Mit CS 
CS.dk 
CS forside
Når CS-medlemmer nærmer sig pension, opstår der ofte mange spørgsmål. Ikke mindst om, hvad det betyder økonomisk – og hvad det konkret kan betyde, hvis man vælger at blive et par år længere i Forsvaret.
– Pensionen skal ikke være den altoverskyggende grund til, at man bliver længere i Forsvaret. Det vigtigste er, om man er klar til at trække sig tilbage, siger Rune Kjølby Larsen, der er direktør i CS Pension.
– Det lyder måske atypisk for en, der arbejder med pension og forvaltning, men det er sådan, jeg ser det. Økonomisk kan det måske gøre en lille forskel at blive lidt længere, men for langt de fleste er man allerede fornuftigt pensioneret herfra.
Hvis du er tjenestemand
Som tjenestemand er man sikret en livsvarig pension fra staten, og pensionen hos CS Pension bruges ofte som et supplement – typisk i de første år som pensionist.
– Mange tjenestemænd vælger at få deres ratepension udbetalt over ti år. Det hænger sammen med, at de derefter har deres tjenestemandspension, som sikrer dem resten af livet, siger Rune Kjølby Larsen.
Han peger samtidig på, at tjenestemænd ofte har mulighed for at tage en lidt højere investeringsrisiko, netop fordi den livsvarige pension giver en grundlæggende tryghed.
– Samlet set vil risikoen være lav, og man har nok lidt mere fleksibilitet som tjenestemand, idet man både har sin tjenestemandspension og sin pension i CS Pension.
Hvis du er overenskomstansat
For overenskomstansatte er overvejelserne anderledes – især i forhold til, hvornår man trækker sig tilbage, og hvordan pensionen udbetales.
– Jo tidligere man trækker sig tilbage, jo flere år skal pensionen strækkes over. Det gør tidlig tilbagetrækning relativt dyr, siger Rune Kjølby Larsen.
Desuden anbefaler CS Pension, at overenskomstansatte vælger en længere udbetalingsperiode for deres pension.
– Jeg vil ikke anbefale, at en overenskomstansat bruger hele sin pension over ti år. Her bør man vælge minimum femten og helst tyve år, så man også har penge, når man bliver ældre.
Når det gælder investering, anbefaler han, at overenskomstansatte følger de generelle intervaller – medmindre deres øvrige økonomi taler for en anden løsning.
– Vi kender ikke medlemmernes øvrige økonomi. Nogle har friværdi eller frie midler, andre har ikke. Derfor er det vigtigt at se pensionen i sammenhæng med resten af ens økonomi.
Med OK26 er den pligtige afgangsalder blevet ændret. Det gælder både for militære tjenestemænd og overenskomstansatte. Tidligere havde man pligt til at fratræde fem år før folkepensionsalderen. Den pligt er nu fjernet.
Det betyder:
- Du har ikke længere pligt til at fratræde fem år før folkepensionsalderen.
- Du kan selv vælge at stoppe i tjenesten på det tidspunkt, der tidligere var den pligtige afgangsalder.
- Du har fortsat ret til at gå på pension ved den tidligere pligtige afgangsalder – eller senere.
Pensionsvilkårene:
- Der beregnes ikke førtidspensionsfradrag, hvis du går ved eller efter den tidligere pligtige afgangsalder.
- Der afregnes fortsat førtidspensionsfradrag, hvis du går på et tidligere tidspunkt.
- Du har fortsat ret til at få tillagt op til ti år til din anciennitet (dog maksimalt 37 år i alt), hvis du går på pension ved den tidligere pligtige afgangsalder.
- Muligheden for at optjene engangsbeløb ved anciennitet ud over 37 år videreføres uændret. Det gælder dog kun medarbejdere, der har 37 års faktisk optjent anciennitet – ikke medarbejdere, der når 37 år via de op til ti tillagte år.
Kort sagt. Du har samme rettigheder, hvis du vælger at gå på pension på det tidspunkt, der tidligere var den pligtige afgangsalder.
Kan det betale sig at blive længere?
Set fra et pensionsmæssigt perspektiv kan det – især for overenskomstansatte – give god mening, hvis det er muligt.
– Jo senere man trækker sig tilbage, jo færre år skal pensionen fordeles over. Det gør selvfølgelig en forskel for det beløb man har til rådighed, men man skal heller ikke vente for længe, idet det er i de første pensionistsår, at helbredet tillader, at man f.eks. kan på ”den store drømmerejse”. forklarer Rune Kjølby Larsen.
For tjenestemænd handler det – ud over ovenstående – også om beskatning.
– Hvis en tjenestemand vælger at arbejde videre og samtidig begynder at hæve pensionen fra CS Pension, kan man ende med en (meget) høj samlet beskatning. Derfor er rådet klart: Hvis du ikke har brug for pengene, så vent med at hæve pensionen, til du faktisk går på pension.
Direktørens råd: Brug dine midler klogt
En anden vigtig overvejelse handler om, hvilke midler man bruger først.
– Har man frie midler ved siden af pensionen, vil det ofte give mening at bruge dem først, fordi beskatningen af afkast her ofte er højere end beskatningen af afkast på investerede pensionsmidler, hvor beskatningen er 15,3 procent, siger Rune Kjølby Larsen.
Samtidig peger han på, at kombinationen af forskellige ordninger kan give fleksibilitet – særligt hvis man har en aldersopsparing, som kan hæves helt eller delvist.
Når alt er regnet igennem, er hans råd enkelt.
– Brug dine midler klogt. Og hvis arbejdet stadig er spændende, og du ønsker at fortsætte, så bliv, men sæt dig ind i de økonomiske konsekvenser ved de forskellige muligheder, så du får det på den måde, der bedst kan betale sig. Når det er sagt, så skal en mulig beslutning om at fortsætte give mening for dig og dit arbejdsliv. Økonomi er trods alt ikke alt, siger Rune Kjølby Larsen.
CS Pension kan oplyse og lave en konkret beregning, der tager udgangspunkt i netop din situation – uanset om du er tjenestemand eller overenskomstansat.
Du kan ringe til CS Pension på telefon 33 85 41 41 mandag til torsdag kl. 09.00–11.30 og 12.30–15.00 samt fredag kl. 09.30–11.30 og 12.30–14.00.
Du kan også sende en mail til post@cspension.dk.
