I oktober 2020 blev tre uger af de i alt fem ugers indefrosne feriemidler tilgængelige for alle danskere, der har haft et arbejde og modtaget løn i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020. I løbet af marts bliver det muligt at ansøge om de sidste to uger.

Men CS medlemmer, der gør tjeneste i Grønland, har måttet vente urimeligt længe på at se pengene på deres konto. Statsansatte danskere i Grønland har nemlig endnu ikke fået udbetalt de første tre ugers feriepenge, men nu lyder det til, at der endelig er penge på vej.

ATP har overfor Forsvarsministeriets Personalestyrelse oplyst, at ansøgningerne, der vedrører medarbejdere på Forsvarsministeriets område, er sat til udbetaling eller i sidste fase af sagsbehandlingen hos ATP, og at de første udbetalinger således sker fra på onsdag, hvorefter der kan gå 2-3 arbejdsdage, før feriepengene kan ses på bankkontoen.

Derudover meddeler ATP, at de fortsat har særlig fokus på opgaven, indtil alle de berørte lønmodtagere har fået deres sager behandlet. De vil også holde særligt fokus på de ansøgninger, som de modtager fra medarbejdere, der har haft problemer med lang sagsbehandlingstid, når det kommer til anden udbetalingsrunde, der som bekendt venter lige om hjørnet, når vi kan ansøge om de sidste to ugers indefrosne midler.

Et langt forløb

Forløbet omkring de indefrosne feriepenge har været langt og rodet for de af CS medlemmer, der gør tjeneste på Grønland. Siden oktober har CS været i løbende kontakte med ATP angående den manglende udbetaling til medlemmerne på Grønland, og tidligere på måneden sendte ATP et skriftligt svar, hvori de forklarede, hvorfor det har været så svært at udbetale de indefrosne feriemidler til statsansatte i Grønland:

”Vores behandling af ansøgninger om udbetalinger af indefrosne feriepenge til de statsansatte i Grønland er desværre stødt på flere forhindringer, der har krævet en del afklaringer bl.a. med andre myndigheder. I starten af januar fik vi fra Skattestyrelsen en afklaring af, at feriemidlerne for de statsansatte i Grønlands skal beskattes efter grønlandske skatteregler. Det er dog altid en konkret vurdering for den enkelte lønmodtager. Det betyder, at vi skal kunne indberette og indbetale skatten til det grønlandske skattevæsen. Til det skal der bl.a. oprettes et særligt grønlandsk SE-nummer til Lønmodtagernes Feriemidler/LD Fonde. Det har vi siden da været i kontakt med både Skattestyrelsen og Grønlandsrepræsentationen om, og der arbejdes på den tekniske løsning,” skrev ATP blandt andet.

CS rådgiver ikke om skatteforhold ud over den generelle information, der kan findes her på hjemmesiden. Det skyldes til dels, at vi ikke har de nødvendige ressourcer til at kunne rådgive alle vores medlemmer om deres specifikke skatteforhold, men måske mere vigtigt er det, at vi som fagforening ikke har rådgivningsansvar ift. skatteforhold.

Det betyder, at hvis vi rådgiver om noget, der efterfølgende viser sig at være forkert, er det medlemmets egen pengepung, det går ud over. Derudover vil vi også kunne holdes økonomisk ansvarlige overfor eventuel fejlagtig rådgivning, hvilket vi naturligvis også vil undgå.

Derfor vil vi til hver en tid anbefale, at vores medlemmer kontakter SKAT direkte eller tager kontakt til en rigtig skatterådgiver eller revisor, hvis de har spørgsmål om deres konkrete skatteforhold.

– Man skal bare give den gas med kompetenceudvikling. Både for sin egen skyld, men også for det personel, man har ledelsesansvar for, siger chefsergent og sikkerhedsofficer ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Henrik Bank Nielsen, efter at have gennemført endnu et uddannelsesforløb med støtte fra Den Statslige Kompetencefond.

Det er langt fra første gang, han har været afsted på kursus. For ifølge Henrik Bank Nielsen, så er Forsvaret en helt perfekt arbejdsplads at udvikle sig på.

– Jeg synes virkelig, at Forsvaret har været på en meget positiv rejse, fortæller Henrik Bank Nielsen, der indtil videre kan se tilbage på 28 års karriere i Forsvaret.

