Jesper K. Hansen - Formand, skribent på CS

Posted on 3. marts 202216. december 2024 by Jesper K. Hansen - Formand

OBS: Denne leder er skrevet FØR Rusland indledte invasionen af Ukraine 24. februar.

Mange af os ser i disse dage med bekymring mod øst på situationen i Ukraine. Den trussel, som vi i mange år har talt om, er nu blevet virkelighed, og for hver dag, der går, bliver situationen mere og mere alvorlig.

I skrivende stund har Forsvaret skærpet beredskabet, hvilket har fået betydning for mange af jer. Nu er vi der, hvor vi skal til at løse rigtige forsvarsopgaver – det er det, som vi er bedst til, og som vi har trænet til, mens vi har passet grænseovergange, stået vagt samt podet og vaccineret i testcentre.

Situationen i Ukraine er en anledning for politikerne til for alvor at se på forsvarets kerneopgave og hvilke forudsætninger, vi har for at kunne løse den. Der er ingen tvivl om, at I og jeres kollegaer har både evne og vilje til at løse militære opgaver, men man kan efterhånden skrive en lang liste over ting, der spænder ben for det.

Vi er i en alvorlig situation nu, og det er lige pludseligt blevet tydeligt for enhver, at der er mangel på alle hylder i forsvaret. Fundamentet er simpelthen for skrøbeligt, og i stedet for bare at læsse flere opgaver og kapaciteter ovenpå forsvaret, er man nødt til at få rettet op på alle de ting, der ikke fungerer i dag: Manglen på kollegaer, manglende udstyr og manglende tid til uddannelse, er et godt sted at starte.

Politikerne er nødt til at være bevidste om, hvad det er en for en hverdag, I har, og hvilke udfordringer, I møder. Og så er de nødt til at gøre, hvad der skal til for at løse de udfordringer. Hverdagen er nødt til at fungere optimalt, hvis man skal kunne opretholde et niveau, der gør os i stand til at løse forsvarets opgave fremadrettet.

Det betyder blandt andet, at det nødvendige udstyr skal være på plads. ”Train as you fight” er en vanskelig disciplin, hvis man ikke har ammunition, uniformsdele eller for den sags skyld tid og mandskab til rådighed til at deltage i øvelser. Hvis man skal være skarp på opgaven, kræver det træning, træning og mere træning, så man aldrig er i tvivl om, hvad man skal, når man står i en skarp situation ude i virkeligheden.

Derfor blev jeg glad for nyheden om, at man vil give Gefion-opgaverne med grænsebevogtning og vagt tilbage til Politiet. Forsvaret har haft opgaven siden 2017, og det er ikke nogen hemmelighed, at den har trukket store veksler på de medarbejdere, der har været indsat, såvel som deres kollegaer derhjemme, der har måttet kæmpe for at få øvelser, uddannelse og en almindelig hverdag til at hænge sammen.

Derudover meldte Regeringen for nyligt ud, at man vil indlede forhandlinger med USA om en samarbejdsaftale, der åbner for nye muligheder og aktiviteter i Danmark. Et initiativ, som jeg personligt hilser velkommen. Aftalen kan være med til, at vi kan blive endnu bedre til vores opgaver, fordi det forhåbentligt vil give os større mulighed for at øve os sammen med en af vores vigtigste allierede.

Jeg er stærkt bekymret for den virkelighed, der lige nu udspiller sig i Ukraine, men hvis man skal finde et lille bitte lyspunkt i alle bekymringerne, må det trods alt være, at det er med til at åbne øjnene hos nogle af vores folkevalgte politikere for, hvilken tilstand Forsvaret er i, og hvordan det påvirker jeres hverdag og mulighed for at løse en meget vigtig opgave: At holde Danmark sikkert.

– Jesper Korsgaard Hansen, CS formand

Posted on 24. januar 202224. januar 2022 by Jesper K. Hansen - Formand

Bemærk: Dette debatindlæg er bragt i Altinget som en del af en større debat om det kommende forsvarsforlig.

Forsvaret løser mange vigtige opgaver, og ser man på verden omkring os, kan vi forvente, at der i fremtiden kommer flere opgaver til.

Et nyt forsvarsforlig kommer til at skulle forholde sig til fremtidens trusselsbillede, men det nytter ikke noget at bygge et nyt forlig på et vaklende fundament. Der skal samles op på det gamle forlig, inden man begynder at opbygge noget nyt.

Medarbejderne er altafgørende i Forsvaret. Kan Forsvaret ikke rekruttere og fastholde medarbejdere, kan man ikke løse de operative opgaver, uanset hvor meget nyt materiel, politikerne beslutter sig for at købe.

Vi er i en situation, hvor soldaterne er ekstremt pressede. Alt for mange opgaver, for lidt uddannelse, manglende udstyr og manglende fremtidsperspektiver får særligt de yngre soldater til at søge en karriere andre steder end i Forsvaret. Det gør sig også gældende for Beredskabsstyrelsens medarbejdere.

Skal man sikre et stærkt forsvar, der kan løse fremtidens mange opgaver, er politikerne nødt til at gå ind og se på, hvad der presser soldaterne, og i sidste ende får dem til at vælge Forsvaret fra. I min optik er der særligt tre områder, politikerne bør sætte på dagsordenen i arbejdet med det nye forsvarsforlig.

Brug for et stabilt grundlag
For det første, skal der samles op på det gamle forlig og skabes et stærkt fundament. For vi er i en situation, hvor soldater flere steder har svært ved at passe deres arbejde i det daglige, fordi der er mangel på alt fra ammunition til støvler og uniformsdele.

Det nytter ikke noget at bygge et nyt forlig på et vaklende fundament.
Jesper Korsgaard Hansen, formand for Centralforeningen for stampersonel.

Bygningerne er gamle og dårligt vedligeholdte, og skal man have sat en hylde op eller skiftet en pære i loftet, skal man igennem en jungle af formularer og godkendelser. Førsteprioritet for politikerne bør derfor være at få styr på de grundlæggende ting, man har forsømt i tidligere og indeværende forlig.

Det vil give mere motiverede medarbejdere og en mere stabil platform at arbejde videre fra, hvis man sørger for, at der er uniformer, støvler, ammunition og andet udstyr til rådighed, og at dagligdagen fungerer uden for meget unødvendigt bureaukrati.

Det andet område, der bør kigges på, er at der skal skabes en sammenhæng mellem opgaver og medarbejdere. Der har i mange år ikke været sammenhæng mellem forsvarets voksende bunke af opgaver og det antal soldater, der skal løse dem i det daglige.

Ser man en oversigt over udbetalingerne af over- og merarbejde i Forsvaret, taler det sit eget tydelige sprog. Det er ”Tordenskjolds Soldater”, der løser opgaver i det danske forsvar.

Politikerne er nødt til at skabe en bedre sammenhæng mellem de mange opgaver, og de medarbejdere der er til rådighed til at løse dem. Det betyder, at der skal tilføres flere penge til flere soldater, hvis politikerne fortsat vil kunne byde ind på flere opgaver i ind- og udland. Alternativet er, at politikerne skal ind og prioritere i de mange opgaver.

Flere skal blive i Forsvaret
Det tredje og sidste område, der bør kigges på er, at medarbejderne skal gives muligheder. Flere soldater kommer ikke af sig selv i en tid, hvor resten af arbejdsmarkedet tørster efter arbejdskraft. Det er et stort problem for forsvarets evne til at løse opgaverne, hvis medarbejdere forlader Forsvaret for hurtigt.

Modsat andre brancher kan man ikke bare hente en ny erfaren soldat ind fra gaden. Der skal uddannes en ny i systemet, og det medfører et tab af kompetencer, hver gang en soldat vælger Forsvaret fra. Samtidig bliver udstyret mere og mere komplekst, hvilket stiller endnu højere krav til, hvad en soldat skal kunne.

