Lønanalyse: Store udfordringer med jeres løn

11. december 2025 | Stine Lintrup

Den længe ventede lønanalyse fra Forsvarsministeriet er landet. Analysen viser, at Forsvarets lønstruktur skaber skævheder. Og det kan gøre det svært at fastholde soldater.

Derfor er det vigtigt
Analysen dokumenterer en lønstruktur med mange aktivitetsbestemte tillæg, få kvalifikationstillæg og kun en lille lønforskel mellem funktionsniveauerne – særligt på de laveste trin i gradstrukturen.
Det sker der nu
Forsvarsministeriet har nu offentliggjort en omfattende lønanalyse af jeres løn, og den peger på nogle store udfordringer.
Det betyder det for dig
Som soldat får du nu en officiel analyse af, hvordan din løn er sammensat og hvilke uhensigtsmæssigheder, der er forbundet med lønstrukturen i Forsvaret.

Lønanalysen er næsten 100 sider lang, og du kan læse hele analysen her. I denne artikel peger vi på tre hovedkonklusioner fra lønanalysen

Individuelle varige tillæg når ikke de laveste trin i gradstrukturen

Analysen viser, at konstabler og sergenter kun i meget begrænset omfang modtager individuelle varige tillæg i statens ny lønsystem. Det betyder, at lønudviklingen for store grupper står stille – selv når I opbygger rutine og erfaring, får nye kvalifikationer eller påtager jer flere opgaver, og dermed et større ansvar. Der er ikke en tilstrækkelig lønudvikling på funktionsniveauet, der giver en stigning over årene.

– Det er nok en af de største udfordringer med løn i Forsvaret, at den enkelte på de laveste funktionsniveauer ikke oplever en varig lønudvikling. Der skal bruges mange specialister fremadrettet, og det vil kræve, at der er flere, der skal blive på niveauet. Er der ikke udsigt til varige tillæg, vil dette ikke komme til at ske. Det kræver politisk handling, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Lille forskel på løn mellem funktionsniveauer

Lønspændet en anden stor udfordring som lønanalysen peger på.

Lønspændet på de laveste funktionsniveauer er meget begrænset. Springet fra konstabel til korporal og fra korporal til sergent er alt for lille – og i enkelte tilfælde direkte negativ. Det betyder, at det kan være umådeligt svært at løfte de enkelte lønninger uden, at det får en konsekvens for hele lønstrukturen op igennem alle graderne.

Det gør det:

Svært at løfte enkelte funktionsniveauer, uden at løfte alle
Vanskeligt at finde incitamentet til at skifte funktionsniveau, fx fra konstabel til sergent, når lønforskellen er minimal.

Analyse: Tillæg i den operative struktur er overvejende variable

For soldaten i den operative struktur er en stor del af den udbetale løn bundet op på aktivitetsbestemte tillæg – fx for øvelser, sejlads og udsendelser. Og det skaber flere udfordringer:

Kvalifikationstillæg er lavere end for tilsvarende ansatte uden for den operative struktur
Indkomsten bliver uforudsigelig og svær at dokumentere ved fx lån til bolig
Tillæggene afhænger af aktivitetsniveau, ikke af kompetencer eller ansvar
Dermed er fastholdelsesincitamenterne dårligst dér, hvor kerneopgaven i Forsvaret foregår.

Lønproblemerne forstærker fastholdelseskrisen

Problemerne i lønstrukturen har ikke kun betydning for den enkeltes løn – den påvirker også Forsvarets evne til at fastholde erfarne konstabler og sergenter. Lønanalysen dokumenterer en markant fastholdelsesudfordring, som allerede nu skaber huller i strukturen. Huller, der påvirker Forsvarets evne til at løse de mange opgaver, der allerede er, men som der også kommer flere af i fremtiden.

I 2024 var personaleomsætningen i staten på 12,7 pct., men blandt CS’ overenskomstansatte konstabler lå den på hele 15,9 pct., og blandt sergenter på 13,8 pct.

Formand Jesper Korsgaard Hansen understreger, at konsekvenserne er tydelige:

– Det ser måske ikke umiddelbart ud af meget, men det er et stort problem. Når Forsvaret mister en soldat, tager det flere år at uddanne og oplære en ny soldat. Forsvaret kan ikke bare hente en erfaren soldat ind fra gaden. Forsvaret er dybt afhængig af, at konstabler og sergenter bliver i Forsvaret i længere tid, så de kan nå at uddanne sig til de opgaver, der skal løses og det komplicerede materiel, de skal håndtere, vedligeholde og reparere.

– Som jeg ser det, er man nødt til at give soldaterne en højere løn, som afspejler de opgaver, de løser, samt den virkelighed de arbejder i, når Forsvaret skal fastholde dem i længere tid. Her er det vigtigt at bemærke, at analysen siger, at Forsvaret ikke kan sammenlignes med andre offentlige arbejdspladser, bl.a. i forhold til opgaver, missioner, indsættelser, arbejdstid og det at stå i beredskab m.m. Ligesom der er behov for en lønudvikling over tid, der kan fastholde flere specialister på niveauet. Der mangler simpelthen incitamenter for at blive i Forsvaret i en længere årrække. Det er en helt klar forudsætning for, at Forsvaret kan løse de mange opgaver, som et moderne Forsvar kræver i 2025 og fremadrettet

– Vi kan se, at der ikke er samme problem hos de tjenestemandsansatte, men den ordning har politikerne jo valgt at gå væk fra, tilføjer han. Her ligger det nemlig i ansættelsesformen, at den er fastholdende.

Det skaber store huller i strukturen, når man ikke kan fastholde soldater. I 2024 var manglen på uddannede sergenter så stor, at mere end 500 konstabler eller korporaler fungerede i sergentstillinger i Hæren. Men konstabler og korporaler har ikke den ledelses- og føringsmæssige uddannelse og dermed de tilstrækkelige forudsætninger for at virke som sergenter, hvilket alt andet lige får afgørende betydning for opgaveløsningen, mener Jesper Korsgaard Hansen.