– Mange af vores chefer har det sådan, at jo flere ting vi kan putte i kufferterne på vores medarbejdere, dets bedre bliver de allround, fortæller Henrik Bank Nielsen om den udviklingskultur, han ser, der er blevet opbygget i Forsvaret.

Den Statslige Kompetencefond gør det muligt

– Hvis jeg for eksempel ville tage et kursus, der ikke var fagligt relevant for mit arbejde, men måske var en del af min personlige udvikling, så er jeg overbevist om, at jeg kunne lave en aftale med min chef omkring det – og det er da fantastisk, fortæller Henrik Bank Nielsen.

Forsvarets udviklingskultur hænger ifølge Henrik Bank Nielsen også sammen med, at man som ansat i Forsvaret har adgang til penge fra Den Statslige Kompetencefond.

LÆS OGSÅ: Få op til 50.000 kr. til kurser og efteruddannelse

– Det er en helt klar medvirkende faktor for, at vi får lov til at komme på nogle kurser. Det er der ingen tvivl om, siger han og tilføjer:

– Og så er det ret nemt at gå til. Men det skal det også være, for hvis sådan en ansøgningsproces bliver for tung, så gider man ikke. Jeg har i hvert fald oplevet det som meget smidigt.

Bedre forståelse for kollegaers opgaver

Med uddannelsen som sikringsleder har Henrik Bank Nielsen gennemført en række moduler indenfor blandt andet risikostyring og risikoledelse, sikring og adgangskontrol, brandsikkerhed og sikringsledelse.

Den civile uddannelse har lært ham mere end det, han direkte skal anvende i sit arbejde som sikkerhedsofficer. Han nævner blandt andet, at han har lært om byggereglementer, der ikke er en del af sikkerhedsofficerens ansvarsområder.

– Men det giver mig en forståelse for dem, der har noget med det at gøre i min del af butikken. ”Nå ja, det er derfor, at vi skal have branddør der, fordi der er folk, der skal overnatte i det lokale. Altså, det er jo ikke raketvidenskab, men man får ligesom forståelse for, at det er derfor, det her skal laves på den her måde”, fortæller Henrik Bank Nielsen.

28 års udviklingsrejse i forsvarsbutikken

Den første februar 1993 startede Henrik Bank Nielsen ved Søværnets Militærpolitiskole, og siden da har han arbejdet i Forsvaret. Og det er langt fra en stilstående karriere.

Siden opstarten ved Søværnets Militærpoliti har han været vagtholdsleder, udsendt tre år ved en NATO-base, herefter blev han sagsbehandler og i dag er chefsergent og sikkerhedsofficer ved FMI.

– Det er også det, der er fantastisk ved at arbejde i forsvarsbutikken. Du kan lave alt muligt. Jeg kan vælge at arbejde med økonomi, jeg kan arbejde med HR eller jeg kan blive skydeleder og stå ude på en skydebane hele dagen. Vi har simpelthen sådan en stor opgavepallette, siger Henrik Bank Nielsen.

Klar til næste efteruddannelse

Før uddannelsen som Eksamineret sikringsleder har Henrik Bank Nielsen gennemført en certificeringen indenfor informationssikkerhed som ’certified information security system professional’.

Begge efteruddannelser er gennemført med støtte fra de statslige overenskomstparters nuværende og tidligere Kompetencefond. Og ifølge Henrik Bank Nielsen er det ikke sidste gang han søger om penge til en efteruddannelse:

– Jeg kunne godt tænke mig at dygtiggøre mig omkring kommunikation, personaleudvikling og HR. Det er områder jeg gerne vil arbejde indenfor, hvis jeg skal skifte retning, fortæller den 49 årige Henrik Bank Nielsen.

LÆS OGSÅ: Vil du udvide dine kompetencer? Her er alt, du skal vide om den statslige kompetencefond

Sådan ansøger du Den Statslige Kompetencefond:

  1. Find pris, start- og slutdatoer samt et link til den aktivitet, du gerne vil have støtte til
  2. Lav en aftale med din leder, der i sidste ende skal godkende din ansøgning
  3. Opret en bruger, udfyld og indsend din ansøgning på DenStatsligeKompetencefond.dk

CS formand Jesper Korsgaard Hansen er medforfatter på et debatindlæg bragt i Berlingske. Indlægget er lavet i samarbejde med formændene for HOD – Hovedorganisationen for Officerer i Danmark, HPRD – Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, Folk & Sikkerhed samt Danske Soldaterforeningers Landsråd.

