På markarealer i landlige omgivelser uden for Roskilde, ligger Flyvestation Skalstrup, hvor Danmark er i fuld gang med at opbygge et helt nyt jordbaseret luftforsvar. En opgave, der normalt tager år, bliver nu løst på rekordtid. Grundlovsdag lød det fra forsvarsministeren, at systemet allerede fra 2026 skal være operativt. CS har været på besøg hos den nyoprettede ved Air Defence Wing for at høre, hvordan man løser opgaven.
Tirsdag den 4. marts fik chefen for Flyvevåbnet, generalmajor Jan Dam, et opkald fra forsvarschefen med en klar besked: Find ud af, hvor hurtigt I kan etablere en ny wing, som kan huse Danmarks jordbaserede luftforsvar! Der skal briefes fredag den 7. marts klokken 07.45.
– Opgaven var til snævert brug; på det tidspunkt måtte det ikke meldes ud, at hensigten var at etablere en ny wing til jordbaseret luftforsvar, hurtigst muligt. Dækhistorien blev derfor indledningsvist, at vi skulle hjælpe med at lave en overordnet plan for jordbaseret luftforsvar, fortæller oberst Henrik Hegner Nielsen.
Første opgave var at finde et sted, der kunne huse et jordbaseret luftforsvar på Sjælland.
Derfor tog Henrik Hegner Nielsen turen fra tjenestestedet i Karup til Skalstrup. Valget faldt på Skalstrup, da stedet tidligere har været hjemsted for jordbaseret luftforsvar, og faciliteterne stadig er i acceptabel stand til at kunne huse den indledende JBL-kapacitet.
– Med lokationen i hus, gik jeg en travl weekend i møde, hvor jeg skulle have fat i en masse folk. Heldigvis var der allerede gode kandidater til nogle af chefstillingerne, som havde givet tilsagn om at ville støtte opgaven, så vi var reelt nogle stykker til at række ud efter flere. Mandag mødtes de første i Skalstrup, resten kom om tirsdagen, og i løbet af 14 dage var vi klar med en ny wing. Og vi formåede at holde missionen hemmelig, fortæller en tilfreds Henrik Hegner Nielsen.
Ja tak til hastighed og kampkraft – men ikke på bekostning af medarbejderne!
Lad mig starte med den vigtigste pointe: De ansatte i forsvaret er ligeså opsatte på at løse opgaven, som politikerne er opsatte på at sætte nye opgaver i gang. Rigets sikkerhed er naturligvis enormt vigtig for dem, men der er en grænse.
Det er en politisk beslutning, at Danmark skal have et jordbaseret luftforsvar.
- Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation betyder, at vi kigger på jordbaserede luftforsvar på både den korte og den lange bane, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen, da han åbnede Air Defence Wing i Skalstrup.
Derfor arbejder Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse med en tosporet proces for anskaffelsen. På den korte bane undersøger FMI, hvad vi kan få allerede i år eller senest til næste år. Samtidig arbejder FMI med en permanent løsning.
Opbygningen
Med lokationen i hus er spørgsmålet, hvordan man kommer videre med opbygningen af et jordbaseret luftforsvar på rekordtid?
Målet er ifølge forsvarsministeren at give Danmark mest mulig kampkraft på kortest mulig tid. Oberst Henrik Hegner Nielsen forklarer, at de bygger i fem spor. Og de gør det hurtigt.
Stab fra marts 2025 og frem til slutningen af året
– Fra den politiske beslutning blev taget og frem til nu (medio maj, red.), har vi opbygget en stab på 16 medarbejdere og chefer, fortæller oberst Henrik Hegner Nielsen. Staben skal hurtigt vokse med blandt andet en masse CS-profiler. Lige nu er der mere end 40 ledige stillinger bl.a. til stab, bevogtning, støttestruktur samt de første operative eskadriller. Der er mange opslag ude allerede, og der slås stillinger op hen over sommeren, så vi kan ansætte de mange konstabler og befalingsmænd hurtigst muligt, både i det logistiske, tekniske og operative spor. Der er rigtig mange, spændende stillinger her.
“Hvor mange gange får man lov til at køre fra 0 til 500 medarbejdere på rekordtid? Allerede i næste uge er vi dobbelt så mange som nu”
Oberst Henrik Hegner Nielsen forventer, at de er vokset til godt 100 medarbejdere i 2025. Og når de er fuldtallige i 2028, vil forventeligt flere end 500 medarbejdere have Air Defence Wing i Skalstrup som arbejdsplads.
Garnisonsdrift fra forår til sommer 2025
– Her er mange praktiske opgaver og processer, som skal løses, siger oberst Henrik Hegner Nielsen.
Området skal sikres og hegnes ind. Der skal etableres bevogtning. Faciliteterne skal på plads. Der skal laves tilstandsrapporter på bygningerne og udvides. Forventningen er, at bygningsmassen samlet set på Flyvestation Skalstrup vil vokse markant.
Værnepligtige fra februar 2026 og frem
Værnepligtige bliver en integreret del af Air Defence Wing, der skal støtte de operative enheder og deltage i bevogtningen.
Det første hold starter til februar 2026 på Flyvestation Karup. Og fra næste sommer er Air Defence Wingen klar til at tage imod de første værnepligtige på Skalstrup, når de har afsluttet deres funktionsuddannelse i Jylland.
Fra august 2026 vil grupper af 45 værnepligtige mænd og kvinder to gange om året ankomme til Skalstrup for at aftjene deres 11 måneders værnepligt.
Midlertidig kapacitet nu og frem til 2026
Denne fase er ment som en indledningsvis løsning, indtil det permanente system er implementeret.
FMI har udsendt en såkaldt ”request for proposal” til en lang række leverandører og nationer for at få fremsendt tilbud på systemer (leje, låne, lease, købe), der kan hjælpe Danmark med at etablere et luftforsvar i løbet af i år og næste år. Og tirsdag aften, den 10. juni 2025, inviterede forsvarsministeriet til pressemøde.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har – sammen med en enig forligskreds – besluttet at gå videre med anskaffelse af tre kortrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer.
– Vi er gået videre med en række europæiske leverandører i den indledende opbygning, da de kan give den bedst mulige kombinerede effekt. Desuden kan Danmark med denne anskaffelse bidrage til opbygningen af europæisk forsvarsindustri på et af EU`s prioriterede, strategiske og kritiske kapacitetsområder,” sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen på pressemødet.
Derudover ligger der en kæmpe opgave i at få uddannet medarbejderne til de nye systemer. Teknikere, jordpersonel og staben, – alle fagligheder skal i spil til at betjene jordbaseret luftforsvar.
– I løbet af efteråret sender vi folk på en to måneders lang systemuddannelse i Norge. Planen er, at så snart systemet ankommer, skal vi være i stand til at indsætte det i luftforsvaret. På den måde er de straks en del af luftforsvaret, siger oberst Henrik Hegner Nielsen.
Hvilke systemer lejer vi?
NASAMS‑systemet fra Kongsberg
Danmark har valgt at lease et NASAMS-system fra norske Kongsberg. Det forventes at være operationelt i slutningen af 2025 som en midlertidig løsning, indtil Danmark kan få leveret et permanent system.
Systemet benytter AMRAAM-missiler med rækkevidde på op til 40 km, men med mulighed for AMRAAM-ER i længere konfigurationer. NASAMS er allerede udrullet i flere NATO-lande og forventes at være operativt i Danmark inden udgangen af 2025.
Den permanente løsning slutningen af 2025
På pressemødet den 10. juni løftede forsvarsministeren også sløret for hvilke systemer Danmark har valgt til et permanent jordbaseret luftforsvar.
Et kort- og et mellemrækkende system er nu bestilt og købt, mens politikerne først senere på sommeren eller i det tidlige efterår beslutter, hvilket langtrækkende system, Danmark skal have.
De to indkøbte systemer er begge interoperable med NATO IAMD-arkitektur og kan integreres i både dansk og allieret luftforsvarsnetværk, herunder Link 16 og ASTERIX-protokoller.
– I starten af næste år begynder vi at sende medarbejderne på videreuddannelse i Tyskland og Frankrig, så vi også her er klar til at beskytte Danmark mod trusler fra luften fra den dag, vi modtager systemerne, siger oberst Henrik Hegner Nielsen.
Hvilke systemer køber vi?
IRIS‑T SLM fra Diehl Defence (Tyskland)
Et netværksbaseret system med multifunktionelle radarsensorer (TRML-4D AESA), kommandokontrolenhed (TOC) og vertikalt affyrede IRIS-T-missiler med en rækkevidde på op til 40 km og tophøjde på 20 km. Systemet er særligt effektivt mod ballistiske og krydsermissiler samt fly og helikoptere, og kan operere i kombinerede “layered defence”-konfigurationer.
VL‑MICA fra MBDA (Frankrig)
Anvender enten IR- eller RF-guidede missiler med rækkevidde op til 40 km og 15+ km tophøjde. Missilerne er “fire-and-forget” og kan engagere mål under aktiv elektronisk modforanstaltning. Systemet benytter radarenheden Thales Ground Master 200 MM/C, der kan tracke op til 1.000 mål samtidigt og fungere i både mobile og semi-stationære opsætninger.
Potentielle leverandører af langtrækkende system
Der er to potentielle leverandører i spil til et langtrækkende system.
Det ene er PATRIOT- systemet fra den amerikanske leverandør, US Government.
Det andet mulige system er SAMP/T NG fra den fransk/italienske leverandør, EUROSAM (MBDA & Thales).
