Forfatter: Stine Lintrup

Posted on by Stine Lintrup

Se listen med de opgaver, som medarbejderne i sekretariatet glæder sig til at komme i gang med efter sommerferien.

Placeholder Image 1
Medlemskonsulent Elvis Fuglsagn.

Elvis Fuglsagn, medlemskonsulent

  • Jeg glæder mig til at arbejde med vores nye tillidsrepræsentanter, når jeg skal møde dem på vores TR-kurser og forhandlerkursus til efteråret.
Placeholder Image 1
Medarbejder i Medlemsservice, Pernille Høegh.

Pernille Høegh, medlemsservice

  • Til efteråret skal jeg opleve min første kongres, og det glæder jeg mig meget til.
Placeholder Image 1
Medlemskonsulent Kristian Thorbye.

Kristian Thorbye, medlemskonsulent

  • Jeg startede i CS i januar. I løbet af efteråret ser jeg frem til at få noget mere erfaring og opbygge flere rutiner, så jeg i endnu højere grad kan hjælpe medlemmerne.
Placeholder Image 1
Medlemskonsulent Ronni Fornitz.

Ronni Fornitz, medlemskonsulent

  • Jeg glæder mig til at lære vores tillidsrepræsentanter endnu bedre at kende og styrke relationerne til tjenestestederne rundt om i landet.
Placeholder Image 1
Controller Anja Skovly Brix

Anja Skovly Brix, controller

  • Jeg ser frem til, at vi får implementeret et nyt it-system i bogholderiet, som kan optimere vores arbejdsgange.
Posted on by Stine Lintrup

Mere end en million ukrainere er allerede veteraner, og tallet vokser hver eneste dag. CS’ næstformand, Ronni Pedersen, har besøgt den ukrainske by Mykolaiv tæt på fronten for at se, hvordan et samfund forbereder sig på at tage imod millioner af tidligere soldater.

Hver morgen klokken ni stopper trafikken, biler holder stille, fodgængere står tavse, og gademusikanter lægger instrumenterne fra sig. I et minut mindes borgerne de ukrainere, der er faldet i krigen. Og det er et af de øjeblikke, der har gjort størst indtryk på CS næstformand, Ronni, som netop er vendt hjem efter et besøg i Ukraine.

Placeholder Image 1
CS næstformand Ronni Pedersen. Fotograf: Nicolai Mørk.

 – Krigen er til stede overalt, og luftalarmen lyder fem til ti gange i døgnet. Men de lokale reagerer næsten ikke. De fortsætter med en hverdag, som var de ikke i en krigszone, hvor de går på arbejde, besøger caféer og handler ind, fortæller han.

Ronni besøgte Mykolaiv, der ligger omkring 30 kilometer fra fronten, som en del af et projekt støttet af Danish Trade Union Development Agency. Formålet var at blive klogere på den udfordring, som vokser for hver dag, krigen varer: Hvordan får man millioner af veteraner tilbage til et normalt liv?

En million veteraner – og mange flere på vej

Ifølge de ukrainske myndigheder er der allerede omkring en million veteraner i landet. Og tallet forventes at vokse, efterhånden som krigen fortsætter.

– Det er svært overhovedet at forestille sig størrelsesordenen. Nogle vurderer, at Ukraine på sigt kan stå med op mod fem millioner veteraner. Det er en samfundsopgave af historiske dimensioner, siger Ronni.

Mange veteraner vil kunne vende tilbage til arbejde og hverdagsliv uden større problemer. Men andre kommer hjem med fysiske eller psykiske skader, som kan påvirke resten af deres liv.

Verdensklasse i proteser

Krigen har tvunget Ukraine til hurtigt at opbygge ekspertise inden for behandling og rehabilitering af soldater med alvorlige skader. På et hospital besøgte Ronni en afdeling, der specialfremstiller proteser til veteraner. Her hjælper læger, fysioterapeuter og specialister veteranerne tilbage til et normalt liv.