Skarp kritik af kommunikation og ledelsesstil

Debatindlægget retter en skarp kritik af den måde, Forsvarsministeren agerer i forhold til ledelsesstil og kommunikation. Særligt ministerens udtalelse om, at Forsvaret er en styrelse – og at Forsvarschefen dermed er styrelseschef og derfor ikke bør debattere forsvarspolitik, vækker stor undren blandt foreningerne og medlemmerne, skriver forfatterne til indlægget.

”Vi er p.t. alle vidner til en offentlig debat, som ikke er gavnlig for nogen – hverken Forsvarets personel, Forsvaret, forsvarsministeren, Forsvarsministeriet, forsvarschefen, Forsvarskommandoen og såmænd heller ikke for Danmark og Danmarks befolkning. Og det skyldes hverken medierne eller den journalistiske linje, der er lagt i medierne. Det skyldes Forsvarsministeriets ageren,” skriver de og fortsætter.

”Der synes på politisk niveau at mangle en helt grundlæggende forståelse af, hvad Forsvaret er for en størrelse. Og nej, Forsvaret er ikke en »styrelse«, og Forsvarschefen er ikke en »styrelseschef« – i hvert fald ikke i traditionel forstand.”

Forvarets opgaver kræver særlig DNA 

Dette er blandt andet med henvisning til, at forsvaret er direkte nævnt i Grundloven. En anden grund til, at man ikke kan sidestille forsvaret med enhver anden styrelse, er ifølge debatindlægget, at forsvaret løser opgaver, der er helt unikke i forhold til andre ”styrelser”.

”Soldaterne er uddannet til at løse og løser opgaver, som ligger himmelvidt væk fra de opgaver, der løses af medarbejdere i andre offentlige styrelser og organisationer – også Forsvarsministeriets øvrige styrelser. Der er tale om opgaver, som for stort set alles vedkommende kan medføre døden for de indsatte soldater. Dette kræver et helt specielt »dna«, og dette dna er unikt for Forsvaret – ikke for nogen andre organisationer, bortset fra Politiet og Beredskabet og dele af sundhedssektoren,” står der i indlægget.

For at løse de opgaver optimalt, er der er fuld tillid til ledelsen – og i sidste ende til Forsvarschefen, skriver formændene for de fem organisationer. Denne tillid lider et alvorligt knæk, når forsvarschefen offentligt desavoueres af chefens foresatte, skriver de. Det fører til mistillid og disrespekt og – ultimativt – at Forsvarets opgaver ikke bliver løst optimalt.

Forsvarets medarbejdere og chefer skal kunne deltage i debatten

I indlægget slår foreningerne endnu engang et slag for, at forsvarschefen – og medarbejdere i forsvaret i øvrigt – deltager i den offentlige debat.

”Forsvarschefen er regeringens øverste militære rådgiver og bør som sådan kunne formulere målsætninger om Forsvarets organisation, udvikling, kapaciteter mv. i relation til trusselsbilledet – selvsagt indenfor den givne politiske ramme. I den egenskab er det helt afgørende, at forsvarschefen kan kommunikere både internt og eksternt om Forsvarets tilstand, opgaver, opgaveløsning mv. og ikke mindst struktur og sammenhæng mellem mål og midler, uden konstant og tæt overvågning fra Forsvarsministeriets side,” skriver de, og kommer samtidig med en opfordring til ministeren om at ændre sin kommunikation og ledelsesstil.

”Soldaterne har en tårnhøj faglig stolthed og professionalisme samt stolthed over deres arbejde og deres arbejdsplads. Sådan skulle det gerne fortsætte. Men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved med at være, hvis ikke linjen lægges om – nogle (mange) vil påstå radikalt.”

De fem organisationer – herunder CS – er efterfølgende blevet inviteret ind til ministeriet for at diskutere indholdet i debatindlægget.

De fem forfattere bag indlægget er:

Jesper Korsgaard Hansen er formand for Centralforeningen for Stampersonel (CS)

Niels Tønning – formand for Hovedorganisation af Officerer i Danmark (HOD)

Jesper Trommer Volf – formand for Hovedorganisationen for Personel af Reserven (HPRD)

Christian Arildsen – formand for Danske Soldaterforeningers Landsråd (DSL)

Peter M. Andersen – formand for Folk & Sikkerhed

den 6. februar blev der indgået et OK21 forlig for de 195.000 medarbejdere i staten.