Politikerne bliver nødt til at se på, hvad Forsvaret tilbyder deres medarbejdere. Hvad får en soldat ud af at bruge fem, ti eller femten år i Forsvaret? Kan det konkurrere med resten af arbejdsmarkedet, eller skal der nytænkning til.

Et nyt forsvarsforlig bør først og fremmest handle om at bygge et stærkt fundament for forsvarets medarbejdere. Ellers ender vi med et forsvar med en masse avanceret materiel, men ingen kvalificerede medarbejdere til at bruge det.

Lad derfor det nye forsvarsforlig handle om mennesker og om at skabe en bedre arbejdsplads for soldaterne, inden man begynder at kigge på nyt materiel og nye kapaciteter.

Posted on 14. december 202121. december 2021 by Jesper K. Hansen - Formand

I starten af november var en stor del af vores delegerede samlet til konference i CS. Det er altid en god anledning til at få talt med de tillidsvalgte og få en ærlig snak om, hvad der rører sig i jeres dagligdag. Dagligdagen – og dennes udfordringer var sat på programmet på konferencen, for det er min opfattelse, at der mildt sagt er plads til forbedring på netop dette område.

Inden længe sætter politikerne sig til bordet og forhandler et nyt forsvarsforlig, og CS har naturligvis en del idéer til, hvordan sådan et forlig bør skæres. Det er vores klare opfattelse, at man er nødt til at se på mandskabet – på jer – før man smider endnu flere milliarder efter materiel. Det nytter intet, at forsvaret råder over en masse lækkert og dyrt indkøbt materiel, hvis man ikke har det nødvendige antal erfarne og uddannede kollegaer til at betjene og vedligeholde.

Vi taler meget om uddannelse og karriereudvikling, når vi drøfter fastholdelse og forsvaret som attraktiv arbejdsplads. Det er vigtigt, at den enkelte kan se muligheder ved at lægge nogle af sine bedste år i forsvaret. Men når jeg taler med jer derude, er der også nogle helt fundamentale ting, der skal være på plads, før forsvaret kan være et attraktivt sted at udvikle sig.

Jeg hører om massiv mangel på udstyr – selv helt basale ting som støvler og uniformsdele er svære at skaffe. Det er kun blevet værre af, at hele verden nærmest har været sat i stå i hele 2020, men problemet var også kendt, før pandemien gjorde sit indtog. Hvis folk ikke engang kan få deres arbejdstøj, har de ikke samme lyst til at gå på arbejde.

Derudover er der alt bureaukratiet. At man skal udfylde flere formularer for at få sat en hylde op eller få skiftet en pære i loftet, kan tage pusten fra enhver handlekraftig soldat.

Dertil kommer den store mangel på kollegaer, som I mærker når der skal løses opgaver i ind- og udland, men også bare i hverdagen på tjenestestederne. Jeg hører om flere, der går hjem fra arbejde med dårlig samvittighed over at holde fri, fordi det betyder at ens kollegaer skal knokle ekstra hårdt imens.

Flere steder er man stoppet med at bruge tilkaldevagter, fordi det er nemmere – og naturligvis også billigere – bare at ringe folk op på en fridag, og bede dem om at møde på arbejde. Man udnytter folks loyalitet og samvittighed overfor kollegaerne, hvilket både er helt urimeligt og også i strid med regler og aftaler på området.

Eksemplerne er mange, men essensen er, at der mangler en stabil platform, som I som medarbejdere i forsvaret kan løse jeres opgaver ud fra. Der skal være en sikkerhed i, at fundamentet er stærkt, før man kan begynde at arbejde med udviklingen af medarbejdernes kompetencer og karriereplaner. Når jeg taler med jer, lyder det til, at det fundament nogle steder bliver mere og mere porøst, og det går ud over motivationen.

Jeg tror ikke på, at samtlige 20.000 ansatte i forsvaret går på arbejde hver dag og er dybt utilfredse. Alt i alt er forsvaret stadig en spændende arbejdsplads, hvor det gode sammenhold med kollegaerne, friheden og oplevelserne bliver en stor del af ens liv.

Men når helt fundamentale ting som arbejdsmiljø, arbejdstid og udstyr ikke er på plads, kan det være svært at overbevise de yngre kollegaer om at blive i flere år i forsvaret. Lægger man manglende uddannelse og karrieremuligheder til det regnestykke, bliver det endnu mere vanskeligt.

Vi skal passe på, at dagligdagens mange udfordringer ikke vokser sig så store, at de står i vejen for udviklingen, for så ender vi med en arbejdsplads, som ingen har lyst til at blive på.

Posted on 5. december 202116. december 2024 by Jesper K. Hansen - Formand

I mere end en uge har ESBERN SNARE sejlet rundt i Guineabugten med fire døde formodede pirater og fire levende af samme herkomst. Det er meget lang tid at sejle rundt uden at have en fast plan for, hvad der så skal ske.

ESBERN SNAREs besætning har løst en opgave, som danske politikere har sendt dem ud på. Nemlig at forhindre piratangreb og overfald i Guineabugten. Det er derfor også fint, at alle ombord var beredte på at løse den opgave, og havde såvel kølerum til de afdøde, lægehjælp til sårede, og fængselsfaciliteter klar til de tilbageholdte. Det er også fint, at både psykologer, jurister og auditører efterfølgende er i gang med at bistå med deres ekspertiser.

Men det er ikke i orden, at der er et stort spørgsmålstegn omkring, hvad der så videre skal ske med de tilfangetagne.

Et er, at man sender et dansk krigsskib af sted på et udelukkende dansk mandat. Et andet er, at man ikke har en tydelig plan for, hvad der så skal ske, når skibet går i gang med at løse de opgaver, der er blevet stillet. Har man virkelig slet ikke lært af de erfaringer, søværnet -og forsvarsministeriet høstede, da flådefartøjer blev sendt til aktion i Adenbugten for over 10 år siden?

Igen sejler et krigsskib rundt med fanger ombord, som de ikke på forhånd har fået en klar instruks på, hvad de skal gøre med. Her er også tale om fire døde personer, der skal behandles med naturlig dansk respekt, uagtet deres baggrund og motiv.

Jeg er sikker på, det må være en stor belastning for en skibsbesætning at sejle rundt med uønskede ’gæster’ ombord. Det hørte vi fra Adenbugten. Men det er endnu sværere ikke at vide, hvad der så skal ske med dem og især hvornår.

Politikerne har sendt skibet af sted. Træf nu den beslutning, så ESBERN SNARE kan komme videre i løsningen af de opgaver, I politikere har givet dem. Og en plan, der også dur, næste gang ESBERN SNARE har fuldført sit formål.

Posted on 29. oktober 202129. oktober 2021 by Jesper K. Hansen - Formand

Der mangler kollegaer i Forsvaret. Det har jeg efterhånden sagt mange gange, men det er vigtigt – ja, det er faktisk afgørende for Forsvaret og dermed også for danskernes sikkerhed.

Problemet er det samme, uanset hvem af jer, jeg taler med. I Hæren mangler der stadig en fuld brigade, og det er en umulig opgave for soldaterne at implementere alt det nye materiel og ikke mindst at uddanne mandskabet til at bruge det, samtidig med grænsekontroller, bevogtningsopgaver og alle mulige andre opgaver. Man er blevet vant til at smide alt, hvad man har i hænderne, for at løse en ny akut opgave.

Søværnet sejler for kort, hvilket betyder, at man sejler uden at have fuldt mandskab på skibet. Man vurderer, at der mangler et stort antal besætningsmedlemmer alene på inspektionsskibene. Jeg hører ofte eksempler på, at man må låne mandskab fra andre skibe for at kunne sejle, men alligevel sendes der nye bidrag ud.

Nogenlunde samme billede gør sig gældende i Flyvevåbnet, hvor der mangler kollegaer til at løse opgaverne. Under COVID-19 blev det også meget tydeligt, at Beredskabsstyrelsen ikke er beredte til, når katastrofen rammer. Ikke fordi, de ikke er dygtige nok, men ganske enkelt fordi, der mangler folk.

Som jeg også skrev om i sidste nummer af bladet, er min opfattelse, at man er begyndt at være lige lovligt glad for brugen af Force majeure i Forsvarets opgaveløsning. Ved Force Majeure kan man fravige aftalen om daglig hvileperiode, fordi der er tale om en ekstraordinær situation, og det er derfor et belejligt begreb at påberåbe sig, hvis man som arbejdsgiver ikke har mandskab nok til at løse opgaven indenfor de almindelige regler.

Personaleomsætningen særligt blandt de unge kollegaer er alt for høj. De forlader Forsvaret hurtigere, end de kan nå at få den nødvendige erfaring, og det giver en udfordring på den lange bane, fordi man mister værdifuld erfaring, hver gang en medarbejder vælger at forlade Forsvaret. Man skal jo huske på, at det tager tid at uddanne en dygtig soldat, og man kan ikke bare gå ud og finde en ny gennem det lokale jobcenter. Samtidigt presser det de kollegaer, der er tilbage, da opgaverne stadig er det samme i mængde og indhold.

Vi er i en tid lige nu, hvor det er let for vores kollegaer at tage beslutningen om at forlade Forsvaret. Der er rigeligt med arbejde at få på det civile arbejdsmarked, og hvis man gang på gang oplever, at man har så travlt på jobbet, at det går ud over ens privatliv, bliver beslutningen blot endnu lettere. Og idet man har valgt at spare både den civile uddannelsesordning og tjenestemandsansættelser væk, har man også fjernet den ekstra gulerod, der gjorde det attraktivt at forlænge sin militære karriere.

Der mangler kollegaer i Forsvaret, men svaret fra Forsvarets ledelse er ofte, at der ikke er penge til at ansætte flere, da lønsummen for længst brugt. Men at pengene er brugt, er ikke ensbetydende med, at de er brugt på den rigtige måde.

Nu må der snart være en voksen, der kan rejse sig op i lokalet og sige tingene, som de er: Vi er ikke i stand til at løse alle de opgaver, som vi får tildelt, med det antal medarbejdere, som Forsvaret har pt. Hvis pengene ikke er tilstrækkelige til at ansætte de kollegaer, der skal til for at løse alle opgaver – vel at mærke med respekt for vores aftaler og regler – så er der for mig at se kun to muligheder: Flere lønkroner eller færre opgaver – altså en prioritering af, hvilke opgaver, der ikke kan løses.

Jeg kan garantere, at jeg kommer til at køre hårdt på for at få politikere og ledelse til at forstå, at man ikke kan fortsætte med at køre et forsvar på denne måde. Snart sætter politikerne sig til bordet for at kigge på et nyt forsvarsforlig, og der håber jeg, at man kan indse, at der skal penge ind på personaleområdet, hvis man vil have et stærkt forsvar, der kan løse opgaver i ind- og udland. Samtidig med, at der skal samles op på det gamle forlig i forhold til det manglende personel, der allerede er på nuværende tidspunkt og hvor pengene ikke rækker.

Posted on 21. september 202129. oktober 2021 by Jesper K. Hansen - Formand

Evakueringen fra Kabul er en af de historier, der har fyldt meget i nyhedsbilledet de sidste par uger, og mon ikke det vil fylde i et stykke tid endnu. De danske soldater gjorde et kæmpe stykke arbejde for at løse opgaven – med meget kort varsel og under vanskelige og farlige forhold, og jeg kan kun være stolt af de kollegaer, der endnu engang viste, at man er klar til at smide hvad man har i hænderne for at løse en vigtig opgave.

Evakueringen har fået status som Force majeure af Forsvaret. Force majeure betyder direkte oversat ”større kraft” og tolkes normalt som en hændelse, som ingen umiddelbart er herre over. Måske er du stødt på begrebet under en ferie, hvor en rejse er blevet aflyst eller forsinket på grund af en Force majeure-situation som for eksempel en storm eller anden naturkatastrofe, og hvor du ikke har kunnet få erstatning.

Når man taler om Force Majeure i forhold til arbejde, betyder det, at man for en kort periode kan fravige aftalen om daglig hvileperiode, fordi der er tale om en ekstraordinær situation. Force majeure er ifølge Arbejdstilsynet ”en snæver undtagelse fra hovedreglen, og det er kun begivenheder, som er uforudsete, der kan medføre, at hviletiden kan nedsættes.”

Er det så Force majeure, når Forsvaret bliver sat ind for at evakuere mennesker fra en kaotisk situation i Afghanistan? Situationen var uden tvivl både ekstraordinær og akut, og der skulle handles hurtigt for at redde menneskeliv, men jeg er ikke enig i, at der er tale om en uforudset opgave. Opgaven blev givet flere dage før soldaterne blev indsat, og man må derfor gå ud fra, at der var tid til at lave en form for planlægning forud, så man kunne sende det nødvendige antal folk afsted.

Vi så en lignende situation sidste år under COVID-19, da Beredskabsstyrelsen og Forsvaret skulle rykke ud og hjælpe med aflivningen af mink. Her blev der også kaldt Force majeure, og det var det måske også i de første kaotiske døgn. Men herefter må man gå ud fra, at man kunne planlægge sig ud af det og kalde flere kollegaer ind, så reglerne for hvile kunne overholdes bedst muligt. Man kan i min optik ikke være i en Force majeure situation i flere dage eller uger. Så er det fordi, man ikke KAN kalde flere kollegaer på arbejde. Og det er måske i virkeligheden sagens kerne.

To Force majeure situationer indenfor et år giver mig den mistanke, at Forsvaret bruger begrebet, fordi man ikke kan løse opgaverne indenfor de almindelige regler med det mandskab, man har til rådighed. Force majeure er et belejligt begreb at påberåbe sig, hvis man som arbejdsgiver ikke har mandskab nok til at løse opgaven indenfor de almindelige regler.

Det bringer mig tilbage til en problemstilling, som vi i CS har gjort opmærksom på igen og igen: der er et misforhold mellem antallet af opgaver som Forsvaret bliver pålagt og antallet af medarbejdere til at løse de opgaver. Man har skåret Forsvaret så langt ind til benet gennem mange år, at opgaverne – det gælder både gamle og nye – ikke kan løses, uden at man er nødt til at se stort på love og regler.

Selvfølgelig skal en opgave løses, og jeg har endnu ikke mødt en ansat i Forsvaret, der ikke har kastet sig ud i opgaveløsningen, når den blev givet – uanset forholdene. Men jeg mener, vi er ude på et alvorligt skråplan, når man bruger Force majeure begrebet, fordi man ikke har folk nok til rådighed.

Det er min forventning, at Forsvarschefen vil have flere kollegaer som øverste punkt på sin ønskeseddel, når man inden længe begynder at tale om, hvad et nyt forsvarsforlig skal indeholde. Nyt materiel kan ikke løse opgaverne, hvis der ikke er mandskab til at betjene og vedligeholde det.

Forfatter: Jesper K. Hansen - Formand

Kontakt CS

Find os

Kontakt CS Pension

Følg os

Få hjælp

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefontid

Find os

Åbningstider

Kontakt CS

Kontakt CS Pension

Følg os

Få hjælp

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Kontakt CS

Find os

Kontakt CS Pension

Følg os

Få hjælp

Har du spørgsmål? Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefontid

Find os

Åbningstider

Kontakt CS

Kontakt CS Pension

Følg os

Få hjælp

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice