Efter to års arbejde blev den sikkerhedspolitiske analyse ‘Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035’ fremlagt i går, og beskeden var ikke til at tage fejl af: Verden bliver mere usikker, og forsvaret vil skulle løse flere opgaver. Men kan forsvaret nå at blive klar? To eksperter giver deres bud her.

Mandag trådte en alvorstung statsminister Mette Frederiksen (S) frem på talerstolen på Frederiksberg Slot for at fremlægge konklusionerne i den nye analyse, Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035:

– Der er vel ikke nogen, der kunne have forestillet sig, hvor relevant denne analyse ville være netop nu.

Mette Frederiksens åbningsreplik henviste til Ruslands invasion af Ukraine og ikke mindst til sidste uges sabotage af Nord Stream-gasrørene i Østersøen.

I rapporten, der er udarbejdet af en større ekspertgruppe ledet af den tidligere ambassadør, Michael Zilmer-Johns, er det netop dette verdensbillede, der vil tegne sig frem mod 2035:

En verden, hvor Danmark og vores allierede står over for en kompleks række af trusler og geopolitiske strømninger, der tæller alt fra den stigende risiko for konventionelle krige til angreb på infrastruktur, klimaforandringer og massemigration samt ny terror og ustabilitet syd for Europa.

Står rapportens konklusioner til troende, blinker alle hjørner i Danmarks sikkerhedspolitiske kompas altså rødt, og som det står sort på hvidt, indebærer uroen en “væsentlig forøgelse af forsvarets opgaver frem mod 2035”. Dog går rapporten ikke i dybden med, hvilke præcise opgaver eller hvilket form for dansk forsvar, der i fremtiden skal håndtere dem.

Peter Viggo Jakobsen: Få styr på fundamentet
Ifølge Peter Viggo Jakobsen, ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiet, er rapportens manglende svar helt bevidst:

– Rapporten siger, ”Houston, we have a problem”, men rapporten må ikke sige, hvordan det problem så skal løses. Det er op til Forsvarskommandoen og især Forsvarsministeriet og politikerne. Rapporten indsnævrer, hvad der er bedst muligt.

Rapporten er særligt interessant, fordi den skal danne grundlag for et kommende forsvarsforlig. Men ifølge Peter Viggo Jakobsen bør forsvarets ledelse også stille skarpt på at løse de eksisterende problemer med rekruttering og forældede etablissementer, inden de indkøber nyt grej i milliardklassen:

– Verden er ikke ved at blive et bedre sted, og vi kan ikke engang løse vores nuværende opgaver i det eksisterende forsvarsforlig. For eksempel kan vi ikke opstille en tung brigade, og som det har været fremme i medierne, døjer nogle af kasernerne med skimmelsvamp.

CS beder Peter Viggo Jakobsen prioritere, hvis han selv kunne svinge taktstokken:

– Jeg ville starte med at få styr på det, vi har i forvejen: Personel, materiel og etablissementer. Fra Ukraine kan vi også se, at det er en rigtig god ide at have et luftforsvar. Det er egentlig også det, jeg ser i Forsvarsministeriets kasseeftersyn – at man skal have styr på fundamentet først.

Teknologi løser ikke grundlæggende problemer
Under pressemødet mandag nævnte Michael Zilmer-Johns muligheden for at investere i ny teknologi og mere slagkraftige våbensystemer som en af løsningerne på at imødekommende en eventuel fortsat mangel på personel. Dog peger Peter Viggo Jakobsen på, at ny teknologi stadig vil kræve personel til at betjene det:

– Det er ikke en ny diskussion, og ved sidste forlig var det også et tema. Men vi står altså stadig med den udfordring, at vi ikke kan fylde vores nuværende kapaciteter op. Vi kan ikke opstille en brigade, og det kan du ikke komme udenom med et teknologisk fix. Omvendt har Michael Zilmer-Johns jo ret i, at vi skal tænke i nye kapaciteter så som droner, men der vil stadig være nogen, som skal styre joysticket.

– Jeg tror, så langt øjet rækker, vil vi se, at der er en ubalance mellem ressourcer, der er tilgængelige, og så de politiske ambitioner. Men man må finde en balance i dette her, for i værste fald ender det med, at personellet stemmer med fødderne og forlader forsvaret. Det er absolut en fare, man er nødt til at være opmærksom på, og jeg støder jo selv på det, når jeg er rundt omkring i forsvaret på besøg. Der er ingen tvivl om, at hvis ikke man begynder at finde løsninger på de her ting, så knækker filmen.

Fem år bagud med nuværende forsvarsforlig
Selvstændig forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen, der har en fortid i flyvevåbnet, er enig i, forsvaret frem mod 2035 vil få langt mere at se til:

– Vi har i mange år haft et forsvar med fokus på internationale operationer, men nu er det mere det nære, der tæller – ikke  ved Køge Bugt, men langs NATO’s østgrænse. Jeg ser for mig en arbejdsfordeling i retningen af, at 65 procent af forsvaret kommer til at dække Danmark, Østersøen og de baltiske lande. Så vil 30 procent skulle bruges på Arktis, og de resterende fem procent på internationale operationer.

– Men problemerne kan nemt hobe sig op, når vi har nogle politikere, der gerne vil lege med de store drenge i klassen så som USA eller Frankrig og sende forsvaret afsted til Afrika, Mellemøsten eller Asien, lyder det fra forsvarsanalytikeren, der selv er medlem af Venstre på Stevns.

Løs problemer eller vælg opgaver fra
Ligesom Forsvarsakademiets Peter Viggo Jakobsen peger Hans Peter Michaelsen på, at forsvaret i første omgang må få styr på at leve op til det eksisterende forsvarsforlig:

– Hvornår kan vi være oppe i gear? Om ca. fem år vil jeg tro. Vi er jo bagud på alt fra sonar til luftforsvar. Man har reageret så ufattelig sent på faresignalerne. På nær Ruslands invasion af Ukraine har mange af Zilmer-rapportens konklusioner været kendt længe – og ja, selv Ruslands angreb på Ukraine begyndte jo allerede i 2014.

Hvis ikke der kommer styr på fastholdelsen og anskaffelsen af materiel, så mener Hans Peter Michaelsen, at forsvaret må prioritere benhårdt i, hvilke opgaver man løser, og hvilke man lader passere. Det er i hvert fald ikke gangbart at hælde flere opgaver på soldaterne, selvom verden brænder:

– Jeg kan frygte, at politikerne kører videre ad den gamle sti med bind for øjnene (og pålægger forsvaret flere opgaver, end ressourcerne tillader, red.). Forsvaret har i forvejen travlt, men det bliver mere fra nu af. Og det kommer til at kræve benhårde prioriteringer. Evner man ikke at lave de prioriteringer, og får man ikke løst forsvarets nuværende mangler, så tror jeg, at man for alvor får problemer med fastholdelse i fremtiden.