Forfatter: Helle Kolding

NATO fylder 75 år i år, og det fejres på mange forskellige måder. Organisationen Folk & Sikkerhed markerer det med en kæmpe totalforsvarsudstilling, der åbner i morgen fredag.

Forsvaret er repræsenteret på stort set alle fronter, når de enorme messehaller i Fredericia fredag slår dørene op til den største Forsvarsudstilling i mere end 25 år, Action 24.

Der er udstillinger og aktører fra specialkorps og Hjemmeværn, de mange forskellige værn og tjenestegrene, uddannelser og våben -og forsvarsindustrien, Beredskabet og mange andre, der direkte eller indirekte har kontakter til Forsvarsområdet.

”kom og klap en kampvogn, prøv en tur, se hunde-demoer, få en snak med ambulancereddere, politi, piloter og specialister, blive klogere på kemiske og/eller cyber-trusler og hvordan, du sikrer dig mod dem. Se gadgets, grej og gear”, lyder det bl.a. i indbydelsen til alle interesserede fra organisationen bag det store arrangement, Folk & Sikkerhed.

Men udover at tilbyde en masse spændende at se på, høre om og opleve, skal det også være en ’folkefest’, påpeger arrangørerne.

Det meste foregår i Messe C- området i Fredericiahallerne, men der vil også være indslag i havnen, hvor bl.a. Søværnets og Marinehjemmeværnets fartøjer vil være repræsenteret, og vil vejr og vind det, kommer der muligvis også overflyvning af et af Flyvevåbnets nyeste jagerfly F-35.

Der vil være mere end 100 spændende stande, og der er åbent hele weekenden fra fredag til og med søndag. Billetter kan købes både online og i hallerne, og man kan desuden læse meget mere om Action24 på Folk & Forsvars egen hjemmeside: Action24 – Folk og Sikkerhed

OK24 forhandlingerne er afsluttet og det samme er nu også afstemningerne, der siden medio marts har været i gang i de mange forskellige faglige organisationer, der har statsansatte medlemmer, der jf. deres vedtægter har overenskomsten til afstemning.

De statsligt ansatte har sagt et overvældende ja til løn- og ansættelsesvilkår for de næste to år. Dermed er den aftale, som Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) indgik med finansministeren den 11. februar 2024, vedtaget. Aftalen har virkning fra 1. april 2024. Aftalen gælder for de næste to år.

-Det er også en god overenskomst. Der er rigtig mange gode elementer i den aftale ud over en pæn lønstigning til vores medlemmer, fastslår CS formand Jesper Korsgaard Hansen, der i disse dage er rundt på forskellige tjenestesteder og fortælle netop om den indgåede overenskomst.

CS er en af de organisationer, der ikke har afstemning om overenskomsten. Jf. CS vedtægter er det nemlig CS Hovedbestyrelse, der afgør om overenskomstresultatet godkendes eller afvises, og OK24 blev enstemmigt godkendt ved hovedbestyrelsesmødet i marts måned.

Over de kommende to år er aftalt generelle lønstigninger på 7,40 pct for alle statens ansatte. Dertil kommer 1 pct anvendt til øvrige forbedringer og til organisationsforhandlinger. Ud over dette forventes en lønudvikling på 0,4 pct, den såkaldte reststigning, som blandt andet er udtryk for den lønudvikling, som sker igennem den lokale løndannelse, lønanciennitetsstigninger mv.

De nye lønsatser vil snarest muligt blive lagt ud på CS hjemmeside.

En ny og mere omfattende undersøgelse af hele forløbet omkring et svigtende luftforsvar på fregatten IVER HUITFELDT og det overordnede ansvar herfor, ventes nu først klar i begyndelsen af maj måned.

For halvanden uge siden ankom IVER HUITFELDT til Korsør efter et par måneders indsats i Det Røde Hav under stor -både politisk og pressemæssigt- bevågenhed.

Et par dage før var der rejst alvorlig tvivl om sikkerheden om bord, i forbindelse med eventuelle -og særligt ét angreb, skibet havde været ude for under missionen. Det var netmediet Olfi, der i første omgang fortalte om skibets svigtende forsvarssystemer, herunder mulighederne for at affyre forsvarsmissiler og bruge skibets kanon.

Olfi fortalte at netop skibets luftforsvarsmissil-system havde svigtet, da Houthier havde angrebet skibet med droner, og at skibets kanoner også var tvivlsomme, da ’halvdelen af granaterne detonerede kort efter at have forladt kanonerne uden at være i nærheden af de fjendtlige mål’.

Oplysningerne efterlod en tsunami af spørgsmål og stor overraskelse og bestyrtelse, ikke mindst hos familie og pårørende, men også hos de politikere, der med forsvarsministeren i spidsen, havde sendt fregatten ud på den farlige opgave i Det Røde Hav.

Forsvarsministeren krævede øjeblikkeligt en redegørelse, og han fik først en version, for kort tid efter at få en ny version, hvilket slutteligt fik ministeren til at tabe tålmodigheden og ikke mindst tilliden til forsvarets øverste militære chef, der blev sendt hjem og dagen efter erstattet med en ny midlertidig forsvarschef.

Nu har såvel ministerie som forsvarskommandoen indset, at en dybdegående redegørelse af hele ’fregatsagen’ ikke bare klares på et døgn. Derfor har forsvarsminister Troels Lund Poulsen nu besluttet at en redegørelse først skal ligge klar i uge 18, altså den første uge i maj, hvor den skal diskuteres i forligskredsen og forsvarsudvalget.

Enkelte besætningsmedlemmer har til medierne udtalt, at de syntes, det har været et godt togt, og at de ikke rigtig kan genkende pressens udlægning af begivenhederne. De fleste valgte dog ikke at udtale sig.

Der er også iværksat en undersøgelse af, hvordan -og af hvem fortrolige papirer omkring fregattens sikkerhedssystemer og håndtering af Houthi-angrebet blev lækket til medierne. Hvornår denne undersøgelse forventes færdig og hvilke konsekvenser den vil få, er der endnu ikke meldt yderligere ud om.

Interessen er stor for de orienteringsmøder, som CS formand Jesper Korsgaard Hansen og chefkonsulent Marianne Anker Bechmann rejser rundt til på tjenestestederne.

Emnet er først og fremmest OK 24-aftaleresultatet, men der bliver også tid til andre spørgsmål og en masse svar på turen.

De første steder var Frederikshavn og Aalborg, og nu har turen så bevæget sig ned gennem Jylland til Holstebro og Skive. Forude venter en række andre tjenestesteder, og man kan se den opdaterede liste med mødetid -og sted på vores hjemmeside: CS medlemsmøder om OK24 resultaterne – CS

I denne uge slutter møderne af i morgen torsdag i Karup og Brabrand, og allerede mandag er formand og chefkonsulent så på farten igen, denne gang med start i Varde og Oksbøl.

Det er planen at turen slutter i uge 17 med besøg rundt på Sjælland.

NATO – fire bogstaver, der efterhånden nok er nogle af de bedst kendte både nationalt og internationalt, og har fået en stadig større plads også i danskernes bevidsthed. Ikke mindst efter Ruslands angreb på Ukraine, hvor to europæiske lande pludselig var i krig, og vel at mærke i en krig, der skabte voldsom bekymring i nabolandene, for hvornår var deres selvstændighed og sikkerhed i spil?

Her kom tilhørsforholdet til NATO pludselig til at få en meget virkelig og realistisk betydning. For ganske vist er de to krigsførende lande ikke medlem af denne alliance, men det er størstedelen af det øvrige Europa. Og her fik ’musketér-eden’, traktatens artikel 5 nu en relevant og særlig betydning.

Den artikel, der understreger, at alliancens medlemmer forpligter sig til at hjælpe hinanden, hvis et af medlemslandene angribes.

Medlemslandene forpligter sig også til en økonomisk støtte af fællesskabet. En forpligtelse, der hidtil har været taget ’lempeligt’ af de fleste medlemmer, men som også efter krigsudbruddet i Øst pludselig er blevet revideret af de fleste. Også Danmark, der nu har lovet at følge kravene om 2 % af Bnp -og gerne mere til det militære fællesskab.

Krigen har også øget medlemsskaren, og to lande, der ellers hidtil har holdt sig på god afstand af NATO af flere forskellige grunde, fik pludselig travlt med at se fordelene i fællesskabet, og er nu slutteligt blevet reelle medlemmer, nemlig Finland og Sverige.

I dag tæller alliancen 32 medlemslande. Men da NATO blev etableret i kølvandet af 2. verdenskrig, nemlig i 1949, var der 12 medlemslande. Heriblandt Danmark. NATO er en forkortelse af den ’Nordatlantiske traktat’, North Atlantic Treaty Organization, og alliancens ’grundlæggere’ blev Storbritannien, USA og Frankrig. Da sidstnævnte land udtaler alliancens fulde navn lidt anderledes, nemlig Organisation du traité de l’Atlantique nord, blev forkortelsen hos dem også lidt anderledes, og derfor kan man stadig se deres forkortelse; OTAN på alle NATOs officielle mærker, flag etc.

I årene efter 1949 kom så flere lande til, og i 2004 endda flere af de tidligere Warszava-pagt lande (oprindeligt det østeuropæiske modsvar til NATO).

NATO er først og fremmest etableret for at sikre medlemslandenes militære sikkerhed. Gennem årene har medlemslandene derfor afholdt mange forskellige mindre -og især større øvelser, fælles træning men også fælles indsatser, bl.a. i Afghanistan og Kosovo.

I øjeblikket kører en af de allerstørste øvelser, STEADFAST DEFENDER, helt frem til maj måned, med en række mindre øvelser indlagt undervejs og med deltagelse af cirka 90.000 soldater.

4. april 2024 er det 75 år siden, at NATO-traktaten blev etableret officielt, og det fandt sted i Washington DC i USA. Danmarks daværende udenrigsminister underskrev på Danmarks vegne. Især under ’den kolde krig’ blev alliancen udfordret, og selvom det daværende Sovjetunionen faktisk på et tidspunkt søgte om optagelse -og fik nej, var NATOs forsvar hele tiden rettet mod de europæiske østlande indtil ’murens fald’ i 1989 og opløsningen af Sovjetunionen og Warszavapagt-unionen ændrede verdensbilledet.

I Danmark markeres NATOs 75 års fødselsdag ved en parade på Kastellet i København her til formiddag, arrangeret af Danmarks Veteraner og Veteranstøtten. Der vil blive lagt kranse og holdt taler. Desuden uddeles der en særlig jubilæums-mindemedalje til veteraner, der har deltaget i mindst én NATO mission.

Der vil også blive uddelt den såkaldte Nordiske Medalje. Desuden deltager Den Kgl. Livgarde med en æreskommando.

Vil man vide mere om NATO/OTAN kan man læse på hjemmesiden: Hvad er NATO?

Kun få uger efter at frihedsbudskabet fra BBC i London lød i danske radioer i foråret 1945, mødtes en række modstandsfolk for at etablere en række foreninger, der skulle sikre, at danskerne aldrig igen fik en 9. april. Den dato, hvor den tyske værnemagt overfaldt Danmark og kun mødte en kortvarig og sporadisk modstand. Fem besættelsesår fulgte, og det ville man ikke risikere igen.

Disse ’hjemmeværns-foreninger’ var dog skabt af private på privat initiativ, og for bl.a. at organisere det bedre -og ikke mindst få kontrol over de mange våben, der var i omløb efter krigen, gik den daværende regering i gang med at etablere noget statsligt og mere fremtidssikret, og det blev det Hjemmeværn, vi kender i dag.

1.april 1949 blev Hjemmeværnet formelt oprettet, og det blev et militært uniformeret korps med forgreninger både til lands og til vands og i luften samt på en række essentielle virksomheder landet over.

I dag kan Hjemmeværnet således fejre sin 75 års fødselsdag, og det vil ske med kongelig bevågenhed i Churchillparken i København, hvor der afholdes en stor parade her til formiddag med deltagelse af H.M. Dronningen.

Gennem årene har Hjemmeværnet ændret sig en hel del, men det er stadig med en folkelig, frivillig forankring. Opgaverne er mange -og mangeartede, og i de senere år har mange frivillige hjemmeværnssoldater deltaget i internationale opgaveløsninger, bl.a. i Frontex og i Kosovo.

Man skønner at der er cirka 45.000 Hjemmeværnssoldater i en ikke aktiv ’reservestyrke’, mens cirka 13.000 i høj grad er aktive, og støtter danske myndigheder som politi, Told & Skat, når det er nødvendigt, og ellers støtter ’storebror’ Forsvaret med at løse en række opgaver, bl.a. inden for bevogtning, overvågning, redning -og miljøforurening til lands, til vands og i luften.

Hjemmeværnet består ikke kun af frivillige medlemmer, men også en stor fastansat del, der arbejder på de forskellige distrikter, skoler, regioner og i Hjemmeværnskommandoen. Sidstnævnte har til huse på Vordingborg kaserne. Der er både militært og civilt ansatte i Hjemmeværnet.

En række af de ansatte i Hjemmeværnet er organiseret i CS.

Selve jubilæet bliver ikke kun markeret ved paraden i dag, men også ved senere begivenheder i løbet af året. Bl.a. en stor fælles landsøvelse i efteråret.

Hjemmeværnet har to chefer. En militær chef med rang af generalmajor, og en politisk udpeget kommitteret for Hjemmeværnet.

En fregat sendt ud på en farlig mission med stor risiko for angreb uden at have det helt rigtige udstyr til at kunne forsvare sig, er en fuldstændig uacceptabel handling og et stort svigt af den arbejdsgiver, der har været med til at sende skibet afsted.

Så præcist bedømmer CS formand Jesper Korsgaard Hansen de oplysninger, som en samlet dansk presse hele tirsdagen har bragt frem på deres nyhedskanaler.

Netmediet Olfi kunne i morges ‘breake’ den nyhed, at den danske fregat IVER HUITFELDT i februar blev sendt af sted på opgave i det Røde Hav uden at have det fornødne udstyr til selvforsvar, selvom Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet havde forsikret, at alt var i orden og klar til missionen.

Man sendte tværtimod fregatten til et ‘fjendtligt område med fejlramt radar og defekt ammunition’, skriver Olfi, der også bringer detaljerede oplysninger om, hvor galt det rent faktisk stod til, da IVER HUITFELDT for nyligt blev angrebet bl.a. med droner af Houthi-kontrollerede styrker i området. Det lykkedes fregatten at klare sig blandt andet takket været besætningens egen snarrådighed og dygtighed. Men det kunne være gået grueligt galt.

Radarsystemet svigtede så missilerne ikke kunne affyres, og derfor måtte besætningen bruge skibets kanoner, der dog heller ikke fungerede optimalt. Skibet var udstyret med 30 år gamle granater, og halvdelen eksploderede for tidligt og var dermed langt fra at ramme målene.

-Det er et stort svigt af arbejdsgiver. Det viser, at vi var slet ikke klar til at løse den her opgave, understreger Jesper Korsgaard Hansen, formand for CS, og han tilføjer;

-Det kompromitterer sikkerheden på den måde, at man med åbne øjne udsætter besætningen for fare. Ministeren har stået og sagt, at skibet er klar til at sejle afsted, men det er det ikke, og så sender man det afsted alligevel. Fregatten skulle slet ikke have været udsendt på den mission, for den var ikke klar. Jeg synes ærligt talt, at det er uanstændigt, og det udstiller vores egen utilstrækkelighed. At vi sender en fregat afsted med våbensystemer, som ikke virker, er en skandale. Jeg er ikke i tvivl om, at vi har de mest dedikerede medarbejdere, der gør alt for at løse den opgave, de er sat på. Og så bliver de udsat for dette svigt af deres arbejdsgiver.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen er også en meget overrasket mand, da TV2 får et interview med ham umiddelbart efter et gruppemøde i Venstre på Christiansborg.

Han forklarer, at han ikke har været orienteret om problemer med fregattens forsvarssystemer forud for indsættelsen i det Røde Hav, men tværtimod har fået oplyst, at alt stod vel til og man var klar til indsats. Han har efter de nye oplysninger i sagen øjeblikkeligt udbedt sig en redegørelse fra Forsvarskommandoen og Forsvarschef Flemming Lentfer, der skal ligge på ministerens bord ‘senest i aften’.

Herefter vil forsvarsministeren underrette forligspartiernes forsvarsordførere og træffe sin beslutning om, hvad der videre skal ske og om sagen skal have særlige konsekvenser.

CS formand Jesper Korsgaard Hansen vil lade ministeren læse redegørelsen, før han vil gøre yderligere.

-Jeg vil afvente ministerens udspil, og så vil vi i CS følge op på situationen umiddelbart herefter, fastslår han.

På lørdag den 6. april kan man fra kl. 09.00 og så længe der er ledige pladser, tilmelde sig et særligt arrangement for veteraner og ikke mindst deres børn og familier.

Som en lille servicemeddelelse kan vi nemlig viderebringe Familienetværket og Veteranstøttens invitation til legedag i Fredericia. En begivenhed der er 300 pladser til.

Det bliver en dag med leg, familieoplevelser, god mad og godt selskab i Madsby Legepark i Fredericia

Lørdag den 20. april arrangerer Familienetværket og Veteranstøtten i fællesskab en aktivitetsdag for veteranfamilier i Madsby Legepark. Det bliver en weekend med masser af aktivitet i byen, da foreningen Folk & SIkkerhed samme weekend afholder årtiets største totalforsvarsmesse Action 24 i Messe C.
Dagen byder på leg, hygge, orienteringer, helstegt pattegris og mere leg. Kom og mød andre veteranfamilier og de frivillige i veteranfællesskaberne.

Danske Veteranhjem og True North kommer forbi og orienterer om sommercamp for børn i alderen 12 – 18.
Der er som før nævnt plads til 300 veteraner, pårørende og børn. Og pladserne kan altså søges fra på lørdag kl. 09.00 via Familienetværkets og Danmarks Veteraner og Veteranstøttens Facebook.

Bygninger i forfald. Vinduer, der falder ud af deres rammer. Huller i vejbelægninger, manglende varmt vand i hanerne på badefaciliteterne, kloaksystemer der ikke fungerer, manglende tørrestuer, manglende udsugning og varme på værkstederne… listen er uendelig, og der er tale om manglende vedligehold og renovering på stort set samtlige tjenestesteder landet over.

Men nu lader det til, at der snart vil ske noget. Det lover forsvarsministeren i hvert fald, og han bakkes op af en enig forligskreds, der nu har taget første skridt på vejen til en udbedring.

Foreløbig er fokus dog på de ’kritiske og uomgængelige projekter på ejendomsområdet, herunder også håndtering af de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet har givet direkte påbud i forhold til Forsvarets bygninger’, som Forsvarsministeriet selv beskriver det på deres hjemmeside.

Politikerne har vedtaget en akutpakke, der skal tage hånd om de værst ramte steder. Og det er i første omgang fire kaserner, der er nævnt. Nemlig:

• Varde Kaserne: Klargøring af bygninger til pudsestuer samt renovering af vinduer.
• Livgardens Kasserne i Gothersgade: Nyt tag, ventilation samt vedligeholdelse af facader og renovering af kloakering på kasernen.
• Høvelte Kaserne: Udskiftning af vinduer og døre samt renovering af belægningsstuer til værnepligtige.
• Vordingborg Kaserne: Vedligeholdelse af tekniske anlæg samt forøgelse af tørrestuers kapacitet, som kan forbedre indkvarteringsforhold for de værnepligtige.

Hvad det umiddelbart kommer til at koste, er der ingen oplysninger om. Men i planen for genopretning af forsvarets fundament blev der tilført ca. 1,9 mia. kr. til ejendomsområdet i forligsperioden. Akutpakken finansieres som en del af genopretningsplanen.

Landets øvrige tjenestesteder må vente lidt endnu. Men der er også fra ministerens side iværksat en analyse, der skal undersøge og afdække tilstanden af Forsvarets mange bygninger, og herunder også omfanget af efterslæbet på bygningerne.

Det er hårdt tiltrængt. For som også CS formand Jesper Korsgaard Hansen siger i sin leder i det netop udkomne CS Blad, så er der ikke sket meget -om noget ude på tjenestestederne. Her understreger han, at mange medarbejdere arbejder under jammerlige vilkår, og han stiller spørgsmål ved, om ’vores politikere overhovedet har fattet, hvor kritisk det står til i Forsvaret’.

Alene i 2023 fik Forsvaret 10 straks-påbud og 32 påbud af Arbejdstilsynet, fordi faciliteterne rundt om på tjenestestederne ikke var i orden.

CS formandens leder kan læses i CS Bladet eller via linket her: Har politikerne overhovedet fattet alvoren? – CS