– På en tragisk baggrund er Ukraine blevet utrolig dygtige. De fremstiller selv avancerede proteser og har opbygget stor viden om rehabilitering. Veteranerne træner blandt andet i at bevæge sig på forskellige underlag som grus, sten og ujævnt terræn, fortæller han.

Atlas kæmper en ny kamp

Under besøget mødte Ronni veteranen Atlas, der tidligere har gjort tjeneste i de ukrainske specialstyrker og deltog i forsvaret af Mykolaiv. Men selvom krigen for Atlas er rykket længere væk fra frontlinjen, er problemerne ikke forsvundet. Mens han var udsendt, var det ikke teknisk muligt at afdrage på et privat lån. Undervejs blev lånet solgt videre til et andet selskab, og gælden voksede yderligere. Da Atlas vendte hjem, stod han med en gæld, der var mange gange større end den, han oprindeligt havde optaget.

– Da han kom hjem, var gælden vokset til mange gange det oprindelige beløb. Samtidig var hans indkomst faldet markant, fordi han ikke længere fik den løn, han havde som aktiv soldat, fortæller Ronni.

Mødet gjorde indtryk.

– Når man talte om personlige ting, kunne man mærke, hvor hårdt krigen havde ramt ham. Jeg tror slet ikke, vi forstår, hvor forfærdelig krigen er for de mennesker, der står midt i den.

Veteran må ikke blive en identitet

På turen mødte Ronni også repræsentanter fra den ukrainske Defence Union, som organiserer veteraner. Selvom organisationen kalder sig en fagforening, minder den mere om en interesseorganisation, der hjælper veteraner gennem lokale initiativer og frivilligt arbejde. En af de vigtigste pointer fra besøget var, at veteraner ikke må fastholdes i rollen som veteran.

– Hvis mennesker skal tilbage til et normalt liv, skal de også have mulighed for at blive set som andet end veteraner. De skal være kolleger, naboer, forældre og borgere. Veteran må ikke blive hele ens identitet, siger Ronni.

Den største udfordring er usynlig

Ifølge Ronni er de fysiske skader kun en del af udfordringen. En endnu større bekymring handler om de psykiske konsekvenser af krigen.

– Ukraine er blevet rigtig dygtige til at hjælpe mennesker med fysiske skader. Den store opgave bliver at hjælpe de mange veteraner, der bærer rundt på usynlige ar, siger Ronni.

Ronni peger på, at millioner af mennesker har levet med krig i årevis, og at konsekvenserne kan komme til at præge det ukrainske samfund i årtier efter, at kampene er slut.

– Hvis en stor del af befolkningen kæmper med PTSD, traumer og psykiske belastninger, så får det betydning for hele samfundet. Det er en opgave, Ukraine ikke kan løfte alene. Der bliver brug for hjælp og erfaringer fra resten af Europa.

 

Placeholder Image 1
Mindevæg for de faldne i Mykolaiv. Privatfoto.
Posted on by Stine Lintrup

For et år siden pakkede wingchefsergent Thomas og hans familie livet ned i flyttekasserne og flyttede fra Midtjylland til Sjælland, da Thomas blev en del af opbygningen af det jordbaserede luftforsvar. Dengang fyldte bekymringerne. I dag er familien faldet til, og Thomas deler sine erfaringer med andre, der står over for samme beslutning.

Placeholder Image 1
Foto: Pritvatbillede.

 

Det var især børnene, der fyldte i Thomas’ tanker, da familien flyttede.

Datteren og sønnen kom fra en skole med ét spor til en skole med fem. Nye klassekammerater, nye lærere og nye omgivelser ventede.

– I starten var de trætte, når de kom hjem. Der var bare så mange nye indtryk og ting at forholde sig til.

Som far var Thomas bekymret. Ville børnene føle sig ensomme? Ville de finde deres plads i de nye omgivelser? Familien havde mange snakke om, hvordan de havde det.

"Far, der er ligesom mere flavor herovre"

I dag er bekymringerne gjort til skamme. Svaret kom en dag fra datteren.

– Far, der er ligesom mere flavor herovre.

Thomas griner.

– Min datter har fundet ud af, at den lille by Frederiks måske var lidt for lille.

