Forsvaret var afgørende for, hvor dine kolleger satte deres kryds til folketingsvalget. Vi har spurgt fire medlemmer af CS om, hvad de stemte – og hvorfor.

Jesper, seniorsergent, Gardehusarkasernen
Stemte personligt på Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti
For Jesper var det især én ting, der afgjorde hans stemme: Forsvaret.
– Jeg stemte med mit job og forsvarets ve og vel i baghovedet, fortæller han.
I Jespers valgkreds på Sjælland oplevede han, at det kun var én kandidat, der for alvor havde en tydelig profil på forsvarsområdet, og det var Marcus.
– Marcus Knuth var umiddelbart den eneste, der sagde noget konkret om Forsvaret. Samtidig er han fra et parti, som kan få reel indflydelse, og det var vigtigt for mig, siger Jesper.
Netop muligheden for politisk indflydelse spillede en stor rolle. Jesper ønskede at placere sin stemme hos et parti tæt på midten, hvor der er størst chance for at få gennemført politiske ændringer.
Andre partier var på forhånd udelukket. Særligt udmeldinger fra Venstres næstformand Stefanie Lose gjorde indtryk.
– Da hun gik ud og afviste et nyt lønløft til soldater, var Stefanie Lose og Venstre udelukket for mig.
Selv om Jesper personligt er tilfreds med sine egne tillæg på lønsedlen, mener han ikke, at det afspejler virkeligheden for flertallet af hans kolleger.
– Jeg er nok undtagelsen. Mange af mine kolleger forlader Forsvaret på grund af lønnen, og det gør det til en mindre attraktiv arbejdsplads.
At Marcus Knuth selv har en baggrund i uniform, havde også betydning.
– Det betyder noget, at Marcus Knuth selv har været udsendt til bl.a. Afghanistan som soldat. Han ved, hvad det handler om.

Pratheep, oversergent, Flyvestation Karup
Stemte blankt
For Pratheep var valget anderledes end tidligere. Det var første gang nogensinde, at han valgte at stemme blankt.
– Jeg plejer altid at sætte mit kryds. I år blev det i stedet en blank stemme, fortæller han.
Pratheep oplevede en valgkamp præget af intern kritik og manglende retning.
– Der var meget mudderkastning. Jeg savnede, at politikerne stod sammen og faktisk forsøgte at finde gode løsninger for Danmark.
Særligt i forhold til Danmarks sikkerhed mener han, at politikerne bør vise større fælles ansvar.
– Hvis der sker noget med Danmarks sikkerhed, så skal vi jo stå sammen som land. Men det synes jeg ikke, de signalerede.
Ifølge Pratheep manglede der konkrete politiske svar – især når det gælder Forsvaret.
– Politikerne taler meget om, at vi skal have flere værnepligtige. Men hvem skal uddanne dem? Vi mangler jo allerede folk. Det føles som om, man vil det hele, men glemmer dem, der allerede er i Forsvaret.
Han understreger, at han ikke tvivler på, at politikerne gør deres bedste – men at niveauet i valgkampen ikke var godt nok.
– Det blev meget “se mig, se mig” i stedet for at handle om, hvad der faktisk skaber værdi for Danmark.
Derfor blev den blanke stemme et bevidst valg.
– Jeg stemte blankt for at sende et signal om, at politikerne skal gøre det bedre og være mere konkrete.

Ole, oversergent, Flyvestation Karup
Stemte personligt på Lise Berthelsen, Det Konservative Folkeparti
For Ole var der flere afgørende grunde til, at krydset faldt på Lise Berthelsen (K).
– Hun er en lokal kandidat, og jeg ved, hvad hun står for. Hun sidder i byrådet i Viborg, så jeg har fulgt hende, fortæller han.
Særligt partiets linje på forsvarsområdet vejer tungt for ham.
– Jeg kan godt lide de konservative værdier – især opbakningen til Forsvaret – kombineret med et liberalt syn på samfundet, siger Ole.
Inden valget tog han kontakt til Lise Berthelsen for at få afklaret hendes politiske ståsted.
– Jeg skrev til hende og spurgte, hvem hun ville pege på som statsminister.
Svaret faldt i tråd med hans egne præferencer.
– Hun pegede på Troels Lund Poulsen, og det passer godt med det, jeg gerne vil have.
For Ole var det afgørende, at der peges på en blå statsminister.
– Jeg ønsker ikke hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen som statsminister. Det skal jeg ikke bede om mere af, siger han.

Mike, chefsergent, Gardehusarkasernen
Stemte på Det Konservative Folkeparti
For Mike føltes Det Konservative Folkeparti som det rigtige valg – men beslutningen var langt fra oplagt.
– Jeg er ikke den, der går allermest op i politik, og jeg var faktisk ret meget i tvivl, siger han.
For at blive klogere tog han flere kandidattests, men de gav ikke et entydigt svar.
– De pegede i alle retninger – fra Dansk Folkeparti til SF og Konservative. Så det gjorde mig ikke meget klogere.
Til sidst var det alligevel mavefornemmelsen, der afgjorde det.
– Jeg følte, at de konservative ramte mig bedst.
Samtidig oplevede Mike, at valgkampen var præget af mange løfter, han havde svært ved at tage alvorligt.
– Der var meget valgflæsk. For eksempel da Liberal Alliance talte om skattefrihed for militært ansatte – det ramte mig ikke. Det lød som endnu et valgløfte, siger han.
For Mike er politik ikke sort-hvidt.
– Det kan gå begge veje, og derfor var det heller ikke et helt klart valg for mig.