Forfatter: Helle Kolding

Kort før middag holdt fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen og forsvarschef Flemming Lentfer et fælles pressemøde, hvor de præsenterede resultatet af det kasseeftersyn, der blev iværksat i efteråret.

Kasseeftersynet har vist en ophobning af ‘udfordringer’, som ministeren kaldte det. Mere konkret udmønter det sig i et efterslæb på 27 milliarder kroner. Samtidig er der brug for mindst 11 milliarder kroner til nye investeringer.

Alt i alt kommer det således til at koste 38 milliarder kroner at få forsvaret rettet op til et niveau, der er tilsvarende de nuværende opgaver. Først derefter kan man bygge ovenpå med nye initiativer.

Hovedområderne i genopbygningen bliver personel, bygninger og materiel. Du kan læse mere om genopretningen her.

CS formand Jesper Korsgaard Hansen er positiv overfor, at der nu – endelig – kommer penge til at genoprette forsvarets fundament.

– Så er vi i gang. Det her har vi gået og ventet længe på. I CS har vi længe sagt, at man ikke kan bygge et nyt forsvarsforlig på et vaklende fundament, så vi kan jo kun være glade for, at der nu bliver sat noget i gang. Om beløbet på de 38 milliarder er passende, må tiden jo vise, men de falder under alle omstændigheder på et meget tørt sted, siger han.

– Vi er glade for at se, at der også kommer nogle penge til at ansætte flere kollegaer. Om det er nok penge, må tiden vise, tilføjer CS formand. Der afsat 2 milliarder over de næste 10 år til mere personel i både forsvaret og støttestrukturen.

– Der er ikke præsenteret nogle direkte fastholdende initiativer. Det er selvfølgelig indirekte fastholdende at der kommer styr på bygninger og materiel, så hverdagen bliver mere tålelig. De ting, som vi i CS har peget på som løsninger ift. fastholdelse – løn og ydelser, kontraktformer med civil uddannelsesordning osv. forventer vi at se i det nye forsvarsforlig, der kommer senere på året. Vi har efter ministerens anmodning sendt nogle konkrete forslag til, hvordan man kan komme fastholdelsesproblemerne til livs, og ministeren har meldt tilbage, at det kommer med i forhandligslokalet.

På pressemødet kaldte Troels Lund Poulsen forsvarets nuværende situation for ”et kollektivt svigt” fra skiftende ministre og forsvarschefer.

– Det har skiftende regeringer, forsvarsministre, politikere skylden for. Det skal vi rette op på nu, sagde han.

Det giver CS formand ham ret i.

– Det er uden tvivl et kollektivt svigt fra både politikere og forsvarets øverste ledelse gennem tiden, men det er nok især politikerne, der har den største aktie i det her. Det er jo i sidste ende politiske prioriteringer og ønsker, der har gjort, at forsvaret har været så underprioriteret.  Medarbejderne har alle længe vidst, at den var gal, og det har vist sig, at medarbejdernes opfattelse af virkeligheden har været tættere på sandheden end politikernes og ledelsens, så jeg håber, vi vil blive lyttet mere til i fremtiden.  

Regeringen forventer at præsentere deres udspil til et kommende forlig senere på måneden. Det forventes, at der er et rammeforlig på plads inden 1. juli.

Den nye oversergentuddannelse hilses velkommen af CS, men betingelserne for deltagelse i uddannelsen er ikke i orden, og dem vil fagforeningen gerne have ændret på hurtigst muligt

Af Helle Kolding

I flere måneder har CS haft en tæt og intens dialog med Forsvarsministeriets Personalestyrelse, FPS, omkring de vilkår eleverne, på Hærens oversergentuddannelse, arbejder under. Og der har indimellem været talt med store bogstaver, for enigheden omkring betingelser og vilkår var mildt sagt forskellig.

Men CS’ ihærdige holden fast i ret og rimeligt, har nu fået FPS til endelig at træffe en acceptabel afgørelse, dog foreløbig kun gældende for Hold 1, der netop har afsluttet deres oversergentuddannelse på Hærens Sergentskole i Varde.

I februar startede to hold sergenter på oversergentuddannelsen i Varde. Det var samtidig starten på en helt ny uddannelse, eller rettere en ny udgave. For efter at man for snart ti år siden valgte at afløse de gamle videreuddannelsestrin 1 og 2, også kendt som VUT I og VUT II, med modulbaseret fjernundervisning, er man nu vendt tilbage til en uddannelsesform, der kræver tilstedeværelse og også med enkelte faglige ændringer i undervisningsskemaet.

Så de to hold (kaldt for to delinger) med i alt knap fyrre elever kunne se frem til 12 ugers intensiv uddannelse, der havde udgangspunkt på Hærens Sergentskole i Varde, men også bød på undervisning og træning bl.a. i Fredericia og Oksbøl.

I øvrigt en uddannelsesform, der blev budt varmt velkommen af både instruktører og elever.

Så langt så godt.

Det varede ikke længe, før glæden fik ridser i lakken. For de betingelser i hverdagen eleverne blev stillet over for, vakte ingen jubel. De aftaler, der lå bag de enkelte elevers adgang til uddannelsen, lange ’arbejdsdage’ uden ekstra kompensation og bl.a. også manglende transportmuligheder til undervisningen, når den foregik udenfor skolens eget område, fik snart eleverne til at reagere.

De kontaktede derfor deres fagforening, CS, og så snart det var praktisk muligt og kunne passe ind i elevernes travle skema, tog en af CS konsulenter, Jesper Østergaard, til Jylland for at få en snak med eleverne om deres udfordringer.

Tilbage i december, da vi hørte, at man havde planer om at genindføre VUT eller noget, der lignede, så skrev CS til personalestyrelsen, at det, synes vi var en rigtig god ide. CS var bare ikke enige i de vilkår, man ville gennemføre uddannelsen under.

Sideløbende hermed har CS en generel uenighed løbende med Forsvaret om hele den måde at forvalte arbejdstid-neutraliteten på.

Der er reelt tre områder, hvor CS har fokus og er uenige med Forsvarets fortolkning af aftaler.

Den ene er, hvorvidt man overhovedet kan gøre medarbejderen arbejdstidsneutral. Den anden er selve OSU-problematikken. Og den tredje er pilotprojekt tjenesteplaner.

CS har den indstilling, at når man befaler folk på et kursus, så betaler man selvfølgelig ved at give dem fuld arbejdstid for deltagelsen. Det har CS også beskrevet i flere mails til både FPS og Hærchefen.

Forskellig tilgang

Tilgangen til oversergentuddannelsen, OSU, var nemlig forskellig blandt eleverne. Nogle er blevet beordret til at deltage, mens størstedelen betragtedes som ’selvansøgt uddannelse’. Og det gør en meget stor forskel, om man er beordret, eller selv har ansøgt om at komme på en uddannelse.

Hvis man selv ansøger, er man nemlig arbejdstidsneutral. Samtidig planlægges der på uddannelsen med cirka 43-45 timer i undervisningen. Og det er uden at medtage eventuel transporttid, som eleverne har mellem uddannelsessted og indkvartering. F.eks. er eleverne i forbindelse med skydeundervisning indkvarteret på Ryes kaserne i Fredericia, og skydningen foregår i Borris. Transporten mellem skydeterræn og kaserne skal eleverne selv stå for.

Ingen køretøjer

Skolen har nemlig ikke køretøjer til rådighed, så oftest foregår kørslen i private biler, og som det kan nævnes i parentes, er ingen af disse egentlig terrængående køretøjer.

Med enkelte undtagelser er eleverne på det hold, CS-konsulenten besøgte, alle kommet på uddannelsen ved ’selvansøgning’. Den forskel det giver i forhold til at være beordret på uddannelsen, giver en skævvridning mellem eleverne, fordi de så er der på forskellige vilkår. Men økonomisk gør det også en væsentlig forskel. En af eleverne havde lavet en udregning, som flere af de andre kunne nikke genkendende til, og som Jesper Østergaard også er enig i.

I kroner og ører er forskellen op imod 25.000 kroner, som ’selvansøgeren’ ikke får i forhold til ham eller hende, der er beordret på uddannelsen. Det er simpelthen den sum, som ’selvansøgeren’ ikke får for de timer, eleven lægger i uddannelsen udover de faste ugentlige 37 timer, men som ’den beordrede’ får via udbetaling af merarbejde (over 37 timer). Opgjort gennem de 12 uger hele uddannelsen varer.

Ikke i orden

Når så få af eleverne er beordret på uddannelsen, skyldes det i CS optik udelukkende, at Forsvaret vil spare. Ved at gøre uddannelsen arbejdstidsneutral for den, der selv ansøger, sparer Forsvaret væsentlige ydelser på bundlinjen. Man kan selv gøre regnestykket ved at gange antallet af elever med de 20.000-25.000 kroner fra førnævnte udregning.

CS formand Jesper Korsgaard Hansen har også besøgt eleverne og lyttet til deres frustrationer. Han er enig med specialkonsulenten i, at det ikke er en ordentlig behandling af eleverne.

– Ved at få eleverne til selv at søge uddannelsen, kan man spare rigtig mange penge, men åbenbart også byde dem hvad som helst. Og det mener CS ikke er i orden, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

CS har gentagne gange over for Forsvarets ledelse gjort opmærksom på denne problematik.

– CS er simpelthen ikke enige i, de vilkår man byder eleverne på OSU. Vi ser uddannelsen til oversergent i sin nuværende form som en efteruddannelse. Men Forsvaret siger, at der er tale om en videreuddannelse, og derfor kan de putte den ind under selvansøgt uddannelse, og dermed byde de forringede vilkår for den enkelte elev, forklarer formanden.

Kontakt til FC

Derfor har formanden skrevet både til direktøren for Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvarschefen, for at understrege, at CS ikke er enige i de præmisser, Forsvaret byder oversergenteleverne. Ikke kun for det nuværende hold, men også for de fremtidige hold.

Og henvendelserne har båret frugt. I hvert fald til fordel for eleverne på Hold 1.

Med baggrund i en efterrationalisering, og at vilkårene for deltagelse på dette første hold i det nye uddannelsesforløb var lidt uklare, har Forsvaret nemlig besluttet, at alle eleverne har deltaget som ’beordret til uddannelsen’. I praksis betyder det, at de får kompensation for arbejdstid ud over de almindelige 37 timer. Da en almindelig uddannelsesuge let løber op i de 45-46 timer, optjener hver enkelt elev altså en række timer, der senere enten kan udbetales eller afspadseres ved egen enhed.

– Vi er tilfredse med, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse har erkendt, at det er løsningen på det første holds situation. Men vi er ikke begejstrede for, at FPS ikke umiddelbart lader denne afgørelse blive permanent. Vi mener, at det er den rigtige løsning at beordre alle elever på uddannelsen, så de kan få kompensation for de timer, de reelt lægger i tjenesten. Alt andet er ikke i orden, så der giver vi os ikke, konkluderer Jesper Korsgaard Hansen.

Elendig mad, betydelig forringet rengøring og særdeles mangelfuld arealpleje, fik forrige år Forsvaret til at opsige en ellers årelang kontrakt med ISS. Kontrakten skulle have varet til primo 2024, men et sandt bombardement af klager både via interne og eksterne platforme fra ansatte i Forsvaret, fik endelig Forsvaret til at reagere. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, FES, der er den overordnede myndighed for drift og arealpleje, fik overdraget opgaven -og i øvrigt en ekstra pengesum oveni.

Budgettet til at løfte opgaverne var på 450 millioner kroner for ISS, men da FES overtog opgaven, fulgte der 150 ekstra millioner med for at rette op på det forsømte. Og det har hjulpet.

FES har lavet en undersøgelse blandt Forsvarets medarbejdere for at finde ud af, om tilfredsheden er steget, efter at opgaverne er overtaget af FES. Og det må man sige.

Cirka 6.000 medarbejdere har svaret i undersøgelsen, og her har en tredjedel fastslået, at de har mærket en betydelig forbedring. Maden er blevet bedre, rengøringen er blevet bedre, og generelt er tilfredsheden vokset.

Stramt budget

Danmarks Radio har i et indslag medio april sat fokus på undersøgelsen og tilfredsheden, og her konkluderer man samtidig, at det ikke er udelukkende, fordi FES nu selv har påtaget sig opgaven, at det hele er blevet bedre. De ekstra millioner kroner har også haft deres væsentlige betydning. For det er nu engang svært at få mad, rengøring og arealpleje til at gå op i en højere enhed, når budgettet er så stramt, som det var for ISS.

Derfor er de ansvarlige i FES da også betænkelige ved konsekvensen, hvis området i de næste budgetforhandlinger bliver beskåret.

– Det, jeg frygter mest er, hvor godt afstemte vi kan blive, os og de ansatte i Forsvaret. For der er selvfølgelig en sammenhæng mellem budget og service, siger Jan Olav Skogøy, der er chef for Servicedivisionen i FES, til DR Nyheder.

At FES nu har overtaget opgaverne, betyder også, at man har ansat en række nye medarbejdere. De tidligere ansatte hos ISS har fået tilbuddet om at fortsætte i Forsvaret, og i alt skønner FES, at 1.300 medarbejdere er blev ansat og genansat i forbindelse med skiftet.

– Det er det aller aller vigtigste, at vi her ét år efter hjemtagelsen har været i stand til at løfte opgaven med 1.300 medarbejdere, der har fået ny arbejdsgiver og arbejdsprocesser. Det er det, der er helt centralt i den undersøgelse, understreger Jan Olav Skogøy over for DR Nyheder.

Kilde: DR Nyheder

Foto: Forsvarsgalleriet

Fakta:
Det var i 2018, at Forsvaret og ISS indgik servicekontrakten til den nette sum af 3 milliarder kroner. Den var ved indgåelsen den største offentlige udlicitering nogen sinde.

Peter står på nippet til at sige farvel til Forsvaret efter en årrække, og det sker udelukkende fordi, han ikke kan få økonomi, familieforhold og arbejdsliv til at passe sammen

Til april udløber Peters nuværende K-35 kontrakt, men han har allerede fået tilbudt en langtidskontrakt og kan dermed se frem til at fortsætte karrieren i Forsvaret. Hvis han altså skriver under.

Og der er et meget stort hvis.

– Jeg elsker mit arbejde. Jeg er meget, meget glad for at være ansat i Forsvaret, og jeg har en masse fantastiske minder gennem de 12 år, har jeg indtil nu har haft i Forsvaret. Men jeg må også erkende, at jeg ikke kan leve af mit arbejde. Enderne hænger simpelthen ikke sammen mere, konstaterer Peter, 35 år og sergent i Søværnet.

Han sidder i en oversergentstilling og bliver udnævnt oversergent her ved årsskiftet. Stillingen her har han haft de seneste to år, og der er tale om en ’landstilling’, hvor hans primære funktion er sagsbehandler i en operativ sektion. Et arbejde han som sagt er meget glad for, men også et arbejde hvor lønnen er rimelig fast og med et begrænset antal tillæg.

– Alle ved, at vores grundløn ved at arbejde i Forsvaret ikke er særlig høj. Det er tillæggene, der gør, at man kan overleve. Jeg synes, at det er helt forkert, at vi skal være så afhængig af tillæg, og at man som udgangspunkt ikke har en løn, man kan leve af uden at få diverse tillæg, påpeger Peter.

– Det er jo helt vanvittigt, tilføjer han hurtigt.

Peter startede i Søværnet som værnepligtig. Han var egentlig på grund af en knæskade blevet kasseret til session, men et par år senere da knæet var fint igen, søgte han om en ny session, og denne gang blev han godkendt uden problemer. Der var dog to års ventetid, men endelig kom han ind, og efter endt værnepligt fik han tilbudt en kontrakt.

– Det skulle være Søværnet, og det blev det. Jeg startede som messegast og gik så den slagne vej over konstabel til marinespecialist og kom så på sergentskole. I mange år sejlede jeg i Nordatlanten, og der tjente jeg rigtig godt. Vi sejlede altid, fortæller han.

Altid på søen

Men da han så startede familie og fik to børn, kunne det ikke rigtig forenes med et liv, der altid var på søen.

I begyndelsen sejlede man ellers fast tørn med et par måneder ude og et par måneder hjemme.

– Jeg kendte min kalender for et år ad gangen og kunne planlægge derefter, supplerer Peter.

Men så begyndte opgaverne at tårne sig op, og sejladserne blev hyppigere. Søværnet fik flere og flere opgaver samtidig med, at mange kolleger pludselig sagde fra og stoppede. De faste sejladser blev kombineret med ’udlån’ til andre enheder, og planlægning blev mere og mere uoverskuelig og hyppigt ændret.

– Mange kammerater stoppede. Af dem jeg f.eks. gik på sergentskole med er kun en eller to tilbage i Søværnet, lyder det videre.

Og han føjer hurtigt til;

– Og af min oprindelige besætning er der vist kun fire-fem tilbage.

Lønnen er et issue

Han er ikke i tvivl om årsagen til at mange stopper, eller måske rettere årsagerne;

– Opgaver hele tiden, og så lønnen. Vi kan ikke komme uden om, at lønnen er et meget stort issue. Og for mig er det den, der afgør det i sidste ende, fastslår han.

Peter er ikke bleg for at vise sin lønseddel frem. Efter 12 år i Søværnet, med et Q for alle de små og store uddannelser, det militært har krævet under vejs og fine udtalelser, funktion som oversergent -og dermed også med opgaver og ansvar som mellemleder, har han stadig ’kun’ en grundløn på knap 24.000 kroner, der dog suppleres med det faste militærtillæg, alle militært ansatte får på cirka 1.360 kroner og et tillæg på samme beløb, der er et stillingsbestemt tillæg som oversergent. Alt i alt når han således op på cirka 26.700 kroner inden skat og afgifter.

Når de faste nødvendige udgifter er skrællet væk, så er der bare ikke meget tilbage. Slet ikke, når man som Peter ikke længere er i et fast forhold, men stadig har to små børn, der skal tilgodeses, og som han har fast hver anden weekend.

– Den stigende inflation har ikke gjort det bedre. Nu kan det slet ikke hænge sammen. Jeg har klaret mig igennem de senere år ved at tage så meget aften -og weekend arbejde, det kan lade sig gøre. Det giver lidt ekstra tillæg, og det er tillæggene, jeg overlever ved, forklarer Peter.

Alt merarbejde skal afspadseres. Det må ikke udbetales. Det giver Peter fri som regel på hverdage, men det er en fritid, det er svært at bruge til noget.

– For der er jo ikke rigtig råd til hverken ferie eller særlige aktiviteter, og fridagene er meget svære at planlægge. Jeg har faktisk overvejet at kunne bruge fridagene til et ’civilt deltidsjob’, men da de falder meget forskelligt og ofte med kort varsel, er det ikke rigtigt en mulighed, fortsætter han.

Svært farvel

I øjeblikket er Peter ved at færdiggøre en CU-betalt uddannelse som coach. Han har allerede fået et par gode arbejdstilbud, bl.a. et som ufaglært medarbejder i en maritim sammenhæng. Med en løn på 10.000 kroner mere om måneden, end den han har nu. Som ufaglært.

– Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er lønnen afgørende. Jeg ved det også fra mange kolleger. Der skal simpelthen mere i lønningsposen, ellers mister Forsvaret endnu flere medarbejdere, og det er vigtige erfaringer, der dermed går tabt, advarer Peter.

Selv har han nogle måneder endnu til at overveje. Men beslutningen er næsten taget.

– Det vil være meget svært at sige farvel til Søværnet. Jeg vil allerhelst blive. Men som det ser ud nu, er det altså for surt med så stram en økonomi. Jeg vil jo også gerne kunne tage på ferie med børnene eller give dem nogle sjove oplevelser. Det er der bare ikke til, som situationen er nu, slutter Peter.

Læs også: https://prod.cs.dk/sergent-christian-loennen-er-ikke-attraktiv/

Peter er ikke oversergentens rigtige navn. Men CS er bekendt med Peters rigtige navn og ansættelsesforhold. På grund af artiklens meget personlige indhold er Peter anonymiseret.

Missiler, artilleriammunition, minerydningsrobotter og tunge maskingeværer er med i den pakke af materiel, Danmark netop har besluttet at donere til Ukrainerne og den ukrainske kamp for frihed.

På et pressemøde her til formiddag løftede fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen og finansminister Nikolaj Wammen sløret for de store yderligere donationer. Tidligere på måneden blev det offentliggjort, at Ukraine det seneste år har modtaget materiel fra Danmark til en værdi af cirka fem milliarder kroner, og den nye donation forventes at løbe op i endnu en milliard kroner.

Samtidig forklarede den fungerende forsvarsminister også, at der senere vil blive tale om yderligere donationer, der endnu ikke er afklaret.

Pengene til donationspakkerne kommer fra en særlig Ukrainefond, som regeringen har stiftet sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Men samtidig med offentliggørelsen af de nye donationer, kom Troels Lund Poulsen også ind på muligheden af fremtidig danskproduceret ammunition.

-Vi kommer til at række ud nu til potentielt interesserede. Det kan være investorer eller virksomheder for at se, om der ikke kan laves et fundament for ammunitionsproduktion i Danmark, sagde han og åbnede samtidig op for et muligt nordisk samarbejde på området.

Danmark har tidligere selv produceret ammunition på en fabrik i Nordjylland, men den blev solgt for år tilbage til et spansk firma, der efterfølgende har lukket virksomheden.

-Den danske regering har valgt at støtte Ukraine så meget vi nu kan, og det bakker vi bestemt op om. Det, der imidlertid er vigtigt for os i den sammenhæng er at se på, hvor pengene til disse donationer kommer fra. Vi vil meget nødig have, at de hentes fra det danske Forsvar, der som de fleste jo ved er stærkt udfordret både af mandskabs -og af materielmangel, siger næstformand i CS, Ronni Pedersen.

-Derfor er det af stor betydning, at man holder finansieringen uden for Forsvarets egne rammer, og det gør man med denne særlige Ukrainefond, tilføjer han.

Hvad angår etableringen af en ammunitionsfabrik har CS ikke de store betænkeligheder.

-For os er det vigtigst at vores soldater har den ammunition de skal bruge, og når de skal bruge den -og i rigelige mængder, siger Ronni Pedersen.

– Forsyningssikkerheden er meget essentiel for os, og vi er selvfølgelig altid meget interesserede i danske arbejdspladser, slutter Ronni Pedersen.