Forfatter: Helle Kolding

I de senere år har flere danske havne; Århus, Køge og Esbjerg været rammen for stadig større anløb af skibe med materiel og/eller mandskab i Forsvars-regi, og oftest i forbindelse med NATO-øvelser, der skulle foregå østpå. Hvor danske soldater har taget imod og stået for bevogtning og videre transport.

Netop Esbjerg havn er i den sammenhæng blevet fremhævet som NATO-havn, men for at leve op til kravene, så havnen f.eks. kan benyttes af store amerikanske flådefartøjer, skal havnen udbygges. Det er et projekt, som dog mødte en del modstand undervejs og dermed også forsinkelse.

Derfor protesterede flere organisationer, bl.a. Naturfredningsforeningen. De frygtede de konsekvenser, det kan have på miljøet, hvis sejlrenden bliver udvidet. Den statslige institution Nationalpark Vadehavet påpeger i samme forbindelse:

–Fra Nationalpark Vadehavet mener vi, at det er væsentligt at forholde sig til problematikken omkring den øgede skibstrafik, en konsekvensvurdering af akkumulerede forhold ift. øgede skibstrafik og skibstrafikken som vektor for ikke hjemhørende (herunder invasive) arter, skriver kommunikationskonsulent Jens L. Hansen til os i den sammenhæng.

Esbjerg havn ligger meget centralt i forbindelse med at kunne agere NATO-havn, men netop for at kunne modtage nogle af de ofte meget store og tunge skibe, der sejler militært grej, skal sejlrenden nemlig gøres længere og dybere.

Det var tilbage i august 2022 den daværende forsvarsminister underskrev en aftale om at udbygge Esbjerg havn både til lands og til vands. For det er NATO, der stiller krav, hvis en havn skal bruges til at modtage og videresende materiel i NATO-regi. Og her er det ikke kun en dybere sejlrende, men også en forlængelse af den eksisterende jernbane og store arealer omkring havnen, der skal befæstes, for at kunne leve op til NATO-kravene.

Kommune og havnen selv bakkede op om planerne, men de offentlige høringer og indsigelser skulle selvfølgelig også have deres tid, og det var med til at forsinke de oprindelige planer. Men her i foråret, nærmere betegnet slutningen af marts, kunne Kystdirektoratet dog meddele de forskellige interessenter, at man har besluttet at imødekomme ønsket om en NATO-havn i Esbjerg.

Planerne er at selve arbejdet med at udvide og sikre havnen går i gang her til efteråret og vil være færdig til foråret 2025. Projektet er berammet til at koste et trecifret millionbeløb, hvoraf de 211 millioner kroner er fra EU og 90 millioner kroner fra den danske stat via Nordsø-aftalen. Esbjerg Havn har som bygherre stået for udbygningsprojektet i samarbejde med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Denne del af projektet er finansieret af Forsvarsministeriet ved en projektbevilling i henhold til et aktstykke på 88 mio. kr. (2023-pl) i perioden 2023-2024, oplyser Forsvarsministeriet.

Når havnen er blevet udbygget, forventes den at blive et ’sikkerhedspolitisk knudepunkt’ for militære transporter til og fra Østersøområdet og Baltikum. Det betyder, at Danmark skal være i stand til at modtage markant flere Nato-styrker og materiel på kort tid.

Forsvarsministeriets Auditørkorps (FAUK) har netop udsendt deres årlige beretning. Igen i år har FAUK haft travlt, og det er en meget blandet ’pose’ af sager, der er blevet taget hånd om.

Bekymrende er det dog stadig, at mange sager stadigvæk omhandler misbrug af Forsvarets udleverede kreditkort (tjenstligt udleverede betalingskort).

Der må ovenikøbet konstateres en vis stigning i antallet af sanktioner for uberettiget anvendelse af disse betalingskort til udgifter, der ikke har noget med tjenesten at gøre, lyder det i beretningen. Og generalauditør Lars Stevnsborg opfordrer Forsvaret til at ’overveje’ at gøre en særlig indsats for at få has på disse uheldige forhold. En opfordring han rent faktisk også sendte til Forsvaret sidste år, da den datidige årsrapport blev offentliggjort.

Sidste år blev der således afgjort 57 sager om misbrug, hvoraf cirka en tredjedel førte til domsfældelse.

Et andet område, hvor auditørerne også har været travlt beskæftiget er krænkende adfærd. Trods en ihærdig kampagne for at mindske eller gerne helt fjerne krænkelser på arbejdspladsen, så er der stadig et højt antal af episoder, der bliver meldt til og behandlet af auditørkorpset.

Det gælder både kønskrænkende forhold og ’andre’ krænkende forhold. Hvad angår kønskrænkende forhold, modtog FAUK  66 anmeldelser sidste år, og det er seks flere end året før.

En række af konkrete hændelser har ført til strafferetlige sanktioner for overtrædelse af straffeloven eller militær straffelov. Det er dog ikke alle anmeldelser, der giver grundlag for at føre en straffesag. Det kan der være flere årsager til. Det kan f.eks. skyldes, at gernings-indholdet i straffebestemmelsen ikke er opfyldt, eller at det vurderes, at det ikke vil være muligt at løfte bevisbyrden, f.eks. fordi parternes forklaring står over for hinanden – påstand mod påstand – eller at forholdet er begået i fritiden og derfor ikke er undergivet den militære strafferetlige lovgivning.’

Blandt de ikke kønsrelaterede krænkelser, giver FAUK eksempler som ’ respektstridig opførsel’, ’krænkelser af underordnede fx verbalt’, og pligtforsømmelser. Sidste år var der 97 af denne slags sager, der skulle behandles, og knap halvdelen førte til dom. I de fleste tilfælde var straffen bødeforlæg.

Der bliver dog også givet alvorligere straffe eller sanktioner i forbindelse med krænkende/kønskrænkende adfærd, og flere af de grovere tilfælde kan føre til fængselsdom og afsked fra Forsvaret. Generalauditøren understreger, at emnet stadig er et af fokusområderne for FAUK.

Vil man se hele FAUKs årsrapport, kan den læses på: Forsvarsministeriets Auditørkorps årsberetning 2023 (fauk.dk)

De seneste måneder har en af de største NATO-øvelser de senere år fundet sted i Norden -og de NATO-lande, der grænser op til Østersøen. Øvelsen hedder STEADFAST DEFENDER og er faktisk delt op i en række mindre øvelser, da den rækker og flere måneder her frem til slutningen af maj og med cirka 90.000 deltagende soldater.

En af de tilknyttede øvelser er SPRING STORM, der begyndte i denne uge og involverer ikke færre end 650 danske soldater og foregår i Estland.

I sidste uge begyndte man at sende køretøjer og materiel afsted til øvelsesområdet, og i starten af denne uge ankom så en forkommando bestående af officerer og førere fra brigadestaben, og de får så senere på ugen selskab af den store resterende del af danskere, nemlig en styrke fra 2. Brigade bestående af en reduceret brigadestab, XIII Lette Infanteribataljon og Opklaringsbataljonen med to selvstændigt indsatte opklaringseskadroner.

Og allerede fra begyndelsen venter der store udfordringer. Med minimal logistisk støtte og over mange døgn skal soldaterne nemlig samarbejde med de allierede styrker og gennemføre forsvarskamp og operere uset bag fjendens linjer med henblik på at øve opklaring i det krævende estiske skovterræn.

I modsætning til flere af de andre øvelser under STEADFAST DEFENDER, er danskerne de eneste fra de nordiske lande, der deltager i SPRING STORM. De øvrige deltagere kommer nemlig fra USA, Storbritannien, Frankrig, Canada, Polen og Letland.

Læs mere om STEADFAST DEFENDER 24 på: NATO’s Steadfast Defender 2024: Unprecedented Military Exercise Signals Alliance Unity and Preparedness – NATO’s ACT

og SPRING STORM 24 på: Military exercise Spring Storm 2024 kicked off in Estonia – Estonian Defence Forces

En helt ny uddannelse med 22 elever er netop startet i Kangerlussuaq, Grønland. Det drejer sig om en særlig Arktisk basisuddannelse, ABU, der kombinerer militære og civile færdigheder. Når eleverne er færdig uddannede, vil de kunne styrke det i forvejen tætte samarbejde mellem politiet, redningsberedskabet og Forsvaret i det store arktiske område, så der er masser af gode karrieremuligheder for de unge.