Der er tale om en tre-årig overenskomst, der blandt andet giver en lønstigning til medarbejderne på 4,42 procent over de næste tre år, hvilket sikrer reallønnen. Reguleringsordningen videreføres, så lønudviklingen i staten følger med den private lønudvikling. Dermed er det sikret, at udviklingen i de statsansattes løn følger udviklingen i de privatansattes, når der igen kommer gang i hjulene efter krisen.

Derudover indebærer aftalen en årlig seniorbonus på 0,8 procent af medarbejderens løn for medarbejdere over 62 år. Seniorbonussen indføres som en fleksibel ordning, der betyder, at medarbejderen i stedet kan vælge at få to seniordage om året eller vælge at få bonussen konverteret til pension.

Hele aftalen kan hentes her.

Sent lørdag aften blev der efter to døgns forhandlinger indgået et OK21 forlig for de 195.000 medarbejdere i staten.

Der er tale om en tre-årig overenskomst, der blandt andet giver en lønstigning til medarbejderne på 4,42 procent over de næste tre år, hvilket sikrer reallønnen. Reguleringsordningen videreføres, så lønudviklingen i staten følger med den private lønudvikling. Dermed er det sikret, at udviklingen i de statsansattes løn følger udviklingen i de privatansattes, når der igen kommer gang i hjulene efter krisen.

Derudover indebærer aftalen en årlig seniorbonus på 0,8 procent af medarbejderens løn for medarbejdere over 62 år. Seniorbonussen indføres som en fleksibel ordning, der betyder, at medarbejderen i stedet kan vælge at få to seniordage om året eller vælge at få bonussen konverteret til pension.

Forliget blev modsat i 2018 forhandlet på plads relativt hurtigt. Men det betyder ikke, at det var let at komme frem til et resultat, fortæller CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Han er med i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og har dermed været med til forhandlingerne i Skatteministeriet.

I år har forhandlingerne nemlig været udfordret af den økonomiske krise, der er kommet i kølvandet på Corona-pandemien. En økonomisk krise, som ingen endnu kender det fulde omfang af.

– Selvom det ikke har været et langt forløb, har det været svært. Jeg skal på ingen måde rose resultatet til skyerne, da jeg gerne havde set det en smule bedre. Når det så er sagt, er jeg glad for resultatet, og vi viser den ansvarlighed, der skal til i denne tid. Desuden er der ingen, der skal gå ned i løn, da der er en udmøntning allerede den 1. april 2021, siger han.

1. april 2021 er der en udmøntning på 0,80 procent. Derefter udmøntes der løbende pr. 1. oktober og 1. april. Første udmøntning af reguleringsordningen falder 1. april 2022.

Nu, hvor den statslige aftale er på plads, går de lokale forhandlinger mellem CS og Forsvarsministeriets Personalestyrelse i gang. Det kommer til at foregå i perioden 15. februar 2021 til 15. marts 2021.

Du kan finde hele forligsteksten her.

Dette interview er lavet midt i januar. Flemming Lentfer har siddet på posten som Danmarks nye forsvarschef i knap to måneder. Om få uger kommer han til at have en birolle i en større sag om blandt andet forsvarschefens rolle og ministeriets pressehåndtering.

Men da vi taler med Lentfer over telefon denne torsdag i januar, er det hverken ministeren eller pressen, der er på blokken.

Vi skal derimod tale om forsvarets udfordringer og ikke mindst, hvad CS’ medlemmer kan forvente af deres nye øverste chef.

Flemming Lentfer kommer fra en stilling som direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Før det har han gjort tjeneste i flyvevåbnet samt inden for det værnsfælles område. Han overtog posten som forsvarschef 1. december sidste år.

På grund af COVID-19 skete overdragelsen mere stille, end man er vant til, når der kommer en ny forsvarschef. Der har i det hele taget været meget, der ikke er, som det plejer på grund af pandemien. Blandt andet har det været begrænset, hvor mange besøg den ny forsvarschef har været på ved tjenestestederne.

Pandemi, forlig og travlhed

Pandemien har betydet ekstra travlhed hos forsvaret. Ud over nye opgaver, der relaterer sig til Corona-virussen, har man også det almindelige opgavekompleks at tage sig af. Plus et forsvarsforlig, der skal være implementeret frem mod 2023. Der er med andre ord nok at se til.

