Jeg er både ked af det, rystet og utrolig vred efter at have set programmet ”Operation X”, hvor nuværende og tidligere ansatte kvinder i forsvaret stiller sig frem og fortæller om deres oplevelser med krænkende adfærd og behandlinger af hændelserne efterfølgende.

Først vil jeg gerne udtrykke min store respekt for de kvinder, der medvirkede i programmet og satte ord på deres oplevelser som ansatte i forsvaret. Det kræver stort mod at stille sig op og fortælle sin historie. Særlig med den smerte, der ligger i at ribbe op i episoder, der har fyldt/fylder så meget i bevidstheden. Tak for jeres åbenhed, hvor smertelig den end er, er den med til at sætte fokus på et problem, der skal ændres.

Ked af det på vegne af alle de kvinder, der ikke er blevet behandlet ordentligt, og som nu må leve med de smerter det giver. Dybt rystet over de ledelsessvigt, der fremstilles i programmet. Og utrolig vred over ikke at være kommet videre, og her må jeg bare konstatere, at det er vi ikke.

Ud over de triste fortællinger er der også lys at hente fra programmet. Sidst i programmet siger en de medvirkende kvinder, at forsvaret er en fed arbejdsplads, og at kvinder anbefales at søge ind i forsvaret, men at noget skal laves om i forhold til handling på krænkende adfærd. Det viser, at der er en vej, og den skal vi sammen ned af.

I CS tager vi stor afstand fra krænkende adfærd og stiller os bag forsvarschefen i bestræbelserne på at være med til at løse udfordringerne. Forsvaret skal være en arbejdsplads for alle, en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor den enkelte føler sig tryg, og som kan tiltrække gode kollegaer.

Der er et kæmpe ledelsessvigt, og her er jeg ikke i tvivl om, at forsvarschefen tager dette meget alvorligt. Vi kan dog alle gøre en fælles indsats for at skabe en bedre arbejdsplads. Det gøres ved, at vi i dagligdagen er meget opmærksomme på, hvordan vi omgås hinanden, samt tager ansvar, hvis der opstår situationer, hvor kollegaer føler sig krænket.

Jeg vil også opfordre vores tillidsrepræsentanter vil skærpe opmærksomheden, samt være mere vedholdende i forhold til at holde den lokale ledelse op på deres ansvar.

Selv har jeg i dag skrevet til forsvarschefen, så vi igen får emnet på vores dagsorden i det centrale samarbejdsudvalg. Og selvom jeg godt ved, at det allerede gøres, er der behov for, at der endnu engang bringes fokus på det i de lokale samarbejdsudvalg.

Vi kan ved fælles hjælp gøre det bedre – meget bedre!