Forfatter: Jane Munk

Forsvarets kreditkort er endnu engang blevet et emne, der har fået opmærksomhed i medierne. Blandt andet på baggrund af en historie fra mediet Frihedsbrevet, der omtaler sager, hvor medarbejdere har købt alt fra tøj til seksuelle ydelser. Det er en anledning for CS til endnu engang at advare vores medlemmer om konsekvenserne ved at bruge Forsvarets kreditkort til private formål.

– De omtalte sager er selvfølgelig helt uacceptable, men set ud fra, hvor mange kort, der er i omløb, ser det ud til, at langt de fleste medarbejdere godt kan finde ud af at bruge dem korrekt, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Men man kan diskutere, om det udleverede kreditkort gør mere skade end gavn. Kreditkortene er lavet for at gøre det nemmere for Forsvaret at kontrollere udgifterne, men hvis man som medarbejder – uanset om det er bevidst eller ubevidst – kommer til at bruge forsvarets kreditkort ved private køb eller kontanthævninger, kan det få store konsekvenser, tilføjer han.

Uretmæssig brug af forsvarets kreditkort er ulovligt, og man kan blive straffet for det. I særlig grove tilfælde kan det få ansættelsesretslige konsekvenser for medarbejderne. Hvis/når Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse bliver opmærksom på misbrug af et kort, er de forpligtet til at sende sagen videre til Forsvarsministeriets Auditørkorps (FAUK). Som er forpligtet til at starte en sag op.

Derfor opfordrer CS til, at man læser den udleverede guide, der kommer med det udleverede kreditkort grundigt. I den fremgår det tydeligt, hvad kortet må anvendes til, og hvad kortet ikke må anvendes til. Er man i tvivl, kan man kontakte Regnskabsstyrelsen.

Danmark har fået ny regering, og dermed også en ny forsvarsminister. Torsdag formiddag offentliggjorde statsministeriet, at Jakob Ellemann-Jensen (V) bliver vicestatsminster og forsvarsminister.

Jakob Ellemann-Jensen har været formand for Venstre siden 2019. Han er desuden reserveofficer og har blandt andet en udsendelse til Balkan på sit militære CV.

CS formand Jesper Korsgaard Hansen ønsker den nye minister tillykke med posten og er glad for, at forsvarsområdet tilsyneladende er højt prioriteret i den nye regering.

– Jeg synes, vi kan være godt tilfredse, og jeg glæder mig til samarbejdet, siger han.

– At vi nu har en forsvarsminister som samtidig er vicestatsminister viser, at forsvarsområdet har en meget central placering i regeringens politik. Det er vi naturligvis glade for, for vi har hele tiden sagt, at det er et område, der skal tages alvorligt, siger han og tilføjer, at det også er positivt, at forsvarsministeren har en indsigt i forsvaret, som han kan bruge i sit politiske arbejde.  

Et af de absolut vigtigste punkter på den nye forsvarsministers dagsorden er at få et nyt forsvarsforlig i hus. Et forsvarsforlig, der forhåbentligt kommer til at have medarbejderne i fokus. Særligt i forhold til at få løst de store problemer med fastholdelse og rekruttering.

Regeringsgrundlaget, som blev offentliggjort onsdag, løfter lidt af sløret for regeringens planer på forsvarsområdet.

Blandt andet vil man fremrykke det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 pct. af BNP fra 2033 til 2030. For at finansiere løftet af forsvaret – og dermed Danmarks sikkerhed,  foreslår regeringen at afskaffe en helligdag.

I forhold til det kommende forsvarsforlig vil regeringen blandt andet se på Forsvarets samlede organisering og ledelsesstruktur. Nye investeringer og arbejdspladser skal placeres med den geografiske balance for øje, og derudover vil regeringen styrke fastholdelse og rekruttering ved at sikre bedre samspil mellem Forsvarets uddannelser og de civile uddannelser.

Foto: Instagram

Jakob Ellemann-Jensen CV:

• Koncernjurist, GN Store Nord A/S, 2007-2011.
• Afdelingschef, IBM Danmark A/S, 2005-2007.
• Jurist, IBM Danmark A/S, 2002-2005.
• Juridisk rådgiver, PwC Consulting A/S, 2000-2002.
• Officer af Reserven fra 2000.
• Kaptajn, Den danske Bataljon i Bosnien-Hercegovina, 1999-2000.
• Premierløjtnant af reserven, Den internationale Brigade, 1996-1999.
• Løjtnant, Sjællandske Livregiment, 1994-1996.
• Værnepligtig menig og sergent, Den Kongelige Livgarde, 1992-1994.

Vi er fundamentet under velfærden. Der er os, som garanterer samfundets tryghed, sikkerhed og stabilitet. Vi er de nødvendige og uundværlige. Vi er det uniformerede Danmark, som altid stiller op. Vi er stolte af vores arbejde, men detailstyring, hovsaløsninger og dårlig drift undergraver vores faglighed. Derfor er vi gået sammen for at gøre opmærksomme på vores vilkår.

I valgkampen taler politikerne meget om offentligt ansatte, men det er kun enkelte faggrupper, der får fokus. Vi er dog også en vigtig del af det danske velfærdssamfund – man kan endda sige, at der ikke er velfærd, uden at der er sikkerhed og tryghed.

Derfor har CS lavet en fælles indsats med to andre grupper, der knokler med mange af de samme problemer som os, og som bliver kørt ud på et sidespor, når politikerne taler velfærd. Sammen med Politiforbundet og Fængselsforbundet lever vi en kampagne, der har fokus på vigtigheden af vores fag og de fælles problemer, som gør det svært for vores medlemmer at løse deres opgave.

Sammen slår vi et slag for bedre arbejdsvilkår, en mere rimelig løn og en mere langsigtet plan for, hvad der skal ske på vores områder – herunder ikke mindst i forhold til rekruttering og fastholdelse.

Samarbejdet med de to andre organisationer er blot en tilføjelse til vores øvrige arbejde. Det primære fokus er stadig på CS’ mærkesager. Her kører CS formand Jesper Korsgaard Hansen stadig hårdt på for at få politikerne til at indse, at der skal ske forandringer, hvis man vil kunne fastholde og rekruttere til Forsvaret fremadrettet! Med fokus på løn, arbejdsforhold og ikke mindst en genindførelse af kontrakter med civil uddannelsesordning.

Fastholdelse af medarbejdere i Forsvaret er endelig kommet på den politiske dagsorden i forbindelse med de kommende forligsforhandlinger og Det Nationale Kompromis, der lover en markant økonomisk indsprøjtning til det danske forsvar.

Således også på årets folkemøde på Bornholm, hvor Venstre torsdag åbnede op for en genindførelse af kontraktformer med civil uddannelsesordning. Det skete under en debat om det kommende forsvarsforlig.

– Vi er sådan set åbne for at diskutere en model for og for at høre input fra de forskellige organisationer. Det er jo en måde at fastholde på; at opspare nogle point og muligheder for at kunne tage en mellemlang videregående uddannelse efterfølgende og dermed gøre det attraktivt at yde en indsats og være ansat i Forsvaret i en længere periode, svarede Venstres ordfører Lars Christian Lilleholt ifølge forsvarsmediet OLFI til spørgsmålet om, hvorvidt man er villig til at genindføre CU’en

”Kan fastholde yngre medarbejdere i længere tid”
Den udtalelse er CS formand, Jesper Korsgaard Hansen, yderst positiv over for. CS har nemlig presset på politisk for at få genindført en kontraktform med civil uddannelsesordning i Forsvaret.

– Det er noget, som vi hører gang på gang, når vi taler med medarbejderne derude, og jeg tror på, at det vil have en effekt i forhold til at fastholde de yngre medarbejdere i længere tid i Forsvaret, siger han.

– Med en civil uddannelsesordning kan man sikre, at medarbejderne kan koncentrere sig om deres operative opgaver i en årrække velvidende, at der bliver taget hånd om deres uddannelse, hvis og når de vælger at forlade Forsvaret. Jeg tror på, at det er den rigtige vej at gå, tilføjer han.

CU løser dog ikke alt
CS’ formand understreger, at en uddannelsesordning ikke kan løse alle fastholdelsesproblemer i Forsvaret. Der er også mange andre faktorer, der spiller ind, hvis man vil have folk til at gøre karriere i længere tid i Forsvaret, lyder det:

– Løn, arbejdsvilkår og karrieremuligheder spiller naturligvis en vigtig rolle, og en kontraktform med uddannelsesordning kan således ikke stå alene. Men det er et stort skridt på vejen, og vi hilser det velkomment, og det ved jeg, at en stor del af vores medlemmer også vil gøre, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Et stort flertal af danskerne har sagt ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Det står klart efter folkeafstemningen 1. juni. Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i udarbejdelse og gennemførelse af afgørelser og aktioner inden for EU, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark har haft forsvarsforbeholdet siden 1993.

Nu bliver forbeholdet afskaffet, og det betyder, at Danmark kan være fuldt med i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Det kan der både være muligheder og udfordringer i, mener CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Danskerne har stemt, resultatet på plads, og næste opgave bliver at føre det ud i livet. Afskaffelsen af forbeholdet giver nogle nye muligheder, men også nogle udfordringer, som for nuværende langt overstiger mulighederne. Forsvaret er nemlig præcis samme sted, som før folkeafstemningen, og det håber jeg, at politikerne husker på i deres glædesrus, siger han og uddyber.

– Der er stadig flere opgaver, end forsvaret kan gabe over, og manglen på kollegaer er stadig stor, så det med bare at presse nye opgaver ned over forsvaret giver absolut ingen mening. Jeg tror nemlig, at vi skal kigge langt ud i fremtiden, hvis forsvaret i sin nuværende konstruktion skal kunne byde ind på flere opgaver – også selv om politikerne gerne vil.

Forsvaret forventes at vokse markant over de næste 10 år i takt med, at forsvarsbudgettet øges kraftigt, men der ligger endnu ikke en plan for, hvordan de mange milliarder skal bruges. CS formand opfordrer til, at man slår koldt vand i blodet og lægger en plan for fremtidens forsvar, inden man begynder at byde ind med nye kapaciteter i EU-regi.

– Jeg kan godt forstå, hvis politikerne gerne vil signalere både lederskab og handlekraft ovenpå folkeafstemningen, men jeg forventer, at selvsamme politikere hurtigst muligt sætter sig til bordet og finder ud af, hvordan forsvaret skal se ud i fremtiden. Samt at de har respekt for, at det kommer til at tage år, før forsvaret er genopbygget, og at man ikke fra dag ét efter forligets indgåelse kan løse mange nye opgaver. Det kræver tid at opbygge et forsvar, der igennem rigtigt mange år er nedbygget til det niveau, som vi ser i dag, og som langt fra er tilstrækkeligt, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Morten Bødskov er ny forsvarsminister efter fredagens ministerrokade. Han overtager posten efter Trine Bramsen, som nu skal være Transport- og ligestillingsminister.

– Vi har haft et udmærket samarbejde med ministeren, hvor vi har mødt forståelse for de udfordringer, som soldaterne har i deres dagligdag, siger CS formand om samarbejdet med Trine Bramsen.

Han mener dog samtidig, at rokaden er en god anledning til at få skiftet ud på ministerposten, inden forhandlingerne til et nyt forsvarsforlig går i gang. Fra politisk side har der nemlig været meget utilfredshed med den nu tidligere forsvarsminister og oppositionen havde flere gange gjort opmærksom på, at de ønsker forsvarsministerens afgang. Derudover var det heller ikke alle indenfor Forsvaret, der var lige tilfredse med deres øverste politiske chef. Jesper Korsgaard Hansen indrømmer da også, at samarbejdet med Bramsen til tider har været anstrengt.

Om få måneder starter forhandlingerne til et nyt forsvarsforlig, og her mener CS formand, at det er vigtigt at der ikke er for meget politisk fnidder, der kan spænde ben for en god og bred forligsaftale, der kan komme forsvarets medarbejdere til gavn.

– Det er godt set af statsministeren at få skiftet ud på posten nu. Der har været så meget uro omkring forsvarsministeren, at det kan være svært at se, hvordan man skal få lavet et bredt forsvarsforlig i 2023. Det er bekymrende, hvis man ikke kan nå til enighed på et område, der er så vigtigt for Danmark og ikke mindst for forsvarets ansatte, siger Jesper Korsgaard Hansen, der glæder sig til samarbejdet med den nye minister.

– Jeg håber, Morten Bødskov kan se på det med friske øjne og få et bredt forlig i hus, der både kan løse nogle af Forsvarets mange udfordringer, og som kan imødekomme det alvorlige trusselsbillede, som vi står overfor lige nu, siger han.

Forsvarskommandoen har siden efteråret 2021 lavet en undersøgelse blandt medarbejderne om kønskrænkende adfærd. Den undersøgelse bliver nu forlænget til og med den 18. februar 2022 for medarbejdere inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde.

Fristen er forlænget, for at så mange medarbejdere som muligt får besvaret undersøgelsen.

Undersøgelsen skal bidrage til at give et solidt datagrundlag, som Forsvaret kan arbejde videre med i håndteringen og forebyggelsen af krænkende adfærd.

I CS vil vi gerne opfordre vores medlemmer til at benytte lejligheden til at svare på undersøgelsen. Det er i alles interesse, at der kommer et validt datagrundlag ud af undersøgelsen, så der kan arbejdes videre med brugbare løsninger. Det sker kun ved, at en så stor del som overhovedet muligt deltager.

Hvis du ikke tidligere har besvaret undersøgelsen, kan du besvare den via dette link. Besvarelsen tager ifølge Forsvarskommandoen 5-10 minutter.