Sådan påvirker udviklingen på aktiemarkedet dig

10. april 2025 | Stine Lintrup

USA’s præsident Donald Trump lancerer nye toldsatser, som giver markante fald på de finansielle markeder. Og det påvirker din pensionsopsparing. Læs, hvad CS Pension gør for at mindske faldet – og hvad du selv kan stille op.

Placeholder Image 1
Rune Kjølby Larsen, direktør i CS Pension

– Lige nu falder aktiekurserne, og det har indflydelse på værdien af medlemmernes pensionsopsparing. Selvfølgelig skaber det nervøsitet. For går medlemmerne en fremtid i møde som fattig pensionist?

Hertil har jeg to gode råd.

To råd

1. Ændr ikke i dine investeringsvalg
Allerførst er det vigtigt at huske, at pension er en langsigtet opsparing.

Det er ikke helt så usædvanligt, som man måske skulle tro, at aktier det ene år giver 20 % i afkast, mens de året efter falder tilsvarende. Noget lignende, så vi for eksempel i 2020 og 2022 under henholdsvis Corona-krisen og inflationskrisen. De medlemmer, som ikke ændrer deres investeringsprofiler ved disse op-og-nedture, er også dem, der hurtigst får indhentet et eventuel tab fra et dårligt afkastår.

2. Undgå panik
Hvis der er mange år, til du skal på pension, er din opsparing formentlig relativ beskeden, hvorfor et tab på 20% ikke har den store betydning og der er god tid til at få din opsparing tilbage på rette kurs.

Hvis du derimod nærmer dig pensionsalderen, så har CS Pension reduceret andelen af aktier i din investeringsprofil. Er du for eksempel ældre end 60 år, så vil din opsparing kun består af 25% aktier. Derfor påvirker uroen på aktiemarkedet kun i mindre grad din opsparing.

Kilde: CS Pension

Vores bedste råd er derfor, at du skal holde hoved koldt i disse urolige tider. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 33 85 41 41.

Læs mere om din pension og udviklingen på aktiemarkedet her.

Søg