– Vi løser i dén grad de daglige opgaver. Når man tager rundt og ser, hvor meget opgaveløsningen fylder, og hvor mange samfundsopgaver, der kommer med ganske kort varsel, lykkes det rigtig fint, og der er meget stor anerkendelse for de ting, vi gør. Både internationale operationer, men så sandelig også det hjemlige. Det er rigtig godt, roser Flemming Lentfer, da vi beder ham give en kort indledende status på forsvaret 2021.

– Dertil kommer forligsimplementeringen, og det at opbygge de militære kapaciteter, som blev besluttet i forliget. Her arbejder vi ved siden af alle de opgaver, som vi løser i det daglige for at nå de målsætninger, der er. Der indgår meget nyt materiel til forsvaret, og det betyder meget arbejde med at servicere det nye materiel. Det er positivt, men det er også en kæmpestor opgave, tilføjer han.

Pandemien og de opgaver, der er kommet i kølvandet heraf, har skabt forsinkelser undervejs i forhold til at implementere det nye forlig, forklarer Flemming Lentfer. Dertil kommer, at der også er leverandører, der har været ramt af pandemien og derfor ikke har kunnet levere som aftalt.

– Der skal vi jo blive så klare i spyttet som vi overhovedet kan. Også overfor det politiske niveau, som jo har bestemt de her ting. Der skal være lyst i lokalet, så de også ved, hvad der kommer til at påvirke os undervejs, siger han.

CS-gruppen spiller vigtig rolle i fastholdelsen

Klar tale og dialog er generelt nogle af de ting, som forsvarschefen forudser, at han kommer til at lægge stor vægt på. Ikke mindst når det kommer til en af forsvarets allerstørste udfordringer: Fastholdelse af medarbejdere. Her spiller CS medlemmer en stor rolle, mener Flemming Lentfer.

God ledelse og god føring er en af de afgørende faktorer, hvis man skal holde personaleomsætningen nede, mener han. Derfor spiller CS medlemmer en vigtig rolle i forhold til fastholdelse.

“CS-gruppen er, i hvert fald for befalingsmændene vedkommende, det første niveau af ledere i forsvaret. Hvis det ikke fungerer, vil vi se en personaleomsætning, som er højere, end vi kunne tænke os.”

 

– CS-gruppen er, i hvert fald for befalingsmændene vedkommende, det første niveau af ledere i forsvaret. Hvis det ikke fungerer, vil vi se en personaleomsætning, som er højere, end vi kunne tænke os. Evnen til at lede og føre på en ordentlig måde, der skaber mening og begejstring, er rigtig vigtig for mig. Jeg siger ikke, at vi ikke allerede er der – for jeg kender endnu ikke alle temperaturer, men jeg har en meget klar målsætning om, at det er noget, jeg har lyst til at arbejde med, siger han.

Personaleomsætningen er for høj – men facitlisten mangler stadig

Fastholdelse af medarbejdere er vigtigt, og det bliver kun endnu vigtigere i fremtiden i takt med at nye teknologier gør sit indtog. Derfor understreger forsvarschefen, at han er åben for alle forslag, der kan vende udviklingen og få medarbejdere til at blive længere.

“Jeg lytter til alt, hvad folk har at sige. Alt lige fra kontraktformer til arbejdsvilkår til etablissementsmæssige vilkår, for meget eller for lidt materiel, til alt muligt andet, som kan give sten i skoen i dagligdagen.”

– På nogle områder er det mit klare indtryk, at personaleomsætningen er for høj. Alle vores operative kapaciteter bliver mere og mere teknologiske, og derfor kræver det mere og mere uddannelse, og derfor er det også mere og mere ærgerligt og omkostningsfuldt, hvis folk forlader os for hurtigt. Jeg har ikke en facitliste på, hvad løsningen konkret kan være. Jeg lytter til alt, hvad folk har at sige. Alt lige fra kontraktformer til arbejdsvilkår til etablissementsmæssige vilkår, for meget eller for lidt materiel, til alt muligt andet, som kan give sten i skoen i dagligdagen, siger forsvarschefen.

Derfor forventer han også, at medarbejderne – og herunder også CS’ medlemmer – er villige til at indgå i dialogen for at få løst nogle af de udfordringer, som de møder i hverdagen.

