Mit CS 
CS.dk 
CS forside
Forsvaret har brug for alle mand ombord. På Flyvestation Karup fortæller to unge teknikere, at de trives i arbejdet og fællesskabet – men at løn og manglende udviklingsmuligheder får flere til at søge væk, før de egentlig har lyst.
Derfor er det vigtigt: Uden teknikere på gulvet står flyene stille – derfor er fastholdelse helt afgørende.
Det sker nu: Flere nyuddannede teknikere forlader Forsvaret kort efter endt uddannelse – på grund af løn og karrieremuligheder.
Det betyder det for dig: Der mangler teknikerhænder i hverdagen på flyvestationerne.
Fastholdelse starter med anerkendelse
På Flyvestation Karup uddannes der dygtige teknikere – men alt for mange søger væk kort efter endt uddannelse.
Flyverspecialist Kristian ser udviklingen tæt på i Karup:
– Teknikerne i Flyvevåbnet holder os operative – de holder os i luften. De har en enorm faglighed og specialviden. Det gør dem attraktive på den anden side af hegnet – og derfor har vi kronisk mangel på teknikere i alle funktioner.
Han peger på, at fastholdelse kræver både økonomisk og faglig anerkendelse:
– Mange unge vil gerne blive, men de kan se, at lønnen og udviklingsmulighederne flader ud, når de er færdiguddannede. Vi skal anerkende deres faglighed og have et målrettet fokus på, hvordan vi kan fastholde flere. I Karup har vi for eksempel set afgang blandt færdiguddannede på både holdene Javelin og Peacemaker – to ud af fem på Javelin og 2 ud af 8 på Peacemaker, siger Kristian.
“Vi ser kollegaer, der stopper, fordi de står stille”
26-årige Christian har været flymekaniker siden 2022 og arbejder i dag på SEAHAWK-helikopteren.
– Jeg elsker mit arbejde. Det er teknisk krævende, og man får lov til at bruge sine hænder og sit hoved hver dag. Men når du først er færdiguddannet, rammer du hurtigt sidste løntrin – og så står du stille, siger han.
Han oplever, at det får mange til at søge nye veje:
– Vi ser jo kolleger, der stopper, fordi de føler, at de står stille. Når du er i mål som flymekaniker, mangler der et næste skridt – nye kurser, roller eller videreuddannelser, så man kan blive ved med at udvikle sig.
Christian er selv begyndt at gå befalingsmandsvejen:
– Det giver lidt mere løn og nye opgaver. For jeg vil faktisk helst blive i Forsvaret.
Løn og stabilitet betyder noget – men forskellen mærkes
David, der kom til Forsvaret i 2025, deler billedet:
– Jeg har verdens fedeste job. Jeg har fx været en måned på skib og set Grønland, Færøerne og Island. Når man sidder der og tænker, at man får løn for det, så er man ret glad, siger han.
Men lønnen spiller en rolle:
– Flere af dem, jeg har været uddannet med, er allerede smuttet. De kunne få bedre løn og lidt mere frihed i det civile. Jeg forstår det godt – men jeg håber, at vi kan gøre det mere attraktivt at blive.
Han fremhæver, at stabiliteten trods alt tæller:
– Min bank sagde, at lønnen ikke er høj, men stabil. Det betyder faktisk meget. Man bliver ikke bare fyret, og det giver tryghed, når man skal købe hus eller stifte familie.
Fællesskabet og opgaverne trækker – men det er ikke nok alene
For den erfarne tekniker Allan betød et kort stop fra Forsvaret, at han hurtigt mærkede, hvad der trak ham tilbage. Efter tre måneder uden for hegnet savnede han både kollegerne og de operative opgaver.
– Jeg savnede det operative arbejde og sammenholdet. Det trak mig tilbage. Man finder ud af, at kollegaskabet herinde er noget helt særligt, siger han.
Allan oplever, at Forsvaret er en god arbejdsplads – men der er plads til forbedring:
– Jeg er glad for at være tilbage bag hegnet, men hvis Forsvaret skal fastholde folk som mig, skal der skrues på vilkår og opgaver. Arbejdet og fællesskabet kan meget – men det kan ikke stå alene, siger han.
Han peger særligt på, at erfarne teknikere mister motivationen, når de tages ud af de operative opgaver.
– Vi er en gruppe teknikere, der nu bliver taget ud af nogle af de operative opgaver. Det er ærgerligt, for det var en af de ting, der trak mig tilbage. Hvis man vil fastholde erfarne som mig, skal jeg kunne bruge min erfaring der, hvor den gør en forskel, siger Allan.
Jesper Korsgaard Hansen, formand:
– Fastholdelse kræver, at vi får lønnen op på et niveau, hvor man kan blive i Forsvaret – også når man stifter familie. Det gælder alle medarbejdere og er helt afgørende, hvis Forsvaret skal løse den kæmpe opgave, der ligger i fremtiden.
Ronni Pedersen, næstformand:
– Uddannelse er også vigtigt, når vi taler fastholdelse. Medlemmerne skal kunne se, at der er udviklingsmuligheder – og at de uddannelser, de tager, også er anerkendt uden for Forsvaret. Så vil flere blive.
