Forfatter: Helle Kolding

I sidste uge besøgte CS næstformand Ronni Pedersen og CS faglige konsulenter Jesper Østergaard og Arne E. Fuglsang det danske bidrag til Interflex i England.

Formålet var at tale med de mange CS medlemmer, der netop nu gør tjeneste derovre med at undervise og instruere ukrainske soldater.

Interflex er en international engelskledet operation, der startede nogle måneder efter den russiske invasion af Ukraine. Hovedformålet er at træne og uddanne de ukrainske styrker i en række militære færdigheder, inden disse sendes til fronten østpå.

Danske soldater har deltaget i Operation Interflex siden juli 2022, og der har været en række udfordringer i den forbindelse, ikke mindst med indkvartering, forplejning og løntillæg.

Så der var nok at tale om, da CS næstformand og konsulenterne kom på besøg i det område, hvor ukrainerne trænes og danskerne befinder sig.

-Det var rigtig godt at se forholdene derovre, og få mulighed for at snakke med soldaterne og høre deres oplevelse af tingene, og det er også mit helt klare indtryk, at de var glade for vores interesse, siger næstformand Ronni Pedersen.

-Det gav os også en unik mulighed for at høre, både hvad der går godt i deres dagligdag, men også om de udfordringer, de har, tilføjer han.

Hotelforhold

Udfordringer som næstformanden har taget med hjem til videre drøftelse.

-Og udfordringer vi nu vil løfte videre til de myndigheder, der kan gøre noget for at ændre forholdene, understreger Ronni Pedersen.

Blandt udfordringerne er et af de helt store punkter indkvarteringsforholdene.

Selve hotellerne som de danske soldater indkvarteres på, er udmærkede, men problemet består i, at soldaterne hele tiden skal skifte værelser. Den enkelte kan ikke beholde samme hotelværelse hele perioden igennem, men må flytte jævnligt af årsager, det er meget svært at få en specifik begrundelse for. Danskerne er udsendt 12 uger ad gangen, og det hold som CS besøgte bliver snart afløst af et nyt hold. Alle danskerne havde oplevet at skulle skifte hotel flere gange, mens nogle enkelte havde skiftet hotel ni gange. Som det ser ud nu, vil næste hold risikere at skulle flytte hotel 12 gange på de 12 uger.

-Det lyder fuldstændig urimeligt. Det giver nogle kedelige afbræk i deres hverdag, og flere har oplevet at flytningen sker på den dag, hvor man ellers havde fri, så ens fridag også bliver ødelagt, og det er ikke acceptabelt, fastslår Ronni Pedersen.

Han er ikke i tvivl om, at det skal der ændres på snarest.

Bekymringer om faglighed og arbejdstid

Samtidig gør Forsvaret opmærksom på, at der ingen steder -heller ikke på indsats i England skal oparbejdes store pukler af merarbejde. I praksis betyder det, at man under Interflex skal bestræbe sig på at nedbringe den ugentlige arbejdstid, og dermed også merarbejdet.

Det faktum giver anledning til stor bekymring og søvnløse nætter blandt de udsendte danskere, hvilket de gav klart udtryk for over for næstformand og faglige konsulenter fra CS.

Undervisningsforløbet er meget intenst, og de danske instruktører arbejder hårdt for at give ukrainerne den bedste og mest brugbare undervisning. Men der skal nås rigtig meget på få uger, og når det ugentlige timetal har en grænse, så føler instruktørerne ikke, at de når alt.

-Og ukrainerne skal altså ud i virkeligheden bagefter og kæmpe ved en brutal front. Derfor skal de være så godt klædt på til opgaven som muligt, og vi mener altså ikke, at vi når det hele på den tid, vi får til rådighed, lyder det fra flere af de bekymrede CS medlemmer.

-Det er meget svært at se de her mennesker i øjnene og vide, at de skal ud og slås på slagmarken, og vi kunne måske godt have ’klædt dem endnu bedre på’ til opgaven, end det vi har mulighed for nu, tilføjede andre.

Har en pris

 Instruktørernes konklusion var klar; enten skal der flere folk (instruktører) til, eller de instruktører, der er til rådighed, skal have den tid det kræver at gøre arbejdet ordentligt!

