Forfatter: Jane Munk

Som udsendt soldat er du ikke stillet lige, hvis du kommer til skade. Der er nemlig forskel på, om du er kommet til skade i en FN-ledet mission eller en NATO-ledet mission.

Hvis du er kommet til skade og har fået varige mén under din udsendelse på en FN-ledet mission, har du mulighed for at søge yderligere erstatning hos FN. Har du derimod været udsendt på NATO-ledet mission, har du ikke den samme mulighed.

Det mener CS ikke er rimeligt, og derfor har vi foreslået politisk handling for at udligne forskellen.

CS har foreslået for både Beskæftigelses- og Forsvarsudvalget at man fra politisk side opretter en ordning, der fremover kan sikre lighed for udsendte, der er kommet til skade under mission.

– Vi kan i princippet have to soldater, der er udsendt til samme sted i verden på to forskellige missioner og kommer til skade. Her vil den ene kunne få en større erstatning, fordi han er på FN-ledet mission. Det virker som en urimelig forskelsbehandling, forklarer CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Vi har foreslået politikerne, at man opretter en fond eller ordning, der kan udligne forskellen. Det har vi gjort, fordi der er en åbenlys forskel i erstatningerne, afhængig af om man er kommet til skade i FN-regi eller i NATO-regi.

Når du som medarbejder har fået anerkendt en arbejdsskade, kan du få erstatning, hvis arbejdsskaden har givet varige mén i form af erhvervsevnetab eller lignende. For medarbejdere i Forsvaret gælder der derudover forsvarets særlige erstatningsgodtgørelse, hvis man er kommet til skade under udsendelse. Den giver ret til yderligere erstatning for varigt mén, godtgørelse for svie og smerte, og i visse tilfælde yderligere erstatning for helbredsudgifter.

Er arbejdsskaden sket på en FN-ledet mission, kan du derudover søge om en yderligere erstatning ved at indsende en ansøgning til FN samt anerkendelsen af arbejdsskaden og méngrad. Bliver ansøgningen godkendt, vil du kunne få erstatning fra FN svarende til det varige mén.

Har du til gengæld været udsendt på en NATO-ledet mission, har du ikke adgang til en yderligere erstatning. Medarbejdere i forsvaret er således stillet ulige, afhængig af om de er kommet til skade i en FN-ledet mission eller en NATO-ledet mission.

I perioden 2022-2023 var der 810 tidligere udsendte soldater, der søgte erstatning for varigt mén fra FN.

I Danmark har vi midlertidig langt flere soldater udsendt på NATO-ledede missioner. Ud fra dette må man antage, at der er flere tilskadekomne under disse missioner og dermed også flere personer, som vil være berettiget til erstatning for varigt mén.

–  I rigtig mange tilfælde får medarbejderne aldrig deres gamle liv tilbage, men hvis de kan kompenseres for det, de har ydet til gavn for Forsvaret og for Danmarks sikkerhed, kan det hjælpe dem et stykke på vejen, lyder det fra CS formand.

Efter CS’ henvendelse har Beskæftigelsesudvalget stillet spørgsmål til Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og bedt om en kommentar til forslaget. I svaret skriver ministeren blandt andet, at han har noteret sig forslaget, som vil indgå i den igangværende analyse af veteraners arbejdsskader. Men også, at der er nogle ting, der skal tages stilling til, hvis man skal lave en dansk ordning, der kan udligne forskellen:

”CS’ forslag om etablering af en national fond, som skal gøre op med forskellen i udbetaling af arbejdsskadegodtgørelse til personer, som er kommet til skade under NATO-missioner og FN-ledede missioner, rejser en række udfordringer, der – ud over de økonomiske konsekvenser – vil skulle tages stilling til, herunder hvordan der så vidt muligt sikres ensartet praksis mellem en eventuel supplerende dansk ordning og FN’s erstatningsopgørelse.”

Regeringen har onsdag morgen præsenteret deres udspil til den første delaftale i forsvarsforliget 2024-2033. Her lægges der blandt andet op til en styrkelse af rekruttering og fastholdelse. Men gik man som ansat i Forsvaret og troede, at der kunne være et tiltrængt lønløft eller en ny ansættelsesform på vej, troede man fejl.

Regeringen har foreslået fire initiativer, der ifølge dem skal styrke fastholdelses- og rekrutteringsindsatsen:

• Uddannelse af ufaglært personel fra konstabel- og sergentgruppen, der kan ansættes som militære lærlinge med løn.
• Et styrket bemandingssystem med mere målrettet strategisk styring af personelressourcer.
• Mobilitetsfremmende tiltag som fx kompensation for fleksibilitet hos medarbejdere.
• Nedbringelse af den anvendte tid på administration, transport mm. for Hjemmeværnets frivillige til fordel for løsning af operative opgaver.

De fire initiativer får en lunken modtagelse hos CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Jeg tror ikke, det her kommer til at have nogen som helst effekt på fastholdelsen af medarbejdere, siger han.

 – Vi har igen og igen sagt, at hvis man vil fastholde medarbejdere i Forsvaret, er man nødt til at gøre noget ved løn og ydelser og også indføre nogle kontraktformer med uddannelsesordning. Det er der intet af i den her delaftale.

På opfordring af forsvarsministeren har CS sammen med de øvrige militære organisationer leveret en række løsningsforslag til, hvordan regeringen kunne komme fastholdelsesproblemerne i Forsvaret til livs. Her pegede CS blandt andet på løn og uddannelsesordning. Men på trods af, at ministeren selv har bedt om løsninger, er ingen af initiativerne kommet med i den første delaftale. Dette på trods af, at regeringen har afsat penge til lønløft af andre offentlige faggrupper.

– Vi har en regering, der i forbindelse med trepartsforhandlingerne går ud og siger, at et lønløft er nødvendigt for at kunne fastholde og rekruttere til andre offentlige faggrupper, men når det kommer til Forsvarets ansatte, er det åbenbart ikke nødvendigt. Det er ganske enkelt uanstændigt, lyder det fra Jesper Korsgaard Hansen.

Fastholdelse af medarbejdere er et af Forsvarets allerstørste udfordringer. I sidste uge kom der tal frem fra FPS, der viser, at op mod 50 procent af konstablerne forlader forsvaret i indenfor tre år. For sergenterne er det 40 procent, der finder andre karriereveje.

– Man skal jo have levet under en sten, hvis man ikke har forstået, hvor store bemandingsproblemer, der er i Forsvaret. Endnu engang kan jeg bare konstatere, at det er tomme ord, når politikerne siger, at de vil gøre noget for soldaterne. Hvis man virkelig vil gøre noget for at løse problemet med bemanding, kan man se på lønnen som det første. Vi har blandt andet foreslået en lønpulje til hævelse af grundlønnen, hævelse og justeringer af forskellige ydelser og en indførelse af kontraktformer med uddannelsesordning. Det tror vi på vil kunne gøre en forskel fremfor de her initiativer, siger CS formand.

CS, HKKF, Fængselsforbundet og Politiforbundet besøger i denne uge medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget for at gøre opmærksom på de store konsekvenser, et nyt lovforslag vil have for de medlemmer, der er tjenestemænd og skal søge erstatning efter en arbejdsskade.

Lovforslaget, der blev fremsat af Beskæftigelsesministeren i starten af oktober, handler om at indføre en forenklet og standardiseret fastsættelse af erstatning for erhvervsevnetab, vil forringe erstatningen for tjenestemænd.

I forslaget lyder det nemlig, at det kun skal være indtægter, der indgår i indkomstregisteret, der skal medregnes, når en erstatning skal fastsættes. Tjenestemændenes pensionsopsparing vil dermed ikke indgå, når der tilkendes erstatning for erhvervsevnetab i forbindelse med en arbejdsskadesag, mens andre lønmodtageres pensionsopsparing vil blive medregnet.

Hvis lovforslaget gennemføres, vil tjenestemandspensionen ikke længere have nogen erstatningsmæssig værdi. Det vil betyde, at erstatningen til tjenestemænd vil blive forringet med 20-50 procent, og mange vil slet ikke kunne få erstatning, da de dermed ikke kommer op på minimumserstatningen. 

CS, HKKF, Fængselsforbundet og Politiforbundet mener, at lovforslaget medfører en helt urimelig og uforklarlig negativ forskelsbehandling af tjenestemænd, hvilket er paradoksalt når man tænker på, at tjenestemænd ofte er særligt udsatte for arbejdsskader. For os virker det helt uforståeligt, at værdien af tjenestemandspensionen med det nye lovforslag ikke længere skal indgå i erstatningsfastsættelsen.

– Det vil jo betyde, at soldater, fængselsbetjente og politibetjente fremover kan risikere ikke at være berettigede til erstatning eller opleve at få deres erstatning betydeligt nedsat, hvis de får en fysisk eller psykisk arbejdsskade, der forringer deres arbejdsevne. Det er simpelthen en svinestreg, hvis det lovforslag går igennem, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Jeg håber, at Beskæftigelsesudvalget indser, at man ikke kan vedtage en lov, der i den grad stiller én gruppe medarbejdere væsentligt ringere end alle andre. Og særligt ikke en gruppe, der i sin opgaveløsning er særligt udsatte for skader, der kan nedsætte deres arbejdsevne, tilføjer han.

Tjenestemænd er i forvejen ringere stillet, hvis de får tilkendt erstatning for nedsat erhvervsevne ved arbejdsskadesager. Ifølge de gældende regler på området, skal tjenestemænd nemlig tåle fradrag i deres erstatning, når de får tilkendt tilskadekomstpension. Når ikke-tjenestemænd får udbetalt forsikringsydelse for nedsat erhvervsevne er der ingen tilsvarende fradragsregel. Beskæftigelsesministeren vil ikke afskaffe fradragsreglen. 

Ved OK21 blev der indgået en aftale om seniorbonus på statens område. Aftalen gav medarbejdere ret til en årlig seniorbonus på 0,8 pct. af lønnen fra og med det kalenderår, hvori de fylder 62 år. Det blev i den forbindelse aftalt at seniorbonussen skulle udbetaltes en gang årligt efter kalenderårets udløb, medmindre man forud herfor valgte at konvertere bonussen til seniordage eller til pensionsbidrag.

Efterfølgende opstod der en uenighed om forståelse af aftalen. Uenigheden handlede om, hvorvidt en medarbejder kan vælge at afvikle seniordage fra og med det kalenderår, hvori vedkommende fylder 62 år, eller om man først kan afvikle seniordage fra og med året efter, det vil sige det kalenderår, hvori man fylder 63 år.

Parterne på statens område har nu indgået et forlig i sagen, og det medfører, at der nu er en ny og ændret aftale om seniorbonus og seniordage, som træder i kraft 1. januar 2024. Ændringerne er oplistet herunder.

– Den løsning, der er fundet nu, er et kompromis, som er indgået med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen, som i kraft af sit formandskab i CO10 – Centralorganisationen af 2010 – har været med ved forhandlingsbordet.

– Det forlig, der er indgået nu, gør, at vi undgår en faglig voldgift. En faglig voldgift er den yderste konsekvens, hvis vi som parter ikke kan blive enige om f.eks. forståelsen af en aftale, men vi vil altid foretrække, hvis vi kan blive enige ved forhandlingsbordet, i stedet for at det skal afgøres ved en domstol, tilføjer han.

Ændringer i aftalen om seniorbonus

• Hvornår har man ret til seniordage?
  Forliget slår fast, at medarbejdere, der fylder 62 år i perioden fra den 1. januar til den 30. juni, har ret til at afholde 2 seniordage i det kalenderår, hvori de fylder 62 år. Medarbejdere, der fylder 62 år i perioden fra den 1. juli til den 31. december, har ret til at afholde 1 seniordag i det kalenderår, hvori den ansatte fylder 62 år. I årene efter det fyldte 62. år har alle ret til at afholde 2 seniordage.
  

• Udbetaling af seniorbonus sker nu månedligt
  Udover en præcisering af aftalen om seniordage, er der også sket en omlægning af måden, hvorpå seniorbonus udbetales. Den vil nu blive udbetalt automatisk hver måned sammen med den faste løn, hvor den før blev udbetalt én gang årligt efter kalenderårets udløb.
  
  
• Seniorbonus beregnes ud fra månedsløn
  Der sker også en ændring i den måde seniorbonus beregnes på. Beregningsgrundlaget er således ændret fra den sædvanlige årsløn til den faste månedsløn. I konsekvens heraf indgår variable løndele således ikke længere i beregningsgrundlaget; på samme måde som variable løndele ikke indgår i grundlaget for beregning af lønfradrag. Pensionsbidraget og pensionsdækningsbidraget indgår heller ikke længere i beregningsgrundlaget. Til gengæld er seniorbonussen blevet pensionsgivende for både overenskomstansatte og tjenestemænd.
  

• Konvertering af seniorbonus til seniordage
  Som medarbejder skal du ikke længere træffe et årligt valg om konvertering af seniorbonus til seniordage eller pensionsbidrag eller en kombination heraf. I den nye ordning vil der være en ret til at afholde 1 eller 2 seniordage årligt, jf. ovenfor. Vælger du som medarbejder at afholde seniordage, sker det med lønfradrag.
  
  
• Konvertering af seniorbonus til pensionsbidrag
  I den nuværende seniorbonusordning har den ansatte ret til at konvertere seniorbonus til et ekstraordinært pensionsbidrag. Med forliget er det ikke længere en rettighed, men medarbejderen kan med ansættelsesmyndighedens accept fortsat vælge, at der skal ske indbetaling af forhøjet eller ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode. Det er dermed fortsat muligt at konverteres seniorbonussen til pensionsbidrag.
  
  
• Seniordage afvikles som hele dage
  Ved OK21 blev det aftalt, at seniordage kunne afvikles som halve eller hele dage eller som enkelttimer. Med det nye forlig vil der kun være mulighed for at afvikle seniordage som hele dage. Dermed er der altid symmetri mellem værdien af seniorbonus og det lønfradrag, der foretages ved afvikling af en seniordag.
  
  
• Overgangsordning for medarbejdere på nuværende ordning
  Den nye seniorbonusordning træder i kraft den 1. januar 2024. Som led i forliget er der aftalt overgangsbestemmelser for ansatte, der i 2022 og 2023 har været omfattet af den gældende seniorbonusordning.

Det nye cirkulære om aftale om seniorbonus og seniordage kan læses her:

Cirkulære Om Seniorbonus Og Seniordage

Sent onsdag aften kunne fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen præsentere et bredt forsvarsforlig, der sikrer, at Forsvaret får tilført 143 milliarder kroner over de næste 10 år.

Der er som ventet tale om et rammeforlig, og de konkrete tiltag kommer derfor først på plads senere i en række delforlig. Det betyder også. at forsvarets medarbejdere må vente endnu længere på en løsning på forsvarets største udfordring: Fastholdelse af forsvarets medarbejdere. Og det frustrerer CS formand Jesper Korsgaard Hansen, at der heller ikke denne gang er kommet løsninger på bordet.

– Jeg er skuffet over, at man ikke er nået længere. Særligt i forhold til at finde løsninger på fastholdelsesproblemerne. Der er stadig ikke kommet noget som helst konkret at forholde sig til, på trods af, at alle er enige om, at det er et af de absolut største problemer for forsvaret lige nu, og at det haster at finde en løsning, siger han.

– Problemerne har været kendt meget længe, og politikerne vedtog det nationale kompromis 6. marts sidste år. Det er næsten halvandet år siden. Nu vil man starte forhandlingerne op til efteråret, men før der er noget konkret på plads i forhold til fastholdelse, kan vi jo risikere, at der er gået to år. Det synes jeg er en skandale. Nu skal de ansatte i forsvaret igen vente, vente og vente alt imens forsvaret bløder ansatte.

– Der er allerede lavet beslutninger om en masse nye opgaver i 2024, men der er ikke nok medarbejdere til at løse dem, vi allerede har. Nu lægger man flere opgaver ind over uden at have en plan for fastholdelse og rekruttering af medarbejderne. Det hænger overhovedet ikke sammen.

– CS og de øvrige organisationer er på opfordring af ministeren kommet med nogle meget konkrete løsningsforslag på både kort og lang sigt. Dem kom vi med før påske, men der er stadig ikke sket noget. Vi var blevet lovet, at der ville være noget på plads før sommerferien, men nu må vi åbenbart vente til efteråret. Jeg kan bare konkludere, at der er en masse snak, men ingen handling, og det synes jeg ikke, man kan være bekendt overfor forsvarets medarbejdere, lyder det fra CS formand.

CS har blandt andet foreslået oprettelse af en lønpulje, hævelse af variable ydelser samt en (gen)indførelse af en civil uddannelsesordning og løn til hærens sergentelever, som siden 2014 har været på SU.

Regeringen offentliggjorde tirsdag sit udspil til det kommende forsvarsforlig på et pressemøde i Forsvarsministeriet. Som forventet var der tale om en økonomisk ramme og en strategisk retning for forliget fremfor konkrete initiativer.

Det bliver dermed først til efteråret og frem, at forligskredsen kommer til at sætte sig sammen og beslutte til, hvordan Forsvaret kommer til at se ud over de næste ti år.

Det betyder også. at vi må væbne os med (endnu mere) tålmodighed, når det gælder om at få løst forsvarets største udfordring: Fastholdelse af forsvarets medarbejdere.

– Fastholdelse er den allerstørste udfordring, som vi ser det, og det bliver politikerne nødt til at forholde sig til. Det er den absolut største risici ved dette forlig, om man kan skaffe og fastholde det nødvendige antal soldater, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

På pressemødet blev den fungerende forsvarsminister blandt andet spurgt ind til de konkrete fastholdelses-forslag, som CS og de øvrige militære organisationer har leveret til ministeren. Ministeren kunne ikke pege på konkrete initiativer, men fortalte, at regeringen og resten af forligskredsen vil se på løsninger, der kan indføres både i år og til næste år.

CS har blandt andet foreslået oprettelse af en lønpulje, hævelse af variable ydelser samt en (gen)indførelse af en civil uddannelsesordning og løn til hærens sergentelever, som siden 2014 har været på SU. Troels Lund Poulsen kommenterede blandt andet, at det var nogle af de ting, han ville se på sammen med forligskredsen i den kommende tid.

– Soldaterne kan ikke blive ved med at vente på løsninger, så jeg forventer, at politikerne tager fat i nogle af de løsningsforslag hurtigt. Man er nødt til at få stoppet medarbejderflugten. Det bør være det absolut vigtigste punkt på dagsordenen, for uden soldater er der ikke et forsvar, understreger CS formand.

Du kan læse detaljerne i regeringens udspil her.

Forsvarets kreditkort er endnu engang blevet et emne, der har fået opmærksomhed i medierne. Blandt andet på baggrund af en historie fra mediet Frihedsbrevet, der omtaler sager, hvor medarbejdere har købt alt fra tøj til seksuelle ydelser. Det er en anledning for CS til endnu engang at advare vores medlemmer om konsekvenserne ved at bruge Forsvarets kreditkort til private formål.

– De omtalte sager er selvfølgelig helt uacceptable, men set ud fra, hvor mange kort, der er i omløb, ser det ud til, at langt de fleste medarbejdere godt kan finde ud af at bruge dem korrekt, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Men man kan diskutere, om det udleverede kreditkort gør mere skade end gavn. Kreditkortene er lavet for at gøre det nemmere for Forsvaret at kontrollere udgifterne, men hvis man som medarbejder – uanset om det er bevidst eller ubevidst – kommer til at bruge forsvarets kreditkort ved private køb eller kontanthævninger, kan det få store konsekvenser, tilføjer han.

Uretmæssig brug af forsvarets kreditkort er ulovligt, og man kan blive straffet for det. I særlig grove tilfælde kan det få ansættelsesretslige konsekvenser for medarbejderne. Hvis/når Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse bliver opmærksom på misbrug af et kort, er de forpligtet til at sende sagen videre til Forsvarsministeriets Auditørkorps (FAUK). Som er forpligtet til at starte en sag op.

Derfor opfordrer CS til, at man læser den udleverede guide, der kommer med det udleverede kreditkort grundigt. I den fremgår det tydeligt, hvad kortet må anvendes til, og hvad kortet ikke må anvendes til. Er man i tvivl, kan man kontakte Regnskabsstyrelsen.

Danmark har fået ny regering, og dermed også en ny forsvarsminister. Torsdag formiddag offentliggjorde statsministeriet, at Jakob Ellemann-Jensen (V) bliver vicestatsminster og forsvarsminister.

Jakob Ellemann-Jensen har været formand for Venstre siden 2019. Han er desuden reserveofficer og har blandt andet en udsendelse til Balkan på sit militære CV.

CS formand Jesper Korsgaard Hansen ønsker den nye minister tillykke med posten og er glad for, at forsvarsområdet tilsyneladende er højt prioriteret i den nye regering.

– Jeg synes, vi kan være godt tilfredse, og jeg glæder mig til samarbejdet, siger han.

– At vi nu har en forsvarsminister som samtidig er vicestatsminister viser, at forsvarsområdet har en meget central placering i regeringens politik. Det er vi naturligvis glade for, for vi har hele tiden sagt, at det er et område, der skal tages alvorligt, siger han og tilføjer, at det også er positivt, at forsvarsministeren har en indsigt i forsvaret, som han kan bruge i sit politiske arbejde.  

Et af de absolut vigtigste punkter på den nye forsvarsministers dagsorden er at få et nyt forsvarsforlig i hus. Et forsvarsforlig, der forhåbentligt kommer til at have medarbejderne i fokus. Særligt i forhold til at få løst de store problemer med fastholdelse og rekruttering.

Regeringsgrundlaget, som blev offentliggjort onsdag, løfter lidt af sløret for regeringens planer på forsvarsområdet.

Blandt andet vil man fremrykke det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 pct. af BNP fra 2033 til 2030. For at finansiere løftet af forsvaret – og dermed Danmarks sikkerhed,  foreslår regeringen at afskaffe en helligdag.

I forhold til det kommende forsvarsforlig vil regeringen blandt andet se på Forsvarets samlede organisering og ledelsesstruktur. Nye investeringer og arbejdspladser skal placeres med den geografiske balance for øje, og derudover vil regeringen styrke fastholdelse og rekruttering ved at sikre bedre samspil mellem Forsvarets uddannelser og de civile uddannelser.

Foto: Instagram

Jakob Ellemann-Jensen CV:

• Koncernjurist, GN Store Nord A/S, 2007-2011.
• Afdelingschef, IBM Danmark A/S, 2005-2007.
• Jurist, IBM Danmark A/S, 2002-2005.
• Juridisk rådgiver, PwC Consulting A/S, 2000-2002.
• Officer af Reserven fra 2000.
• Kaptajn, Den danske Bataljon i Bosnien-Hercegovina, 1999-2000.
• Premierløjtnant af reserven, Den internationale Brigade, 1996-1999.
• Løjtnant, Sjællandske Livregiment, 1994-1996.
• Værnepligtig menig og sergent, Den Kongelige Livgarde, 1992-1994.

Vi er fundamentet under velfærden. Der er os, som garanterer samfundets tryghed, sikkerhed og stabilitet. Vi er de nødvendige og uundværlige. Vi er det uniformerede Danmark, som altid stiller op. Vi er stolte af vores arbejde, men detailstyring, hovsaløsninger og dårlig drift undergraver vores faglighed. Derfor er vi gået sammen for at gøre opmærksomme på vores vilkår.

I valgkampen taler politikerne meget om offentligt ansatte, men det er kun enkelte faggrupper, der får fokus. Vi er dog også en vigtig del af det danske velfærdssamfund – man kan endda sige, at der ikke er velfærd, uden at der er sikkerhed og tryghed.

Derfor har CS lavet en fælles indsats med to andre grupper, der knokler med mange af de samme problemer som os, og som bliver kørt ud på et sidespor, når politikerne taler velfærd. Sammen med Politiforbundet og Fængselsforbundet lever vi en kampagne, der har fokus på vigtigheden af vores fag og de fælles problemer, som gør det svært for vores medlemmer at løse deres opgave.

Sammen slår vi et slag for bedre arbejdsvilkår, en mere rimelig løn og en mere langsigtet plan for, hvad der skal ske på vores områder – herunder ikke mindst i forhold til rekruttering og fastholdelse.

Samarbejdet med de to andre organisationer er blot en tilføjelse til vores øvrige arbejde. Det primære fokus er stadig på CS’ mærkesager. Her kører CS formand Jesper Korsgaard Hansen stadig hårdt på for at få politikerne til at indse, at der skal ske forandringer, hvis man vil kunne fastholde og rekruttere til Forsvaret fremadrettet! Med fokus på løn, arbejdsforhold og ikke mindst en genindførelse af kontrakter med civil uddannelsesordning.