Forsvarets største fagforening ser omfattende problemer i lønanalyse: Løn er det udslagsgivende

15. december 2025 | Jane Munk

Forsvarsministeriets lønanalyse for militært ansatte viser, at der er udfordringer, der skal løses, hvis man vil fastholde og rekruttere soldater. Det mener Forsvarets største fagforening, CS.

Analysen, som blev igangsat som en del af 2. delforlig af Forsvarsforliget 2024-2033 omhandler soldaters lønninger. Analysen viser ikke, hvordan soldaterne er lønnede i forhold til andre offentligt ansatte i staten. Det gør det vanskeligt at relatere soldaternes løn.

– Det ville give en bedre forståelse for soldaternes aflønning, hvis man isoleret kunne se på timelønnen og sammenligne med andre grupper, Men det er vanskeligt på grund af de særlige arbejdsvilkår, der gælder for soldaterne. De er væk hjemmefra på missioner, øvelser, sejlads osv., hvor de er under kommando og står til rådighed for Forsvaret døgnet rundt. For det får de et fast tillæg, uanset hvor meget de arbejder. Derfor kan der ikke beregnes en retvisende timeløn siger Jesper Korsgaard Hansen.

– Det er de vilkår, der nu engang er, og det skal man at være opmærksom på, når man forsøger at sammenligne soldaternes løn med andre grupper på det offentlige arbejdsmarked, understreger han.

Derudover ser CS formand tre store problemer, som skal løses, hvis man skal kunne fastholde og rekruttere soldater fremadrettet.

Høj personaleomsætning giver huller i strukturen

Analysen sætter konkrete tal på den fastholdelseskrise, som Forsvaret står i. I 2024 var personaleomsætningen i staten på 12,7 pct., hvor den for overenskomstansatte konstabler i CS var på 15,9 pct. og for sergenter var 13,8 pct.

– Det ser måske ikke umiddelbart ud af meget, men det er et stort problem. Når Forsvaret mister en soldat, tager det flere år at uddanne og oplære en ny soldat. Man kan ikke bare hente en erfaren soldat ind fra gaden. Forsvaret er dybt afhængig af, at konstabler og sergenter bliver i forsvaret i længere tid, så de kan nå at uddanne sig til de opgaver, der skal løses, og det komplicerede materiel de skal håndtere, siger Jesper Korsgaard Hansen.

– Hvis man vil fastholde soldaterne i længere tid, så er man nødt til at give dem en højere løn, som afspejler de opgaver de løser, samt den hverdag de arbejder i. Ligesom der er behov for en lønudvikling over tid. Der mangler simpelthen et incitament for at blive i Forsvaret i en længere årrække. Vi kan se, at der ikke er samme problem hos de tjenestemandsansatte, men den ordning har politikerne jo valgt at gå væk fra, tilføjer han.

Det skaber store huller i strukturen, når man ikke kan fastholde soldater. I 2024 var manglen på uddannede og udnævnte sergenter så stor, at mere end 500 konstabler eller korporaler fungerede i sergentstillinger i Hæren. Men konstabler og korporaler har ikke den nødvendige uddannelse og tilstrækkelige forudsætninger for at virke som sergenter, hvilket alt andet lige får afgørende betydning for opgaveløsningen, mener CS.

Lille forskel på løn mellem niveauer

Et andet problem, som analysen viser, er lønspændet mellem de lavere niveauer. Der er en marginal forskel på, hvad man tjener som konstabel, korporal eller sergent. I nogen tilfælde er lønspændet ovenikøbet negativt. For eksempel tjener en korporal i Hæren mere end en sergent. Det giver store udfordringer, mener CS formand.

– Det giver jo ikke ligefrem motivation til at uddanne sig videre i systemet, hvis lønnen ikke følger med. Og Forsvaret er dybt afhængig af, at der er flere, der videreuddanner sig til sergenter. Et af Hærens største strukturelle udfordringer p.t. er manglen på befalingsmænd, dvs. sergenter, oversergenter mv., siger Jesper Korsgaard Hansen.

– Denne problemstilling viser med al tydelighed, at man ikke bare kan hæve lønnen for en enkelt gruppe, såsom konstablerne, uden at man også er nødt til at se på det næste niveau, som er sergenter, oversergenter etc.

Lønsystem har spillet fallit

Derudover mener Jesper Korsgaard Hansen, at statens lønsystem ikke har fungeret efter hensigten i Forsvaret. Analysen viser blandt andet, at kun 10 procent af de ufaglærte konstabler og 20 procent af de faglærte konstabler i Søværnet og Flyvevåbnet får et personligt kvalifikationstillæg. Et tillæg, som blandt andet gives på grundlag af faglige og personlige kvalifikationer, kvalitet i opgavevaretagelsen eller af hensyn til fastholdelse og rekruttering.

– I forhold til den operative struktur har Ny løn (Statens lønsystem, red.) spillet fallit. Det er meget få soldater på de laveste funktionsniveauer, der får individuelle tillæg som ellers er til for at supplere en lav basisløn. Tilmed får den lille gruppe af konstabler og sergenter, der så får tillæggene, generelt et bekymrende lavt beløb på et par hundrede kroner om måneden. Jeg synes, det er tankevækkende at soldaterne på de laveste funktionsniveauer, dvs. konstabler og sergenter, der i forvejen har de laveste lønninger og som løser selve kerneopgaverne i forsvaret, ikke kommer i betragtning til individuelle tillæg. Tanken med ny løn er jo netop at basislønnen skal suppleres med et individuelt tillæg. Det er jo ikke fordi forsvaret ikke kan finde ud af at anvende ny løn til andre personelgrupper eller i styrelserne, De gør det bare ikke, når det angår soldaterne i den operative struktur, siger han. Og tilføjer. I den operative struktur ser vi, at løndannelsen for det meste består af variable ydelser, der gives for overarbejde m.m. Det er ydelser, der er aktivitetsbestemte, og ikke medregnes i banken ved optagelse af lån.