Søndag aften i bedste sendetid lød det fra Troels Lund Poulsen i ’Ansigt til ansigt’ på DR1 at Venstre vil fordoble antallet af værnepligtige. I 2035 skal der være 13.000 værnepligtige. Men hvordan skal det kunne lade sig gøre, når vi mangler alt fra befalingsmænd til indkvartering?
– Vi er nødt til at øge antallet af værnepligtige, også hurtigere end vi havde tænkt. Vi har brug for mere kampkraft, lød det fra Troels Lund Poulsen søndag aften på DR1.

Udmeldingen vækker undren hos CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Som udgangspunkt er CS for en værnepligt, da det hænger uløseligt sammen med et mobiliseringsforsvar. Og skal Forsvaret vokse over de kommende år, som politikerne har ambitioner om, så er værnepligtige et rigtig godt sted at rekruttere fra.
– Men hvad nytter det med flere værnepligtige, når vi ikke kan holde på holde på de ansatte, der allerede er i forsvaret? Siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.
200 ledige sergentstillinger
Manglen på personel er allerede tydelig og har været det længe, det er fakta. En gennemgang af Forsvarets karriereside viser, at der i øjeblikket er omkring 200 ledige sergentstillinger.
– Manglen på uddannede og udnævnte sergenter er så stor, at mere end 500 konstabler eller korporaler fungerer i sergentstillinger i Hæren. Og uden befalingsmænd bliver det svært at uddanne flere værnepligtige, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Ud over det, vil det kræve yderligere fast personel, både konstabler og officerer at løfte et yderligere indtag af værnepligtige.

Den bekymring deler fællestillidsrepræsentant på Aalborg Kaserne, Leon, også.
– Det er altid positivt med flere værnepligtige. Men der skal også være nogen til at uddanne dem – og de folk mangler vi.
Han peger på, at det tager tid at uddanne erfarne soldater, som kan undervise nye hold, og at de ikke hænger på træerne. Samtidig er lønnen ikke tilstrækkelig til at fastholde de nødvendige kompetencer.
“– Vi skal jo helst ikke ende i en situation, hvor 1. klasse underviser 0. klasse.”
leon, fællestillidsrepræsentant på Aalborg Kaserne
Ny værnepligt er knap nok begyndt
Samtidig kommer udmeldingen på et tidspunkt, hvor Forsvaret allerede er i gang med en af de største omlægninger af værnepligten i nyere tid. Herunder ikke mindst, at få bygget/renoveret belægningsområder til den nye længere værnepligt.
Fra august i år bliver værnepligten på de fleste tjenestesteder forlænget fra fire til 11 måneder – en markant ændring, der i sig selv stiller nye krav til både uddannelse, faciliteter og personel.
– Vi er først lige gået i gang med en helt ny værnepligtsmodel. Derfor er det noget forhastet nu at kaste yderligere et løft af værnepligten ind i de forberedelser, der netop nu forestår. Det vil både passende og seriøst at få det, der etableres nu til at fungere i praksis, før vi begynder at skrue yderligere op for ambitionerne, siger Jesper Korsgaard Hansen og fortsætter:
Det kan godt være, at de store armbevægelser lige skulle indtænkes i den virkelighed forsvaret står i lige nu og her. Og noget underligt, at der stadig er politikere, der ikke forstår det, måske specielt når det kommer fra en politiker, der selv har siddet på posten som forsvarsminister.
Den længere værnepligt skal netop løfte kvaliteten og gøre flere værnepligtige motiverede for at fortsætte i Forsvaret. Men hvis fundamentet ikke er på plads, risikerer man ifølge CS at spænde ben for sig selv.
– Det handler ikke kun om antal – det handler i høj grad også om kvalitet. Og den kvalitet risikerer at blive udhulet, hvis tempoet bliver sat for højt, siger Leon.
