Forfatter: Helle Kolding

Er der noget, der tit og ofte bliver drøftet blandt soldater, så er det materiel -eller mangel på samme. Og er der noget, der i særdeleshed får kommentarer med på vejen, så er det kampstøvler.

Gennem årtierne har kampstøvler nemlig været et godt samtaleemne, for er det dem, der er årsager til vabler og svamp, eller er det forkert brug af fodtøjet? Eller er de bare alletiders -og man kan sove med dem på om nødvendigt uden problemer?

Uanset hvordan man har det med de nuværende modeller, så er der nu nye på vej. Forsvarsministeriets Materiel -og Indkøbsstyrelse, FMI, har nemlig lavet aftaler med ikke færre end fem forskellige producenter, der skal levere fem forskellige typer støvler, nemlig kampstøvle svær, let, ørken, jungle og cold weather. De forventes at komme ud til forsvarets forsyningscentre næste år.

Der bliver tale om producenter fra USA (AKU), England (Altberg), Tyskland (Haix og Stump & Baier) og Spanien (Iturri). FMI har gjort sig megen umage med at stille specifikke og velovervejede krav til hver enkelt type kampstøvle, efter de behov det danske forsvar har for hver enkelt kampstøvles kvaliteter og anvendelse.

Med forskellige indlæg

Der er således taget højde for en række situationer, den enkelte soldat kan komme ud for, og støvlerne skal derfor både være fleksible og lette, men samtidig stabile, men der er også tænkt en række andre detaljer ind i de nye støvler. F.eks. ved man af god erfaring at fødder ikke er ens. Nogle har høj vrist mens andre er mere flade, nogle har lange tæer og andre korte, brede fødder eller smalle osv.

Derfor er der i de nye støvler mulighed for at soldaten kan anvende op til tre forskellige slags indlæg (indersål), som gør pasformen forskellig, og dermed giver gode muligheder for at finde netop den kampstøvle, der passer bedst.

En af dem, der har været med i hele udbudsprocessen og gennemføre test af støvlerne, er projektlederen Chefsergent Gert Larsen, FMI.

-Det er jo ikke bare at pege, og sige den eller dem vil vi have. Der er mange bestemmelser og regler, der skal overholdes. Men vi har grundlæggende haft nogle ideer, og samlet brugernes ønsker og krav, for at kunne få de bedste støvler til de behov, der må være, men også til den pris, vi har mulighed for at betale, forklarer han.

Der har været fokus på at få den bedst mulige støvle, også selvom den måtte være dyr. Skal der sættes procent på, har vægten været omkring 70 % til kvalitet og funktionalitet, og så de sidste 30 % til prisen.

-Så vi har faktisk stillet en hel del krav, da vi sendte vores ønsker i udbud, nikker Gert Larsen.

-Vi udbad os også referencer fra udbyderne, så vi kunne få oplysninger om, hvorvidt de havde erfaring med opgaver af denne type, tilføjer han.

Testet af soldater

Han lægger heller ikke skjul på, at man har gjort sig stor ulejlighed med denne gang at lytte til soldaterne, og høre deres mening. Kort sagt gjort processen så transparent som muligt.

Så hele processen har varet et par år med bl.a. test af støvler, prækvalificering efter formåen og referencer, indhentning og gennemgang af tilbud, før man endelig kunne nedsætte et ’ekspertpanel’, bestående af folk fra Forsvarskommandoen, SOKOM, Danske Artilleri Regiment og Hjemmeværnet samt FCI, der skulle kigge nærmere på om de hovedkrav, der blev stillet til støvlerne, også blev indfriet.

Herefter blev støvler udleveret til udvalgte testgrupper, der skulle prøve støvlerne over en periode. F.eks. blev den lette og svære kampstøvle afprøvet i Hæren og Hjemmeværnet. En delingsstørrelse (30 personer) testede de enkelte kampstøvler.

-Testgrupperne sammenlignede ikke støvlerne. De skulle svare præcis tilbage på dén type kampstøvle, de havde fået udleveret, lyder det videre fra Gert Larsen.

Tilbudsgiverne var også med i processen, og kunne til testens opstart bl.a. fortælle om, hvordan deres støvle fungerede bedst. Testen forløb over cirka tre måneder, og så blev der svaret på et spørgeskema, hvor hovedbudskabet var; ’fik vi det, vi har bedt om’.

Også de mere specialiserede støvler, ørken, jungle og cold weather blev testet. Her var det primært folk fra specialstyrkerne (SOKOM) og Arktisk Kommando, der deltog.

Den rigtige pleje af støvlerne er også vigtig, så derfor har FMI bedt tilbudsgiverne om at lave en lille vejledning, en slags ’pixibog’ om den rette pleje, for at få det optimale ud af støvlerne.

Klar til foråret

Så det var efter grundige tests, undersøgelser og et ønske om kvalitet og fleksibilitet, at valget endeligt faldt på de syv forskellige støvler med fem forskellige leverandører. Når der er syv forskellige par støvler, skyldes det at kampstøvlerne, svær og let, har to ligestillede vindere. Dette giver soldaten mulighed for et reelt valg, da modellerne er forskellige.

Netop fleksibiliteten ses også i, at der som tidligere nævnt findes forskellige indlæg til støvlerne, så der skulle virkelig være gode muligheder for tilpasning af pasform, til de individuelle behov.

Vores mål er, at vi har skaffet så gode støvler, at folk slet ikke vil købe deres egne. Og at støvlerne virkelig fungerer, som de skal. Jeg tror virkelig på, at vi har fået købt nogle rigtig gode støvler, og jeg glæder mig selv til at de kommer på hylderne, slutter Gert Larsen.

Kampstøvlerne vil som nævnt være tilgængelige næste år, og allerede til marts skulle man kunne få de første på forsyningscentrene.  Det betyder ikke nødvendigvis, at de nye kampstøvler bliver udleveret på det tidspunkt, idet de eksisterende beholdninger skal opbruges først.

Af Jesper Korsgaard Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel

Forsvaret har massive udfordringer med at fastholde og rekruttere militære medarbejdere. Det er desværre en gammel nyhed, et faktum og et kolossalt problem. Et problem, som både politikerne og Forsvarets ledelse er opmærksomme på, og som er blevet italesat adskillige gange de seneste par år. Men det er desværre også et problem, som der ikke gjort noget nævneværdigt for at løse. I hvert fald ikke set fra medarbejdernes synspunkt.

Der er ikke kun én løsning på problemet, men en stor del af det handler om løn, løn og løn. Og at soldaterne får det, de har krav på – som det absolutte minimum.

Kritisk mangel på kollegaer i alle værn

Der er kritisk mangel på militære medarbejdere alle steder i Forsvaret. I hæren, i søværnet og i flyvevåbnet såvel som i beredskabsstyrelsen. Samtidig ønsker man fra politisk side, at Forsvaret løser de samme – og helst flere – opgaver. Det resulterer i, at medarbejderne presses til det yderste.

Forsvarets opgaver spænder vidt fra nationale opgaver til internationale opgaver forskellige steder i verden. Det seneste år har vores soldater også bidraget med uddannelse af ukrainske soldater, hvilket er en afgørende vigtig opgave. Men den store mangel på kollegaer resulterer i, at de udsendte danske soldater reelt arbejder mere end 70 timer om ugen i gennemsnit i de 12 uger, de er udsendt på tjenesterejse i Storbritannien.

I søværnet betyder manglen på militære medarbejdere, at der generelt ”sejles for kort”. Det betyder, at hvis der skal være 125 militære medarbejdere om bord på en fregat, så er der måske kun 100. Dem, der er tilbage, skal løbe stærkere, vel og mærke uden kompensation. Derudover trækkes der medarbejdere fra den ene besætning til den anden, hvilket i praksis betyder, at når fregatten ”F363 Niels Juel” ligger til kaj, så kan nogle af medarbejderne tage køjesækken over skulderen for at gå ombord på ”F361 Iver Huitfeldt” for at stævne ud igen. På inspektionsskibene betyder manglen på medarbejdere, at man er tvunget til at søge havn eller smide anker, så besætningen kan hvile ud på trods af, at det skulle være en døgnåben operation at holde øje med de strategisk vigtige farvande.

Problemstillingen ses også i flyvevåbnet, hvor besætningerne må flyve oftere for at få enderne til at nå. Det betyder, at der allerede er oparbejdet en merarbejdspukkel på mere end 150.000 timer, alene i flyvevåbnet i år. Det svarer i timeantal til 78 fuldtidsansatte i rent merarbejde. Og sådan kunne jeg blive ved.

Fastholdelses- og rekrutteringsproblemerne har vidtgående konsekvenser. Det betyder desværre også, at Forsvaret ikke har tilstrækkeligt med folk med de rette kompetencer til rådighed, fordi der ikke er tid til at uddanne medarbejderne tilstrækkeligt. Det bliver derfor ”Tordenskjolds soldater”, der løser opgaverne, ligesom der flyttes rundt mellem niveauerne for at fylde huller. Det gavner ikke den operative opgaveløsning og imødegår på ingen måde fastholdelsesproblematikken, tværtimod.

Fastholdelse kræver bedre løn- og arbejdsvilkår

Manglen på kollegaer slider Forsvaret op indefra. Derfor kan jeg som formand for Forsvarets største fagforening undre mig over, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) som ansvarlig for HR-driften i Forsvaret, ikke passer bedre på sine soldater i forhold til hvilke løn- og arbejdsvilkår, de bliver budt.

Lønnen som soldat er absolut ikke prangende. Oveni den lave løn skal lægges, at man sjældent kun arbejder 37 timer om ugen, at man er meget væk hjemmefra, og at soldater i yderste konsekvens går på arbejde med livet som indsats. Som absolut minimum må man kunne forvente at få det, man har krav på i forhold til løn, uddannelse og karriere. Men samtidig med at udfordringerne med fastholdelse og rekruttering af medarbejdere har været tiltagende, har FPS valgt en ny og bekymrende tilgang til de aftaler, vi har indgået.

Blandt andet forbeholder man sig retten til at ansætte medarbejdere uden den relevante uddannelse i militære stillinger. Endda uden at tilbyde yderligere uddannelse og udnævnelse, og dermed den løn, der er knyttet til stillingen. Dermed følger FPS ikke den generelle hovedregel om, at medarbejderen naturligvis skal have den løn, som stillingen er bestemt til.

I min optik er det logisk, at en medarbejder, der for eksempel sidder i en sergentstilling, skal aflønnes som en sergent. Hvis vedkommende ikke allerede er uddannet til stillingen, skal der i det mindste være lagt en plan for at få uddannelse og udnævnelse på plads hurtigst muligt. Den opfattelse er man tydeligvis ikke enig i fra FPS’ side. Jeg mener, det er himmelråbende naivt at tro, at det virker fremmende på fastholdelsen af medarbejdere. Ligesom jeg i øvrigt mener, at det er i strid med vores aftaler.

Ordentligheden mangler

Vi vil gerne finde løsninger – ligesom vi altid har gjort, men det skal basere sig på ordentlighed. Jeg kan desværre konstatere, at den ordentlighed, der tidligere har karakteriseret forhandlingerne og samarbejdet mellem FPS og os i organisationerne, ikke længere er styrende. Jeg mener ikke, det er ordentligt at presse medarbejderne til det yderste. Ligesom jeg heller ikke mener, det er ordentligt, at man ikke giver medarbejderne den løn og uddannelse, som de har krav på i forhold til de aftaler, vi har indgået.

Det er afgørende for vores sikkerhed, at der hurtigst muligt findes en holdbar løsning på rekrutterings- og fastholdelsesproblematikken. Forsvaret har brug for rutine og kampkraft, og vi har et fælles ansvar for at lykkes med det. Det handler om løn, kontraktformer og arbejdsvilkår.

Hvis vi skal lykkes med at få disse ting på plads, skal vi kunne samarbejde. Men fra min stol kræver det, at Forsvaret starter med at behandle sine ansatte ordentligt. Det vil sige, at man sikrer nødvendig uddannelse, rimelige arbejdsvilkår og betaler medarbejderne det, de har ret til – det må være udgangspunktet.

To sager om muligt brud på CS’ organisationsaftale skal nu afgøres ved domstolene

af Jane Munk & chefkonsulent Marianne Anker Bechmann

CS har i de seneste par år oplevet et stigende pres fra FPS (Forsvarsministeriets Personalestyrelse) i forhold til vores organisationsaftale. Dette har ført til, at to konkrete sager nu ender i en faglig voldgift.

Sagerne tegner et billede af, at man fra FPS’ side forsøger at omgås organisationsaftalen, når det handler om at sætte soldater fra det manuelle niveau ind i sergentstillinger.

Siden man indførte ansøgningssystemet i Forsvaret, har det været sådan, at hvis en medarbejder fra stampersonelgruppen søger og får en stilling på et højere niveau uden at have de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger, indgås der en uddannelsesaftale. I perioden frem til, at medarbejderen opfylder uddannelsesaftalen, får medarbejderen løn og pension i henhold til den højere stillings funktionsniveau. Det vil sige, at medarbejderen aflønnes som sergent, hvis der er tale om en sergentstilling. Når betingelserne i uddannelsesaftalen er opfyldt, kan der ske en udnævnelse.

 Senest i forbindelse med opslag af gruppeførerstillinger i Totalforsvaret har FPS udfordret vores organisationsaftale. Stillingerne var slået op som korporalstillinger, hvilket CS opponerede imod, da en gruppeførerstilling er en lederstilling på M200-niveau. Det anerkendte FPS og slog stillingerne op som sergentstillinger, dog med det aber dabei, at FPS forbeholdt sig retten til at ansætte personel uden en grundlæggende sergentuddannelse i gruppeførerstillinger, såfremt der ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøger kan konstateres, at ansøgeren vil kunne gøre fyldest i stillingen. Hvorvidt en ansøger skal tilbydes yderligere uddannelse og udnævnelse, mener FPS, er et led i Forsvarets ledelsesret. Der er vi lodret uenige!

– En aftale er en aftale, og organisationsaftalen er selve grundstenen i de aftaler, som vi laver med arbejdsgiver. Det er den, der fastlægger løn og vilkår for vores medlemmer, og det er derfor fuldstændig uhørt, at man forsøger at omgås den på den måde, som vi har set eksempler på. Her er vi nødt til at sætte foden hårdt ned, og tage sagerne hele vejen til faglig voldgift og dermed til domstolene, hvis vi ikke kan blive enige med arbejdsgiver, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Det er vigtigt at understrege, at de her sager ikke handler om, at vi ikke gerne vil se gode karrieremuligheder for konstablerne. Det vil vi gerne. Men der er en grund til, at nogle stillinger er sergentstillinger og andre er konstabelstillinger. En medarbejder, der for eksempel sidder i en sergentstilling skal aflønnes som en sergent – og hvis vedkommende ikke allerede er uddannet til stillingen, skal der i det mindste være lagt en plan for at få uddannelse og udnævnelse på plads hurtigst muligt.

Sag 1 – Konstabler i sergentstillinger i Hæren

Sidste år indgik FPS et forståelsespapir med HKKF. I dette forståelsespapir fremgår det, at HKKF og FPS mener, at hærens konstabler, overkonstabler og korporaler efter ansøgning kan ansættes i en sergentstilling og honoreres efter HKKF’s organisationsaftale frem til udnævnelse.

CS mener, at det er et klart brud på vores organisationsaftale, og derfor har CS stævnet FPS i sagen, og vi forventer, at det kommer for en domstol i 2024.

Sergentstillinger er mellemlederniveau, og ligger derfor indenfor CS’ forhandlingsområde. Vores organisationsaftale omfatter sergentelever, sergenter, oversergenter, seniorsergenter og chefsergenter i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, samt konstabler i Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen. Derfor mener vi ikke, at man kan ansættes i en sergentstilling efter HKKF’s organisationsaftale, da de alene organiserer hærens konstabler, overkonstabler og korporaler.

Sag 2 – Sirius Patruljen

CS har stævnet FPS i endnu en sag, der også handler om, hvem der kan placeres i hvilke stillinger. Denne gang er det ved Sirius Patruljen, Station Nord og Mestersvig. Her har FPS de seneste år praktiseret – og pr. 1. januar i år besluttet – at stillingerne som patruljefører og stationsspecialist ikke længere behøver være sergentstillinger, men at man i stedet kan ansættes på de vilkår, som man kommer med.

Det er FPS’ opfattelse, at de kan gøre dette indenfor ledelsesretten, men det er vi i CS ikke enige i. Siden oprettelsen af Siriuspatruljen i 1950 har stillingerne været sergentstillinger, og dermed hørende ind under CS’ organisationsaftale. Der er ikke blevet ændret i stillingsindholdet, så derfor er stillingerne efter vores opfattelse stadig sergentstillinger.

Gentagne brud på arbejdstidsaftalen hos Hærens Ammunitionsrydningstjeneste i Skive skal stoppes omgående.

-Vi har i CS en begrundet mistanke om, at der flere steder i Forsvaret systematisk begås brud på arbejdstidsaftalen, og at disse eksempler blot er ét af flere. Det er helt urimeligt. Derfor reagerer vi så resolut. Disse brud på arbejdstidsaftalen skal stoppe straks, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

CS har gennem flere måneder undersøgt og gennemgået arbejdstidsregistreringer, og kan konstatere, at der i perioden 1.juni 2022 til 31.december 2022 er konstateret mindst 16 brud på 10-dages reglen. Det gælder et eller flere brud på reglen hos syv af 10 af vores medlemmer.

Perioden er tilfældigt valg, og de syv måneder kunne lige så godt være valgt før eller efter de nævnte datoer. CS har ingen grund til at tro, at arbejdsbelastningen skulle være større eller mindre, hvis man havde valgt en senere eller tidligere periode.

-Jeg håber, vi her får sendt et klart signal til Forsvaret, tilføjer CS formand.

De steder, hvor CS mener, der sker brud og overtrædelser hos Hærens Ammunitionsrydningstjeneste er hørende under følgende lovmæssige paragraf: Statens arbejdstidsaftales § 12 stk. 3 (10-dages reglen).

Da CS ikke selv er part i arbejdstidsaftalen har vi nu sendt sagen til Centralorganisationen af 2010, CO10, til videre handling. CO10 er en central forhandlings- og paraplyorganisation for et stort antal faglige organisationer, herunder også CS.

Fakta om 10-dages reglen:

10-dages reglen udspringer af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v., der er en del af arbejdsmiljølovgivningen. I bekendtgørelsens § 4 til § 7 beskrives reglerne omkring det, der kaldes det ugentlige fridøgn – altså at man har ret til mindst én fridag inden for en 7-dages periode. § 20 i samme bekendtgørelse giver imidlertid mulighed for at man kan aftale sig til en anden periode end 7 dage, helt op til 12 dage, og den mulighed har man benyttet sig af i Statens arbejdstidsaftale § 12, stk. 3, hvor det aftales at “der kan højst være 10 arbejdsdage mellem 2 fridage.”

10-dages reglen betyder derfor, helt kort, at man ikke må arbejde mere end 10 dage i træk.

CS formand Jesper Korsgaard Hansen er ikke glad for Regeringens udmelding om at give mere i løn til enkelte grupper af de offentlige sektor. Han mener, at Statsministeren lefler for enkelte grupper med argumenter, der kan tilskrives bredt i den offentlige sektor.

– Det er upassende, usagligt og splitter de offentlige ansatte i en tid, hvor det kræver samling at løse alle de udfordringer Danmark står overfor, siger han.

– Det eneste argument, jeg ikke kan skyde ned er, at det måske giver en skrantende regering flere stemmer ved næste valg.

– “Vi skal passe bedre på dem, der passer på os” Vorherre til hest – det er vi en hel del offentlige ansatte, der gør hver eneste dag året rundt, indsat både i Danmark og internationalt – hvem passer på os, når vi passer på jer?

Ovenstående kommentar blev lagt på Facebook straks efter at regeringen ved statsminister Mette Frederiksen kom frem med deres forslag til hvilke faggrupper, der kan forvente ekstra i lønningsposen. Her var Forsvarets ansatte ikke nævnt.

CS formanden har yderligere givet sin mening til kende på TV2 News og bl.a. Berlingske.

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, HOD, har indgået en aftale med Forsvarsministeriets Personalestyrelse, FPS, der bl.a. sikrer udsendte medlemmer i forbindelse med OPERATION INTERFLEX i England et fast tillæg for deres arbejde derovre.

CS har derimod afvist at underskrive aftaleudkastet. Det har vi gjort, fordi det FPS har foreslået vores medlemmer ikke i samme grad kompenserer den indsats, der ydes.

– Vi er på ingen måde tilfredse med det, som FPS vil tilbyde vores medlemmer. Her er tale om forringelser både i forhold til arbejdstider og arbejdsvilkår, og det skal selvfølgelig kompenseres tilsvarende. Det udkast FPS er kommet med, er meget langt fra vores ønsker, og derfor kan og vil jeg ikke underskrive en ny aftale, fastslår Jesper Korsgaard Hansen, formand for CS.

Midlertidig løsning

I over et år har danske soldater arbejdet i England bl.a. med at træne ukrainske soldater. Det har betydet meget lange og koncentrerede arbejdsdage med meget lidt fritid. Hidtil er vores medlemmer blevet kompenseret med udbetaling af det optjente merarbejde og variable ydelser. Det er set som en midlertidig løsning. Derfor er både Forsvaret og de faglige organisationer interesserede i at få en fast aftale, der også kan gælde for fremtidige lignende opgaver.

Det skal være en ’Aftale om tjenesterejser til løsning af militære -og eller beredskabsfaglige opgaver i udlandet’. Altså opgaver, der ikke falder ind under betegnelsen ’internationale operationer’, og i øvrigt kan have kortere men fortrinsvis længere varighed.

Der vil forventeligt blive arbejdet rigtig mange timer med opgaverne, og i CS er vi parat til at strække os langt for at få en god aftale på plads, der også er fleksibel for arbejdsgiver. Men så skal vores medlemmer også kompenseres rimeligt, samt have mulighed for hvile under opgaveløsningen.

Det aftaleudkast, som FPS er kommet med, er ikke kun et spørgsmål om at den økonomiske godtgørelse er for lav i forhold til det antal timer, som vores medlemmer skal arbejde, men også at man vil forringe arbejdsvilkårene samtidig, og det kan CS under ingen omstændigheder acceptere.

Forudsigelighed ønskes

CS vil med aftalen gerne sikre, at det enkelte medlem har ’en forudsigelighed i sin personlige indkomst’, altså at man ved, hvor meget løn man får udbetalt hver måned – og at beløbet ikke i stedet pludselig skal afspadseres ved hjemkomst i stedet for udbetaling.

Når HOD har underskrevet deres aftale med FPS, skyldes det, at de har opnået en efter deres vurdering mere lukrativ ordning, men der er vi slet ikke.

– Det er jo deres ret at sige ja, hvis de synes aftalen er god for dem. Men fordi den er god for officererne, er den ikke nødvendigvis god for os. Man skal huske på, at officererne også har en helt anden overenskomst -og i øvrigt også lønaftale, påpeger Jesper Korsgaard Hansen.

– Og aftaleudkastet er ikke godt for vores medlemmer, så derfor har jeg ikke underskrevet det nuværende aftaleudkast, og gør det heller ikke, før vilkår -og kompensationen er i orden, understreger CS’ formand.