Mit CS 
CS.dk 
CS forside
Et historisk lønløft var med til at vende udviklingen for landets fængselsbetjente. Nu kan Danmarks Fængsler igen rekruttere og fastholde medarbejdere. CS ser det som et klart bevis på, at højere løn virker.
Udfordringen: Fængselsbetjente flygtede fra faget, og rekrutteringen gik i stå.
Udviklingen: Et historisk lønløft var med til at vende udviklingen – og styrke rekruttering og fastholdelse.
Udfaldet: Forsvaret står med samme udfordring. Erfaringen viser, at højere løn kan være en del af løsningen.
Et lønløft vendte udviklingen
I årevis har Fængselsforbundet kæmpet med alt for få kolleger, nedslidning og høj afgang. Betjentene forlod jobbet hurtigere, end nye kom til. Men i 2024 skete der noget, som forandrede: Et historisk lønløft.
Det var resultatet af både en ordinær overenskomstforhandling (OK24) og en særlig trepartsaftale, hvor fængselsbetjentene som den eneste statslige gruppe deltog.
– Tidligere havde vi en kæmpe blødning, hvor vi virkelig mistede kolleger. Nu nærmer vi os balance, hvor der ansættes lige så mange nye betjente, som der forlader jobbet, fortæller Søren Gregersen fra Fængselsforbundet.
Den højere løn stod ikke alene for at afhjælpe problemerne. Løn under uddannelse og flere uddannelsessteder på forskellige lokationer har også været medvirkende til, at det nu går den rigtige vej med at skaffe fængselsbetjente.
En opskrift Forsvaret kan lære af
Forsvaret kæmper med nøjagtig de samme problemer, som fængselsbetjentene gjorde for få år siden: et stigende arbejdspres, for få hænder og for mange, der søger væk.
Hos CS ser formand Jesper Korsgaard Hansen en tydelig parallel:
– Milliarderne strømmer til materiel. Men hvem skal betjene udstyret, hvis vi ikke kan fastholde medarbejderne? Erfaringerne fra Fængselsforbundet viser, at løn gør en forskel. Derfor siger jeg: løn, løn, løn, understreger han.
Politisk momentum for handling
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har flere gange anerkendt behovet for bedre vilkår, det samme har statsministeren.
CS mener, at den politiske erkendelse nu skal omsættes til handling.
– Fængselsbetjentene fik et lønløft, fordi politikerne indså, at samfundet ikke kan fungere uden dem. Det samme gælder Forsvaret. Skal vi kunne rekruttere og fastholde, kræver det en markant lønindsats, siger Jesper Korsgaard Hansen
- En kombination af overenskomstforhandling (OK24) og en trepartsaftale.
- Lønløftet gav et mærkbart lønhop for omkring 2.500 betjente.
- Lønforhøjelsen har styrket Danmarks Fængslers mulighed for at rekruttere og fastholde betjente.
En trepartsforhandling er en forhandling, man skal inviteres til og ikke noget, man selv kan tage initiativ til. Her sidder tre parter ved bordet:
- Regeringen – typisk repræsenteret af et ministerium, der kan give politiske og økonomiske tilsagn.
- Arbejdsgiverne – for eksempel staten, kommuner eller en arbejdsgiverorganisation.
- Arbejdstagerne – fagforeningerne, som repræsenterer medarbejderne.
Formålet er at finde fælles løsninger på problemer, som både arbejdsmarkedets parter og regeringen har interesse i at løse – for eksempel mangel på arbejdskraft, uddannelsesindsatser eller som i Fængselsforbundets tilfælde: at sikre, at der er nok fængselsbetjente.
Forskellen til en almindelig overenskomstforhandling er, at regeringen her aktivt deltager og kan tilføre ekstra midler eller politiske initiativer. I praksis kan det betyde, at man ud over de normale overenskomstresultater kan aftale særlige lønforbedringer eller tiltag, som Staten finansierer, fordi der er et bredere samfundsbehov for at løse en konkret udfordring.