Flytningen havde også en pris

Selvom familien i dag trives på Sjælland, var flytningen ikke uden omkostninger.

I Midtjylland boede familien i et hus på 133 kvadratmeter med have. På Sjælland bor de nu i en lejlighed på 100 kvadratmeter på femte sal.

Og drømmen om at købe hus igen måtte foreløbig lægges på hylden.

– For det, vi kunne få for vores hus i Frederiks, får man altså ikke ret meget mursten for på Sjælland.

Flytningen betød derfor, at familien gik fra ejerbolig til lejebolig.

– Det var nok en af de ting, vi skulle vænne os mest til. Men i dag har vi faktisk fundet ud af, at vi nyder det. Der er ikke noget græs, der skal slås, og ingen hæk, der skal klippes.

Thomas oplevede også, at flytteordningen i Forsvaret fungerede, men at processen krævede tålmodighed.

– Forsvaret har levet op til alt det, vi havde krav på. Men man skal være forberedt på, at nogle ting tager tid, og at man selv lægger penge ud undervejs.

Familien har overhalet Thomas

Mens Thomas bruger det meste af sin tid på arbejdet med at etablere det nye jordbaserede luftforsvar, er familien for længst kommet på plads – også med deres sociale liv.

– Familien har faktisk overhalet mig indenom. De har fået venner og er begyndt til forskellige fritidsaktiviteter. Deres sociale liv er længere fremme end mit, fordi jeg bruger så meget tid på at arbejde.

Også hans kone er faldet godt til. Som sygeplejerske har hun haft mulighed for at prøve forskellige arbejdspladser af og finde ud af, hvad der passede bedst til familiens nye hverdag. Undervejs har familien også lært, at Sjælland ikke helt fungerer, som de forestillede sig hjemme i Jylland.

– Når man er jyde, tænker man, at når man kører over Storebælt, så er man i København. Men det er så gået op for os, at det er man ikke.

– I Jylland er 100 kilometer ingenting. På Sjælland er det nærmest en dagstur. Ikke mindst på grund af trafikken.

Og børnene er begyndt at tage mere af Sjælland til sig.

– Jeg kan også høre det på sproget. Dialekten er blevet lidt mere sjællandsk, og de bruger nogle andre ord. Men der er stadig ting, de ikke slipper. De siger stadig ”egok”.

Når Forsvaret kalder

Selvom flytningen har været en stor omvæltning, er Thomas ikke i tvivl. Hvis Forsvaret en dag beder ham om at flytte igen, vil svaret være det samme.

– Ja. Det vil jeg.

For ham handler beslutningen om noget mere grundlæggende end geografi.

– Det rammer noget helt centralt i min soldateridentitet. Når Forsvaret har brug for mig, så er jeg klar.

Samtidig har opgaven i Skalstrup vist sig at være præcis så spændende, som han havde håbet.

– Selvom jeg har været i Forsvaret siden 1994, sidder jeg stadig med ting, jeg aldrig har prøvet før. Jeg bliver udfordret hver eneste dag, og det synes jeg er fantastisk.

Etableringen af det jordbaserede luftforsvar er stadig kun i begyndelsen.

Derfor regner Thomas heller ikke med at flytte foreløbig. Om familien en dag vender tilbage til Jylland, ved han ikke. Men én ting er han sikker på:

– Det er jo ikke børnene, der har valgt at flytte. Derfor bliver jeg så stolt over den måde, de har navigeret i det på.

Thomas' råd til andre, der skal flytte efter jobbet

  • Vær tålmodig
    Det tager tid at falde til et nyt sted. Både for dig selv og for resten af familien. Giv det tid, selv hvis det føles svært i starten.

  • Stol på systemet
    Forsvaret har regler og ordninger, der skal hjælpe ved en flytning. Sagsbehandlingen kan tage tid, men Thomas' oplevelse er, at Forsvaret har levet op til det, familien havde krav på.

  • Engagér dig i lokalområdet
    Flytningen handler om mere end et nyt tjenestested. Brug de lokale butikker, restauranter og fritidstilbud. Jo mere du bruger lokalområdet, desto hurtigere bliver det en del af dit nye liv.

  • Husk, at familien også skal have plads til at lande
    – Når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg ofte flad. Men min familie er ude og opleve ting, møde mennesker og bruge de muligheder, der er her. Det har været vigtigt for, at vi er faldet godt til, siger Thomas.

Hvad er reglerne. Og hvad har du krav på?

  • Er du ansat i Forsvaret, betyder det, at du kan blive bedt om at skifte tjenestested. 

  • Hvis du skal skifte tjenestested, har du ret til:

    • To fridage i forbindelse med flytningen
    • At få dækket dine flytteudgifter
    • At få dækket dine udgifter til nødvendige installationer
    • Du kan læse alt om dine muligheder i FPTBST 564-17 'Bestemmelse om udgifter til forflyttelse mv.' som du også finder kan læse om på FIIN. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte dit administrative fællesskab.
Posted on by Stine Lintrup

OK26 gælder i tre år, fra den 1. april 2026 til den 31. marts 2029. I løbet af de tre år stiger din løn fire gange.

Det skal du vide om tallene

I skemaet kan du se de forventede generelle lønstigninger i OK26-perioden. Tallene bygger på CFU-forliget og inkluderer skøn for reguleringsordning samt teknisk korrektion. Det betyder, at tallene kan ændre sig.

Hvad er skøn for reguleringsordning?
Det er en forventet justering, der skal sikre, at offentlige lønninger følger udviklingen på det private arbejdsmarked. Skønnet for reguleringsordningen er allerede regnet med i den samlede lønstigning under “I alt”.

Hvornår får du din lønstigning?

Flere af jer har henvendt sig og spurgt, hvornår de aftalte lønstigninger fra OK26 bliver udbetalt.

Derfor har vi spurgt PKOM om status på implementeringen af OK26. Her kan du læse deres svar.

Svar fra PKOM: OK26-implementering

Det samlede overenskomstresultat fra OK26 er godkendt den 6. maj 2026, og implementeringsprocessen er nu gået i gang.

Den centralt aftalte lønregulering er implementeret og indgår i maj måneds lønkørsel. Lønstigningen er gældende fra den 1. april 2026, hvorfor lønnen fra april måned bliver efterreguleret.

Da arbejdet med aftaleredigeringen fortsat er i gang, er de aftalte lønstigninger for militært ansatte endnu ikke implementeret og vil derfor ikke indgå i maj måneds lønkørsel.

Når aftaleredigeringen er afsluttet og de opdaterede overenskomstaftaler er underskrevet, bliver de aftalte lønstigninger implementeret i lønsystemet og efterreguleret i henhold til overenskomstforligene.

----------------------------------------------------------------------

Kilde: PKOM
Posted on by Stine Lintrup

Når kalenderen siger 30. juni, er det sidste arbejdsdag for medlemskonsulent Bo Slot Kjær Madsen, som efter seks år i CS og mere end 40 år i Søværnet går på pension.

Og dermed er det ikke bare et farvel til CS – men også et farvel til Søværnet, som har været en del af Bos liv, siden han var helt ung.

– Jeg har været i Søværnet, siden jeg var dreng, siger Bo med et smil.

Allerede som 16-årig tog han turen fra Djursland til København for at komme til optagelsesprøve i Værløse.

– Jeg blev sat af på Hovedbanegården med en taske i hånden og skulle selv finde videre med S-toget. Det var lidt grænseoverskridende dengang, husker han.

Året efter startede han i Auderød som 17-årig, og siden fulgte et langt arbejdsliv i Søværnet.

Fra den kolde krig til CS

Bos karriere har budt på lidt af hvert. Han har blandt andet været dækbefalingsmand, banjemester, minør, arbejdet med det administrative som bl.a. udstikker for Søværnet.

Han har sejlet i Østersøen under den kolde krig som en del af det, der dengang blev kaldt Stjernepatruljen, og han har været på skoleskibet.

– Det har været en fantastisk tid. En sjov tid med de bedste kolleger og mange grin, fortæller Bo. Noget af det særlige har været sammenholdet. Bo ses stadig med nogle af dem, han startede sammen med i Auderød tilbage i 1978. Og vennerne fra skoleskibstiden er også stadig en del af omgangskredsen.

Fra konstabler til kommandører

1. maj 2020 begyndte Bo som medlemskonsulent i CS, hvor han hurtigt blev et kendt og værdsat ansigt i Søværnet.

En stor fordel i jobbet har været, at Bo gennem sit lange arbejdsliv har kendt generationer af søværnsfolk.

– Nogle af dem, som i dag er konstabler, har jeg kendt som lærlinge. Og en del af dem, som nu er admiraler og kommandører, har jeg haft i blå stribekrave, siger han.

Det mest meningsfulde ved jobbet i CS har været kontakten med medlemmerne og muligheden for at gøre en forskel.

– Det har betydet meget at kunne hjælpe medlemmer med alt fra arbejdstid til bisidderroller, siger Bo.

Weekendkufferten skal stå klar

Selvom pensionisttilværelsen venter, bliver det vemodigt at stoppe.

– Jeg kommer til at savne kollegerne helt vildt, siger Bo.

Nu skal tiden bruges på familien, konen – som selv går på pension til september – børn og børnebørn.

Og så har Bo en helt særlig plan for den nye tilværelse:

– Der skal altid stå en weekendkuffert pakket og klar i entreen, så vi spontant kan tage afsted, hvis vi falder over en rejse.

Selvom arbejdslivet i Søværnet og CS nu slutter, er Bo ikke i tvivl om, hvad han vil sige til de yngre kolleger:

– Pas godt på hinanden og vær’ ordentlige.

Placeholder Image 1
Billede fra Forsvarsmediearkiv
Posted on by Stine Lintrup

Et internt notat afslører en alvorlig udvikling i Forsvaret, hvor særligt Søværnet er hårdt ramt af mangel på personel. Det fremgår af en artikel fra TV2.

Ifølge TV2 peger både fagforbund (heriblandt CS) og eksperter på en række centrale udfordringer:

  • Forsvaret taber i øjeblikket konkurrencen om arbejdskraften

  • Lønningerne i Forsvaret er for lave

  • Soldater udsendes med markant underbemanding, hvilket lægger et stort pres på den enkelte

  • Søværnet er særligt presset af mangel på mandskab

  • Soldater må dække ind for hinanden på tværs af funktioner

  • Flere bliver beordret på ekstra sejladser

  • Det betyder lange arbejdsuger, hvor personel må dække ind for manglende kolleger

  • Arbejdspresset kan nå niveauer på op mod 80 timer om ugen i perioder

Placeholder Image 1
CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Foto: Nicolai Mørk.

“ – Lige nu taber vi i kampen om arbejdskraften, og det skyldes først og fremmest, at vores lønninger i Forsvaret er for lave ”

Jesper Korsgaard hansen, cs formand

Skæv prioritering

Derudover peges der på en skæv prioritering i Forsvaret:

  • Der investeres massivt i nyt materiel

  • Investeringerne overstiger 350 milliarder kroner

  • Der mangler tilsvarende investeringer i personel

Læs hele artiklen hos TV2
Posted on by Stine Lintrup

Som civil i CS, er det PFA, der forvalter din pension.

PFA inviterer til webinar, hvor du kan få et overblik over din pension, mulige forsikringer og din økonomiske tryghed.

Hvis du er ansat på overenskomst

Kom til webinar med PFA – styrk din pension og økonomiske tryghed

På 45 minutter får du konkrete værktøjer og et samlet overblik over, hvad din pensionsordning i PFA indeholder. Du kan bl.a. blive klogere på:

  • Om din pension trænger til et investeringstjek
  • Hvordan du sikrer dig selv og din familie økonomisk tryghed
  • Hvordan du nemt selv kan holde øje med din pensionsordning

Hvis du er ansat som tjenestemand

Kom til webinar med PFA – er din tjenestemandspension nok?

På 45 minutter får du indsigt i, hvordan din tjenestemandspension og din PFA-ordning spiller sammen, og hvad du kan forvente af din pension. Du kan bl.a. blive klogere på:

  • Om din pension trænger til et investeringstjek
  • Hvad din tjenestemandspension betyder for dig – og hvor du kan få et samlet overblik
  • Hvordan du nemt selv kan holde øje med din pensionsordning
Posted on by Stine Lintrup

Forsvaret var afgørende for, hvor dine kolleger satte deres kryds til folketingsvalget. Vi har spurgt fire medlemmer af CS om, hvad de stemte – og hvorfor.

Placeholder Image 1
Seniorsergent Jesper. Privatfoto.

Jesper, seniorsergent, Gardehusarkasernen

Stemte personligt på Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti

For Jesper var det især én ting, der afgjorde hans stemme: Forsvaret.

– Jeg stemte med mit job og forsvarets ve og vel i baghovedet, fortæller han.

I Jespers valgkreds på Sjælland oplevede han, at det kun var én kandidat, der for alvor havde en tydelig profil på forsvarsområdet, og det var Marcus.

– Marcus Knuth var umiddelbart den eneste, der sagde noget konkret om Forsvaret. Samtidig er han fra et parti, som kan få reel indflydelse, og det var vigtigt for mig, siger Jesper.

Netop muligheden for politisk indflydelse spillede en stor rolle. Jesper ønskede at placere sin stemme hos et parti tæt på midten, hvor der er størst chance for at få gennemført politiske ændringer.

Andre partier var på forhånd udelukket. Særligt udmeldinger fra Venstres næstformand Stefanie Lose gjorde indtryk.

– Da hun gik ud og afviste et nyt lønløft til soldater, var Stefanie Lose og Venstre udelukket for mig.

Selv om Jesper personligt er tilfreds med sine egne tillæg på lønsedlen, mener han ikke, at det afspejler virkeligheden for flertallet af hans kolleger.

– Jeg er nok undtagelsen. Mange af mine kolleger forlader Forsvaret på grund af lønnen, og det gør det til en mindre attraktiv arbejdsplads.

At Marcus Knuth selv har en baggrund i uniform, havde også betydning.

– Det betyder noget, at Marcus Knuth selv har været udsendt til bl.a. Afghanistan som soldat. Han ved, hvad det handler om.

Placeholder Image 1
Oversergent Pratheep. Privatfoto.


Pratheep, oversergent, Flyvestation Karup

Stemte blankt

For Pratheep var valget anderledes end tidligere. Det var første gang nogensinde, at han valgte at stemme blankt.

– Jeg plejer altid at sætte mit kryds. I år blev det i stedet en blank stemme, fortæller han.

Pratheep oplevede en valgkamp præget af intern kritik og manglende retning.

– Der var meget mudderkastning. Jeg savnede, at politikerne stod sammen og faktisk forsøgte at finde gode løsninger for Danmark.

Særligt i forhold til Danmarks sikkerhed mener han, at politikerne bør vise større fælles ansvar.

– Hvis der sker noget med Danmarks sikkerhed, så skal vi jo stå sammen som land. Men det synes jeg ikke, de signalerede.

Ifølge Pratheep manglede der konkrete politiske svar – især når det gælder Forsvaret.

– Politikerne taler meget om, at vi skal have flere værnepligtige. Men hvem skal uddanne dem? Vi mangler jo allerede folk. Det føles som om, man vil det hele, men glemmer dem, der allerede er i Forsvaret.

Han understreger, at han ikke tvivler på, at politikerne gør deres bedste – men at niveauet i valgkampen ikke var godt nok.

– Det blev meget “se mig, se mig” i stedet for at handle om, hvad der faktisk skaber værdi for Danmark.

Derfor blev den blanke stemme et bevidst valg.

– Jeg stemte blankt for at sende et signal om, at politikerne skal gøre det bedre og være mere konkrete.

Placeholder Image 1
Oversergent Ole. Privatfoto.




Ole, oversergent, Flyvestation Karup

Stemte personligt på Lise Berthelsen, Det Konservative Folkeparti 

For Ole var der flere afgørende grunde til, at krydset faldt på Lise Berthelsen (K).

– Hun er en lokal kandidat, og jeg ved, hvad hun står for. Hun sidder i byrådet i Viborg, så jeg har fulgt hende, fortæller han.

Særligt partiets linje på forsvarsområdet vejer tungt for ham.

– Jeg kan godt lide de konservative værdier – især opbakningen til Forsvaret – kombineret med et liberalt syn på samfundet, siger Ole.

Inden valget tog han kontakt til Lise Berthelsen for at få afklaret hendes politiske ståsted.

– Jeg skrev til hende og spurgte, hvem hun ville pege på som statsminister.

Svaret faldt i tråd med hans egne præferencer.

– Hun pegede på Troels Lund Poulsen, og det passer godt med det, jeg gerne vil have.

For Ole var det afgørende, at der peges på en blå statsminister.

– Jeg ønsker ikke hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen som statsminister. Det skal jeg ikke bede om mere af, siger han.

Placeholder Image 1
Chefsergent Mike. Privatfoto.

Mike, chefsergent, Gardehusarkasernen

Stemte på Det Konservative Folkeparti

For Mike føltes Det Konservative Folkeparti som det rigtige valg – men beslutningen var langt fra oplagt.

– Jeg er ikke den, der går allermest op i politik, og jeg var faktisk ret meget i tvivl, siger han.

For at blive klogere tog han flere kandidattests, men de gav ikke et entydigt svar.

– De pegede i alle retninger – fra Dansk Folkeparti til SF og Konservative. Så det gjorde mig ikke meget klogere.

Til sidst var det alligevel mavefornemmelsen, der afgjorde det.

– Jeg følte, at de konservative ramte mig bedst.

Samtidig oplevede Mike, at valgkampen var præget af mange løfter, han havde svært ved at tage alvorligt.

– Der var meget valgflæsk. For eksempel da Liberal Alliance talte om skattefrihed for militært ansatte – det ramte mig ikke. Det lød som endnu et valgløfte, siger han.

For Mike er politik ikke sort-hvidt.

– Det kan gå begge veje, og derfor var det heller ikke et helt klart valg for mig.

Posted on by Stine Lintrup

Det er den tid på året, hvor du kan tjekke din årsopgørelse – og for mange giver det helt naturligt spørgsmål om skat, fradrag og regler.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at CS ikke rådgiver eller har rådgivningsansvar om dine skatteforhold. Som fagforening rådgiver vi om din overenskomst og organisationsaftale – og ikke din private skat.

Har du spørgsmål om skat?

Skat er et personligt forhold mellem dig og Skattestyrelsen. Derfor er det vigtigt, at du selv orienterer dig om regler og fradrag på www.skat.dk

Har du spørgsmål, skal du kontakte Skattestyrelsen. Fx om:

  • Forskuds- og årsopgørelsen

  • Kørselsfradrag

  • Rejse- og differencefradrag

  • Trækprocent

  • Det såkaldte umulighedskriterium

  • Skat ved tjeneste i Grønland, herunder dobbeltbeskatningsaftalen

  • Regler i ligningsloven

Undtagelser – når CS kan gå ind i en sag

I særlige tilfælde kan CS gå ind i en skattesag. Det vil typisk være, hvis sagen er principiel – for eksempel hvis en arbejdsgiver ikke overholder sine forpligtelser i forhold til skattereglerne.

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Man-tor: 9:00-15:00
Fre: 9:30-14:00

Mail: cs@cs.dk


Find os

Gammel Kongevej 60, 12. sal
1850 Frederiksberg C


Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Man-tor: 9:30-11:30 & 12:30-15:00
Fre: 9:30-11:30 & 12:30-14:00

Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefon: 36 90 89 00
Email: cs@cs.dk

Telefontid

Man-tor: kl. 09 – 15
Fre: 09:30 – 14

Find os

Snorresgade 15, 2.sal
2300 København S

Åbningstider

Man-tor: 9:00-15:00
Fredag: 9:30-14:00
Lør – søn & helligdage:
Lukket

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Mail: cs@cs.dk

Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke