Forfatter: Helle Kolding

Man skal kunne bevare overblikket og ikke ryste på hænderne, når man giver sig i kast med at afsikre eksplosive materialer, og derfor er uddannelsen som ammunitionsrydder både krævende og intens

En mystisk pose i et metro-tog. En forladt kuffert på banegården. En irret og muslingebesat klump jern fanget i et fiskenet, der viser sig at være en granat fra 2. verdenskrig.

Jo, vi hører jævnligt om disse fund, og ved så også at ’nogen’ rykker ud og undersøger og fjerner disse genstande.

Disse ’nogen’ er ammunitionsryddere fra Ingeniørregimentet, der har hjembase i Skive. Og det sker faktisk oftere end de fleste er bekendt med, at disse AMRY -som den militære forkortelse lyder, rykker ud og kigger nærmere på mystiske genstande og dermed sikrer både mennesker og materiel mod katastrofer. I gennemsnit er det cirka 1.000 gange om året. Det giver beskæftigelse og masser af opgaver til de uddannede ryddere.

Derfor er det også vigtigt at få ansat og uddannet dygtige soldater, der kan specialisere sig i EOD (Explosive Ordnance Disposal) hvilket hurtigt oversat betyder bortfjernelse af eksplosiv ammunition.

-Det er jo ikke kun et spørgsmål om at få en ansøger til uddannelsen. Det skulle også gerne være den rigtige person, forklarer kaptajn Christoffer, 2.EOD Bataljon.

Specielt job
Det skal i hvert fald være en person, der både har overblik og ro og bestemt ikke ryster på fingrene, når der skal kigges nærmere på de mystiske genstande.

-Vi er ikke helt oppe på at have fuld normering endnu, og det er selvfølgelig en udfordring. Vi har rigtig mange opgaver, men igen, man kan jo ikke bare hive folk ind fra gaden. Dels skal det være en uddannet soldat, og det skal også være en, der har lyst til -og viden om det lidt specielle job, det er at være ammunitionsrydder, tilføjer Christoffer.

I november var en lille gruppe af disse mænd sat på em gevaldig prøve. De skulle nemlig til eksamen, og det var en lang en af slagsen. Hele syv uger med intensive øvelser og tests. Fordelt over hele landet. Her skulle de både teoretisk og praktisk vise deres færdigheder, og gøre brug af al den træning, uddannelse og viden de indtil nu har fået.

Blandt opgaverne var både identificering af -og bortskaffelse af eksplosiver, gidselsituationer, kemiske angreb og meget andet spændende, og både dag og nat var taget i brug. I forbindelse med øvelsesmomenterne i det storkøbenhavnske område, var pionergården på Amager taget i brug til indkvarteringen. Pionergården er også et sted der dagligt bruges af de ammunitionsryddere, der har vagten på Sjælland. Døgnet rundt alle årets dage er der nemlig vagthold klar både vest og øst for Storebælt.

-Der er i år fire hold, der skal deltage i øvelsen. Hvert hold består af en rydder (M200 eller M300) og en hjælper (M100). Der vil være opgaver fordelt overalt i samfundet, hvor vi vurderer, det kan have værdi i øvelsen eller er realistisk i forhold til opgaven, fortæller Christoffer.

I forbindelse med certificeringsøvelsen var det ikke kun rydderne, der var involveret, men også en række andre myndigheder. Myndigheder der i en virkelig situation også vil være nærmeste samarbejdspartnere.

Politiet bestemmer
Det er altid politiet, der har den øverste myndighed. Det er derfor også dem, der normalt rekvirerer rydderne. Men da ingen opgaver er ens, og da mystiske genstande eller gamle våbenfund etc. kan forekomme mange forskellige steder og i mange forskellige situationer, kan der være en række andre myndigheder og virksomheder med inde over.

Som den ene af øvelsesaftenerne, hvor en gruppe vidt forskellige mennesker mødtes i tiltagende tåge og efterårskulde, kun få hundrede meter fra Ørstedsværket og meget tæt på de travle banelinjer ind mod Fisketorvet og Hovedbanegården i København.

Opgaven lød på at der var fundet en mystisk pose i et metrotog. Toget stod nu i en af de enorme Metro-garager, hvor den tilkaldte rydder nu skulle danne sig både et overblik og en slagplan for det videre forløb. Så til stede var både repræsentanter fra Metroen, politi og Brandvæsen, og i dialog med dem skulle opgaven så løses. For der er tusinde spørgsmål og en række foranstaltninger, der skal sættes i værk, når sådan en mystisk pose pludselig dukker op. Skal der evakueres folk, skal der spærres af, skal der tages hensyn til skrøbelige bygninger -måske med store glasruder, der kan splintre… og så videre og så videre.

I denne opgave blev der brugt robot, også kendt som Rullemarie, til at danne sig det første overblik over genstanden. Den kan komme meget tæt på og fotografere både omgivelser og indhold ret tydeligt, og den kan rydder og hjælper fjernstyre fra en ret sikker afstand. Næste skridt er så at rydderen selv kommer tæt på, og det sker i den næsten fyrre kilo tunge specialbyggede dragt, der kan minde om den astronauter bærer, når de bevæger sig rundt i himmelrummet.

Rydderen rådgiver
Som før nævnt er det politiet, der rekvirerer hjælpen fra AMRY, og dem, der træffer den endelige beslutning om, hvad der skal ske. Men deres beslutning træffes på baggrund af de observationer og den viden, rydderen får på skadestedet. Det er rydderens rådgivning og vurdering politiet bruger til at beslutte sig. Sammen med rådgivning og viden fra f.eks. brand -og andre implicerede myndigheder.

I forbindelse med certificeringsøvelserne fik AMRY mulighed for at træne med både det almindeligt vagthavende politi og politiets specialstyrker. De fik også lov til at spærre en metrostation i nogle meget sene nattetimer, og øve i såvel Lufthavnen som hos Danmarks radio.

-Det er meget vigtigt, at vi får mulighed for at træne også ude i virkelighedsnære områder og ikke bare hjemme i et teorilokale. Der er så mange faktorer, der kan spille ind ude på et indsatssted, som man ikke får med på samme måde, når det ’bare’ er teori, selvom det også er en vigtig del af uddannelsen, siger Christoffer.

I en verden, hvor terror og bandeopgør, psykisk ustabile personer og almen ufred skaber stadig flere farlige situationer, er det alfa og omega at have effektive og veltrænede enheder til at sikre befolkningen bedst muligt. AMRY fra Skive er en væsentlig del af de enheder. Heldigvis er det -endnu- sjældent, at der anbringes egentlige bomber eller eksplosiver i forbindelse med terrormål i Danmark. Men der findes stadig forholdsvis mange efterladenskaber, f.eks. granater, håndgranater og gammel ammunition fra besættelsestiden, lige som AMRY også kan rådgive, hvis der skal bortsprænges bygninger f.eks. skorstene, hvis der er kemikalieudslip eller fund af nyere ammunition, der ikke er afskudt eller sprængt.

For nylig fik rydderne en opgave på øen Als, hvor fundet af to gamle fly-bomber fra 2.verdenskrig pludselig gav panik og fik politiet til at evakuere folk i området, inden et hold EOD’er fra Skive kunne bortsprænge bomberne uden skade for omgivelserne.

Et AMRY-hold består altid af en ammunitionsrydder og en assistent (hjælper). Hjælperen er også chauffør på bilen, og den der fjernstyrer Rullemarie, mens rydderen kontrollerer de indkomne billeder og data.

I de senere år har EOD i Skive fået hjælp af specialuddannede soldater fra Hjemmeværnet til at tage sig af ulovligt eller ueksploderet fyrværkeri, og drejer det sig om eksplosiver under vand, er der minørerne fra søværnet, der holder til i Kongsøre, til at tage sig af de opgaver. Men med flere udrykninger om ugen, er AMRY en efterspurgt enhed, og de har brug for flere til at hjælpe med at løse de mange opgaver.

Du kan høre mere om arbejdet som ammunitionsrydder og uddannelsen på forsvarets hjemmesider, og desuden også på youtube hvor der er lavet tre afsnit om EOD.

Ud af de fire soldater der gennemgik uddannelsen dette efterår, var der dog kun to, der bestod den endelige eksamen. Det viser lidt om, hvor store kravene er til den enkelte. Læs også:

Nye bomberyddere er klar til nationale operationer (forsvaret.dk)

Flere penge til forsvaret og fokus på personel og materiel, samt ikke mindst øgede opgaver i skyggen af Putins invasion af Ukraine og krigens følger, er hovedpunkterne i regeringens seneste udspil, som forsvarsminister Morten Bødskov præsenterede for pressen i går på Forsvarets værksteder i Birkerød.

Udspillet ’Regeringens plan for et styrket forsvar’, baserer sig på den ”nye virkelighed” og et ”behov for et styrket fundament” med henblik på et kommende forsvarsforlig, der spænder over ti år.

-Det er grundlæggende et udmærket udspil med et kasseeftersyn, der skaber et overblik over forsvarets situation belyst gennem seks vigtige punkter, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

-Men jeg har to væsentlige kommentarer til det. For dels skal der ikke gå ret lang tid, før det hele sættes i gang, og dels er det meget vigtigt at medarbejderne inddrages i processen, f.eks. via samarbejdsudvalgsmøder rundt omkring i enhederne, så man kan få et sandfærdigt og aktuelt billede af tilstanden derude her og nu, tilføjer han.

Formanden peger på, at regeringens plan ikke giver nogen svar her og nu, og med de udfordringer forsvaret har, er det netop meget vigtigt, at politikerne forholder sig til den aktuelle virkelighed.

-Det er ganske enkelt, for der er umiddelbart kun to muligheder som det står til i øjeblikket; nemlig enten at ansætte flere folk og gøre en stærk indsats for at de nuværende medarbejdere gerne vil blive i tjenesten, eller at prioritere og sige nej til opgaver, når man ved, det ikke kan hænge sammen i hverdagen.  

De sociale medier sprudler med meninger, synspunkter, kommentarer og udgydelser. For danskerne er ikke blege for at bruge deres grundlovssikrede ret til at ytre sig. Der er dog lovmæssige begrænsninger. Man må hverken krænke eller være injurierende. Men med disse begrænsninger in mente, vil man alligevel sagtens frit og utvungent kunne give sine egne meninger til kende -også på de sociale medier, uden at risikere hverken bål eller brand.

Det troede også en af CS’s medlemmer, lad os kalde ham Niels, da han på sin egen facebookprofil i frustration over endnu en kollegas sygemelding i foråret 2021 skrev;

’Tre ud af tre… som man siger. Så lykkedes det den samme chef på tre år at få tre medarbejdere til at gå ned med stress’.

I starten af oktober modtog han så en skrivelse fra en af forsvarets myndigheder, X, hvor de sort på hvidt gav ham en tjenstlig advarsel, med den begrundelse, at ’du har udvist en uhensigtsmæssig adfærd over for din chef og arbejdsplads på det sociale medie Facebook.’

Yderligere skrev de, at de havde en forventning om at Niels straks stoppede ’den adfærd’ ellers kunne det have ansættelsesretlige konsekvenser for Niels’ ansættelsesforhold.

Intet injurierende
Advarslen var således tydelig nok. Rystet over denne klare udmelding, kontaktede Niels så sin fagforening, CS, hvor advokat Mette Lind-Hansen straks overtog sagen. Ytringsfriheden og retten til at sige sin mening er netop noget af det CS altid har kæmpet stærkt for, og Mette Lind-Hansen kunne da også hurtigt konstatere, at der hverken var tale om en krænkende eller injurierende ’udtalelse’ til det populære sociale medie, men at der kort og godt var tale om en personlig meningstilkendegivelse.

-Vores medlem har ytringsfrihed og han må skrive, hvad han vil på Facebook og andre steder, så længe indholdet ikke er injurierende eller krænkende. Opslaget handler udelukkende om vores medlems egen oplevelse af nogle specifikke hændelser, og han nævner heller ikke chefen ved navn, konstaterer Mette Lind-Hansen.

Advokaten henviser i sin henvendelse til Forsvarets myndighed X som svar på deres advarselsbrev, både til Medarbejder -og Kompetencestyrelsens Personale administrative vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed og andre mere slagkraftige myndigheders ditto.

-Såvel grundloven som Folketingets Ombudsmand og i øvrigt også den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 sikrer netop vores ret til selv at ytre os, og hvis X giver Niels en advarsel, så er det en direkte overtrædelse af alle disse bestemmelser, fastslår Mette Lind-Hansen.

Afgørelse fra ministeriet
I begyndelsen af juni fik Niels og CS så et endeligt svar fra Forsvarsministeriet, der har taget sig af den klage, som CS på vegne af Niels efterfølgende sendte i forbindelse med sagen. Her fik Niels -og CS så medhold.

Forsvarsministeriet fandt ikke at Niels’s udtalelser havde en sådan karakter, at de overskred grænserne for ytringsfriheden. Ministeriet mente heller ikke, at udtalelsen havde en så grov form, at det kunne forsvare en advarsel med trussel om ansættelsesmæssige konsekvenser.

X blev hermed bedt om at trække advarslen tilbage. En afgørelse der glædede en bekymret Niels, og var fuldt ud rimelig jf. CS advokat.

Når det så er sagt, er ikke mindst de sociale medier et aldrig hvilende fænomen, der kan bringe mange følelser i kog og er så let til at viderebringe en hurtig reaktion. Man kommer let til at slippe et billede eller en tekst ud i cyberspace, hurtigere end man egentlig har overvejet en konsekvens.

-Det er indiskutabelt at vi alle har ret til at ytre os. Men det gør jo heller ikke noget, at vi lige tænker os om, når vi ytrer os. Følger vi de meget enkle og klare regler, netop med ikke at krænke andre eller komme med injurierende ytringer, så har vi altså megen frihed til at udtale os, understreger Mette Lind-Hansen.

Det gælder også i Forsvaret. Skulle nogen være i tvivl, så har vi altså både Folketingets Ombudsmand, den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og ikke mindst vores Grundlov til at sikre vores ytringsfrihed. I sidstnævnte kan man finde vores ytringsfrihed under paragraf 77.

Pga ønsket om anonymitet er Niels ikke personens rigtige navn, men CS Bladet er bekendt med det rigtige navn. Ligeledes er myndighedens navn os bekendt, men i artiklen benævnt X.

Det er ikke ufarligt at være soldat. Heller ikke når man ikke er i krig eller på ’skarp mission’. Faktisk viser de reelle tal, at danske ansatte i forsvaret de senere år især kommer fysisk til skade, enten mens de er under uddannelse, på øvelse eller dyrker fysisk træning. Det er i hvert fald konklusionen i Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø (FCA) årsregnskab fra 2020, hvor man også sammenligner tal tilbage fra 2014.

For så vidt er det positiv læsning, da tallene i de fleste kolonner er for nedadgående, hvilket betyder, at den ihærdige indsats for at mindske arbejdsskader virker, men der er stadig høje tal for visse grupper. Desuden skal man også medregne, at netop året 2019-2020 var den periode, hvor store dele af forsvaret blev lukket ned på grund af Corona-pandemien, og at større øvelser og uddannelsesforløb i samme periode var aflyst eller udsat.

I alt blev der på hele forsvarsministeriets område registreret 1.563 arbejdsulykker. Det er et fald på 12 % i forhold til året før, men skal altså igen ses i lyset af den store landsdækkende nedlukning.

VPL stadig stort repræsenteret
De 333 af ulykkerne skete under uddannelse, mens 270 relaterede til en øvelse, og 244 var følge af fysisk træning. Det er også stadig de værnepligtige, der tegner sig for en stor del af ulykkerne, nemlig 33 %, og kvindernes incidens er næsten dobbelt så høj som mændenes.

Ser man på det generelle antal af ulykker med eller uden fravær som følge af ulykken, så er der i 2020 altså 1.563 tilfælde, hvor man siden 2014 har været mellem cirka 1.800 -1.900 tilfælde. Men tallet skal samtidig ses i lyset af både Corona og det faktum, at man i 2014 var lidt flere ansatte i forsvaret. Alligevel viser tallet, at det går den rigtige vej. Cirka 1.000 af skaderne kunne klares uden fravær fra tjenesten efterfølgende.

Ser man på værns-fordeling, er der også områder, der trænger sig på i statistikken. Beredskabsstyrelsen (BRS) er stadig højt repræsenteret med 178 ulykker, heraf de 48 med fravær. BRS har under 1.000 ansatte, og heraf er de 420 værnepligtige.

Til sammenligning var der 703 ulykker i hæren, 135 i søværnet og 98 i flyvevåbnet. NCA noterer sig dog, at mens store dele af forsvaret var hjemsendt i forbindelse med Corona, har søværnet løst sine operative opgaver stort set uændret under hele pandemien. Og selvom det samlede antal af ulykker i søværnet er steget en smule, så er antallet af ulykker med fravær som følge faldet. Her er det især ulykker forårsaget af uddannelse og træning, der er faldet, mens der er en markant stigning på antallet af ulykker under øvelser. Fra tre i 2019 til 30 i 2020.

Yngre skades oftest
Ser man aldersmæssigt på ulykkerne, så viser statistikken her en meget tydelig tendens. Jo yngre -og nyere man er i systemet, jo større chance for ulykke. Aldersgruppen 18-24 år er markant højere end aldersgruppen fra 35 år og opefter. Allerede mellem 25 og 34 år er antallet af ulykker faldet betydeligt. Og blandt de helt unge er kvinderne især repræsenteret.

Sammenligner man med antallet af ulykker i forsvaret og antallet af ulykker i andre brancher, så udgør forsvaret stadig en risikofyldt arbejdsplads, dog i procenter overgået af Brandvæsenet. Hvis man ser på ulykker per 1.000 medarbejdere, tegner ulykkerne sig for 39,9 % i Brandvæsenet, mens forsvaret står på 33,8 %. I fængselsvæsenet var det 22, 7 % og hos politiet 28,8 %. Alle disse tal er dog mål i perioden 2016-2018, altså før Corona.

Fortsætter målrettet indsats
I samme periode tegner landbruget sig for cirka 12, 7 % af ulykkerne. Landbrugsavisen kunne dog i en udgave fra 2019 konkludere, at det var langt farligere at være landmand end soldat. For de kunne her berette, at i perioden 2011-2018 havde 44 mennesker mistet livet ved ulykker i landbruget, mens forsvaret i samme periode havde haft fem dødsfald på grund af ulykker. (Ikke medregnet dræbte i forbindelse med Afghanistan etc.)

NCA ser dog stadig meget alvorligt på forebyggelsen af arbejdsskader og arbejdsulykker og har iværksat en række kampagner og indsatser for til stadighed at mindske antallet.

Ovennævnte er alt sammen uddrag af årsregnskabet for 2020 vedrørende fysiske ulykker. Det psykiske arbejdsmiljø er også medregnet i regnskabet, men altså ikke omtalt i denne artikel.

For nylig var Esbjerg havn igen rammen om en større militær operation, da fragtskibet ARC INDURANCE lagde til og lossede flere hundrede pansrede køretøjer og materiel, der skulle befordres videre med køretøjer til en øvelse i Polen. Alt sammen i NATO-regi og et tæt samarbejde mellem Danmark, Storbritannien og USA.

Når den slags opgaver skal løses, træder Danmark til som det, der kaldes Host Nation Support, og som frit oversat betyder ’støtte som værtsnation’, og det er en støtte, der kan inkludere alt fra transport, losning, bevogtning -og beskyttelse samt indkvartering og en række andre helt lavpraktiske opgaver.

Mange af disse opgaver deles op mellem både militær og civil ansat personel fra forsvaret, og herunder medvirker også ofte frivillige fra Hjemmeværnet. Bl.a. til bevogtning af havneområdet. I de senere år og ikke mindst nu her under begivenhederne øst på, er antallet af tilsvarende opgaver herhjemme øget væsentligt, og hver gang kræver det et vist antal ressourcer fra forsvaret, for at få det hele til at køre planmæssigt og sikkert.

– Når vi nu ser på fremtidens opgaver og muligheder for forsvaret, herunder også uddannelse og træning, så er disse opgaver som værtsnation også fremragende platforme for værnepligtige, der her vil få indsigt i en række forskellige situationer og udfordringer, påpeger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Vi ser allerede værnepligtige, der bevogter ejendomme og militære anlæg andre steder i forsvaret, så de vil også sagtens kunne bevogte et havneområde og aktivt indgå i bevogtning af hele infrastrukturen. Dertil kommer at man får et rigtigt godt indblik i hele det logistiske apparat, der sættes i gang, når rigtig mange mennesker og materiel skal videresendes, tilføjer han.

Host Nation Support er blot et af mange områder og opgaver, hvor det vil give god mening at indsætte værnepligtige. CS-formanden lægger ikke skjul på, at nutidens -og fremtidens forsvar helt klart bør tilbyde uddannelse af endnu flere værnepligtige, end det har været tilfældet de seneste mange år.

-Vi skal have opgraderet værnepligten, så der ikke alene er et større antal, der kommer gennem den militære grunduddannelse, men også at indholdet af uddannelsen bliver endnu mere intensiveret og målrettet, end den hidtil har været. Uddannelsen skal byde på en læring, som den enkelte soldat ikke kun kan bruge i et fortsat virke i forsvaret, men i høj grad også få glæde af ude i det civile samfund, fastslår Jesper Korsgaard Hansen.

Samtidig understreger han, at netop ved at øge indtaget af værnepligtige i forsvaret og at øge antallet af måneder, som værnepligten varer, kan man give både den bredde og den dybde i undervisningen, som en alsidig, tidssvarende og brugbar uddannelse kræver.

-Det giver super god mening hele vejen rundt, og så får alle noget ud af det. Den unge selv, men sandelig også både forsvaret og efterfølgende det civile samfund. Det bliver en uddannelse med visioner og indhold. Selvfølgelig lige for begge køn, slutter Jesper Korsgaard Hansen.

OBS: Denne artikel er skrevet før Rusland indledte invasionen af Ukraine 24. februar 2022.

Indenfor ganske få timer kan et team fra Beredskabsstyrelsen være klar til at rykke ud for at hjælpe til ved katastrofer og krisesituationer over hele verden. I løbet af ganske kort tid derefter, vil de samtidig kunne etablere et helt felthospital med alt fra indkvartering til personel, sengepladser til syge og sårede, rensefaciliteter og til en fuldt udstyret operationsstue, hvor selv ret komplicerede operationer kan klares.

Beredskabsstyrelsen råder nemlig over et mobilt felthospital, der normalt er nedpakket og opmagasineret, men altid klar til brug i store containere og kasser, men netop i år står fuldt fremme og næsten brugbart i en af Messecenter Hernings enorme haller.

Her kunne såvel presse som potentielle hjælpere fra henholdsvis beredskabsstyrelse, forsvar og sundhedssektoren i januar se nærmere på det på alle måder veludrustede og effektive hospital. I disse måneder bruges hospitalet til undervisning, og derfor benyttede beredskabsstyrelsen også muligheden for at gøre opmærksom på hospitalet og ikke mindst de mange funktioner, der er brug for hjælp til at udfylde, når hospitalet skal bruges i virkeligheden.

For selvom beredskabsstyrelsen allerede råder over mange dygtige folk til at løse opgaverne, kan man godt bruge mange flere, især fagfolk som læger og sygeplejersker, der vil tage en tørn under ofte særdeles vanskelige vilkår, når der er bud efter hospitalet.

– Det er jo i forbindelse med katastrofer, som oversvømmelser og jordskælv, der er brug for de ekspertiser, vi kan tilbyde, forklarer CSG Søren L, der selv har været udsendt 12-15 gange.

– Når vi bliver kaldt ud til et katastrofeområde, er infrastrukturen måske ødelagt. Det kan være bygninger, der er styrtet sammen, veje og broer, der er væk, og de folk vi møder, har ikke alene fysiske skader, men måske også mistet deres hjem og familiemedlemmer, og vi skal agere under meget vanskelige vilkår, tilføjer han.

Har det hele
Derfor kan hospitalet også selv sørge for alle de mest nødvendige ting, som elektricitet og motorkraft via generatorer, rense snavset eller forurenet vand, så det bliver drikkeligt, og stille udstyr til rådighed, så også brandsår, kemisk ramte og f.eks. folk med skader, der kræver amputation hurtigt kan hjælpes.

Men for at hospitalet kan virke optimalt, skal der også være ordentlige arbejds -og indkvarteringsmuligheder for alle hjælperne. Det inkluderer telte, hvor man kan sove -også i hård frost eller voldsomme varmegrader, badefaciliteter, mad og noget så enkelt, som et ordentligt sted at kunne forrette sin nødtørft. Alt det kan mobilhospitalet tilbyde.

– Hospitalet sættes jo ikke op for et par dages indsats. Når der er brug for hospitalet, taler vi jo mange dage, uger ja måske flere måneder, og derfor skal alt være parat til, at vi kan virke i hele den nødvendige periode, fortsætter Søren L.

– Når vi sendes ud, er der virkelig brug for os. Og det er rart, at man kan komme ud, hvor vi virkelig kan gøre en forskel, og hospitalet her er med til, at vi kan gøre det under de bedst mulige forhold, selvom vi kommer ud et sted, hvor alt er kaos. Uanset om det er i et katastrofeområde eller et konfliktområde, tilføjer han.

Når beredskabsstyrelsen sender folk ud, er de uniformerede, men som alle andre i beredskabsstyrelsen uden våben. Der er en række forskellige kurser og obligatorisk uddannelse, der også indeholder undervisning i egen sikkerhed, men også samarbejde med andre humanitære organisationer, som f.eks. WHO udsendte.

Kontrakt med BRS
Også det sundhedsfaglige personale, læger og sygeplejersker etc,. der kobles til beredskabsstyrelsens hospitals-enhed, får særlige kurser og missionsspecifik uddannelse, inden de sendes ud. De er med på en særlig individuel kontrakt. For beredskabsstyrelsens folk er der tale om en kontrakt med særlige tillæg ved udsendelse. Der er også forskel på hvem, der rekvirerer hjælpen, om det sker via EU, FN eller WHO.

Det var tilbage i 1993, at Civilforsvarsstyrelsen, som senere kom til at hedde Beredskabsstyrelsen, første gang sendte et mobilhospital afsted til det borgerkrigsramte Bosnien. Det skete i samarbejde med Caritas Danmark, og hospitalet var faktisk aktivt indtil 1995. Samme år, som hospitalet blev sendt afsted, skiftede Civilforsvarsstyrelsen sit navn og blev samlende for landets civilforsvar og brandværn.

Lige siden har hospitalet været udsendt i perioder bl.a. i Indonesien og Pakistan, mens det også har bidraget med enkelte komponenter i Libanon og Afghanistan.

At det nu står i Herning, og er rammen om en række øvelser og uddannelsesforløb, er ikke bare for at ’vise det frem’, men tværtimod med det vigtige formål at blive certificeret af WHO. WHO ønsker nemlig at samle de forskellige nationers mobilhospitalsindsats ved internationale katastrofer, og derfor skal de enkelte hospitaler leve op til nogle helt specielle kvalifikationer. Det danske mobilhospital regner med at blive certificeret til efteråret.

Fakta om mobilhospitalet
Beredskabsstyrelsens mobilhospital er fleksibelt opbygget af forskellige moduler opført i telte. Konfigurationen kan tilpasses efter behov. Mobilhospitalet indeholder bl.a. modtagelse af tilskadekomne, traumeafsnit, laboratorie, operationsstue, sengeafsnit, skadestue og venteområde. Der kan udføres en lang række behandlinger fra livstruende kvæstelser til rekonstruktiv kirurgi.

Mobilhospitalet har narkose, egen produktion af ilt og demineraliseret vand, faciliteter til sterilisering, blodanalyse m.m. Opsat optager mobilhospitalet 65 x 80 meter. Det kan tage op mod 700 patienter om dagen og bemandes af op til 50 personer.

Kilde: Beredskabsstyrelsen

OBS: Denne artikel er også bragt i CS Bladet, men der er formuleringer i den trykte version, der rettet i denne elektroniske artikel.

Corona, mink, fugleinfluenza, oversvømmelser og storm. Jo, Beredskabsstyrelsen har haft nogle meget intense og udfordrende år.

Beredskabsstyrelsen (BRS) består af fastansatte officerer og befalingsmænd (sergentgruppen), frivillige og et antal værnepligtige, fordelt på de i alt seks beredskabscentre fordelt over hele landet. Det er dem, der rykker ud når katastrofer og -eller større ekstraordinære begivenheder kræver det. På et år går over 500 unge værnepligtige og piger, der benytter deres værneret, ud og ind gennem portene i de forskellige centre, og lærer udover brand, redning og førstehjælp, også at kunne bistå ved bl.a. naturkatastrofer, humanitære katastrofer og som nu her på de seneste år, også at kunne hjælpe til når mink skal fjernes, folk skal testes for Corona og syge fuglebesætninger aflives.

Med en forholdsvis beskeden stambemanding kan det være noget af en udfordring at skaffe folk og få vagtplaner til at gå op i en højere enhed, fordelt over et stadigt stigende antal opgaver.

-Det har da også været -og er stadig en meget stor udfordring. Det er ingen hemmelighed, at vi har været meget presset, indrømmer chef for Operationsdivisionen i Beredskabsstyrelsen, Peter Kragh.

Alene i 2020 kunne BRS notere sig over 230.000 indsatstimer ved nationale indsættelser og 2021 bliver også travlt, når statistikken er klar.

-Med alle de opgaver og indsatser, kræves der en omfattende logistik for at få det hele klaret, og vi har da også brugt alle vores ressourcer, på den måde at vi har lånt mandskab og materiel fra alle vores beredskabscentre i løbet af året, forklarer Peter Kragh videre.

-Vi har virkelig udnyttet vores kompetencer og måttet tænke både kreativt og finde nye løsninger undervejs, tilføjer han.

Gode til at improvisere
Han understreger dog også, at man i BRS er gode til at improvisere og tilpasse sig en ny situation, og det har der altså været god brug for i de sidste par år, hvor helt nye opgaver dukkede op. Som eksempelvis de mange mink, der skulle aflives og fjernes, og ikke mindst Coronapandemien, hvor der skulle ageres samtidig med at der skulle særligt udstyr og beskyttelsesgrej til.

Her har de værnepligtige været helt uundværlige, men også det faste korps har haft enorm betydning.

-Vi kan sætte værnepligtige til mange ting, men det går ikke uden befalingsmændene. Vi har måttet trække store veksler på deres fleksibilitet og ekspertise, fastslår Peter Kragh.

Desværre ser det ikke umiddelbart ud til at BRS nu kan trække stikket og slappe af de næste måneder, selvom Corona ikke længere anses for en samfunds kritisk sygdom, og podning og tests er overtaget af andre.

-Så kommer der pludselig en storm med oversvømmelser og væltede træer. Vi er jo et beredskab klar til det akutte. Vi har ikke sagt konkret nej til en opgave, men det er klart, at vi må tænke os om, og nu skal vi også efterrationalisere og tænke på, hvad vi egentlig har mulighed for, når det gælder. De seneste udfordringer er klaret, men kun ved at alle har ydet det absolut optimale og kastet sig virkelig ind i opgaverne, og det kan ingen holde til på sigt. Vi må spørge os selv, om vi er robuste nok, lyder det fra chefen.

Konstabler ønskes
Derfor giver det også mening, at BRS har mulighed for at ansætte personel på konstabelkontrakter. Det var noget, man faktisk prøvede i praksis i begyndelsen af tiden med Corona, hvor unge tidligere værnepligtige blev tilbudt en tidsmålt kontrakt på konstabelniveau.

-Det giver god mening, fordi vi på den måde på lidt længere sigt kan tænke specialister ind i opgaveløsningen, for vi har også måttet spørge os selv, om vi egentlig er specialiserede nok. Vi har med meget teknisk udstyr at gøre, og vi har f.eks. også specialiserede droner, vi arbejder med, forklarer Peter Kragh.

-Og vi bruger vores befalingsmænd både til det avancerede udstyr men også på føringssiden, føjer han hurtigt til.

De nye BRS konstabler skal igen rekrutteres blandt de unge, der har gennemgået værnepligten, og det giver god mening, fordi de efter endt værnepligt er på et niveau, hvor de allerede kan løse en række opgaver både selvstændigt og i tæt samarbejde. Chefen for Operationsdivisionen er ikke i tvivl om, at det vil være forholdsvis nemt at rekruttere disse unge. Ikke mindst fordi det er et arbejde med mening, og hvor de kan bruge de tillærte kompetencer ude i det civile liv, hvis de engang vælger at slutte i BRS.

-Der vil være steder hvor rekrutteringen måske vil være lidt mere udfordret, f.eks. på grund af geografien, men det er jo netop det gode ved os, vi kan flytte rundt på vores enheder. Opstår en begivenhed ude vestpå, kan vi hurtigt tilkalde fra andre enheder, hvis ikke de selv kan klare opgaven i Herning eller Thisted, fortsætter han.

Han fortæller også, at man igennem de hektiske måneder har oplevet et stærkt samarbejde med de militære værn, de støttende styrelser og i øvrigt også fra de styrelser, der har rekvireret støtte såsom f.eks. Fødevarestyrelsen og politiet.

Materielt er BRS også ved at være godt med, selvom der selvfølgelig kan være flere ting på ønskesedlen.

Det største ønske her og nu er dog nok lidt ro, så man kan nå at få indhentet det forsømte, hvad angår udskudte uddannelsesaktiviteter, afvikling af friheder m.m.

-Det har været hektisk. Men de ansatte, værnepligtige og frivillige i BRS har alle ydet en hel ekstraordinær og fantastisk indsats, og der er blevet gået til opgaverne med et kæmpe engagement, slutter Peter Kragh.

I september kunne en glad forsvarsminister og hendes partifælle Odenses borgmester løfte sløret for et nyt spændende tiltag i Forsvaret. Det drejer sig om et uddannelsescenter, hvor der skal uddannes op mod 150 dronepiloter i det danske forsvar om året.

Uddannelsescentret er samtidig et tæt samarbejde mellem forsvarsministeriet og dronecenter UAS. UAS Denmark drives i et samarbejde med H.C. Andersen lufthavnen (Odense Lufthavn), Erhvervscenter Fyn og Syddansk Universitet. Centret får betegnelsen: Forsvarsministeriets Kapacitetscenter for mindre droner og vil indledningsvis få tilført to fast medarbejdere fra Forsvaret.

Arbejdet med droner er i forvejen udbredt flere steder i Forsvaret. Beredskabsstyrelsen råder eksempelvis over tre droneberedskaber, hvor dronerne bruges i forbindelse med indsatser ved ulykker, brande, oversvømmelser etc.

– Men mulighederne er talrige. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser, siger Casper B. Nielsen, oberstløjtnant og Chef for Fastvingede fly med base hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup, og med flyvernavnet PEL.

Det er ham, der skal være med til at udvikle planerne om droner og dronepiloter i Forsvaret, og være bindeleddet mellem Droneudviklingscentret og forsvaret.

– Udviklingen er eksploderet, og det samme er antallet af droner, siger PEL, og han tilføjer hurtigt;

– Derfor er det også klart, at Forsvaret er med i den udvikling. Aftalen med UAS betyder, at vi etablerer en vidensdeling med folk, der har mange kompetencer på området.

Militære og civile
På sigt er det også meningen, at centret skal være med til at uddanne dronepiloter tilsmå droner (under 15 kg), ikke kun bredt til hele Forsvaret alene, men på sigt måskeogså til andre af statens styrelser som f.eks. politiet.

Udviklingen af forsvarets dronestrategi kommer dog ikke kun til at udgå fra Uddannelsescentret og UAS, men også fra specialister tilknyttet FMI.

– Det kan være militært såvel som civilt ansatte med den fornødne ekspertise, fortæller PEL.

Når forsvarsministeren under præsentationen af det nye samarbejde nævnte, at der skal uddannes cirka 150 dronepiloter om året, bliver der dog ikke tale om en ny selvstændig militær enhed af dronepiloter.

– Udgangspunktet er at dronepiloterne uddannes i egne enheder, som en uddannelse sideløbende med deres andre funktioner i enheden, forklarer PEL.

Altså f.eks. lige som man i dag kan uddanne sig som røgdykker, noget der ikke nødvendigvis udgør ens hovedopgave. Derfor vil de også være repræsenteret i alle værn og hovedparten være fra den manuelle gruppe eller mellemledere. Nøgleordet vil her være interessen – og evnen til at beskæftige sig med disse nye teknologier i mange sammenhænge, hvor udviklingen går meget stærkt.

– Men ved at uddanne dronepiloter i enhederne, har de enkelte enheder netop mulighed for at udnytte deres ekspertise i forbindelse med det daglige arbejde, under øvelser og udsendelser, siger PEL videre.

Fremadrettet er det således meningen, at Forsvaret selv skal give dronepiloter de indledende uddannelser til at operere små droner. Forsvarsministeren regner med, at der på sigt vil være cirka 1.000 dronepiloter tilknyttet Forsvaret. Og mulighederne for dronerne er – som tidligere nævnt utallige.

– Vi har jo allerede en vis erfaring med droner fra mange forskellige opgaver både herhjemme og i udlandet. Forsvaret skal på sigt anskaffe nye droner i mange størrelser. Eksempelvis skal der anskaffes større droner i forbindelse med den øgede tilstedeværelse og overvågning i de arktiske områder. Her er der dog tale om droner, der er væsentligt større, end dem kapacitetscenteret skal beskæftige sig med. Samlet set vil droner i alle størrelser vinde ind på alle Forsvarets områder.

Altid menneskelige piloter
Når mulighederne netop er så ubegrænsede, betyder det selvfølgelig også, at dronerkan bruges krigsmæssigt og til terror. Også de perspektiver vil drages med ind i uddannelsen, og ser man på netop warfare og terror, så skal der jo også findes muligheder forat afværge og overvåge den slags.

Centret er for ’mindre droner’, men teknikken og manøvreringen bag er for så vidt ens for både små og store droner. Den største fordel ved netop droner er også, at de ikke er bemandede fly, men styres fra afstand. Og derfor kan komme tæt på mål, hvor mennesker ikke kan være, enten af hensyn til varmegrader, nedstyrtningsfarer, beskydning eller andet. Alligevel er PEL sikker på, at selv de bedste droner aldrig vil komme til helt at erstatte bemandede fly.

– Selv når vi taler kunstig intelligens, så er der begrænsninger. Vi vil aldrig på alle områder helt kunne komme uden om de kompetencer og den menneskelige faktor, der gør sig gældende hos en ’rigtig’ pilot, fastslår PEL.  Droner vil dog bibringe mange nye muligheder, der kan få stor betydning for løsning af Forsvarets opgaver.

Droner er således et meget kompetent og brugbart supplement og en uundgåelig del af forsvarets fremtids strategier.

I forbindelse med præsentationen af dronecentret, udtalte ministeren:

– Jeg håber, det bliver kimen til, at vi får en kæmpestor droneindustri, et stort dronecentrum for udviklingen langt ind i fremtiden. Der kommer selvfølgelig nogle arbejdspladser i forbindelse med det, og forhåbningen er, at det bare kommer til at blive større og større, efterhånden som vi også skal bruge flere droner til langt flere opgaver. Så en ting er uddannelsesopgaven, en anden ting er udviklingsopgaven!

I slutningen af oktober stævner fregatten ESBERN SNARE mod sydligere himmelstrøg. Målet er Guineabugten ud for Afrikas vestkyst. Opgaven står på at beskytte danske handelsskibe, der passerer i området. Et område, der er hårdt plaget af pirater, der overfalder og plyndrer skibene og kræver løsepenge for skibsbesætningerne.

Som sjettestørste flådenation i verden, vel at mærke på grund af en stor civil handelsflåde, har Danmark ikke kun en interesse i -men også en forpligtigelse til at beskytte denne handelsflåde. Det mener ikke mindst Danske Rederier, der varetager hvervets interesser og fungerer som arbejdsgiverorganisation for indmeldte skibe med dansk flag. De har gennem lang tid ønsket, at danske politikere har reageret over for de trusler, som skibene møder langs Vestafrikas kyster. Derfor sender folketinget nu ESBERN SNARE afsted til Guineabugten.

Planen er, at skibet skal blive i området foreløbig frem til foråret 2022.

Som vi beskrev i seneste nummer af CS Bladet, er det et toptunet skib og besætning, der har påtaget sig opgaven og tager afsted. Men en masse spørgsmål følger også i kølvandet. For der er tale om en ren dansk opgave, altså ingen international koalition eller mission i FN eller NATO-regi, som ellers når Danmark har sendt et krigsskib ud i den store verden.

– Det er en anden opgave, end da vi deltog i Operation Ocean Shield (Piratjagt ud for Somalias kyst). Denne gang tager vi afsted på et udelukkende dansk mandat, men vi bliver ikke alene i området. Der er andre krigsskibe fra andre nationer, der allerede er i gang med patruljering i området, og dem vil vi selvfølgelig meget gerne samarbejde med, fortæller næstkommanderende i Søværnskommandoen, flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen.

Det er bl.a. nationer som Portugal, Spanien, Italien og Frankrig, der har krigsskibe i området og patruljerer langs med 12 sømilegrænserne.

Gerne forebygge
Er den rene tilstedeværelse ikke nok, så er ESBERN SNARE også klar til at agere.

– Vi har to hovedformål med opgaven. Det ene er at være synlige, og alene ved synligheden også virke afskrækkende. Det andet formål er at afværge angreb. Vi skal sikre den frie sejlads, også hvis det betyder, at vi skal afvæbne pirater eller gribe ind i en reel situation, siger Carsten Fjord-Larsen.

I forbindelse med indsatsen ud for Somalia, skete det flere gange, at de danske krigsskibe her tilbageholdt og undersøgte fartøjer, der virkede mistænkelige. I flere tilfælde blev våben og ammunition beslaglagt, og formodede pirater blev også taget i forvaring, indtil de enten kunne frigives eller videresendes til retsforfølgelse i land.

Det vil ESBERN SNARE også kunne gøre. Men flotilleadmiralen lægger vægt på, at Danmark også meget gerne vil medvirke til at forebygge eventuelle konflikter.

– Netop fra Afrikas Horn (Indiske Ocean) har vi god erfaring med at bistå kyststaterne med at styrke egne kapaciteter til at kunne afværge piratangreb og ødelægge piraters muligheder for at opbygge deres virksomhed fra land, siger han, og han tilføjer;

– Det har givet gode resultater, som har været med til at begrænse pirateriet langs Afrikas Østkyst.

Han understreger dog, at man skal være varsom med at sammenligne pirateriet ud for Somalia, og så det pirateri, der finder sted i Guineabugten. Kyststaterne omkring bugten er ikke kun for de flestes vedkommende mere etablerede regeringer og samfund, men også bestående af stater, der kan have en mere eller mindre officiel interesse i at støtte piratvirksomheden. Det er ingen hemmelighed, at ingen af staterne ønsker, at fremmede nationers krigsskibe skal agere inden for deres territorialfarvand.

– Der er en 12 mils grænse, som vi selvfølgelig respekterer, fastslår Carsten Fjord-Larsen.

Ventetiden farligst
Kort og godt skal ESBERN SNARE ned og patruljere ogvidest muligt beskytte den danske skibstrafik i områdetog sikre, at skibene når trygt og godt gennem bugten.

Problemerne for skibene er størst, når de enten skal ind i havnene i området for at laste eller losse, eller når de ligger udenfor havnene og venter på at komme ind.

Netop det faktum, at de omkringliggende lande ikke er særlig interesseret i at have fremmede nationers krigsskibe liggende i deres område, kan også gøre det vanskeligt at få mulighed for havneophold under togtet. Med 180 mænd og kvinder ombord på ESBERN SNARE er skibet fyldt godt op, og det er derfor af stor betydning for besætningen, at man indimellem aktiviteterne til søs også har mulighed for lidt orlov i land. Men det skal man ikke umiddelbart regne med kan ske i Guineabugten.

– Besætningens velbefindende er selvfølgelig noget, der er prioriteret, så vi arbejder for at finde nogle muligheder, fortæller flotilleadmiralen. Lige som der også arbejdes med at etablere forskellige diplomatiske forbindelser med landene i Guineabugten.

Umiddelbart tyder det på, at især Gambia er en mulighed. Forbindelserne vil også være vigtige, hvis ESBERN SNARE skulle tilbageholde formodede pirater i forbindelse med en situation, for hvor og hvordan vil de i givet fald kunne gives videre til retsforfølgelse?

– Danmark har jo traditionelt den holdning, at vi ikke udleverer folk til lande, hvor der er dødsstraf, påpeger Carsten Fjord-Larsen.

Det kan i yderste konsekvens betyde, at eventuelle tilbageholdte vil skulle blive på ESBERN SNARE i længere tid, eller måske endda på et tidspunkt retsforfølges i Danmark.

Det var situationer, der i Adenbugten var meget diskuteret. Blandt andet da ABSALON den gang tilbageholdt fem pirater, som blev ombord i tæt på en måned, før det endelig lykkedes via diplomatisk benarbejde at kunne udlevere piraterne til Holland, hvor de siden blev dømt længerevarende straffe for deres pirateri. Udleveringen skyldtes, at piraterne havde overfaldet et hollandsk skib, og med den baggrund kunne man påpege en vis interesse i, at de blev retsforfulgt i Holland.

Betydelig effekt
Men hvad hvis pirater overfalder et dansk skib?

– Vi har militærjurister ombord, og skibsledelsen vil hele tiden stå i tæt kontakt med Kommandoen hjemme, så der er taget højde for alle forskellige scenarier, understreger Carsten Fjord-Larsen. Ved et webinar hos Center for Militære studier på Københavns Universitet i september, fortalte orlogskaptajn Marco Stocco fra den italienske Marine om erfaringer gjort netop i Guineabugten, og han påpegede, at alene tilstedeværelsen af krigsskibe i området havde en betydelig effekt.

Det er den effekt, som såvel de danske politikere, Danske Rederier og ESBERN SNARE med besætning og ledelse også håber vil gøre sin virkning, når nu den danske fregat sejler sydpå.

Netop de tidlige vintermåneder skulle være højsæson for de vestafrikanske pirater, så der bliver nok noget at se til, men uanset hvad, der venter, så er ESBERN SNARE -og besætning klar.