– Jeg forventer vilje til god ledelse og vilje til ordentlighed, men det som jeg måske allermest forventer er et ønske om dialog – at man gerne vil give mig alle de gode råd med på vejen, og at man i virkeligheden gerne vil tage en del af ansvaret på sig for, at jeg får det bedst mulige grundlag. Jeg er ikke nogen enmandshær. Sammen er vi stærke, og det er den dialog, som jeg gerne vil, understreger han.

Moderne ledelse

Flemming Lentfer er blevet døbt ”en moderne leder”. Da Danmarks Radio bragte et interview med generalen i forbindelse med hans tiltrædelse, beskrev de ham blandt andet som ”en moderne leder frem for en ”Oberst Hackel”-type”.

Måske var det med en henvisning til en tidligere socialdemokratisk forsvarsminister, som – med Matador-karakteren som eksempel – beskyldte dele af forsvarets øverste ledelse for at arbejde efter deres egen politiske agenda og optræde så illoyalt, at de var til skade for forsvaret.

Flemming Lentfer beskrives altså som det modsatte – en ”moderne leder”. Men hvordan kommer medarbejderne til at mærke det? Ifølge Forsvarschefen selv betyder det at være ”moderne”, at man lytter til og rådfører sig med sine medarbejdere og finder løsninger i fællesskab. Noget, han nævner flere gange i løbet af interviewet.

– Jeg er opvokset i enhedstyper, hvor man – hvis man ikke tog alle fagligheder med ombord – ikke kunne løse sine operative opgaver. Om det er særlig karakteristisk for, hvor jeg kommer fra, vil jeg overlade til andre at bedømme, men det er i hvert fald noget, jeg har tænkt mig at blive ved med, siger han.

– Det kræver i virkeligheden, at vi får udfoldet alle medarbejderes potentiale, fordi jeg tror sådan set, at vi har en stor vidensbank tilsammen. Vi kan også bare vælge at overhøre den og prøve at træffe nogle beslutninger, men det tror jeg bare ikke giver gode resultater.

I Januar fik vi besked om, at der ville ske en lønnedgang på 0,25 procent pr. 1. februar 2021 for alle ansatte i staten. Det skyldtes kort fortalt, at en negativ udmøntning fra reguleringsordningen ikke kunne opvejes af de aftalte generelle lønstigninger.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen betyder negativ lønregulering fra 1. februar

Det viste sig dog, at der var fejl i de data fra Danmarks Statistik, som ligger til grund for opgørelsen af reguleringsordningen, og derfor blev reguleringen sat i bero, indtil man havde de rigtige tal.

De er på plads nu, og det viser sig, at reguleringen heldigvis ikke bliver så slem som først antaget – om end den desværre stadig regulerer negativt. Alle ansatte i staten kommer derfor til at gå 0,09 procent ned i løn fremfor de 0,25 procent, der blev meldt ud i januar.

Hvorfor skal jeg sættes ned i løn?
Ved sidste overenskomst i 2018 blev der aftalt lønstigninger, som løbende ville falde i perioden fra 2018 til 2021. Den sidste af disse lønstigninger blev sat til at falde 1. februar 2021, og den var oprindeligt sat til 0,68 procent.

Da man i 2018 aftalte en lønstigning pr. 1. februar 2021, blev man samtidig enige om en regulering som følge af reguleringsordningen. Forventningen var, at ordningen ville regulere positivt til den tid og således give en større stigning, men COVID-19 har haft store økonomiske konsekvenser for særligt det private arbejdsmarked, og faktum er, at den private lønudvikling har vist sig at være så ringe, at reguleringsordningen kommer til at udmønte negativt.

Efter de rigtige tal er kommet på plads, viser det, at reguleringsordningen udmønter negativt med – 0,74 procent Omregnet betyder det en nettoudvikling i lønnen, som er negativ svarende til -0,09 procent.

Hvad er reguleringsordningen?
Reguleringsordningen er en ordning, der skaber parallelitet mellem lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked og lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det betyder kort sagt, at hvis der er højere lønudvikling på det private arbejdsmarked end i det offentlige, sørger reguleringsordningen for, at de offentligt ansatte også får en bid af kagen. Nærmere bestemt 80 procent af forskellen mellem den private
og den offentlige udvikling.

(Bemærk, at reguleringsordningen kun regulerer lønudviklingen og ikke selve lønnen. Det private arbejdsmarked vil næsten altid være lønførende, da det private arbejdsmarked financierer en stor del af det offentlige arbejdsmarked.)

Reguleringsordningen går selvfølgelig begge veje. Hvis der er en lavere lønudvikling på det private arbejdsmarked end i det offentlige, regulerer reguleringsordningen de offentlige lønninger ned. Det betyder, at man som offentligt ansat kan risikere, at der bliver taget fra de lønstigninger, der er aftalt gennem overenskomsten.

Hvor ofte sker det, at ordningen regulerer negativt?
Reguleringsordningen har historisk set næsten altid reguleret positivt, idet den private lønudvikling har været stigende. Det er blandt andet også derfor, man fra lønmodtagernes side kæmpede for at beholde den ved OK18. Dog er det sket før, at udviklingen er gået den modsatte retning – med ikke i det størrelsesforhold, som vi ser nu som følge af Coronakrisen.

Skal 2021 være året, hvor du styrker dine kompetencer, forandringsevne og markedsværdi? Skal det være året, hvor du udbygger dine evner til nye ansvarsområder eller måske lige frem tager springet ind i en ny karriere? Lige meget hvad dit slutmål er, så kan tidspunktet for kompetenceudvikling ikke være bedre, for der ligger penge og venter på dig.

Den Statslige Kompetencefond kan både levere støtte til transport, materialer og selve det kursus eller den aktivitet, der skal udvikle dine kompetencer. Din arbejdsplads skal dog også være med til at dække nogle af udgifterne.

Ansøg nu og tag afsted senere

Det kan være svært at planlægge kursusaktiviteter, når landet er lukket ned i en Corona-pandemi. Men det behøver ikke stoppe dine udviklingsdrømme. Aktiviteten, du ansøger om støtte til, kan begynde helt op til ni måneder efter, du har ansøgt. Det giver masser af tid til planlægning. Og bliver din uddannelse udskudt på grund af COVID-19, har du mulighed for at rykke sluttidspunktet for din ansøgning helt op til to år.

Sådan har andre medlemmer søgt

Du kan søge om støtte til et væld af kurser, uddannelser, aktiviteter og meget mere, der kan give dig ny viden og papir på nye kompetencer. Her er nogle eksempler på uddannelser og forløb, som fondspuljen til Centralorganisation af 2010 på det seneste har givet støtte til:

  • Diplom i ledelse
  • Software- og IT-kurser
  • Diplom i jura
  • Dronebevis
  • Sprogkurser
  • Kommunikation og konflikthåndtering
  • Projektledelse

Mange vælger at søge om støtte til et modul af en diplomuddannelse, men fonden støtter også moduler af uddannelser på andre niveauer.

LÆS OGSÅ: Chefsergent Henrik har brugt Kompetencefonden til efteruddannelse – sådan gør du

En fond med fem puljer

Den Statslige Kompetencefond er inddelt i fem puljer, der hver for sig repræsenterer statens fem faglige målgrupper. Retningslinjerne for adgang til støtte bliver fastlagt af overenskomstparterne. Er du ansat i staten på en overenskomst under Centralorganisationen af 2010 – og det er du som medlem af CS – så har du også mulighed for at søge i fondspuljen for Centralorganisationen af 2010.

Se nyeste retningslinjer for puljen til Centralorganisation af 2010 på kompetenceudvikling.dk.

Særlig indsats øger støttebeløb

Den årlige beløbsgrænse er 30.000 kr. men overenskomstparterne har for nylig besluttet, at der kan gives op til 50.000 kr. til masteruddannelser. Denne særlige indsats i fondspuljen for Centralorganisation af 2010 er gældende fra den 4. januar 2021 og udløber den 31. marts 2021.

Læs mere om den særlige indsats på kompetenceudvikling.dk.

Den Statslige Kompetencefond er et af resultaterne af overenskomsten fra 2018 for statsligt ansatte. Fonden omfatter alle, der i deres ansættelse er omfattet af en statslig overenskomst. Både medarbejdere og ledere. Kommunerne har Den Kommunale Kompetencefond, Regionerne har Den Regionale og staten har Den Statslige Kompetencefond.

Sådan ansøger du Den Statslige Kompetencefond:

  1. Find pris, start- og slutdatoer samt et link til den aktivitet, du gerne vil have støtte til
  2. Lav en aftale med din leder, der i sidste ende skal godkende din ansøgning
  3. Opret en bruger, udfyld og indsend din ansøgning på DenStatsligeKompetencefond.dk

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke