Forfatter: Stine Lintrup

Posted on by Stine Lintrup

Når CS holder kongres, er det 118 delegerede, der træffer beslutninger på vegne af omkring 9.300 medlemmer. Hvor mange delegerede den enkelte afdeling har med, afhænger af afdelingens størrelse.

Når CS kongres begynder den 30. oktober, er det kun en lille del af CS medlemmer, der sidder i salen på Hotel Nyborg Strand.

Til gengæld er 118 delegerede med på medlemmernes vegne. Det er dem, der har stemmeret og dermed er med til at træffe beslutninger om CS og sætte retningen for CS arbejde de næste fire år. Men hvordan bliver det egentlig bestemt, hvem der kommer med?

Jo større afdeling, jo flere delegerede

De lige pt. 118 pladser bliver fordelt mellem CS afdelinger efter deres størrelse. Det betyder, at en stor afdeling har flere delegerede med på kongressen end en mindre afdeling.

Forud for kongressen får afdelingsformændene besked fra CS om, hvor mange delegerede deres afdeling har plads til. Herefter er det afdelingsformanden, der vælger eller peger på de medlemmer, som skal repræsentere afdelingen på kongressen. Alle delegerede har et tillidshverv i CS som enten tillidsrepræsentant eller suppleant.

På den måde er medlemmer fra afdelinger i hele CS repræsenteret, når kongressen træffer sine beslutninger.

De delegerede har stemmeretten

Det er de delegerede, der har stemmeret på kongressen.

Og der er en del at tage stilling til. De skal blandt andet behandle forslaget til CS politiske arbejdsprogram for 2026-2030, budgettet for de kommende år, retningslinjerne for regulering af kontingentet og de forslag, der eventuelt er sendt ind til kongressen.

Det er også på kongressen, at den politiske ledelse og hovedbestyrelsen for den kommende kongresperiode er på dagsordenen.

Din afdeling er din vej ind i kongressen

Som medlem er du altså repræsenteret gennem din afdeling og de delegerede, som afdelingen sender til kongressen.

De delegerede tager medlemmernes perspektiver med ind i kongressalen, hvor forslag bliver diskuteret, og beslutningerne om CS fremtidige retning bliver truffet.

Når kongressen slutter den 1. november, er det derfor 118 delegerede, der på vegne af medlemmerne har været med til at sætte kursen for CS frem mod næste kongres.

Posted on by Stine Lintrup

Ronni Pedersen stiller uden modkandidater op til posten som CS formand, mens Mads Dam er eneste kandidat til næstformandsposten. Til gengæld har der været kampvalg om bestyrelsesposterne i valggrupperne.

Når CS holder kongres fra 30. oktober til 1. november, skal der vælges ny politisk ledelse og hovedbestyrelse for den kommende kongresperiode. Fristen for at indstille kandidater til formandskabet udløb den 18. september, og da der kun er én kandidat til hver post, er der ikke udsigt til kampvalg på årets kongres.

Ronni Pedersen stiller op som formand

Ronni Pedersen er eneste kandidat til posten som CS formand. Han er i dag næstformand og stiller op til at efterfølge Jesper Korsgaard Hansen, der går på pension efter 20 år som formand.

Det er første gang siden 2006, at CS skal skifte formand.

Mads Dam stiller op som næstformand

Mads Dam er eneste kandidat til næstformandsposten. Han sidder i dag i CS Hovedbestyrelse som repræsentant for Hæren og stiller op til at overtage næstformandsposten efter Ronni Pedersen.

Kampvalg i Hæren og Flyvevåbnet

Hovedbestyrelsen består af repræsentanter fra fem valggrupper. Fire pladser går til Flyvevåbnet, fire til Hæren, fire til Søværnet, to til den civile gruppe og to til Beredskabsstyrelsen.

I både Hæren og Flyvevåbnet var der flere kandidater end de fire pladser i hovedbestyrelsen, og derfor har der været kampvalg i de to valggrupper. I Søværnet, Den civile gruppe og Beredskabsstyrelsen var der ikke flere kandidater end pladser.

Efter valgene er kandidaterne til hovedbestyrelsen:

Flyvevåbnet

  • Berit Dahl

  • Flemming Lillebæk Lassen

  • Ole Skjødt

  • Michael Gerhard Kassner

Hæren

  • Anders Peter Willumsen

  • Martin Ramsdal Pedersen

  • Esben Keisig

  • Mads Dam*

Søværnet

  • Lars Peter Dalsgaard

  • Sune Frølund Dichmann Mortensen

  • Anders Erik Johnsen

  • Mads Søndergaard Sørensen

Den civile gruppe

  • Knud Simon Hovmann Andresen

  • Peter Brinch

Beredskabsstyrelsen

  • Ulrik Mosekjær

  • Randi Nørgaard Hæstrup

*Mads Dam er samtidig kandidat til næstformandsposten. Hvis han bliver næstformand, overtager Hærens førstesuppleant, Jesper Hoffmann Rohde, hans plads i hovedbestyrelsen.

Et stort skifte i CS politiske ledelse

Selvom der ikke er udsigt til kampvalg, står CS foran et markant skifte. Efter 20 år med Jesper Korsgaard Hansen som formand står organisationen til at få både ny formand og ny næstformand for den kommende kongresperiode.

 

Posted on by Stine Lintrup

Forsvarlig løn, tydeligere karriere- og uddannelsesveje, et arbejdsmiljø, der kan holde til oprustningen, og større indflydelse. Det er nogle af ambitionerne i det politiske arbejdsprogram, som skal sætte retningen for CS frem mod 2030. Først skal programmet vedtages på CS kongres.

Danmark investerer historisk mange milliarder kroner i Forsvaret og Beredskabet. Men nyt materiel og nye kapaciteter løser ikke opgaverne af sig selv. Der skal også være medarbejdere til at bruge, vedligeholde og reparere materiellet og løse de mange nye opgaver.

Derfor skal løn, uddannelse og arbejdsvilkår følge med oprustningen. Det er udgangspunktet for udkastet til CS politiske arbejdsprogram for 2026-2030, som de delegerede skal tage stilling til på kongressen.

Arbejdsprogrammet sætter den overordnede retning for CS politiske arbejde de næste fire år. Hvis det bliver vedtaget, skal ambitionerne efterfølgende omsættes til konkrete initiativer.

Lønnen skal følge ansvar og karriere

CS vil arbejde for højere løn – men også for en lønstruktur, hvor lønnen i højere grad følger ansvar, kompetencer og karriereudvikling.

Et af målene er at forbedre den faste løn, og samtidig skal der være en reel lønudvikling gennem hele karrieren.

Forsvarsministeriets lønanalyse fra 2025 viste blandt andet, at lønspændet mellem nogle militære niveauer er meget lille og i nogle tilfælde negativt. Eksempelvis kan en korporal i Hæren tjene mere end en oversergent. Det skal ifølge arbejdsprogrammet kunne betale sig at uddanne sig og tage mere ansvar.

Uddannelse skal være en del af karrieren

CS vil arbejde for tydeligere uddannelses- og karriereveje og for, at de kompetencer, medlemmerne opnår i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, i højere grad bliver civilt anerkendt.

Samtidig skal CS følge den nye K10-kontrakt og opkvalificeringspuljen på 900 millioner kroner tæt. Målet er blandt andet, at puljen bliver så bredt anvendelig som muligt og giver medlemmerne gode muligheder for videreuddannelse og opkvalificering.

Oprustningen må ikke ske på bekostning af arbejdsmiljøet

Der mangler allerede medarbejdere mange steder, samtidig med at nye opgaver og den sikkerhedspolitiske situation stiller større krav til organisationen.

Men en konstant krisetilstand må ikke blive det nye normale.

Derfor vil CS arbejde for at styrke både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og de arbejdsmiljørepræsentanter, der arbejder med området lokalt. Arbejdsmiljøet skal også prioriteres under indsættelser, hvor arbejdsprogrammet blandt andet lægger op til samme muligheder for debriefing og adgang til Veterancenterets tilbud.

CS skal fortsat være en stærk stemme for medlemmerne

CS har gennem mange år arbejdet for at sikre medlemmerne indflydelse på de beslutninger, der har betydning for deres arbejdsliv. Det arbejde skal fortsætte og udvikles i de kommende fire år.

Det gælder både lokalt gennem de tillidsvalgte og nationalt gennem politisk interessevaretagelse, presse og kommunikation. CS vil fortsat være politisk neutral og samarbejde på tværs af partier for at sikre, at medlemmernes interesser bliver hørt hos politikere og andre beslutningstagere.

Arbejdsprogrammet peger desuden på samarbejdet mellem Forsvaret og erhvervslivet som et nyt fokusområde. I takt med oprustningen vil CS søge indflydelse på, hvilke opgaver Forsvaret selv skal løse, og hvilke der kan løses i samarbejde med private virksomheder.

Kongressen sætter retningen

Hovedbestyrelsens arbejdsprogram er lagt til godkendelse på kongressen. Det er de delegerede på CS kongres, der skal tage stilling til det og dermed den overordnede retning for CS politiske arbejde frem mod 2030.

Når de delegerede har forholdt sig til arbejdsprogrammet, begynder arbejdet med at omsætte ambitionerne til konkrete initiativer.

Posted on by Stine Lintrup

Fra 30. oktober til 1. november samles CS til kongres på Hotel Nyborg Strand. Her skal der vælges ny politisk ledelse og hovedbestyrelse, sættes retning for de kommende år og træffes en række beslutninger om CS. Men hvad er kongressen egentlig – og hvorfor er den vigtig for dig som medlem?

Hvert fjerde år holder CS kongres. Kongressen er CS øverste myndighed, og det er her, de overordnede beslutninger om CS retning for de kommende år bliver truffet.

118 delegerede træffer beslutningerne

CS har omkring 9.300 medlemmer, og det er 118 delegerede, der på kongressen repræsenterer medlemmerne og har stemmeret, når beslutningerne skal træffes.

Hvad skal der ske på kongressen?

Dagsordenen tæller 25 punkter, og kongressen skal blandt andet behandle hovedbestyrelsens beretning om den seneste kongresperiode og tage stilling til CS økonomi og budget for perioden 2027-2030.

Et af de centrale punkter er arbejdsprogrammet for den kommende kongresperiode. Her sætter kongressen retningen for, hvilke områder CS skal prioritere og arbejde med de næste fire år.

Derudover skal kongressen vælge den politiske ledelse og hovedbestyrelse. Der skal vælges formand og næstformand samt hovedbestyrelsesmedlemmer fra Flyvevåbnet, Hæren, Søværnet, Den civile gruppe og Beredskabsstyrelsen.

Kongressen skal også behandle eventuelle indkomne forslag og tage stilling til retningslinjerne for regulering af kontingentet i den kommende kongresperiode.

Et formandsskifte efter 20 år

Årets kongres markerer samtidig afslutningen på en lang periode i CS historie. Efter 20 år som formand går Jesper Korsgaard Hansen på pension, og kongressen skal derfor vælge en ny formand.

Beslutninger for de næste fire år

Når kongressen slutter søndag den 1. november, har de 118 delegerede lagt de overordnede rammer for CS arbejde frem mod næste kongres. De beslutninger, der bliver truffet i Nyborg, er dermed med til at sætte retningen for, hvad CS skal arbejde for på medlemmernes vegne de kommende fire år.

Posted on by Stine Lintrup

OK26 landede i foråret, men medarbejdere efterlyser stadig en orientering om, hvad den nye overenskomst betyder for deres løn og arbejdsvilkår. Seniorsergent og afdelingsformand Anders fra Skive har anmodet PKOM om at komme ud og forklare aftalen.

  • Derfor er det vigtigt: OK26 betyder ændringer i blandt andet løn og ansættelsesvilkår for militært ansatte.

  • Det sker der nu: I Skive har afdelingsformand Anders anmodet PKOM om at orientere medarbejderne om den nye overenskomst.

  • Det betyder det for dig: CS mener, at det er arbejdsgivers opgave at fortælle medarbejderne, hvilke vilkår de er ansat under.

Den nye overenskomst landede i foråret 2026. Men flere måneder senere savner medarbejdere stadig en orientering fra arbejdsgiver om, hvad OK26 konkret betyder for dem.

Det oplever seniorsergent og afdelingsformand Anders fra Skive Kaserne. Han får mange spørgsmål fra medarbejdere, der forsøger at finde hoved og hale i den nye overenskomst.

Placeholder Image 1
Seniorsergent og afdelingsformand Anders. Privatfoto.

– Medarbejderne spørger helt grundlæggende: Hvad betyder OK26 for mig? Hvad skal jeg have i løn? Hvad betyder fritvalgslønkontoen? Hvordan er reglerne for barns tredje sygedag? Og hvordan er de nye barselsregler? De har brug for at få at vide, hvilke vilkår de arbejder under, siger Anders.

CS sagde nej til OK26-aftalen på det militære område. Derfor mener Anders, at det må være PKOM, der forklarer medarbejderne den aftale, som nu gælder.

– Når arbejdsgiver indgår en overenskomst, må arbejdsgiver også kunne fortælle medarbejderne, hvad den betyder, og hvorfor den ser ud, som den gør, siger Anders.

Har anmodet PKOM om at komme til Skive

Anders har derfor henvendt sig til PKOM og anmodet om en orientering om OK26 for medarbejderne i Skive. Men indtil videre er det ikke lykkedes at få PKOM til at komme ud og holde den efterspurgte orientering. Og det frustrerer Anders, fordi spørgsmålene fortsætter med at lande hos ham.

– Medarbejderne kommer til os, fordi de mangler svar. Men der er spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. Når arbejdsgiver har valgt en bestemt lønstruktur, må arbejdsgiver også kunne forklare, hvorfor den ser sådan ud, siger han.

Lønnen fylder mest

Særligt lønnen giver anledning til spørgsmål.

CS sagde blandt andet nej til OK26 på det militære område, fordi den nye lønstruktur skaber en skævhed mellem ansvar, kompetencer og løn. Den skævhed fylder også blandt medarbejderne i Skive, fortæller Anders.

– Det, folk har allersværest ved at forstå, er, hvordan man er kommet frem til, at en korporal kan få en højere overenskomstfastsat løn end en seniorsergent, der har mere uddannelse og et større ansvar. Det opleves ikke som en naturlig sammenhæng mellem ansvar og løn, siger han og fortsætter:

– Det svar kan jeg ikke give dem. Det må arbejdsgiver kunne forklare. Hvis PKOM mener, at det her er en god aftale, så må de også stille sig op foran medarbejderne og forklare, hvordan man er kommet frem til den, siger Anders.

Mere end et spørgsmål om løn

Selv om lønnen fylder mest, er det ikke det eneste, medarbejderne efterlyser svar på. OK26 indeholder også andre ændringer i medarbejdernes vilkår. Anders får blandt andet spørgsmål om fritvalgslønkonto, barsel og barns tredje sygedag. Derfor efterlyser han en samlet og medarbejderrettet orientering, hvor udgangspunktet ganske enkelt er: Her er jeres nye overenskomst. Det her betyder den for jer.

– Lige nu oplever medarbejderne, at de får nye vilkår trukket ned over hovedet, uden at nogen tager ansvar for at forklare dem. De bliver sendt rundt efter svar. Det er ikke rimeligt, siger Anders.

CS: Arbejdsgiver må tage ansvaret

Den manglende orientering er ikke kun en problemstilling i Skive. CS oplever generelt en frustration over, at medarbejdere mangler information om, hvad OK26 betyder for dem. CS formand Jesper Korsgaard Hansen mener derfor, at PKOM bør tage ansvaret for at orientere medarbejderne.

Placeholder Image 1
CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Fotograf: Nicolai Mørk

 

– CS sagde nej til OK26 på det militære område. Når en aftale bliver skrevet under af de centrale partere, og der derfor ligger en aftale, så må arbejdsgiver også forklare medarbejderne, hvilke vilkår de fremover skal arbejde under, siger Jesper Korsgaard Hansen.

For CS handler det ikke om, at medlemmerne ikke skal kunne gå til deres fagforening med spørgsmål. Men der er forskel på at rådgive medlemmer om deres rettigheder og på at stå for den grundlæggende orientering om en overenskomst, som CS har sagt nej til.

– Det er CS klare opfattelse, at arbejdsgiver både har et ansvar og en forpligtigelse til at sørger for, at chefer og medarbejdere er orienteret om aftalen, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Posted on by Stine Lintrup

I april blev 9 procent af Hærens sergentstillinger varetaget af konstabler og korporaler. Det er et tegn på et større problem med at have nok uddannede sergenter, mener CS-formand Jesper Korsgaard Hansen. Samtidig kan Forsvarets lønstruktur gøre det mindre attraktivt at tage skridtet videre og uddanne sig til sergent.

Hæren mangler uddannede sergenter. I slutningen af april 2026 blev 9 procent af Hærens sergentstillinger varetaget af konstabler og korporaler.

Det viser tal fra Forsvarets Personelkommando, som OLFI har fået aktindsigt i. Ifølge OLFI er der omtrent lige mange konstabler og korporaler blandt dem, der varetager sergentstillinger.

For CS-formand Jesper Korsgaard Hansen er tallene bekymrende.

– Det forringer opgaveløsningen, når man sætter personel til at varetage funktioner, de ikke er uddannet til. Det er ikke en kritik af den enkelte konstabel eller korporal, som træder til og løfter opgaven. Problemet er, at Forsvaret er nødt til at bruge dem i stillinger, som kræver nogle andre kompetencer og en anden uddannelse.

En sergent er uddannet til at lede

At en konstabel eller korporal kan have stor erfaring, er ikke det samme som at have gennemført en sergentuddannelse.

En sergent er blandt andet uddannet til at lede og føre andre soldater og til at stå med et ansvar, som følger med sergentfunktionen.

– Konstabler og korporaler er ikke klædt på til hele ledelses- og føringsdelen. Som sergent lærer man at føre en gruppe i krig. Man lærer at lede og at bruge sine styrker og svagheder. Hele den del har en konstabel ikke lært, siger Jesper Korsgaard Hansen til OLFI.

Det betyder ikke, at en erfaren konstabel eller korporal ikke kan løse mange af de opgaver, der følger med en sergentstilling. Tværtimod kan de medarbejdere, der bliver sat til at fungere som sergenter, have mange års erfaring og et højt fagligt niveau.

Problemet opstår, når det bliver nødvendigt at bruge dem som erstatning for uddannede sergenter.

– Problemet bliver særligt tydeligt, når der skal løses risikofyldte opgaver. Her er uddannelse, ledelse og det ansvar, der følger med sergentfunktionen, helt afgørende. Man kan have masser af erfaring som konstabel eller korporal, men det kan ikke i alle situationer erstatte den uddannelse, man får som sergent.

Forsvaret skal kunne holde på de erfarne

Tallene peger samtidig ind i en større udfordring for Forsvaret: At fastholde medarbejdere med erfaring og få flere til at vælge en længere karriere i uniform.

Forsvarets egen lønanalyse fra 2025 viser, at 15 procent af konstablerne og korporalerne i Hæren forlod deres ansættelse på et år. Blandt sergenterne var personaleomsætningen 9,2 procent.

For Forsvaret er det særligt udfordrende at miste erfarent personel, fordi mange af de kompetencer, der er brug for, skal opbygges internt gennem uddannelse og erfaring.

Samtidig har CS gennem længere tid peget på, at lønstrukturen ikke i tilstrækkelig grad belønner uddannelse, erfaring og ansvar.

Forsvarets egen lønanalyse viser blandt andet, at en korporal i gennemsnit kan tjene mere end en sergent. For nogle kan det derfor være svært at se den økonomiske gevinst ved at videreuddanne sig og påtage sig et større ansvar.

Det er et problem, hvis Forsvaret både har brug for flere sergenter og samtidig skal gøre det attraktivt for konstabler og korporaler at tage næste skridt i karrieren, mener CS.

– Set i lyset af OK26 må arbejdsgiver kunne forklare, hvordan man vil få flere konstabler og korporaler til at vælge sergentvejen. Med den nye lønstruktur har man gjort det mindre attraktivt for nogle at tage mere uddannelse og ansvar. Samtidig bruger Forsvaret mange ressourcer på at rekruttere blandt de værnepligtige. Det må ikke ske på bekostning af dem, der allerede er i systemet. Det er vigtigt, at man fortsat kan se en attraktiv karrierevej fra konstabel til korporal og videre til sergent. Både for den enkelte og for Forsvaret.

For CS handler fastholdelse derfor ikke kun om at få flere mennesker ind i Forsvaret. Det handler også om at skabe vilkår, der får de medarbejdere, Forsvaret allerede har uddannet, til at blive – og som gør det attraktivt at uddanne sig videre og tage et større ansvar.

Posted on by Stine Lintrup

I går mødtes forsvarsminister Jeppe Bruus med en række veteranorganisationer for at drøfte en lovændring, der skal gøre det lettere for veteraner med PTSD at få erstatning. CS deltog ved advokat Mette Lind Hansen. Har du tidligere fået afvist din sag, kan lovændringen også få betydning for dig.

  • Derfor er det vigtigt: Veteraner med PTSD har kunnet få afvist deres arbejdsskadesag, hvis de ikke i tilstrækkelig grad kunne sandsynliggøre sammenhængen mellem sygdommen og udsendelsen.

  • Det sker der nu: En lovændring betyder, at udgangspunktet bliver, at veteranens PTSD skyldes udsendelsen – veteranen skal altså ikke længere selv sandsynliggøre sammenhængen. Lovændringen træder efter planen i kraft 1. januar 2027.

  • Det betyder det for dig: Har du tidligere fået afvist en sag om PTSD efter en udsendelse – eller har du en sag i gang – kan lovændringen få betydning for dig. Kontakt CS, hvis du er i tvivl.

Bevisbyrden vendes om

Det har været længe undervejs, men nu er lovforslaget, der skal gøre det lettere for veteraner med PTSD at få anerkendt deres sygdom som en arbejdsskade, endelig fremsat. Lovændringen skal efter planen træde i kraft 1. januar 2027.

Et nyt lovforslag indfører den såkaldte formodningsregel i veteransager om PTSD. Hidtil har veteranen selv skullet sandsynliggøre, at der er sammenhæng mellem oplevelser under en udsendelse og den efterfølgende PTSD-diagnose. Det kan være særdeles vanskeligt, ikke mindst fordi symptomerne i nogle tilfælde først viser sig flere år efter udsendelsen.

Med lovændringen bliver udgangspunktet vendt om: Myndighederne skal som udgangspunkt formode, at der er sammenhæng mellem udsendelsen og PTSD-diagnosen. Kun hvis særligt tungtvejende grunde taler imod, kan denne formodning tilsidesættes.

Placeholder Image 1
CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Fotograf: Nicolai Mørk

CS-formand Jesper Korsgaard Hansen glæder sig over ændringen:

– Det har været længe undervejs, så det er rigtig positivt, at vi nu endelig har en lovændring på vej. Mennesker, der har været udsendt på Danmarks vegne og efterfølgende er blevet syge, skal ikke bruge år på at kæmpe for at bevise en sammenhæng, som kan være meget vanskelig at dokumentere. Med formodningsreglen får veteranerne et langt mere rimeligt udgangspunkt for at få deres sag behandlet.

CS kan hjælpe med din sag

Placeholder Image 1
CS advokat Mette Lind Hansen. Fotograf: Julie Walton.

– Det interessante for vores medlemmer er selvfølgelig, hvad der nu skal ske med
deres konkrete sag. Når loven træder i kraft, vil vi kunne hjælpe med at
vurdere, om en tidligere afvist sag kan genoptages, og hvordan medlemmet skal
gå videre. Derfor vil jeg meget gerne høre fra medlemmer, der tidligere har
fået afslag på at få anerkendt PTSD efter en udsendelse, siger Mette
Lind Hansen.

CS kan blandt andet hjælpe med at gennemgå en tidligere afgørelse, vurdere om sagen falder inden for de nye regler og rådgive om den videre proces.

– Man skal ikke selv sidde og forsøge at gennemskue, om ens gamle sag er omfattet. Har du fået afvist en PTSD-sag, så kontakt os. Så ser vi på den konkrete afgørelse og vurderer, hvilke muligheder du har, siger Mette Lind Hansen.

Har du eller har du haft en sag om PTSD efter en udsendelse? Kontakt CS advokat Mette Lind Hansen på cs@cs.dk, hvis du vil have vurderet, om de nye regler kan få betydning for din sag

 

Posted on by Stine Lintrup

Inspektionsskibet Hvidbjørnen skulle have patruljeret ved Grønland, men mangel på kvalificeret personel har betydet, at missionen er blevet aflyst. Det er konsekvensen af et fastholdelsesproblem, som Forsvaret har kæmpet med længe, mener fællestillidsrepræsentant og CS-medlem Niels. Skal problemet løses, kræver det bedre løn og arbejdsvilkår.

Inspektionsskibet Hvidbjørnen skulle efter planen have været på vej mod Grønland. I stedet ligger skibet i Danmark, for Søværnet har ikke kunnet skaffe medarbejdere nok til at bemande skibet og har derfor måttet aflyse den planlagte mission.

For fællestillidsrepræsentant og CS-medlem Niels kommer situationen ikke ud af det blå. Forsvaret har gennem længere tid haft problemer med at fastholde erfarne medarbejdere, og nu bliver konsekvenserne meget konkrete.

– Når vi ikke kan fastholde de medarbejdere, vi har brug for, ender vi på et tidspunkt i en situation som den her, hvor vi ikke kan løse de opgaver, vi skal. Det er alvorligt, siger Niels.

Lønnen går igen, når medarbejderne stopper

Som fællestillidsrepræsentant taler Niels med medarbejdere, der vælger at forlade Forsvaret. Når han spørger dem hvorfor, er der særligt én forklaring, der går igen: Lønnen. Samtidig kan et civilt job betyde et arbejdsliv uden de lange perioder væk fra venner og familie, som følger med et job i Søværnet.

Niels vurderer, at nogle medarbejdere kan få omkring 10.000 kroner mere om måneden ved at skifte Forsvaret ud med et civilt job.

– Hvis du kan få 10.000 kroner mere om måneden og samtidig være hjemme til aftensmad hver dag, så er det svært for os at konkurrere med, siger Niels.

Derfor mener Niels, at politikerne er nødt til at se på både løn og arbejdsvilkår, hvis Forsvaret skal blive bedre til at fastholde medarbejderne.

– Politikerne bliver nødt til at komme til lommerne, siger han.

Værnepligtige kan ikke erstatte erfarent personel

Den længere værnepligt betyder flere værnepligtige, som samtidig skal være længere tid i Forsvaret. Det kan hjælpe på bemandingen, men de værnepligtige kan ikke erstatte erfarne medarbejdere, understreger Niels.

– Hvis det handler om at have flere hænder om bord, kan de værnepligtige være en del af løsningen. Men når vi skal ud og løse reelle opgaver, kan de ikke erstatte det erfarne personel.

Et inspektionsskib skal blandt andet kunne gennemføre fiskeriinspektion og søredning og sende en helikopter afsted på SAR-opgaver – også om natten og under vanskelige vejrforhold. Det er opgaver, der kræver erfarent og uddannet personel, som værnepligtige ikke kan erstatte.

Materiel kræver mennesker

Samtidig med at Forsvaret mangler medarbejdere, bliver der brugt milliarder på oprustning. Det er nødvendigt med nyt materiel, understreger Niels, men investeringerne kan ikke stå alene.

Vi bruger milliarder på materiel. Køb, køb, køb. Men så længe vi mangler folk, er det ligegyldigt. Personellet er det allervigtigste, for nogen skal kunne betjene alt det materiel, vi bruger milliarder på.

For Niels viser den aflyste mission derfor, hvorfor investeringer i Forsvaret også skal handle om mennesker.

– For befolkningen viser det slagkraft og styrke, når vi køber nyt materiel. Men hvad nytter det, hvis det bare bliver kørt ind i en garage, fordi der ikke er medarbejdere til at betjene det?

Posted on by Stine Lintrup

I forbindelse med OK26 blev der på det militære område afsat 275 millioner kroner til lønstigninger. Men ikke alle pengene er endnu ikke kommet til udbetaling. Det har afstedkommet, at CS har fået en del henvendelser fra jer.

Vores helt klare holdning er, at Personelkommandoen (PKOM) burde have orienteret alle Forsvaret ansatte omkring de forhold, der pt. gør sig gældende for udmøntning af den sidste del af OK26. I forhold til det antal henvendelse vi har fået, er det desværre ikke tilfældet. Derfor har CS været i kontakt med PKOM, så vi kan give jer nogle svar.

I forbindelse med OK26 blev der indgået aftale om en forhøjelse af militærtillægget, en ændret basislønstruktur for konstabelgruppen beregnet ud fra anciennitet, forhøjelse af basislønnen for korporaler, sergenter og oversergenter samt en omlægning af uddannelsestillægget (GSU) og de stillingsbestemte tillæg til ét befalingsmandstillæg.

Det er denne del af OK26, der endnu ikke er udmøntet til alle. Alt afhængig af PKAT har nogle fået de aftalte stigninger. Andre har ikke. Det er naturligvis ikke godt nok, hvad CS allerede har gjort PKOM opmærksom på, samtidig med, at vi har bedt PKOM at få det bragt i orden hurtigst muligt og få udmøntet pengene til jer.

Det, vi ved, er, at forhøjelsen af militærtillægget, stigningerne til nogle i befalingsmandsgruppen, samt omlægningen til et befalingsmandstillæg er kommet til udbetaling. Ligeledes er der udmøntet lønstigninger til konstabelgruppen ansat før 1. april 2015 (PKAT 0208, 0220, 0276).

Der mangler altså det sidste vedrørende udmøntning af lønstigninger til konstabelgruppen ansat efter 1. april 2015 (PKAT 0268), heriblandt de anciennitetsberegninger, der ligger ud over de 2 – 4 år. Her skal der en individuel beregning til, hvad der åbenbart tager lidt længere tid, da det er den enkeltes anciennitet, der beregnes ud fra. CS har dog en forventning om at det vil blive gjort med den næste lønudbetaling.

Ønsker I yderligere oplysninger, skal I kontakte jeres chef, der vil kunne uddybe det yderligere for jer, og hvis chefen ikke kan, det må vedkommende tage fat i administrationselementet, HR-parterne eller PKOM.

CS følger naturligvis sagen. Så snart der er nyt om udbetalingen, forventer vi, at informationen bliver opdateret på HR-portalen. Vi skal selvfølgelig også informere jer, så snart vi ved mere.

CS har også udsendt CS INFO nr. 06-2026 til afdelingsformænd og tillidsrepræsentanter med information om dette.

Posted on by Stine Lintrup

Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed i Frederikshavn har siden februar uddannet et prøvehold med 11 måneders værnepligtige. Erfaringerne er positive, men den længere værnepligt stiller også større krav til både planlægning, faciliteter og det faste personel.

Placeholder Image 1
Seniorsergent og tillidsrepræsentant Lars Ulrik. Privatbillede.

Mens mange af Forsvarets tjenestesteder først tog imod de nye 11 måneders værnepligtige den 3. august i år, har Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed i Frederikshavn allerede gjort sig de første erfaringer. Og ifølge seniorsergent Lars Ulrik er medarbejderne klar.

– Vi glæder os til at komme i gang. Vi har talt om den nye værnepligt i mange år. Men spørgsmålet er også, hvornår man egentlig er klar, siger han.

For selv om uddannelsen er planlagt, er der fortsat udfordringer med blandt andet faciliteter, materiel og kapacitet.

Mange små ting bliver til en stor opgave

Den længere værnepligt betyder flere værnepligtige og flere aktiviteter. Det lægger et ekstra pres på både undervisningsfaciliteter, skydebaner og støttefunktioner.

– Skydebanerne bliver brugt stort set hver dag. Her i opstarten bliver dele af undervisning nødt til at ligge i weekenderne, hvis det hele skal hænge sammen. Samtidig skal infirmeriet, depotet og en række andre funktioner kunne håndtere langt flere værnepligtige, end de har været vant til.

Han peger samtidig på, at mange små opgaver tilsammen fylder mere, end man umiddelbart skulle tro.

– Der kommer hele tiden nye krav og initiativer, som skal indarbejdes. Hver enkelt ting virker måske ikke stor, men samlet set øger de belastningen.

Belastningen rammer medarbejderne

Den øgede aktivitet betyder også, at det faste personel bliver presset.

– Vi kan allerede se, at noget undervisning er lig med merarbejde. Det betyder, at medarbejderne også skal arbejde på ydertidspunkter. Det er et skråplan, og det bekymrer mig.

Derfor bliver det vigtigt løbende at holde øje med arbejdsmiljøet, mener han.

– Vi skal lytte til medarbejderne og evaluere undervejs. Hvis merarbejdet tager overhånd, skal vi turde justere.

Del erfaringerne

Lars Ulrik opfordrer andre tjenestesteder til at bruge hinanden og lære af de erfaringer, der allerede er gjort med den længere værnepligt.

– Vi har efterhånden gjort os mange gode erfaringer, og dem deler vi meget gerne med andre tjenestesteder. Brug de lokale netværk, få lagt en plan og vær samtidig forberedt på, at planen kommer til at ændre sig. Vi kommer til at lære undervejs.

Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed har blandt andet samarbejdet med Frederikshavn Kommune om boliger til de mange nye sergenter, der er kommet til byen for at uddanne de værnepligtige.

Godt fra land – men ikke alt er på plads

Trods udfordringerne er Lars Ulriks oplevelse, at den nye værnepligt er kommet godt fra start i Frederikshavn.

– Jeg synes, vi er kommet godt fra land. De unge mennesker virker motiverede og engagerede, og medarbejderne lægger rigtig mange arbejdstimer i den her svære opstartsfase for at sikre, at de værnepligtige får en god oplevelse. Der bliver leveret professionel uddannelse på et højt fagligt niveau.

Der er dog fortsat forhold, som giver ændringer i planlægningen. Det gælder blandt andet rammer og aftaler med eksterne aktører og myndigheder, som Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed ikke selv har indflydelse på.

Lars Ulrik forventer, at flere af de udfordringer vil være løst, når næste hold værnepligtige møder ind senere på året.

– Min klare forventning er, at de sidste rammer og aftaler løbende falder på plads, så både de værnepligtige og medarbejderne får en endnu bedre oplevelse med den 11 måneders værnepligt næste gang.

Tror på gevinsten

Selv om opstarten kræver mange ressourcer, tror Lars Ulrik på, at den længere værnepligt bliver en gevinst for Forsvaret.

Hvor de værnepligtige tidligere afsluttede deres tjeneste efter den fire måneders basisuddannelse, får de nu også en funktionsuddannelse og erfaring med den stilling, de efterfølgende skal varetage.

– De bliver langt bedre rustet end tidligere. Jeg håber, at mange vælger at blive i Forsvaret bagefter. Om den nye værnepligt alene løser Forsvarets udfordringer med rekruttering og bemanding, tvivler jeg på. Men vi får nogle dygtigere værnepligtige, som er langt bedre forberedt på at løse opgaverne.

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Man-tor: 9:00-15:00
Fre: 9:30-14:00

Mail: cs@cs.dk


Find os

Gammel Kongevej 60, 12. sal
1850 Frederiksberg C


Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Man-tor: 9:30-11:30 & 12:30-15:00
Fre: 9:30-11:30 & 12:30-14:00

Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefon: 36 90 89 00
Email: cs@cs.dk

Telefontid

Man-tor: kl. 09 – 15
Fre: 09:30 – 14

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Man-tor: 9:00-15:00
Fre: 9:30-14:00

Mail: cs@cs.dk

Find os

Gammel Kongevej 60, 12. sal
1850 Frederiksberg C

Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Man-tor: 9:30-11:30 & 12:30-15:00
Fre: 9:30-11:30 & 12:30-14:00

Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke