Forfatter: Jane Munk

Folketinget har bedt et forskerhold om at lave en udredning af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan. Udredningen skal sikre, at Danmark lærer af erfaringerne fra krigen, men tre af nøglepersonerne deltager ikke.

• Derfor er det vigtigt: Det har konsekvenser, når man sender mennesker i krig. Derfor er det vigtigt, at man efterfølgende evaluerer og lærer af erfaringerne efter en udsendelse.
• Det sker der nu: Tre af nøglepersonerne bag Danmarks indsats i Afghanistan har ikke villet deltage i den efterfølgende udredning af indsatsen. Det er at flygte fra virkeligheden, mener CS formand.
• Det betyder det for dig: Udredningen af Danmarks indsats i Afghanistan kan være med til at forme de danske indsatser fremadrettet.

Den 20 år lange danske indsats i Afghanistan har på den ene eller anden måde påvirket CS medlemmer. Hvad enten man selv været udsendt, eller har kollegaer, der har fortalt om deres udsendelser på godt og ondt. Måske var det grunden til at man i sin tid startede – eller stoppede i Forsvaret. Og efter Vesten trak sig ud i 2021 og Taleban overtog magten i landet, er der nok også en del soldater og CS medlemmer, der har taget indsatsen op til evaluering.

Det har Folketinget også besluttet sig for at gøre. Og derfor bad de et forskerhold fra DIIS – Dansk Institut for Internationale Studier – om at lave en uvildig historisk udredning af Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan i perioden 2001-2021. Formålet er at opnå indsigter og læring til brug for fremtidige danske indsatser.

Det er dog ikke alle, der har været interesseret i at evaluere på indsatsen, kan avisen Politiken fortælle. Den daværende Statsminister Anders Fogh Rasmussen, daværende udenrigsminister Per Stig Møller samt den daværende forsvarsminister og nuværende formand for Folketinget, Søren Gade, har alle tre ikke ville medvirke af forskellige årsager.

CS formand Jesper Korsgaard Hansen har været formand i Forsvarets største fagforening siden 2006, og Afghanistan-indsatsen har fyldt meget i arbejdet gennem årene – både fagligt og politisk. Han mener, at det er en del af ansvaret, når man sender soldater i krig, at man bagefter er med til at evaluere indsatsen og tage ved lære af erfaringerne.  

– Når man sender mennesker i krig, så har det konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at man også bagefter vil være med til at evaluere, siger han til Politiken.

– Hvis de her tre centrale beslutningstagere ikke vil medvirke i udredningen, så er det at flygte fra virkeligheden. Det er væsentligt, at man ikke løber fra sit ansvar og den forpligtelse, det er at lære af sine erfaringer, siger han.

DIIS skriver, at man er klar med den del af udredningen, der svarer på spørgsmålet, om hvordan Taleban kunne genvinde magten i Afghanistan efter 20 års massiv civil og militær international indsats i landet i november måned. Den historiske udredning, der gennemgår de centrale danske politiske beslutninger, er planlagt til udgivelse i foråret 2025.

FAKTA: Forsvaret i Afghanistan
– I 2021 afsluttede Forsvaret næsten 20 års militær indsats i Afghanistan.
– Indsatsen i Afghanistan har været en af Forsvarets største og den klart mest krævende internationale mission hidtil. Omkring 12.000 danske soldater haft mere end 21.000 udsendelser.
– De knap 20 års indsats i Afghanistan har betydet meget for Forsvarets identitet, kultur, uddannelse og på veteranområdet.
– Indsatsen i Afghanistan har også haft store menneskelige konsekvenser. 44 danske soldater mistede livet i Afghanistan og mange kom hjem med fysiske eller psykiske skader efter indsatsen.
KILDE: FORSVARET

• CS har netop deltaget i vores årlige netværksmøde med fagforeninger fra Norge, Sverige og Finland. Fælles for os er, at vi alle organiserer civilt ansatte i forsvaret. Nogle har kun civile medlemmer, mens andre – som CS – har både civile og militært ansatte i medlemsskaren.
• På møderne gennemgår vi hver især de udfordringer, vores medlemmer står overfor og vi deler erfaringer, frustrationer og eventuelle løsninger.
• På trods af, at de skandinaviske landes forsvar og generelle arbejdsmarked er forskellige, er vores udfordringer meget ens. Det handler om løn, pension og generelle arbejdsvilkår, og det er altid interessant at høre, hvordan de andre fagforeninger arbejder med disse store problemstillinger.

Her var nogle af de emner, der blev drøftet på dette års møde:

Forsvarsforlig og forsvarsbudgetter
Samtlige lande er i gang med at opbygge deres forsvar. Det betyder naturligvis mere materiel og flere ansatte. Men hvilke tiltag vil man sætte i gang for at rekruttere og fastholde og i det hele taget gøre forsvaret til en attraktiv arbejdsplads, der kan konkurrere med resten af arbejdsmarkedet? Løn, pension og arbejdsvilkår fylder også meget hos vores skandinaviske naboer, og særligt i Sverige oplever man, at der ikke er taget højde for de ansatte i forsvarsforliget.

Besparelser
På trods af, at alle lande har fået tilført adskillelige milliarder til forsvarsbudgetterne, oplever man både i Finland, Norge og Sverige, at livremmen er blevet spændt ind og at man skal spare. Det er altså ikke kun herhjemme, at budgetterne holdes i en meget stram snor på trods af milliardbevillinger.

NATO medlemskab betyder nye opgaver
Både Sverige og Finland er blevet optaget i NATO, og det får betydning for deres medlemmer. Hvilke arbejdstidsregler gælder f.eks., hvis man er udstationeret til et NATO hovedkvarter i udlandet? Der er som fagforening nok at tage fat på, og vi har heldigvis mulighed for at gøre vores finske og svenske kollegaer en anelse klogere.  

Civile stillinger til militære
Særligt i Finland og Norge oplever fagforeningerne, at de civile stillinger bliver ændret til at være militære stillinger. Også indenfor f.eks. HR området, hvor der ellers typisk vil være tale om ”rene” civile stillinger. Det medfører, at karrieremulighederne bliver færre for de civile medlemmer, og at fagforeningerne må kæmpe for at beholde stillinger som civile.

Medarbejdernes aldersgennemsnit og fokus
De civile medlemmer i Norge har en gennemsnitsalder på 49 år, og i Finland nærmer mange af dem sig pensionsalderen. Det betyder, at medlemmerne har stor fokus på pension og måske ikke så meget på kompetenceudvikling og uddannelse, selvom det er det, der skal til, hvis man f.eks. vil have et lønløft eller et særligt tillæg.

FAKTA – INTERNATIONALT SAMARBEJDE
CS mødes med fagforeningerne Parat Forsvar (Norge), Försvarsförbundet (Sverige) og MPHL (Finland) en gang om året for at drøfte vilkårene for vores civile medlemmer.
CS er også medlem af EUROMIL, en europæisk paraplyorganisation for 39 nationale militære fagforeninger og interesseorganisationer fra 25 lande. CS har sæde i bestyrelsen.
Møderne er en anledning til at dele erfaringer, få inspiration og hjælpe hinanden til at blive stærkere. Dette er særligt vigtigt i EUROMIL-samarbejdet, da der er mange lande, hvor soldater har meget få rettigheder og stadig ikke har mulighed for at organisere sig.

Det koster at overtræde reglerne. Det må Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) sande efter en sag om brud på Statens arbejdstidsaftale hos Ammunitionsrydningskompagniet i Skive. Her har CS medlemmer i en række tilfælde haft mere end 10 arbejdsdage mellem to fridage, hvilket strider imod den såkaldte 10-dages regel.

Sagen startede i foråret 2023, hvor CS fik en henvendelse fra fællestillidsmanden ved Ingeniørregimentet, hvor Ammunitionsrydningskompagniet har til huse. Fællestillidsmanden var bekymret over arbejdsbelastningen ved Ammunitionsrydningskompagniet og havde en formodning om, at der var sket brud på Statens arbejdstidsaftale.

CS gennemgik på den baggrund arbejdstidsregistreringerne i en tilfældig udvalgt periode for i alt 10 medlemmer. Gennemgangen viste, at der i perioden var konstateret mindst 16 brud på Statens arbejdstidsaftale § 12, stk. 3 – også kaldet 10-dages reglen, der meget klart siger, at der højst kan være 10 arbejdsdage mellem to fridage.

Sagen blev overdraget til CS’ forhandlingsorganisation CO10, som tog den op til forhandling med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Afgørelsen blev, at FPS skal betale en bod på 45.000 kroner.

Efter et længere forhandlingsforløb, er forligskredsen nu blevet enige om anden delaftale af forsvarsforliget. Et af punkterne i det nye forlig er blandt andet en civil uddannelsesordning, hvilket er et ønske, som CS har haft i mange år.

– Jeg er glad for, at politikerne har lyttet til os og dermed også til forsvarets medarbejdere, og laver en kontraktform med civil uddannelsesordning. Det har stået meget højt på ønskelisten blandt vores medlemmer, og selvom det ikke er løsningen på alle forsvarets problemer med fastholdelse, er det et meget vigtigt skridt på vejen, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

CS ved i skrivende stund ikke mere, end hvad der står i pressemeddelelsen. At ”Der indføres en kontraktform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat,”

– Vi mangler nu at få svar på, hvordan kontrakterne kommer til at se ud. Hvor længe skal man være i tjeneste? hvor meget kommer man til at optjene? Er ordningen med en eller anden form for tilbagevirkende kraft for dem, der de seneste 10 år ikke har optjent noget, osv. Så arbejdet er ikke slut endnu, understreger CS formand.

– Vi har foreslået en fleksibel kontraktform, hvor man begynder at optjene uddannelse efter et bestemt antal år, hvorefter perioden stiger i takt med ansættelsens længde. En form for trappemodel, hvor man begynder at optjene uddannelse efter 4 års tjeneste, og derefter stiger uddannelsestiden med kontraktlængden. Forsvaret har behov for at kunne lave nogle mere fleksible kontrakter, og jeg tror også, det passer bedre til de yngre medarbejderes behov, hvis man laver en ordning, der er mere fleksibel, og hvor man f.eks. kun forpligter sig til et par år ad gangen.

Løn mangler stadig

På opfordring af ministeren sendte CS i foråret 2023 en række forslag til, hvordan man kunne komme fastholdelsesproblemerne i forsvaret til livs på både kort og lang sigt. Her var forhøjelse af grundløn, forhøjelse af forskellige variable ydelser, genindførelse af en civil uddannelsesordning samt at ændre vilkårene for hærens sergentelever på SU blandt forslagene.

Selv om forsvarsministeren flere gange har understreget, at han ikke ville gøre noget ved lønnen i forbindelse med forsvarsforliget, er lønnen ifølge CS formand stadig afgørende for, at man kan fastholde og rekruttere medarbejdere i fremtiden.

– Jeg har sagt det før, og jeg bliver ved med at gentage det: Et ekstra lønløft også er en del af løsningen. Regeringen har tidligere været inde og give lønløft til grupper på det offentlige arbejdsmarked, hvor problemet også er fastholdelse og rekruttering. Så det er useriøst, når ministeren og andre politikere afviser det som en mulighed, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.   

Udvidet værnepligt og ligestilling fra 2027

I regeringens oprindelige udspil lagde man op til, at der skulle indkaldes 5.000 værnepligtige årligt. Dette tal er nu blevet en del højere. Det fremgår af den nye aftale, at der kan komme ”op til 7.500 værnepligtige” i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, men at antallet kun kommer helt derop, hvis forsvaret faktisk kan uddanne og bruge så mange værnepligtige.  Værnepligten bliver i fremtiden af 11 måneders varighed i stedet for de fire måneder, som værnepligten varer de fleste steder i forsvaret i dag.

At værnepligten udvides, kommer også til at få en stor betydning for en del af CS’ medlemmer:

– Først og fremmest skal forsvaret jo have uddannet en masse nye befalingsmænd, siger CS formand. Han er bekymret for, om det kan lade sig gøre at uddanne tilpas mange før den nye værnepligt træder i kraft i 2026.

– Man får travlt, og arbejdskraften hænger jo ikke på træerne i samfundet i de her år, så forsvaret skal ud og konkurrere mod alle andre arbejdspladser på både det private og det offentlige arbejdsmarked, og det bliver en svær opgave med den tilstand, som forsvaret er i nu, mener han.

Det blev ikke til en aftale om kvindelig værnepligt i denne omgang. Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne kunne nemlig ikke bakke op om denne del af regeringens forslag, og det betyder, at der ikke kan vedtages kvindelig værnepligt på denne side af et valg. I stedet vil man forsøge at indgå et særskilt forlig om kvindelig værnepligt, hvor de to partier ikke er med. Det forventes, at værnepligten bliver fuldt ligestillet pr. 1. januar 2027.

I de sidste par uger har CS formand Jesper Korsgaard Hansen og chefkonsulent i CS Marianne Anker Bechmann været på rundtur til en lang række tjenestesteder for at orientere om resultaterne af OK24. april 2024.

Vi er nu færdige med den egentlige rundtur, men for dem, der grundet udsendelse eller andre geografiske eller arbejdsmæssige udfordringer ikke har haft mulighed for at deltage i møderne, har vi arrangeret en ekstra ONLINE orientering, der afholdes via VTC.

ONLINE OK24 orientering afholdes 7. maj mellem klokken 10-12. VTC Møderum 6530710

CS formand Jesper Korsgaard Hansen og chefkonsulent i CS, Marianne Anker Bechmann, vil i løbet af april komme rundt på en række afdelinger og orientere og svare på spørgsmål om resultaterne af OK24.

Vi kommer rundt i perioden fra den 8. april til den 23. april, og herunder kan I se, hvornår vi er de forskellige steder.

Orientering i Skrydstrup vil blive afholdt i forbindelse med årsmøde den 29. maj.

Der planlægges ligeledes en ONLINE orientering for de medlemmer, der ikke har haft mulighed for at deltage fysisk på møderne. ONLINE OK24 orientering afholdes 7. maj mellem klokken 10-12. VTC Møderum 6530710

Mandag 8/4
Flådestation Frederikshavn – Lanternen i bygning 3 fra klokken 10-12 (kontaktperson tillidsrepræsentant Jesper Bagge)
Aalborg Kaserner – Cafeteriet Nørre Uttrup fra klokken 14-16 (kontaktperson afdelingsformand Leon Aaen Høivang)

Tirsdag 9/4
Flyvestation Aalborg – Parolesalen i KKC fra klokken 10-12 (kontaktperson afdelingsformand Karina Brandstrup – ATW)
(På medlemsmødet deltager også JGK og SOKOM)

Onsdag 10/4
Skive Kaserne – Sergentmessen fra klokken 10-12 (kontaktperson afdelingsformand Anders Peter Willumsen)
Holstebro Kaserne – Sergentmessen fra klokken 14-16 (kontaktperson afdelingsformand Kenni Bjerre Haislund)

Torsdag 11/4
Karup – Blå Sal fra klokken 10-12 (kontaktperson afdelingsformand Berit Dahl – Helicopter Wing)
Brabrand – Mødelokale Auderød i FSK ST fra klokken 14-16

Mandag 15/4
Varde Kaserne – Auditoriet fra klokken 10-12 (kontaktperson afdelingsformand Oliver Linderoth)
Oksbøl – Fællesmessen i bygning 23 fra klokken 14-16 (kontaktperson tillidsrepræsentant Bent Goul)

Tirsdag 16/4
Fredericia – 6. juni salen i bygning 6 fra klokken 12:15 – 14 (kontaktperson afdelingsformand Martin Ramsdal Pedersen)

Onsdag 17/4
Flådestation Korsør – Bygning 145 (Alcatel) fra klokken 10-12 (kontaktperson afdelingsformand 3. eskadre Anders Johnsen)
Slagelse Kaserne – Auditorium 1 bygning 8  fra klokken 14-16 (kontaktperson afdelingsformand Jesper Hoffmann Rohde)

Torsdag 18/4
Vordingborg – 261/19 – Auditorie fra klokken 09.30 -11 (kontaktperson afdelingsformand Nicolas Schmeling)

Fredag 19/4
Almegårds Kaserne – AUD fra klokken 10:30 -12 (kontaktperson afdelingsformand Morten Bjelstrand)
BRS Allinge – BYG 5 (uddannelsesbygningen) i lokale U1 fra klokken 14-16 (kontaktperson afdelingsformand Randi Nørgaard Hæstrup)

Mandag 22/4
Ballerup – FMI og FPS – Hængedækket fra klokken 10-12 (kontaktperson afdelingsformand FMI Mads Dam)

Tirsdag 23/4
Kongsøre – Mødelokale Øst/Vest bygning 1 fra klokken 10-11.45 (kontaktperson afdelingsformand Kell Lythje Andersen)
Høvelte Kaserne – AUD 1 i bygning 59 fra klokken 14-16 (kontaktperson afdelingsformand Patrick McCarthy Jensen)

Dit fagforeningskontingent stiger pr. 1. april 2024 fra 514 kroner til 536 kroner. Det skyldes, at CS’ kontingentpriser følger de lønstigninger, der bliver aftalt ved overenskomstforhandlingerne på statens område i stedet for at følge den almindelige prisudvikling.

Den første generelle lønstigning (inkl. reguleringordningen) på 5,89 % er aftalt fra 1. april 2024. Som medarbejder skal man dog være opmærksom på, at OK24 resultatet først bliver endeligt godkendt den 15. april, når de fagforeninger, der afholder urafstemninger, har stemt det igennem. Vi forventer derfor først, at den første lønstigning kommer med lønkørslen for maj måned, selvfølgelig med tilbagevirkende kraft.

Men hvis du er forudlønnet, vil du altså opleve, at dit CS kontingent allerede er steget. Det skyldes, at kontingentet følger de aftalte generelle lønstigninger ved overenskomsterne på det tidspunkt de er aftalt – ikke hvornår arbejdsgiver udmønter dem. CS har haft denne procedure siden 2008.