En karriere i Forsvaret kan føre mange steder hen. Kristian Thorbye startede som værnepligtig i 1988 på Flyvestation Værløse, været udstationeret på Færøerne og i 20 år haft sin gang på Flyvestation Karup. Og nu er han netop startet i sekretariatet i CS.
Hvorfor har du valgt at blive medlemskonsulent for Flyvevåbnet?
– Jeg elsker at hjælpe andre. Kom nu til mig. Det er mit lod i livet, at jeg så gerne vil hjælpe.
Kristian har været tillidsrepræsentant i mere end 20 år og gennem årene er der kommet spørgsmål om alt fra tillæg, uforståelige lønsedler, og hvornår det kan betale sig at tegne en langtidskontrakt med Forsvaret.
– Jeg glæder mig til at bruge mine mange erfaringer som tillidsrepræsentant på Flyvestation Karup til nu at betjene alle medlemmer af Flyvevåbnet.
Hvad kan medlemmerne bruge dig til?
– Medlemmerne er altid velkomne til at tage fat i mig, hvis de er i tvivl om noget, har brug for et godt råd eller savner opbakning.
Kristians arbejdsområder
Faglig kontaktperson for CS afdelinger og tillidsrepræsentanter i Flyvevåbnet
Tillidsrepræsentanter, herunder valg, opgaver og rettigheder
Gammel løn
Medlemshenvendelser vedr. Grønland og Færøerne (Grønlandsaftalen, Arktisk kommando etc.)
Medlemshvervning og fastholdelse – med fokus på Flyvevåbnet
Medlemsmøder og orienteringsmøder, herunder orientering ved skoler – med fokus på Flyvevåbnet
Medlemsrådgivning vedr. løn, arbejdstid, tillæg og ansættelse, herunder lokale forhandlinger
Bisidder
Har du spørgsmål, eller har du problemer i dit arbejdet i Flyvevåbnet, er du altid velkommen til at kontakte Kristian Thorbye.
Mail: cs@cs.dk
Telefon: 36 90 89 00