-Til syvende og sidst er det en økonomisk prioritering, og her skal Forsvarskommandoen på banen. Det er Forsvarskommandoen, der har påtaget sig opgaven og sendt vores instruktører afsted, så skal instruktørerne også have mulighed for at løse opgaven. Ikke kun 80 % men 100 %, fastslår Ronni Pedersen.

-Javel, det har en pris, men vi kan altså ikke være bekendt at påtage os en opgave og så ’spare på vægten’. Det er ikke i orden, hverken for de instruktører, der skal løse opgaven, og heller ikke for de ukrainere, der stoler på, at vi hjælper dem så godt, som vi overhovedet kan -og så bliver det med forbehold, bare fordi der skal spares på bundlinjen. Det er jo småpenge, sammenlignet med det, Danmark allerede har doneret til Ukraine, tilføjer næstformand Ronni Pedersen.

CS tager medlemmernes frustrationer dybt alvorligt, og er noget af det, som CS tager med hjem og vil følge op på i den nærmeste fremtid.

-Det var rigtig godt at få muligheden for at tale med holdet i deres egne omgivelser og få et indtryk af den hverdag, de har i de 12 uger. Nu har vi helt konkrete punkter, vi kan sætte på den hjemlige dagsorden, og løfte over for arbejdsgiver, opsummerer næstformanden.

I løbet af besøget, der varede to dage, var der rig mulighed for også at vende en række andre specifikke spørgsmål og situationer med de to faglige konsulenter, der til daglig sidder i CS Huset med netop tidsstyring, arbejdstid, tjenesterejser og tillæg blandt deres specialer. I denne uge startede et nyt hold med tre måneders virke på basen ’et sted i England’.

Siden sidste sommer har norske besætningsmedlemmer og flymekanikere trænet på Flyvestation Karup på de danske SEAHAWK-helikoptere.

Norge har nemlig ikke fået indfaset deres nye helikoptere endnu, så på den måde trænes de norske kompetencer, samtidig med, at Danmark får mulighed for drage nytte af det norske forsvars ekspertise.

Og det er gået rigtig godt, fortæller CS tillidsrepræsentant Jan Clausen, fra Helicopter Wing, Karup.

-De norske kolleger er gledet fuldstændig ind i dagligdagen, og er blevet en naturlig del af enheden, fortæller han.

Sprogproblemer har der heller ikke rigtigt været nogen af. Nordmændene er flinke til at tale så tydeligt, at danske ører også kan høre, og danskerne svarer uden problemer på et dansk, nordmændene også forstår.

Det er umiddelbart meningen, at nordmændene skal være i Danmark i fire år, så de er alle blevet indkvarteret ’ude i byen’, nærmere betegnet rundt i det midtjyske.

Danmark har i modsætning til Norge haft deres SEAHAWK helikoptere i nogle år, og danskerne blev uddannet på dem i USA, så de har erfaringer herfra, som de kan lade nordmændene nyde godt af nu. Til gengæld er nordmændene erfarne indenfor Anti Sub Warfare, hvor danskerne så kan lære ekstra af dem.

-Det er helt igennem en positiv oplevelse og et godt samarbejde, og vores mentalitet ligger ikke langt fra hinanden, lyder det fra CS tillidsrepræsentant Jan Clausen.

Da Norge fejrede nationaldag d. 17. maj, blev der også holdt et arrangement på flyvestationen, og det var med til at understrege det tætte samarbejde mellem de to nordiske lande.

-Så der er et godt fundament, hvis vi også på et tidspunkt skal have svenskerne med, slutter Jan Clausen.

Der er en halv snes nordmænd med i projektet på SEAHAWK-helikopterne.

Seahawk kan operere fra landjorden, men er udviklet til udstationering om bord på helikopterbærende krigsskibe, det vil i Danmark sige fregatterne og de store inspektionsskibe, der sejler i Nordatlanten.  

I forbindelse med sit besøg i Danmark, besøgte den norske forsvarsminister sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen Flyvestation Karup i går, hvor de bl.a. så nærmere på de danske SEAHAWKs og fik talt med både de danske og norske medarbejdere.

En særlig hjemmeside, der sætter fokus på krænkende adfærd i Forsvaret, ser dagens lys i efteråret.

Det ligger fast efter dagens åbne samråd i Forsvarsudvalget, hvor Carsten Bach fra Liberal Alliance og Lise Bech fra Danmarks Demokraterne havde stillet nogle spørgsmål til forsvarsminister Troels Lund Poulsen, V.

De to spørgende politikere, ville nemlig høre ministeren om, hvad han har tænkt sig konkret at gøre ved ‘det stigende antal af krænkelsessager i Forsvaret.’

De spurgte bl.a. om ministeren ‘om det danske forsvar står i en krise m.h.t. krænkende adfærd og om han mener, at der ses med for lidt alvor på krænkelsessager i det danske forsvar?’

Forsvarsministeren understregede, at han ser med stor alvor på krænkelsessager, og at en ’krænkelsessag er én for mange’. Men han indrømmede også, at det er en proces, det tager tid at ændre på.

-Det tager tid at ændre en arbejdskultur, men der er igangsat en række initiativer. FPS har gennemført et første tilsyn, og Forsvaret arbejder hver dag med kulturændringen og på at forebygge krænkelser. Jeg vil også godt sige, at det jo ikke kun er Forsvaret, der kæmper med krænkelser. Det findes vidt og bredt i det danske samfund, desværre, forklarede Troels Lund Poulsen.

Sagerne på bordet

Han opfordrede også til, at man får sagerne ’på bordet’ og kommer frem med dem.

-Er der nogen, der opfører sig tåbeligt, så skal det jo frem, påpegede han.

Carsten Bach supplerede, at ’selvom det (krænkelser)nok også er ude i samfundet, så stikker det dog især frem i Forsvaret’, og her fremførte han især Hæren, som det hårdest ramte værn.

-Man ser ikke alvorligt nok på problemet. Det her er kritisk. Det er alvorligt, pointerede Carsten Bach.

Han udtrykte også bekymring for, at de tal, der er kommet frem, kun er en del af det reelle antal af krænkelser, og om der findes et stort ukendt mørketal, som ikke er kommet frem.

Derfor lagde både han og Lise Bech vægt på, at det er en problematik der skal drøftes intens i Forsvarsudvalget, og man skal gøre noget aktivt for at forebygge fremover.

En af mulighederne bliver altså en hjemmeside, som Forsvaret vil lancere i efteråret, hvor krænkelsessager vil blive belyst, men også hvor man ganske anonymt kan anmelde og drøfte krænkelser. De nøjere detaljer om hjemmesiden, kom ministeren dog ikke ind på. Men det bliver umiddelbart kun en del af en større plan, der også involverer et advisory board -som ministeren meget gerne vil have igangsat snarest. Udover konkrete diskussioner i forsvarsudvalgs-regi.

Erfaringer fra Norden

Både Carsten Bach og Lise Bech opfordrede også ministeren til at drage erfaringer fra Norge og Sverige ind i billedet, og forsvarsministeren tilføjede, at det kunne være et af emnerne, når han i næste uge har møde med sin forsvarsministerkollega fra Norge.

Carsten Bach foreslog desuden, at man årligt indkaldte til et særligt samråd med netop krænkelser på dagsordenen.

Dette også set i lyset af, at der fra 2027 sandsynligvis vil være kvindelig værnepligt på lige fod med mændene.

En idé som forsvarsministeren greb, da han i kølvandet på Carsten Bachs indlæg, foreslog, at han (ministeren) måske skulle lægge op til en egentlig redegørelse hvert år, på netop dette spørgsmål.

Formanden for Forsvarsudvalget Rasmus Jarlov, bragte erfaringer fra sin egen tid i Forsvaret ind i drøftelserne, da han advarede imod at bruge for mange eksterne specialister, fx professorer udefra, til at skulle analysere Forsvaret og krænkelserne her, men også huske at bruge folk, der selv kendte Forsvaret indefra og kulturen her, til at være med til at udarbejde en ordentlig forebyggende handleplan fremover.

Forsvaret skal have tilført milliarder af kroner inden for en tidsramme af knap ti år. Det har alle hørt. Men indtil videre er der ingen af de længselsfuldt ventede penge, der er tilflydt de militære arbejdspladser. Nærmest tværtimod. For i øjeblikket er Forsvaret i den situation, at budgetterne de fleste steder allerede er brugt, og som reaktion for at undgå yderligere overskridelser er der truffet en række besparende foranstaltninger. Det være sig aflysning af store åbent-hus arrangementer, øvelser, uddannelser/kurser og opgaver, der må sløjfes.

Samtidig oplever mange, at ledige stillinger venter længe med at blive genbesat.

I netmediet Olfi udtalte en oberst fra Flyvevåbnet i den forbindelse, at ”der vil blive indført »restriktiv udbetaling af mer- og overarbejde«, at alle medarbejdere skal forberede sig på to ugers tvungen afspadsering, og at en stribe aktiviteter, øvelser, uddannelsestiltag og opgaver må sløjfes. Men det er slet ikke sikkert, at det er tilstrækkeligt”.

Disse ord har givet anledning til stor forvirring og bekymring hos mange. For hvad mentes der med; ” restriktiv udbetaling af mer- og overarbejde“?

Uanset hvad der citeres for, så er reglerne nagelfaste. CS har fået en række henvendelser fra bekymrede medlemmer ude på tjenestestederne, der oplever, at folk bliver sat på tvungen afspadsering og ikke kan få udbetalt deres tilgodehavende frihed, på grund af den økonomiske situation, Forsvaret står i lige nu.

-Tvungen afspadsering kan kun ske med et forudgående rimeligt varsel, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Med ledelsesretten i hånden kan arbejdsgiver nemlig frit beordre sine ansatte på tvungen afspadsering, men dette skal ske med et varsel på minimum 80 timer.

-Står der efter afspadsering stadig skyldigt merarbejde, har vores medlemmer en overenskomstsikret ret til at få udbetalt det hvert kvartal. Uanset om der er økonomi til det eller ej, understreger CS formanden videre.

Hvis afspadseringsfriheden ikke er afviklet inden for de aftalte frister, gælder nedenstående regler.

For civile tjenestemænd:

• Skyldigt mer- og overarbejde kan udbetales 3 måneder efter normperioden; dvs. det mer- og overarbejde, der er optjent i f.eks. april, skal falde til udbetaling med udgangen af juli.

For overenskomstansatte civile:

• Skyldigt mer- og overarbejde kan udbetales 3 måneder efter normperioden; dvs. det mer- og overarbejde, der er optjent i f.eks. første kvartal, skal falde til udbetaling med udgangen af andet kvartal.

For militært personel:

• Skyldigt merarbejde kan udbetales 3 måneder efter normperioden; dvs. det merarbejde, der er optjent i f.eks. første kvartal, skal falde til udbetaling med udgangen af andet kvartal, hvis merarbejdet er over 20 timer.
• Skyldige erstatningsfridage (Fridage til Gode) følger samme regler som skyldigt merarbejde, dog uden en bagatelgrænse på 20 timer.
• Erstatningsfrihed for døgntjeneste, f.eks. øvelse og sejlads, udbetales ved udgangen af planlægningsperioden.

For uniformeret personel (Beredskabsstyrelsen):

• Skyldigt merarbejde kan udbetales 3 måneder efter normperioden; dvs. det merarbejde, der er optjent i f.eks. første kvartal, skal falde til udbetaling med udgangen af andet kvartal efter et evt. fradrag.
• Skyldige erstatningsfridage (Fridage til Gode) følger samme regler som skyldigt merarbejde, dog uden mulighed for evt. fradrag.

Når fristen for afvikling af mer- og overarbejde gennem afspadsering er nået, kan arbejdsgiver ikke nægte en udbetaling af friheder af økonomiske hensyn. Men arbejdsgiver kan tilbyde den ansatte en aftale om;

1. Senere afvikling af afspadseringsfriheden; op til 12 måneder
2. Overførsel til opsparingstimer; maksimalt 162,8 timer
3. Overførsel til fridøgnsbank

Det er et tilbud, og det er lønmodtagers ret at sige ja -eller nej til tilbuddet. Ønsker man, som ansat, ikke nogen af de tre aftaler er arbejdsgiver forpligtet til at godtgøre frihederne kontant.

For visse frihedstyper, f.eks. fridage for weekendsejlads, vederlagsdage for 24-timers tjeneste m.fl. gælder der specielle regler.

(Kilde: CS konsulent Jesper Østergaard)

5. juni 1849 sluttede knap 200 års enevælde og Danmark fik en ny forfatning, kendt som Grundloven.

Mens voldsomme revolutioner rasede i andre europæiske lande for at få gamle regimer styrtet, så skete regeringsændringen i Danmark forholdsvis fredeligt. Fremtrædende og ivrige danskere havde ivrigt agiteret både ved forsamlinger og i skrift for politiske ændringer, men det var først da kong Frederik VII kom til i 1848, at der for alvor skete noget, og 5.juni 1849 underskrev han så den grundlov, der afskaffede den totale enevælde og indførte demokratiet.

Den første grundlov blev dog revideret -og strammet allerede i 1866, hvilket resulterede i, at man de kommende år fik flere og større politiske demonstrationer i forbindelse med fejringen af grundlovsdagen 5.juni, hvor bønder og arbejdere efterhånden krævede bedre vilkår og rettigheder. Kvinder fik først stemmeret ved en grundlovsændring i 1915, og seneste større ændring af grundloven fandt sted i 1953, da man indførte kvindelig arvefølge til tronen, for at sikre at den daværende prinsesse Margrethe kunne efterfølge sin far på tronen.

I rigtig mange år har 5.juni været en dag med fest og politiske taler, og det både med deltagelse af lokal -og landspolitikere rundt om i det danske landskab. Grundlovsdag er nok samtidig det nærmeste Danmark kommer en ’nationaldag’, og selvom den altså markeres med politiske taler, så betragtes den også som en hyggedag, hvor familier samles med frokostkurv eller kaffe og kage til de mange arrangementer.

I år er det 175 år siden, at vi fik den grundlov, som vores demokrati trods alt bygger på, og det skal derfor fejres særligt. Det vil Folketinget og DR i samarbejde med Grundlovsfesten og andre dele af civilsamfundet benytte til at starte en tradition for mere fest og fejring på grundlovsdag.

Sammen vil Folketinget og DR indbyde til grundlovsfejring på udearealerne ved DR Byen i København. Her vil der bl.a. være flere scener med sang, musik, debat og taler, og den danske grundlov og vores stærke demokrati vil blive hyldet og fejret med forskellige grundlovsaktiviteter og underholdning for alle aldre. TVA Live og P4 sender fra grundlovsfesten ved DR Byen og andre grundlovsfester i hele landet. 

Altså kan man i år deltage i festlighederne lunt indendøre, hvis man ikke vil udenfor, og umiddelbart frister vejrudsigten måske mest til den indendørs hygge. Selvom dagen officielt er en ’halv fridag’ og de fleste butikker etc. er lukkede, så er der dog stadig en del, der er på arbejde, for at sikre at landet ikke går helt i stå denne dag. Til alle dem -og alle der har fri; til lykke med demokratiet.

Dét er nok en fejring værd -også efter 175 år.

Du har ret til at holde tre ugers sammenhængende ferie i den periode, der kaldes hovedferien. Det er fra 1.maj til 30.september.

Hvis du selv ønsker det, kan du aftale med din chef, at ferien afholdes som to ugers sammenhængende ferie, og at den sidste uge afholdes separat på et andet tidspunkt. Dog stadig som en hel uge og inden for hovedferieperioden.

Din chef har ret til at fastlægge ferie for medarbejderen i hovedferien. Men det skal ske enten ved et individuelt varsel, en stabsbefaling eller en aktivitetsoversigt, og det skal ske med mindst tre måneders varsel.

Det vil sige, at hvis din chef ønsker du skal holde ferie fra 24. juni, skulle du have haft besked senest 23. marts.

Der er ikke samme krav om lang varselsperiode overfor chefen, når du vil holde ferie. Du kan sagtens aftale ferie med dit lokale tjenestested inden for et kortere interval, f.eks. en måned før, men et længere varsel giver selvfølgelig chefen mulighed for en bedre planlægning til alles tilfredshed.

Når ferien er varslet, kan chefen ikke omlægge din ferie, medmindre der er tale om helt ekstraordinære omstændigheder;

• Der skal være tale om væsentlige driftsmæssige hensyn.
• Den opståede situation skal have været uforudsigelig for chefen.
• Det skal være nødvendigt, at ferien ændres netop for dig.

Vel at mærke alle tre årsager!

Der skal altså være tale om en situation af force majeure-lignende karakter. Derfor vil f.eks. sygdom blandt dine kollegaer ikke være en tilstrækkelig grund til, at din ferie kan flyttes.

Det bør altid fremgå af varslet, at der er tale om hovedferie.

Det er ikke tilstrækkeligt at fastlægge f.eks. fem-seks ugers blandet ’ferie og afspadsering’ via enhedens aktivitetsoversigt, da det så ikke tydeligt fremgår, hvor hovedferien er placeret.

Hvis ferien omlægges med kortere varsel end de tre måneder, af de tre ovennævnte grunde, har du krav på 1,8 timers feriekompensationsfrihed pr. omlagt feriedag.

Omlægges ferien efter at du er begyndt at afholde den, stiger feriekompensationsfriheden til 3,6 timer pr. omlagt feriedag.

Desuden, skulle det ske, at din chef omlægger ferien, skal arbejdsgiver naturligvis erstatte et eventuelt dokumenteret økonomisk tab f.eks. omkostninger i forbindelse med aflysning af en rejse, leje af sommerhus m.v.

En række maritime organisationer er gået sammen med Forsvaret i et ’Nationalt Partnerskab’, der her til morgen kunne offentliggøre anbefalinger, der indeholder analyser og en grundig kortlægning af de maritime muligheder og behov for fremtidens danske krigsskibe.

Derfor kunne Partnerskabet fremvise deres anbefalinger til hvordan dansk skibsbygningskapacitet kan styrkes fremover. Herunder også tilvejebringelsen og vedligeholdelsen af ’Forsvarets kapaciteter’.

Til stede ved præsentationen var formanden for det nationale partnerskab, Anne H. Steffensen, der også er direktør for Danske Rederier og de tre ministre, Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, V, uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og Erhvervsminister Morten Bødskov, S.

Anbefalingerne foreslår tre modeller, som politikerne kan tage udgangspunkt i, og det drejer sig først og fremmest om de skibe, der skal indgå i den danske flåde de næste mange år.

Forsvarsministeren slog dog fast, at det første skib tidligst kan være klart fra 2028. Det er da også visioner, der strækker sig over en meget lang periode, nemlig op mod de næste 30 år.

Til gengæld vil Forsvaret investere milliarder af kroner på de nye maritime kapaciteter. Et tal som 40 milliarder kroner umiddelbart.

Med så stor en investering på det maritime område, håber både organisationer og ministre da også, at det vil resultere i en masse danske arbejdspladser.

Men hertil kommer udfordringen med at skaffe de mange medarbejdere, ikke kun til at sejle skibene, men så sandelig også til at bygge dem. Desuden kræver det også værftskapacitet, og for nuværende er der ingen danske skibsværfter, der kan stå for ordren selv -eller overhovedet bygge de ønskede skibe.

Derfor satser interessenterne bag projektet da også på, at der vil blive tale om et stort samarbejde mellem en række kapaciteter, og som direktøren for Danske Rederier udtrykte det i sine ord ved dagens pressemøde; så gælder det om en langstrakt strategisk plan, og ’det her tager tid’.

Forsvarsministeren påpegede i sin tale den vanskelige og sikkerhedsmæssige utrygge situation verden befinder sig i, og at det også stiller krav til vores maritime kapacitet og kompetencer. Herunder også, at vi skal kunne klare os selv, bl.a. ved at sikre vores forsyningskæder på det maritime område.

Nu skal anbefalingerne så diskuteres politisk bl.a. i forsvarsforligskredsen, og der er en række underliggende spørgsmål omkring emner som rekruttering til de forskellige stillinger, faglært -og ufaglært arbejdskraft, skal der hentes arbejdskraft ’udefra’, hvad med robotteknologi og så de helt enkle spørgsmål; hvilke værfter vil kunne løfte opgaverne, helt eller delvis.

Flere medier skrev op til pressemødet, at der bliver tale om 55 skibe i alt, hvoraf de 15 er ’store skibe’ og 40 vil være mindre fartøjer, men alle skal være orlogsskibe. Der blev dog ikke på pressemødet gået nærmere ind på detaljerne om hvilken type skibe, store eller små, eller det endelige antal.

Til sommer går politikerne i gang med at drøfte fremtidens beredskab.  Det har længe ligget og ulmet både i forskellige myndigheder og hos politikerne, hvad Danmark egentlig skal gøre -og kan gøre, for at sikre sig bedst muligt mod kriser og katastrofer. Her både de menneskeskabte og de mange, som naturen efterhånden byder på.

I Danmark er en række aktører inde over, når man taler sikkerhed og beredskab, og selvom disse aktører for de flestes vedkommende har et meget tæt og koncentreret samarbejde, så giver det alligevel visse udfordringer, når det gælder i praksis.

Onsdag eftermiddag blev der holdt en åben høring i Landstingssalen på Christiansborg, hvor det forsvarspolitiske udvalg havde indbudt en række af disse aktører til at deltage. Emnet var det danske beredskab, og på denne måde ’skød’ politikerne nærmest debatten i gang.

For i en tid hvor større og flere naturkatastrofer, bl.a. med storme og oversvømmelser, trusler udefra i form af forsøg på at ødelægge vigtig infrastruktur og sabotere strømforsyninger etc. bliver mere og mere en del af vores hverdag og fremtid, så er det vigtigere end nogensinde med et effektivt og omfattende beredskab.

Forskellige ministerier

Allerede i regeringsgrundlaget lagde politikerne kimen til at få styrket beredskabet og sikret en større prioritering af samfundsberedskabet, bl.a. krisestyring, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed. Oftere og oftere hører man også nævnt, at der måske skal oprettes et særligt beredskabsministerium. For som det er i dag hører aktørerne inden for ’beredskabet’ til flere forskellige ministerier og myndigheder. F.eks. hører Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet. Politiet hører under justitsministeriet. Danske Beredskaber og Hovedstadens Beredskab er kommunale, og der er også et stort særligt beredskab, der hører under sundhedsstyrelsen, der igen hører under Indenrigs -og Sundhedsministeriet.

Oveni dette kommer en række styrelser og kontorer, der også impliceres hvis f.eks. strømforsyninger svigter, vand bliver forurenet, gader og veje bliver ikke passér-bare etc.

Så det er en bunke af aktører, der skal involveres og samarbejde på alle planer som situationen er nu.

Ved høringen deltog en række af forsvarsudvalgets medlemmer, men også repræsentanter fra flere af de involverede parter, f.eks. direktørerne fra Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber og Hovedstadens Beredskab, men også specialister og forskere fra bl.a. Forsvarsakademiet og Zilmerrapporten (Sikkerhedspolitisk analyserapport).

Ny analyse

Deltagerne kunne hver fra deres ’stol’ fortælle om udfordringer og muligheder, men også om begrænsninger og bekymringer, og efterfølgende var der mulighed for at stille uddybende spørgsmål, en mulighed politikerne i rigt mål benyttede sig af.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen var også med til en del af høringen, og han fortalte, at regeringen er i gang med at analysere, om et selvstændigt beredskabsministerie vil være den bedste løsning.

— Der kan være ting, der taler for – blandt andet at man så har én, der koordinerer på tværs af en lang række forskellige myndigheder på tværs af ministerområder. Men der kan også være ting, der taler imod, for eksempel om ministeren bliver stærk nok til at slå igennem i forhold til alle de ting, der skal besluttes, forklarede han.

Et nyt ministerie er også en mulighed flere partier taler varmt for. Bl.a. De Radikale, SF, og Liberal Alliance.

På høringen diskuterede man også den information eller mangel på samme, som danskerne har fået i forbindelse med de stadig stigende trusler f.eks. i forbindelse med cyberangreb og den generelle usikkerhed, der er i forbindelse med krigen østpå. Her var der flere, der nævnte de initiativer de andre nordiske lande har gjort i den sammenhæng, bl.a. ved direkte at advare deres befolkninger, både via medierne og omdelte brochurer.

Taler med svenskerne

Forsvarsministeren havde ingen umiddelbare planer om at gøre det samme i Danmark, men han påpegede, at han snart har et møde med sin svenske kollega, og her vil drøfte erfaringer svenskerne har gjort sig på området, og derefter tage stilling til om noget tilsvarende skal ske i Danmark.

Det var ikke kun naturkatastrofer og krigsrelaterede cybertrusler, der var på programmet ved høringen. Behovet for mere mandskab og godt materiel blev også løftet, og her blev uddannelsen og ansættelsesforhold for de enkelte grupper også nævnt. Kimen her var at man i dag har et beredskab, der i bund og grund stadig er opbygget i tidligere tider, og nu skal udvikles og opbygges til en anden virkelighed, med de ressourcer og behov dét kræver, og at man først nu skal til at skabe og etablere det beredskab.

Derfor er beredskabet i dag udfordret. Flere af oplægsholderne skjulte da heller ikke deres bekymringer om, hvorvidt de i dag råder over den kapacitet, der skal til hvis den store alarm går.

Men ét var alle tre direktører fra de tre største beredskaber enige om; de har et ultra dedikeret og engageret ’mandskab’ (m/k) der vil gøre alt for at hjælpe i nødsituationer. Men de skal også have de ressourcer, det kræver for at kunne udføre deres arbejde. Og det er her, politikerne skal være med til at skabe ’fremtidens beredskab’.

Den politiske debat er nu skudt i gang.

Så er det ved at være tid igen, for at kunne søge om fondsmidler fra Den Statslige Kompetencefond.

Og som noget helt nyt gælder det ikke længere om at sidde på vagt ved tasterne, dét øjeblik der åbnes op for at kunne søge, for nu har man faktisk en hel uge til at sende sin ansøgning.

CS medlemmer der ønsker at søge om midler, hører under den såkaldte CO10-pulje. CO10-puljen har indført en åbningsperiode på syv dage, og først når denne periode er afsluttet, lægger systemet de indkomne ansøgninger i en tilfældig rækkefølge, og vil behandle ansøgningerne efter denne rækkefølge. Dermed er det ikke længere ’først-til-mølle’ princippet, der gælder.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan søge eller ej, så tal med din tillidsrepræsentant om det. Du kan også spørge din leder eller din HR-afdeling.

Søger man, er det muligt at få op til 30.000 kroner per kalenderår.

Det er onsdag den 22. maj kl. 10.00 at der åbnes op for ansøgninger, og husk at ansøgninger skal være ledergodkendte, inden de sendes afsted. Med den ny-indførte åbningsperiode, kan man denne gang altså søge om midler frem til og med tirsdag 28. maj kl. 23.59.

De kurser/uddannelser du kan søge om midler til er bl.a. akademimoduler, diplommoduler, AMU-kurser, en række efteruddannelseskurser, studieforberedende kurser og karriereafklaringskurser. Men du kan se en mere udførlig liste og få alle detaljer på Den Statslige Kompetencefonds egen hjemmeside, eller følge linket her til CO10-fondspuljens side:

CO10-fondspuljen: Status, regler og retningslinjer – Den Statslige Kompetencefond (kompetenceudvikling.dk)

Her kan du også finde de generelle regler for ansøgning og Fondens muligheder, men også hvad du ikke kan søge midler til.

Onsdag den 8. maj vil du få en særlig hilsen fra CS på mail. Vi sender til alle medlemmer, som vi har en mailadresse på og kan sende til.

Vi har nemlig brug for din opmærksomhed og hjælp i fem minutter.

Ikke kun verden omkring os men også din fagforening CS er i rivende udvikling. Det gælder i høj grad også vores kommunikation til-med-om-og for dig og dine kollegaer. Men hvad vil I egentlig gerne høre fra os? Og hvor og hvordan?

Store og mange spørgsmål, som vi har rettet ind i et spørgeskema, som vi virkelig håber, at du vil bruge de fem minutter på, så vi også fremover kan levere den bedste, mest målrettede og interessante kommunikation til dig, dine kollegaer og på hvilke platforme.

Spørgeskemaet sendes ud i morgen og skulle meget gerne nå dig snarest derefter. Kig på spørgsmålene og giv os din ærlige mening.

Kun sammen kan vi lave den bedste kommunikation.

Vi vil meget gerne have spørgeskemaet retur senest onsdag den 22. maj.

Undersøgelsen er anonym, men vi vil meget gerne tale med nogle af svarerne efterfølgende, så du er meget velkommen til at skrive navn og kontakt oplysninger på besvarelsen.

Desuden er der en lille ekstra bonus: der vil nemlig blive trukket lod om et gavekort til Salling Group blandt besvarelserne (Værdi 500 kroner). Bliver man en af dem, vi kontakter efterfølgende, kvitterer vi med et gavekort som tak for hjælpen. (Værdi 200 kroner).

Det er helt frivilligt at deltage, men det vil være en stor hjælp, og det er din unikke mulighed for at være med til at skabe fremtidens CS-kommunikation.

På forhånd tak