarets egen lønanalyse viser blandt andet, at en korporal i gennemsnit kan tjene mere end en sergent. For nogle kan det derfor være svært at se den økonomiske gevinst ved at videreuddanne sig og påtage sig et større ansvar.

Det er et problem, hvis Forsvaret både har brug for flere sergenter og samtidig skal gøre det attraktivt for konstabler og korporaler at tage næste skridt i karrieren, mener CS.

– Set i lyset af OK26 må arbejdsgiver kunne forklare, hvordan man vil få flere konstabler og korporaler til at vælge sergentvejen. Med den nye lønstruktur har man gjort det mindre attraktivt for nogle at tage mere uddannelse og ansvar. Samtidig bruger Forsvaret mange ressourcer på at rekruttere blandt de værnepligtige. Det må ikke ske på bekostning af dem, der allerede er i systemet. Det er vigtigt, at man fortsat kan se en attraktiv karrierevej fra konstabel til korporal og videre til sergent. Både for den enkelte og for Forsvaret.

For CS handler fastholdelse derfor ikke kun om at få flere mennesker ind i Forsvaret. Det handler også om at skabe vilkår, der får de medarbejdere, Forsvaret allerede har uddannet, til at blive – og som gør det attraktivt at uddanne sig videre og tage et større ansvar.

I går mødtes forsvarsminister Jeppe Bruus med en række veteranorganisationer for at drøfte en lovændring, der skal gøre det lettere for veteraner med PTSD at få erstatning. CS deltog ved advokat Mette Lind Hansen. Har du tidligere fået afvist din sag, kan lovændringen også få betydning for dig.

  • Derfor er det vigtigt: Veteraner med PTSD har kunnet få afvist deres arbejdsskadesag, hvis de ikke i tilstrækkelig grad kunne sandsynliggøre sammenhængen mellem sygdommen og udsendelsen.

  • Det sker der nu: En lovændring betyder, at udgangspunktet bliver, at veteranens PTSD skyldes udsendelsen – veteranen skal altså ikke længere selv sandsynliggøre sammenhængen. Lovændringen træder efter planen i kraft 1. januar 2027.

  • Det betyder det for dig: Har du tidligere fået afvist en sag om PTSD efter en udsendelse – eller har du en sag i gang – kan lovændringen få betydning for dig. Kontakt CS, hvis du er i tvivl.

Bevisbyrden vendes om

Det har været længe undervejs, men nu er lovforslaget, der skal gøre det lettere for veteraner med PTSD at få anerkendt deres sygdom som en arbejdsskade, endelig fremsat. Lovændringen skal efter planen træde i kraft 1. januar 2027.

Et nyt lovforslag indfører den såkaldte formodningsregel i veteransager om PTSD. Hidtil har veteranen selv skullet sandsynliggøre, at der er sammenhæng mellem oplevelser under en udsendelse og den efterfølgende PTSD-diagnose. Det kan være særdeles vanskeligt, ikke mindst fordi symptomerne i nogle tilfælde først viser sig flere år efter udsendelsen.

Med lovændringen bliver udgangspunktet vendt om: Myndighederne skal som udgangspunkt formode, at der er sammenhæng mellem udsendelsen og PTSD-diagnosen. Kun hvis særligt tungtvejende grunde taler imod, kan denne formodning tilsidesættes.

Placeholder Image 1
CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Fotograf: Nicolai Mørk

CS-formand Jesper Korsgaard Hansen glæder sig over ændringen:

– Det har været længe undervejs, så det er rigtig positivt, at vi nu endelig har en lovændring på vej. Mennesker, der har været udsendt på Danmarks vegne og efterfølgende er blevet syge, skal ikke bruge år på at kæmpe for at bevise en sammenhæng, som kan være meget vanskelig at dokumentere. Med formodningsreglen får veteranerne et langt mere rimeligt udgangspunkt for at få deres sag behandlet.

CS kan hjælpe med din sag

Placeholder Image 1
CS advokat Mette Lind Hansen. Fotograf: Julie Walton.

– Det interessante for vores medlemmer er selvfølgelig, hvad der nu skal ske med
deres konkrete sag. Når loven træder i kraft, vil vi kunne hjælpe med at
vurdere, om en tidligere afvist sag kan genoptages, og hvordan medlemmet skal
gå videre. Derfor vil jeg meget gerne høre fra medlemmer, der tidligere har
fået afslag på at få anerkendt PTSD efter en udsendelse, siger Mette
Lind Hansen.

CS kan blandt andet hjælpe med at gennemgå en tidligere afgørelse, vurdere om sagen falder inden for de nye regler og rådgive om den videre proces.

– Man skal ikke selv sidde og forsøge at gennemskue, om ens gamle sag er omfattet. Har du fået afvist en PTSD-sag, så kontakt os. Så ser vi på den konkrete afgørelse og vurderer, hvilke muligheder du har, siger Mette Lind Hansen.

Har du eller har du haft en sag om PTSD efter en udsendelse? Kontakt CS advokat Mette Lind Hansen på cs@cs.dk, hvis du vil have vurderet, om de nye regler kan få betydning for din sag

 

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke