Julen er vel overstået, så der er ikke brug for honninghjerter. Alligevel er det præcis den fornemmelse, jeg sidder tilbage med, når jeg læser det forslag, som Finansministeriet har lagt frem i oplægget til OK26 om mere i løn til soldaterne.
Forslår som en skrædder i helvede
Regeringen vil bruge 250 millioner på højere løn til soldater. For at sige det, som det er: Forslaget batter som en skrædder i helvede. Tværtimod vil det skabe så stor utilfredshed, at vi vil se en endnu større flugt fra Forsvaret fremadrettet. Og det forstår jeg godt.
Alle ved, hvad problemet er
Der har været masser af ord. Politikerne har stået i kø for at tale om behovet for bedre løn til soldaterne, mens mikrofonerne var tændt. De har talt varmt, scoret point – og samtidig skabt en helt legitim forventning om, at der nu ville ske noget markant med lønnen ved OK26.
Det udspil, vi er blevet mødt med, er alt andet end markant. Det er ikke seriøst.
Kampkraft kræver soldater
Når forsvarschefen taler om kampkraft, giver det ganske enkelt ingen mening, hvis han samtidig ikke vil forholde sig til, hvordan man skaffer de fastansatte soldater, der skal levere kampkraften. Det kan ikke alene løses ved at pege på frivillige i Hjemmeværnet, værnepligtige og reserven.
Man kan ikke puste Forsvaret op over for befolkningen og samtidig undlade at være ærlig om den mest oplagte løsning: Ordentlig løn til soldaterne. Jeg savner mandsmod – og hjerte.
Ikke honninghjerter: Et mere seriøst forslag fra politikerne
Nej tak til honninghjerter. Soldaterne skal ikke spises af med symbolske beløb.
Når man kan læse i medierne, at fængselsbetjente som resultat af trepartsforhandlingerne fik omkring 5.000 kroner mere om måneden i gennemsnit, er det fuldstændigt uanstændigt, at soldaterne ikke tilbydes noget, der som minimum ligger i samme størrelsesorden.
Hvis vi vil have et stærkere forsvar, så vil jeg opfordre politikerne til at tage soldaternes løn alvorligt: Vi skal have et seriøst bud på bordet.