Uddannelsen varer seks måneder, og eleverne får løn under hele uddannelsen. Der var da også stor interesse for uddannelsen, da der blev åbnet op for ansøgninger, hvor 236 søgte ind. Men der er kun plads til 22 i første omgang.

De skal nu lære en masse om redning, brandmandskab, politi og Forsvar, og når de er færdiguddannede, kan de altså bl.a. søge ind på en af Forsvarets funktionsuddannelser enten i Søværnet, Flyvevåbnet eller Hæren.

Der vil dog også være mulighed for efter de seks måneder at komme i et perspektiveringsforløb på yderligere seks måneder, hvor de unge kan bygge videre på uddannelsen.

-Vi kan mærke, at de unge er spændte på at starte og komme i gang med uddannelsen. Men det er også en stor omvæltning for dem at skulle bo sammen og være væk fra deres familie i lang tid, fortæller en af instruktørerne, sergent i Søværnet, Aputsiaq Egede.

-Ved at ruste de unge med viden og færdigheder, investeres der ikke kun i et øjebliksbillede, men også i Grønlands fremtid, tilføjer han.

Uddannelsen er bl.a. baseret på at skulle styrke de unges kompetencer til at kunne hjælpe med forskellige af de opgaver, der opstår rundt om i de mange små bygder i det enorme land. Danmarks Radio har lavet en større artikel om den nye uddannelse, og her er også et længere interview med sergent Aputsiaq Egede. Det kan man finde via linket: Som barn drømte Aputsiaq Egede sig ombord på Forsvarets skibe: I dag er han instruktør på ny grønlandsk beredskabsuddannelse | Indland | DR

(Kilde & Citater: FSV)

Et af årets helt store arrangementer, Danish Airshow 24, der skulle finde sted 9. juni på Flyvestation Aalborg er aflyst.

Eller rettere, det er flyttet et år. Arrangørerne håber nemlig, at airshowet kan afholdes næste år -også i juni måned.

” For at kunne prioritere den operative opgaveløsning har vi truffet beslutningen om at udsætte Danish Air Show til 2025. Opbygningen og den operative drift er vores vigtigste fokusområder og ud fra et helhedsbillede, har vi set os nødsaget til at vælge Danish Air Show fra i 2024.

Det er vi naturligvis kede af, da det er en dag, vi altid ser frem til, hvor vi med stolthed viser vores arbejdsplads frem. Vi håber og tror på forståelse fra alle og ser frem til 15. juni 2025 at byde velkommen til Danish Air Show og Flyvevåbnets 75 års jubilæum”, skriver arrangørerne selv på deres facebookside. Facebook

Normalt afholdes det store airshow hvert andet år på en af Forsvarets flyvestationer, og der gæster op mod 150.000 mennesker det populære arrangement. Et så kæmpe arrangement trækker rigtig mange ressourcer, og her gælder det ikke kun de mange medvirkende fly -og flyenheder fra ind og udland, men også de mange ansatte og frivillige, der er med til at få en så stor begivenhed til at finde sted.

Det kræver måneders forberedelse og mange involverede.

For kun et par uger siden kunne Airshowet ellers fortælle om nogle af de spændende og sjældne fly, der ellers var meldt til at deltage. Bl.a. et F-4 Phantom II og det svenske kampfly Gripen og en jettrainer SK 60, og Pilatus PC-9 fra Slovenien.

Sidst Airshowet blev holdt i Aalborg var i 2018 hvor cirka 130.000 besøgende deltog.

Danish Airshow 25 vil nu finde sted på Valdemars dag, 15. juni 2025 i Aalborg.

Flytningen af showet er ikke den eneste store ændring af populære events i år. For en god måned siden blev også Hærens store tilbagevendende arrangement, Åben Hede, aflyst. Åben Hede er som Airshowet flyttet til næste år. Fremover vil Åben Hede også kun finde sted hvert andet år.

Forhandlingerne i forbindelse med det næste delforlig, har vist sig at være vanskeligere end først berammet.

Først håbede man på at næste delforlig vedrørende Forsvaret ville blive offentliggjort i midten af sidste uge. Så regnede man med en afgørelse fredag, og da forligspartierne så mødtes i morges, var man ‘næsten’ sikker på, at der blev en afgørelse i dag.

Men, men, men… Nu er der så kommet en meddelelse fra Forsvarsministeriet, at forligspartierne vil fortsætte forhandlingerne i morgen tirsdag.

Det er jf. diverse medier især diskussionen om, hvorvidt der skal være kvindelig værnepligt eller ej, der er den store hurdle i forhandlingerne. Det er Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, der klart har meldt ud, at de ikke ønsker kvindelig værnepligt.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, V, har på regeringens vegne ønsket en fuld ligestilling på området, og det var en lettere irriteret minister, der i formiddag udtalte sig til medierne efter at forhandlingerne endnu engang blev udskudt.

Selvom han udtrykte bekymring over, at der stadig ikke er enighed især set i lyset af ’den alvorlige sikkerhedspolitiske situation’ Danmark er i, håbede han dog at kunne lande den endelige aftale i morgen.

Umiddelbart lægges der nemlig nu op til at spørgsmålet om kvindelig værnepligt først bliver afgjort efter næste valg (der senest skal finde sted i 2026).

Det forlyder, at der derimod er fælles fodslag, når det drejer sig om de øvrige områder i delforliget. Her forventes at knap 84 milliarder kroner skal frigives til bl.a. opbygning af Hærens 1. Brigade, jordbaseret luftforsvar og flere værnepligtige i længere tid. Og her skulle forligspartierne være enige.

At næste forhandling først finder sted i morgen -aften- skyldes, at forsvarsministeren skal deltage i et nordisk forsvarsmøde på Færøerne senere i dag, og vender først hjem i morgen eftermiddag.

Man tror det er løgn, det man læser om Forsvarsministeriets dispositioner. Det er jo ganske enkelt ansvarsløst. De beskrevne forhold er så tossede, at de må være ansvarspådragende, men overfor hvem? Der er indkøbt nye fly (F-35), ganske fornuftigt, men er de nu også leveret med det rigtige udstyr (våbensystemer) eller er der her blevet sparet?

Der er tilsyneladende, efter piloters udmelding, ikke penge til de nødvendige flyvetimer. Det er jo rablende vanvittigt, og så iværksættes en hvervekampagne, for at få mere personale ind i forsvaret, samtidig med, at der er ansættelsesstop i enhederne. Hold nu op og træf fornuftige beslutninger. Det her beskrevne cirkus bliver med stor sikkerhed set på med stor fornøjelse i Moskva.

Forsvarschefen er skubbet væk, og bærer efter min opfattelse ikke det samlede ansvar. Er det så i departementet, at ansvaret ligger? Eller er det hos den hårdt arbejdende forsvarsminister at ”aben” sidder? Eller er det hos en række militære chefer på højeste niveau i værnene som (af hensyn til egen karriere) ikke tør tale klart sprog overfor det politiske system?

Der er gennemført overenskomstforhandlinger, og der er ” tilsyneladende ” rimelig tilfredshed med de opnåede resultater, Hvorfor skal man så nu forsøge at anbringe ”aben” der?  Det er helt forkert! Det er i Folketinget at ”ABEN” sidder.  Enhver normalt tænkende borger, kan se det. Ja, vi har selv valgt dem til Folketinget, så det er måske hos os vælgere ”aben” sidder?

 Vi har nok hver for sig forsøgt at vælge de rigtige, dem vi troede på. Og så er nogle af dem dårligt nok kommet på tinge, før de sadler om, og optræder som levende bevis på en politisk råddenskab. De svigter den tillid, som er dem vist, man tænker kun på sig selv og det fede honorar ++ , som oppebæres  så længe man kan blive siddende.

Heldigvis er der dog et flertal af hæderlige medlemmer på tinge, hvis de så bare vil udvise mandsmod og holde fast i, at de sidder der for at varetage nationens interesser, på tværs af partiskellene og så ellers leve op til Grundloven.  Få nu lukket øjne og øre op, saml jer om værnet af vores gode og gamle kongerige DANMARK, som de fleste af os borgere er så stolte af!

Af: Pensioneret Seniorsergent Jens Rotbøll, (Slesvigske Fodregiment årgang 1955)

I denne uge tager forligskredsen for alvor fat på emnet værnepligt, og i weekenden var forsvarsminister Troels Lund Poulsen ude og præcisere nogle af mulighederne.

 I TV2 udtalte han til Nyhederne, at regeringen ikke alene lægger op til en væsentligt øget værnepligt, men også vil genindføre systemet med værnepligtige sergenter og løjtnanter.

Faktisk skal der findes 480 befalingsmænd, der skal aftjene denne værnepligt i op mod to år.

Hvis ikke de egnede værnepligtige selv vælger at forsætte værnepligten som befalingsmænd, så skal det ske med tvang, lyder det fra forsvarsministeren.

Han påpeger, at det er en mulighed, man benyttede da værnepligtige sergenter tidligere var en del af det danske forsvar, og ønsker man som ung og udpeget værnepligtig absolut ikke at fortsætte værnepligten som befalingsmand, så har man stadig den mulighed at melde sig som ’militærnægter’.

Til TV2 forsikrer ministeren dog, at han er overbevist om, at de fleste vil melde sig frivilligt, og han mærker ’en stor politisk opbakning’ til den model fra de andre partier i forligskredsen.

CS formand Jesper Korsgaard Hansen mener, at det vil give god mening og være en god idé, at genindføre værnepligtige sergenter.

-På den måde kan vi også undgå dén situation, vi har i dag, hvor vores unge sergentelever må tage uddannelsen på SU. Det er på ingen måde rimeligt, da deres uddannelse og deres hverdag er meget langt fra andre SU-studerendes, forklarer han.

Som værnepligtig -og selvfølgelig også som værnepligtig sergent vil man få løn i hele perioden.

Han påpeger samtidig, at ordningen jo har været brugt før, og uddannelsen vil være det, vi ser i dag.

-Der vil komme dygtige sergenter ud af det, og de skal i samarbejde med deres øvrige kollegaer uddanne værnepligtige, fortsætter han.

Jesper Korsgaard Hansen mener heller ikke, at det vil være et problem at finde frivillige kandidater til den værnepligtige sergentuddannelse.

-Vi har unge, der selv søger ind på sergentuddannelsen i dag, selvom den er på SU og de økonomisk bliver hårdt spændt for, fordi de gerne vil uddannelsen. Så jeg tror bestemt ikke, at det vil være et problem at finde kandidater, siger han og tilføjer;

-Det vigtigste er, at vi nu kommer i gang!

Fakta:

Som værnepligtig får du en månedsløn på 8.492,76 kr. før skat og et skattefrit beløb til kost, der svarer til 249 kr. pr. kalenderdag. Begge takster er senest opdateret i oktober 2023. Derudover får du som værnepligtig også logi og gratis transport med offentligt transport til og fra ens hjem og tjenestestedet. (Kilde: FSV)

En festdag ikke kun for eleverne -men også for de pårørende. Så enkelt kan det siges om dét arrangement, der fandt sted på Hærens Sergentskole i Varde i dag.

48 sergenter har gennemgået uddannelsen til oversergent, og kan i den nærmeste fremtid se frem til at få en bue mere på ærmet. Og det er en rigtig god grund til at fejre dagen. Selve udnævnelserne sker ikke længere på skolen men ude på egne tjenestesteder, men uddannelsesbeviset kan man stadig overrække på skolen.

I dagens anledning var der ikke kun taler og overrækkelse af uddannelsesbeviser, men også en parade og musik. Sidstnævnte sørgede Slesvigske Musikkorps, også kaldet SMUK, for.

Udover eleverne selv og deres pårørende samt instruktører og ledelse på Sergentskolen, var Hærbefalingsmanden også inviteret, og fra CS deltog hovedbestyrelsesmedlem Esben Keisig, der også kunne overrække en gave til ’bedste kammerat’ på holdet.

Oversergentuddannelsen varer 12 uger, og det er en uddannelse, der bl.a. inkluderer skydelederuddannelse, sprængningsuddannelse og faglærerkursus samt meget mere. I dag var det OSU Hold 1, der var færdige. De startede på uddannelsen tilbage i januar, og næste hold starter om et par uger, mens årets tredje hold Oversergentelever starter medio september.

Og der er stor efterspørgsel på oversergenter, så de skal nok blive hilst velkommen ude på de mange tjenestesteder.

Befalingsmændene havde styr på det! Sådan lød det fra værnepligtig F. fra 4. vagthold på Den Kgl. Livgardes kaserne i Gothersgade, da han i morges blev interviewet til DR P4, om hans og kammeraternes indsats under branden på Børsen.

Og det må man sige, at både befalingsmænd og værnepligtige havde, da de fik afbrudt en almindelig træningsdag på kasernen, med en alarmerende melding om brand i den ikoniske ’Børsen’ i hjertet af København.

Tusindvis af tv-seere og fremmødte borgere der fulgte branden enten via tv-skærmene eller bag politiets afspærringer, kunne pludselig se en række unge soldater komme løbende i de københavnske gader i én lang kolonne med kurs mod den brændende bygning, for at hjælpe med at redde hundredvis af genstande ud inden de blev flammernes bytte.

-Vores befalingsmænd løb ind først og sikrede, at vi også kunne komme ind, og vi var ikke bange på noget tidspunkt, fortæller værnepligtig F. videre til radioen, og han tilføjer; at han og kammeraterne, fik reddet rigtig meget med ud. Bl.a. billeder og statuer.

Fra alle sider er der kommet positive og rosende kommentarer til Livgardens hurtige og effektive indsat.

Livgarden kontaktede selv politiet, der har den overordnede myndighed ved katastrofer, og tilbød deres hjælp. Da politiet sagde ja tak, satte garderne sig i gang. I sluttet kolonne løb de gennem Gothersgade over Kgs. Nytorv til Christiansborgsområdet, hvor de blev indsat til forskellige opgaver.

Befalingsmænd, en officer og cirka 90 værnepligtige deltog, og officeren og befalingsmændene orienterede sig først om indsatsstedet, inden de sendte de unge soldater ind efter løsøret. Samtidig blev det nøje meldt ud, at det var frivilligt at deltage i redningen inde i bygningen, og både officer og befalingsmænd sørgede for at tjekke efterfølgende, om nogle af soldaterne havde behov for hjælp eller skulle tilses af de ambulancereddere, der også var på stedet.

Da soldaterne blev sat ind, var der voldsom brand i den ende af bygningen, der vendte ned mod Knippels bro -væk fra Christiansborg slot, men den del hvor soldater, politi, brandfolk og andre frivillige prøvede at redde kunstværker fra var forholdsvis fri af ild. Der var røg men ingen direkte fare og røgdykkere fra Beredskabet sørgede også hele tiden for at vurdere situationen.

Udover malerier, små statuer og buster, blev der også reddet en del møbler, bl.a. borde og lamper fra bygningen.

Livgarden hjalp også med at standse trafikken i nærområdet og sikre, at ingen kom for tæt på den brændende bygning. Så alt i alt blev det en noget anderledes dag ’på kasernen’ for befalingsmænd, værnepligtig F. og hans kammerater.

Efter indsatsen ved Børsen var der en grundig debriefing hjemme på kasernen. Hvis man går ind på Den Kgl. Livgardes egen Facebookside, vil man her kunne høre nogle af de unge værnepligtige fortælle om deres indsats under -og oplevelse af begivenhederne.

De værnepligtige har gjort tjeneste siden december, og den indlærte erfaring gjorde de god brug af i tirsdags. Men som de selv pointerer det; det var ’megafedt’ at kunne være med til at hjælpe.