Fastholdelse af medarbejdere i Forsvaret er endelig kommet på den politiske dagsorden i forbindelse med de kommende forligsforhandlinger og Det Nationale Kompromis, der lover en markant økonomisk indsprøjtning til det danske forsvar.

Således også på årets folkemøde på Bornholm, hvor Venstre torsdag åbnede op for en genindførelse af kontraktformer med civil uddannelsesordning. Det skete under en debat om det kommende forsvarsforlig.

Lars Christian Lilleholt (V) er positiv over for ideen om at genindføre den civile uddannelses-ordning for ansatte i forsvaret. Foto: Steen Brogaard.

– Vi er sådan set åbne for at diskutere en model for og for at høre input fra de forskellige organisationer. Det er jo en måde at fastholde på; at opspare nogle point og muligheder for at kunne tage en mellemlang videregående uddannelse efterfølgende og dermed gøre det attraktivt at yde en indsats og være ansat i Forsvaret i en længere periode, svarede Venstres ordfører Lars Christian Lilleholt ifølge forsvarsmediet OLFI til spørgsmålet om, hvorvidt man er villig til at genindføre CU’en

”Kan fastholde yngre medarbejdere i længere tid”
Den udtalelse er CS formand, Jesper Korsgaard Hansen, yderst positiv over for. CS har nemlig presset på politisk for at få genindført en kontraktform med civil uddannelsesordning i Forsvaret.

– Det er noget, som vi hører gang på gang, når vi taler med medarbejderne derude, og jeg tror på, at det vil have en effekt i forhold til at fastholde de yngre medarbejdere i længere tid i Forsvaret, siger han.

– Med en civil uddannelsesordning kan man sikre, at medarbejderne kan koncentrere sig om deres operative opgaver i en årrække velvidende, at der bliver taget hånd om deres uddannelse, hvis og når de vælger at forlade Forsvaret. Jeg tror på, at det er den rigtige vej at gå, tilføjer han.

CU løser dog ikke alt
CS’ formand understreger, at en uddannelsesordning ikke kan løse alle fastholdelsesproblemer i Forsvaret. Der er også mange andre faktorer, der spiller ind, hvis man vil have folk til at gøre karriere i længere tid i Forsvaret, lyder det:

– Løn, arbejdsvilkår og karrieremuligheder spiller naturligvis en vigtig rolle, og en kontraktform med uddannelsesordning kan således ikke stå alene. Men det er et stort skridt på vejen, og vi hilser det velkomment, og det ved jeg, at en stor del af vores medlemmer også vil gøre, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Et stort flertal af danskerne har sagt ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Det står klart efter folkeafstemningen 1. juni. Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i udarbejdelse og gennemførelse af afgørelser og aktioner inden for EU, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark har haft forsvarsforbeholdet siden 1993.

Nu bliver forbeholdet afskaffet, og det betyder, at Danmark kan være fuldt med i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Det kan der både være muligheder og udfordringer i, mener CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Danskerne har stemt, resultatet på plads, og næste opgave bliver at føre det ud i livet. Afskaffelsen af forbeholdet giver nogle nye muligheder, men også nogle udfordringer, som for nuværende langt overstiger mulighederne. Forsvaret er nemlig præcis samme sted, som før folkeafstemningen, og det håber jeg, at politikerne husker på i deres glædesrus, siger han og uddyber.

– Der er stadig flere opgaver, end forsvaret kan gabe over, og manglen på kollegaer er stadig stor, så det med bare at presse nye opgaver ned over forsvaret giver absolut ingen mening. Jeg tror nemlig, at vi skal kigge langt ud i fremtiden, hvis forsvaret i sin nuværende konstruktion skal kunne byde ind på flere opgaver – også selv om politikerne gerne vil.

Forsvaret forventes at vokse markant over de næste 10 år i takt med, at forsvarsbudgettet øges kraftigt, men der ligger endnu ikke en plan for, hvordan de mange milliarder skal bruges. CS formand opfordrer til, at man slår koldt vand i blodet og lægger en plan for fremtidens forsvar, inden man begynder at byde ind med nye kapaciteter i EU-regi.

– Jeg kan godt forstå, hvis politikerne gerne vil signalere både lederskab og handlekraft ovenpå folkeafstemningen, men jeg forventer, at selvsamme politikere hurtigst muligt sætter sig til bordet og finder ud af, hvordan forsvaret skal se ud i fremtiden. Samt at de har respekt for, at det kommer til at tage år, før forsvaret er genopbygget, og at man ikke fra dag ét efter forligets indgåelse kan løse mange nye opgaver. Det kræver tid at opbygge et forsvar, der igennem rigtigt mange år er nedbygget til det niveau, som vi ser i dag, og som langt fra er tilstrækkeligt, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) har indgået en aftale med CS og HOD (Hovedorganisationen af Officerer i Danmark) om fravigelse af arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn i forbindelse med Beredskabsstyrelsens indsættelser og øvelser.

Aftalerne blev endeligt indgået i efteråret 2021, men grundet forskellige forhold har den afventet iværksættelse.

Aftalerne omfatter arbejde, som Beredskabsstyrelsen udfører i forbindelse med styrelsens operative beredskab ved operative indsættelser og øvelsesvirksomhed, herunder øvelser med Forsvaret.

– Jeg er meget tilfreds med, at der nu er lavet en aftale på området. CS’ fokus er på medlemmernes ve og vel, og denne aftale er dimensioneret til det behov, som der er i Beredskabsstyrelsen i forhold til øvelse og operative opgaver, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen om den nye aftale.

Arbejdet har stået på siden 2014

Aftalerne markerer afslutningen på den såkaldte hviletidssag, som vi har arbejdet med siden 2014. Den betyder, at Beredskabsstyrelsens personel og de ansvarlige for operative opgaver nu har klare retningslinjer for håndteringen af hviletidsreglerne under indsats. Samtidig giver aftalerne mulighed for, at de samme retningslinjer kan bruges under øvelser, så vi kan –’train as we fight’.

Udgangspunktet i aftalerne er stadig, at arbejdstiden skal tilrettelægges, så de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Det nye er, at aftalerne åbner for, i forskellige situationer under operative indsættelser, at fravige arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn. Det er en forudsætning, at den ansvarlige for Beredskabsstyrelsens indsats i hvert enkelt tilfælde vurderer, at opgavens løsning efter en konkret operativ vurdering tilsiger dette.

Det er også nyt, at Beredskabsstyrelsen kan planlægge øvelser, der træner en situation, hvor det er nødvendigt at fravige hviletidsbestemmelserne. I disse situationer er det en forudsætning, at læringsudbyttet står mål med nedsættelsen af hviletiden.

Revideres efter 12 måneder

Der er mellem parterne enighed om, at det er vigtigt, at disse forudsætninger overholdes.

Derudover indeholder aftalerne en række bestemmelser om fravigelser af reglerne for fridøgn, om rådighedstjeneste, force majeure, og om hvordan der skal ydes kompenserende hvile og fridøgn.

Det er mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og hhv. HOD og CS aftalt, at anvendelsen af aftalerne skal drøftes to gange årligt, samt tages op til revision efter 12 måneder anvendelse.

Aftalerne er godkendt af Arbejdstilsynet og kan læses her.

I 2018 og 2019 var flere af CS’ medlemmer udsendt som en del af et Military Training Team (MTT) i regi af OP ORBITAL. Der var tale om tjenesterejse, hvor personellet blev indkvarteret på hotel.

Den ellers spændende og krævende opgave blev dog knap så interessant i tidsrummet 22 – 06, for der fik personellet nemlig udgangsforbud, hvilket betød, at de ikke kunne forlade hotellet i den ellers meget sparsomme fritid, de havde på tjenesterejsen.

Da CS blev opmærksomme på sagen, indledte vi straks forhandlinger med FPS, som indvilligede i at fjerne udgangsforbuddet for de efterfølgende hold, der skulle deltage i MTT. Tilbage stod dog to centrale spørgsmål: Kan arbejdsgiver indespærre personel på en tjenesterejse? Og skal man i så fald honoreres for den periode, hvor man ikke har kunne forlade sit hotel?

Endte som faglig voldgift
De faglige organisationer (CS, HOD og HKKF) indkaldte FPS til en lokal forhandling om ovenstående, men det var ikke muligt at komme til en fælles forståelse. Derfor blev sagen overdraget til CS’ centralorganisation, CO10 (Centralorganisationen af 2010).

CO10 deltog herefter i et mæglingsmøde mellem OAO (Offentligt Ansattes Organisationer), AC (Akademikerne) og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Her blev spørgsmålet om lovligheden af indespærringen, og honorering herfor, i første omgang sendt tilbage til de lokale parter. Det lykkedes dog stadig ikke at blive enige, og sagen blev herefter anlagt som en faglig voldgift.

Den faglige voldgift løb af stablen den 9. februar. Her viste det sig kort efter voldgiftens begyndelse, at modparten godt kunne anerkende, at det var i strid med ledelsesretten at beordre medarbejderne til at opholde sig på hotellet i det konkrete tilfælde.

Dermed kunne man blive enige om at lave et forlig i sagen, og der blev samtidig også opnået enighed om, at medarbejderne får en kompensation på kr. 850 pr. nats indespærring på hotellet.

Et godt eksempel på den danske model
CS formand Jesper Korsgaard Hansen mener, at sagen om udgangsforbuddet på hotellet viser, at den danske model virker.

– For mig er det her forløb et godt bevis på, at den danske model virker. Vi bliver kontaktet af nogle medlemmer, der under en tjenesterejse er blevet spærret inde. Vi løfter sagen gennem de instanser vi har, og opnår et forlig. Vi har i Danmark et rigtig godt system til at håndtere faglige uenigheder, og det bør vi som parter på det danske arbejdsmarked glæde os over, siger han.

Han er samtidig glad for det konkrete resultat i sagen.

– Vi har nu fået sort på hvidt, at man som arbejdsgiver naturligvis ikke har råderet over medarbejderens fritid på tjenesterejse i et fredeligt område. Vores medlemmer gør deres yderste for at leve op til de krav, der hver dag stilles til dem. Men der er også grænser for hvad man som arbejdsgiver kan tillade sig, og det her var over grænsen.

Morten Bødskov er ny forsvarsminister efter fredagens ministerrokade. Han overtager posten efter Trine Bramsen, som nu skal være Transport- og ligestillingsminister.

– Vi har haft et udmærket samarbejde med ministeren, hvor vi har mødt forståelse for de udfordringer, som soldaterne har i deres dagligdag, siger CS formand om samarbejdet med Trine Bramsen.

Han mener dog samtidig, at rokaden er en god anledning til at få skiftet ud på ministerposten, inden forhandlingerne til et nyt forsvarsforlig går i gang. Fra politisk side har der nemlig været meget utilfredshed med den nu tidligere forsvarsminister og oppositionen havde flere gange gjort opmærksom på, at de ønsker forsvarsministerens afgang. Derudover var det heller ikke alle indenfor Forsvaret, der var lige tilfredse med deres øverste politiske chef. Jesper Korsgaard Hansen indrømmer da også, at samarbejdet med Bramsen til tider har været anstrengt.

Om få måneder starter forhandlingerne til et nyt forsvarsforlig, og her mener CS formand, at det er vigtigt at der ikke er for meget politisk fnidder, der kan spænde ben for en god og bred forligsaftale, der kan komme forsvarets medarbejdere til gavn.

– Det er godt set af statsministeren at få skiftet ud på posten nu. Der har været så meget uro omkring forsvarsministeren, at det kan være svært at se, hvordan man skal få lavet et bredt forsvarsforlig i 2023. Det er bekymrende, hvis man ikke kan nå til enighed på et område, der er så vigtigt for Danmark og ikke mindst for forsvarets ansatte, siger Jesper Korsgaard Hansen, der glæder sig til samarbejdet med den nye minister.

– Jeg håber, Morten Bødskov kan se på det med friske øjne og få et bredt forlig i hus, der både kan løse nogle af Forsvarets mange udfordringer, og som kan imødekomme det alvorlige trusselsbillede, som vi står overfor lige nu, siger han.

Forsvarskommandoen har siden efteråret 2021 lavet en undersøgelse blandt medarbejderne om kønskrænkende adfærd. Den undersøgelse bliver nu forlænget til og med den 18. februar 2022 for medarbejdere inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde.

Fristen er forlænget, for at så mange medarbejdere som muligt får besvaret undersøgelsen.

Undersøgelsen skal bidrage til at give et solidt datagrundlag, som Forsvaret kan arbejde videre med i håndteringen og forebyggelsen af krænkende adfærd.

I CS vil vi gerne opfordre vores medlemmer til at benytte lejligheden til at svare på undersøgelsen. Det er i alles interesse, at der kommer et validt datagrundlag ud af undersøgelsen, så der kan arbejdes videre med brugbare løsninger. Det sker kun ved, at en så stor del som overhovedet muligt deltager.

Hvis du ikke tidligere har besvaret undersøgelsen, kan du besvare den via dette link. Besvarelsen tager ifølge Forsvarskommandoen 5-10 minutter.

De af forsvarets medarbejdere, der har ydet støtte til Styrelsen for Patientsikkerhed og regionernes test- og vaccinationsindsats, bliver nu honoreret for deres indsats. CS og HKKF er nemlig blevet enige med Forsvaret om at lave et såkaldt fastholdelsestillæg, som gives til de soldater, der har deltaget i indsatsen.

Fastholdelsestillægget bliver udbetalt som et engangsvederlag på mellem 4.000 og 12.000 kroner, alt efter hvor lang en periode, man har været indsat.

1-14 dage udløser et tillæg på 4.000 kroner. 15-29 dage udløser et tillæg på 8.000 kroner, mens man får 12.000 kroner for indsættelse over 30 dage.

Aftalen er gældende fra perioden 1. december 2021 til 31. januar 2022. Hvis forsvaret herefter skal fortsætte indsatsen, starter man fra 1. februar en ny to måneders periode efter samme princip.

Beredskabsstyrelsen ikke med

CS formand Jesper Korsgaard Hansen er tilfreds med, at soldaterne nu får et fastholdelsestillæg, men er samtidig ked af, at det ikke er alle CS medlemmer, der er omfattet af aftalen.

– Det er positivt, at Forsvarschefen har lyttet til os, og er villig til at lave et fastholdelsestillæg. Det ærgrer mig dog, at Beredskabsstyrelsen ikke har været villige til at gøre det samme, siger han.

Da Beredskabsstyrelsen ikke hører ind under Forsvarskommandoens område, er de ikke omfattet af aftalen. Jesper Korsgaard Hansen understreger, at han har opfordret Beredskabsstyrelsen til at lave en lignende aftale for deres medarbejdere, men indtil videre har det ikke været muligt.

– Det virker jo lidt underligt, at der er medarbejdere, der ikke får et tillæg, bare fordi de er ansat i Beredskabsstyrelsen fremfor under Forsvarskommandoen. Det er trods alt samme indsats, de har leveret, siger han og opfordrer til, at man fra Beredskabsstyrelsens side genovervejer beslutningen om ikke at give tillæg.

Her er hovedpunkterne i aftalen

  • Aftalen omfatter fast tjenestegørende personel inden for Forsvarskommandoens område, der har forrettet tjeneste i form af støtte til Styrelsen for Forsyningssikkerhed og Sundhedsstyrelsen i perioden 1. december 2021 til 31. januar 2022, Engangsvederlaget ydes for at fastholde de medarbejdere, der har ydet den særlige indsats.
  • Medarbejdere, der har forrettet tjeneste i 1-14 dage i aftaleperioden, får et engangsvederlag på 4.000 kr. (oktober 2021 niveau)
  • Medarbejdere, der har forrettet tjeneste i 15-29 dage i aftaleperioden, får et engangsvederlag på 8.000 kr. (oktober 2021 niveau)
  • Medarbejdere, der har forrettet tjeneste i 30 eller flere dage i aftaleperioden, ydes et engangsvederlag på 12.000 kr. (oktober 2021 niveau)
  • Aftalen har virkning fra den 1. december 2021 og er gældende i perioden 1. december 2021 til 31. januar 2022.
  • Aftalen kan forlænges en gang med en ny to måneders periode, såfremt det faste personel skal fortsætte indsatsen med at støtte Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne.

”Vil du ikke vaccineres og har sejlende tjeneste, så må du finde et andet job”. Sådan lyder den kontante melding i en mail sendt til søværnets medarbejdere ved 3.eskadre ifølge BT. Men så sort/hvidt kan det ikke stilles op, for pt. er der ikke vaccinekrav i Forsvaret.

CS har ikke ønsket at udtale os til BT’s artikel, men vi vil i stedet bruge denne artikel til at opridse de retningslinjer, som der lige nu er for vaccination i Forsvaret.

Forsvaret kan i visse kritiske situationer stille krav om, at man lader sig vaccinere. Det kan blandt andet ske forud en udsendelse eller i forbindelse med specifik opgave, hvor det er naturligt, at man er vaccineret. CS støtter op om dette, men vi har dog samtidig den klare holdning, at vaccinationerne ikke må få karakter af tvangsvaccinationer.

Det kan få ansættelsesretslige konsekvenser for de medarbejdere, der ikke vil lade sig vaccinere forud for en opgave, der kræver vaccination. Men her skal vi understrege, at ansættelsesretslige konsekvenser ikke nødvendigvis betyder en afskedigelse. Det kan for eksempel betyde en omplacering, degradering eller anden form for ansættelsesretslig konsekvens.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) sender løbende Q&A ud om ansættelsesretslige spørgsmål ifm. COVID-19. Her står der følgende om vaccinationer (opdateret den 15. december)

Kan jeg blive pålagt at lade mig vaccinere mod COVID-19?

Som udgangspunkt kan du ikke pålægges vaccination mod COVID-19. Står du for udsendelse, udstationering eller tjenesterejse, og er der krav om vaccination for at denne kan gennemføres, kan du dog blive pålagt at skulle vaccineres. Det vil ske efter samme principper, som for andre vaccinationer, herunder en sundhedsfaglig vurdering af indsættelsesområde, operationsvilkår, funktionsvilkår og smitterisiko. Dertil kan eventuelle krav fra værtsland eller mission om COVID-19 vaccination indgå. Tilhører du en gruppe, som sundhedsmyndighederne fraråder vaccine mod COVID-19, vil du ikke blive pålagt vaccination.

Kan det få ansættelsesretlige konsekvenser hvis jeg ikke vil vaccineres?

Hvis du står til udsendelse, udstationering eller tjenesterejse, og vaccination mod COVID-19 er en forudsætning for denne, kan det efter omstændighederne anses det som en misligholdelse af ansættelsesforholdet, og derved få ansættelsesretlige konsekvenser. FPS er i gang med at afklare, hvordan sager, hvor en medarbejder ikke vil vaccineres, skal håndteres.

Beredskabsstyrelsen er anmodet om at assistere ved test- og vaccinationscentre i forbindelse med de stigende smittetal. Da Beredskabsstyrelsen ikke kan stille mandskab nok, er det besluttet at der skal stilles med personel fra hele Forsvaret til at løfte opgaven.

– Når samfundskritiske situationer opstår, står Forsvaret naturligvis klar til at hjælpe. Det er en naturlig del af Forsvarets opgaver. Det betyder, at man som soldat i en midlertidig periode godt kan være poder eller vaccinatør, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– I CS bakker vi selvfølgelig op om at løse denne samfundskritiske opgave, men vi må samtidig huske på, at der ikke er ubegrænsede ressourcer i Forsvaret. Mange steder kniber det i forvejen med at få enderne til at mødes, og en opgave som denne kan gøre det endnu sværere, understreger han.

CS har stort fokus på, at gældende love og regler følges i forbindelse med opgaverne. Det betyder konkret, at tjenesterejser skal planlægges i overensstemmelse med tjenesterejseaftalen, at ferie kun kan ændres i helt særlige situationer og at de almindelige arbejdstidsregler skal følges.

Her kan du læse, hvad du overordnet set bør være opmærksom på, hvis du skal deltage i den forstærkede test- og vaccinationsindsats.

Omlægning af ferie

Det følger af de gældende regler, at ferie kun i helt særlige tilfælde kan omlægges. Det betyder, at alle nedenstående kriterier skal være opfyldt:

  • Der er tale om væsentlige driftsmæssige hensyn
  • Den opståede situation har været upåregnelig og uforudsigelig for ledelsen
  • Det er nødvendigt, at ferien ændres for netop denne medarbejder

At situationen har været upåregnelig og uforudsigelig kan sidestilles med en force majeure-situation. Her er det værd at bemærke, at en force majeure-situation ikke kan have ubegrænset rækkevidde, da selv begivenheder, der på et givent tidspunkt har været upåregnelige og uforudsigelse efter en periode må antages ikke at udgøre force majeure længere. Lige så væsentlig er, at dårlig eller mangelfuld planlægning aldrig er force majeure.

At det er nødvendigt, at ferien omlægges for lige netop denne medarbejder betyder, at der skal laves en konkret og individuel vurdering af omlægningen af ferie for hver ansat. Der kan altså ikke kollektivt ændres på planlagt ferie, det kræver en individuel vurdering. I denne vurdering bør der tages særligt hensyn til de medarbejdere, der har planlagt ferie fra miniferieåret til afholdelse. Dette skyldes dels, at denne ferie falder bort uden kompensation hvis den ikke afholdes inden årets udgang, og dels at der her er tale om en gammel ferie, der burde være afviklet. Det må derfor formodes, at medarbejdere, der stadig har en rest af ferie fra miniferieåret tidligere har haft svært ved at afvikle denne ferie, hvorfor de bør tilgodeses.

Tjenesterejser på under 24 timer (éndagsrejser)

Hvis du er på tjenesterejse under 24 timer vil du få refunderet kost mod dokumentation. Det betyder, at du selv køber dine måltider under rejsens varighed og senere får refunderet beløbet du har lagt ud. Vær særligt opmærksom på, at der ikke kan stilles krav til hvilken type mad og drikkevarer der indkøbes, det står dig således frit for om du ønsker at købe kildevand eller energidrik til frokost.

Hvis du får udleveret mad på dit midlertidige tjenestested, fx frokost, så kan du ikke samtidig få kost mod dokumentation for dette måltid. Dette afskærer dog ikke muligheden for at købe morgenmad eller aftensmad, hvis dette er en del af rejsen og ikke stilles til rådighed på det midlertidige tjenestested.

Tjenesterejser på over 24 timer

Hvis du sendes på en tjenesterejse på over 24 timer med overnatning, får du som udgangspunkt time- og dagpenge til at dække udgifter til kost og småfornødenheder. Hvis du får udleveret kost på dit midlertidige tjenestested, fx frokost, så vil time- og dagpengene blive reduceret med 30 pct. Arbejdsgiver kan ikke kræve dokumentation for kost og småfornødenheder indkøbt med time- og dagpenge.

Arbejdstidsregler

I forbindelse med arbejdet med test- og vaccination skal de almindelige arbejdstidsregler overholdes. Det betyder, at:

  • Der skal registreres faktisk tid på dage med test- og vaccinationsindsats, og rejsetid skal registreres som rejsetid.
  • Den daglige hvileperiode skal udgøre 11 timer.
  • Der ydes natpenge (17-06), § 17 frihed, weekendtillæg samt FTG efter gældende regler.

Har du også svært ved at gennemskue, hvad der ligger bag de mange linjer på din lønseddel, og synes du din tidsinfoliste er en smule uoverskuelig?

CS får rigtigt mange spørgsmål om netop lønsedler og tidsinfolister. Mange af spørgsmålene handler om grundlæggende forståelse, og vi har derfor lavet dette lille 25 minutters lynkursus, der tager fat i de overordnede elementer.

Har du specifikke spørgsmål, der ikke bliver besvaret her, er du altid velkommen til at kontakte os i CS.

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke