Forfatter: Helle Kolding

De længe ventede nye støvler, der blev præsenteret i efteråret, er på vej. De er ankommet til ’centralt lager’, oplyser Forsvarsministeriets Materiel -og Indkøbsstyrelse, FMI.

Men hvornår de så kommer videre derfra og ud til de lokale depoter, og dermed også ud til de lokale brugere er en anden snak.

FMI venter nemlig på, ”at den resterende beholdning af de ’gamle’ støvler når et niveau, der afstedkommer, at beholdningen erstattes med de nye støvler”. Og FMI kan ikke sige præcist, hvornår det så bliver.

En hurtig rundspørge til et par af de ventende depoter viser, at man stadig godt kan skaffe de ’gamle støvler’, men ikke nødvendigvis i den ønskede størrelse. Især størrelserne 42 og 43 er en mangelvare.

Og andre populære størrelser skal måske hentes hjem fra et andet depot, hvilket kan tage noget tid og en del ekstra administration.

Men når de nye støvler engang når ud på hylderne hos de lokale depoter, kan soldaterne glæde sig til at vælge mellem flere typer. Modellerne bliver nemlig en tung og en let kampstøvle, ørken og jungle, og kampstøvle cold weather.  Jungle og cold weather udleveres dog kun til ’særlige udsendelser’.

FMI fortæller desuden, at man har søgt at imødekomme et behov for et reelt valg for soldaten og samtidig at have færre kampstøvler på hylderne. Dette opfyldes ved, at de fleste af modellerne anskaffes med to til tre forskellige indlægssåler. Indlægssålerne har forskellige tykkelser, og dermed vil soldaten selv kunne justere, så kampstøvlen føles smallere eller bredere. Som noget nyt leveres hvert par støvler med en ’pixi’, som beskriver specifikationer, brug, vedligeholdelse og tilpasning. Det betyder, at også den mindre rutinerede soldat vil kunne opnå bedst mulig ’performance’ af kampstøvlerne.

På side 10-11 i CS Bladet nummer 5, 2023, kan man i øvrigt læse en længere artikel om de nye støvler og se billeder af alle typer.

CS Bladet 5 2023—Side 1 (ipapercms.dk)

Nu er der sat navn på den nye chef for Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse, FMI. Fra 1. juni bliver det generalløjtnant Per Pugholm Olsen, der sætter sig i chefstolen.

Den hidtidige chef Kim Jesper Jørgensen forlader dog ikke helt FMI. Han bliver nemlig materieldirektør i FMI, og vil få ansvar for ministerområdets samarbejde med erhvervslivet og universiteterne samt det internationale materiel- og industrisamarbejde i bl.a. EU, NATO og nordisk regi (NORDEFCO). Han vil desuden have ansvaret for arbejdet med donationer til Ukraine.

Per Pugholm Olsen var i øvrigt chef den gang FMI hed Forsvarsministeriets Materieltjeneste, FMT i 2011-14. Han kommer fra en stilling som chef for Kampflyprogrammet, og har tidligere været koncernstyringsdirektør i departementet.

Også andre ’gamle’ kendinge vender tilbage til Forsvarsministeriets område. Nemlig Poul Taankvist, der kommer fra en stilling i Vurderingsstyrelsen men tidligere har arbejdet i Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. Han bliver ny koncerndirektør i departementet, og får ansvaret for den overordnede og tværgående styring og prioritering af Forsvarsministeriets økonomiske og materielle ressourcer.

(Kilde: FMN)

De lokale overenskomstforhandlinger mellem CS og FPS er nu færdige, og resultatpapiret er underskrevet. Det betyder, at den samlede overenskomst hermed er på plads, og den skal nu behandles i CS hovedbestyrelse.

Det, man forhandler om ved de lokale forhandlinger mellem organisationen og arbejdsgiver, er en del af den samlede økonomiske ramme, der blev aftalt på hele statens område. Det er altså ikke en masse ”nye” penge, der er på bordet, når der forhandles om organisationsaftalerne.

Resultaterne er gældende fra 1. april 2025.

Hovedpunkterne i organisationsaftalen er:

På det civile område har vi lagt hele beløbet på grundlønnen, derudover er organisationsaftalen blevet gennemskrevet og uddannelseskrav og centralt aftalte tillæg indarbejdet.

På det militære område er den største del af beløbet også blevet lagt på grundlønnen. Det har vi gjort for at få mest muligt af den økonomiske ramme ud til alle. Vi har dog også haft mulighed for at forbedre vores faglige aftale på baggrund af et periodeprojekt, der har kørt i denne overenskomstperiode. Kort fortalt går det ud på at forenkle kriterierne for at få det faglige tillæg, så tillægget fremover kan gives til ansatte, der har en godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5 (på kvalifikationsrammen for livslang læring) og bestrider en faglært stilling. Derudover er fra 1. april 2025 kun to satser for faglært tillæg, hvor der tidligere var tre.

Der er også lavet forbedringer for, hvornår man får tildelt specialoperationsstyrketillæg. Derudover er der lavet forbedringer for vores reservister, så de fra 1. april 2025 får pension f.eks. for deres indkommanderingsdage.

For Beredskabsstyrelsen er der bl.a. kommet mulighed or ansættelse af konstabelelever.

Derudover er skole- kursus aftalen afskaffet pr. 1. april 2025. Derefter gælder helt almindelige tjenesterejsevilkår.

Mere information er sendt ud til afdelingsformænd og tillidsrepræsentanter, og kan i sin helhed læses her på cs.midlertidigt.site under Nyheder, hvor det har overskriften: OK24: Resultatet af forhandlingerne mellem CS og FPS.

Derudover er vi i fuld gang med at planlægge medlemsmøder i midten af april, hvor vi kommer rundt i landet og forklarer mere om aftalen og svarer på spørgsmål.

Det er et rigtigt dårligt signal at sende til sine medarbejdere, at man i departementet kan spise til en fast pris uanset mængden på tallerkenen, mens man ude i landet skal betale sit måltid efter vægt, påpeger formanden efter henvendelse fra flere medlemmer

I Forsvarets kantiner landet over skal den mad, man køber, vejes på en vægt hvorefter prisen for det enkelte måltid regnes ud. Gennemsnitligt giver det priser på mellem 30 og 40 kroner for en frokost eller middag. Er man ekstra sulten efter hård træning eller øvelse, kan prisen stige yderligere.

Men ikke for de mange hundrede, der arbejder i Forsvarsministeriets departement, altså på Holmens kanal i København. Her hvor både ministerie og Forsvarskommandoen har til huse betales en fast pris på 28 kroner per måltid, uanset om man spiser meget eller lidt. Maden vejes nemlig ikke.

-Det er en unødvendig forskelsbehandling. Jeg vil sige, at det stinker. Simpelthen, siger Jesper K. Hansen, formand for CS.

Mange CS medlemmer har gjort opmærksom på forskellen, for de finder det ganske som formanden helt urimeligt, at de skal betale efter vægt og derfor generelt dyrere end medarbejderne i departementet. Netop sidstnævnte regnes umiddelbart for højere lønnet end hovedparten af dem, der spiser ude i Forsvarets kantiner, hvor ikke mindst en stor del af klientellet er værnepligtige.

Efterfølgende har DR Nyheder undersøgt sagen og spurgt om grunden til prisforskellen i departementet, hvor man har svaret, at årsagen til, at de kan spise billigt i Forsvarsministeriets departement på Holmens Kanal, er, at der er indført et loft på prisen. Og at loftet er lavet for at sikre fastholdelse og rekruttering af medarbejderne i ministeriet. Med loftet er prisen nemlig på niveau med kantinepriserne i de andre ministerier på Slotsholmen, oplyses til DR Nyheder.

Jesper Korsgaard Hansen finder ikke at dét argument er særlig godt. For netop fastholdelse er et tema, som de i høj grad også mærker effekten af ude på tjenestestederne. For her er det om muligt endnu sværere at fastholde medarbejdere. Og meldingen fra CS formanden til DR er klar;

-Jeg synes, det er et rigtig, rigtig dårligt signal at sende til sine medarbejdere. Man føler, at dem i København kan gøre sådan og sådan, mens de ude i landet må tage til takke med noget andet. Og det skaber bare en opfattelse af uretfærdighed, fastslår han.

CS har henvendt sig til Forsvarsministeriets Etablissementsstyrelse om de forskellige priser, og de sender følgende svar:

Prisen i kantinerne ligger på nuværende tidspunkt på 7,45 kr. pr. 100 gram. Der afregnes som udgangspunkt på vægt, mens der ved specielle anretninger kan være en stykpris, der fastsættes af den pågældende kantine. Drikke- og kioskvarer afregnes til markedspris.

Prisændringer foretager Ejendomsstyrelsen som udgangspunkt to gange årligt ud fra et markedsindeks. Det vil sige, at når fødevarepriserne ifølge Danmarks Statistik stiger, så stiger vores priser også, og når markedspriserne falder, så falder vores priser tilsvarende. Siden hjemtagelsen af kantineområde har Ejendomsstyrelsen dog fastholdt prisen trods store prisstigninger i markedet.

Gennemsnitsprisen for en selvbetalt frokost uden drikkevarer på tværs af Forsvaret er 32 kr. I de kantiner, hvor der er en stor andel af værnepligtige, er gennemsnitsprisen for en frokost dog 42 kr. uden drikkevarer. Alle medarbejdere har gratis kaffe i kantinerne og i opstillede automater. Alle medarbejdere har desuden adgang til frugtordning.

I Forsvarsministeriets Departement er der lavet en særlig ordning, hvor der betales en øverste pris på 28 kroner for maden. Der er ligeledes lavet en særskilt ordning for kaffe, hvor der er en anden løsning end på de øvrige tjenestesteder. Det er Forsvarsministeriets Departement, der afholder merudgifterne til de to ordninger.

Spørgsmål til ministeren:

Vi har også spurgt Forsvarsministeren, hvad han mener om, at man i departementet køber mad til en fast pris uden hensyn til mængde (og vægt), og om han har tænkt sig at ændre på disse forhold.

Når vi får et svar, vil det kunne læses i forlængelse af denne artikel.

Vil man læse DR Nyheders indslag er det at finde her:

‘Det stinker’: Værnepligtiges frokost er langt dyrere end ministerens | Indland | DR

Mediernes enorme fokus på Forsvaret i disse dage giver også ekstra travlhed for CS formand Jesper Korsgaard Hansen, der er en meget efterspurgt person af både tv-stationer og dagblade.

Det sidste døgn har det resulteret i et utal af henvendelser fra pressen, og synlighed i både TV2 og DR’s nyhedsprogrammer. Desuden en række udtalelser og kommentarer til de mange dagblade, der udkommer både på print og elektronisk.

Det kan indimellem være svært at trænge igennem mediernes omskiftelige interesse for forsvarsstof uanset hvor spændende eller vigtigt et budskab, man har. Men op til dagens pressemøde med statsminister, forsvarsminister og udenrigsminister og endnu betydelige beslutninger omkring Forsvaret, -og nu her efter mødet, er interessen stor for at høre CS mening.

Her er tre eksempler bare fra det seneste døgn: (og så kan man jo selv følge med på dagbladenes forskellige sites.)

Regeringen vil forlænge værnepligten og styrke forsvaret med et tocifret milliardbeløb – TV 2

‘Det stinker’: Værnepligtiges frokost er langt dyrere end ministerens | Indland | DR

Trods milliardinvesteringer fortsætter flugten fra Forsvaret: Vi risikerer at skuffe vores allierede | Indland | DR

Læk fra et tankskib med risiko for en efterfølgende miljøkatastrofe var scenariet, da Beredskabsstyrelsen, Søværnet, Hjemmeværn og flere andre myndigheder i starten af ugen gik i gang med en to dages øvelse.

Det hele fandt sted i -og ved Holbæk fjord.

Øvelsesleder var seniorsergent Thomas S. fra Beredskabsstyrelsen, og han fortæller, at formålet først og fremmest var at træne samarbejdet mellem de forskellige myndigheder, og så få prøvet materiellet af, som f.eks. de nye lægtvandsfartøjer Beredskabsstyrelsen råder over.

Første dag blev brugt på at sende en drone i luften for at få et overblik over området og den truende katastrofe, og forberedelserne til selve forureningsbekæmpelsen. Andendagen gik så med selve bekæmpelsen, hvor der blev lagt flydespærringer ud og lægtvandsfartøjerne, to styk, kom i brug.

-Det gik rigtig godt. Vi havde nogle folk med på miljøskibet GUNNAR THORSON, og der var indsat et hold værnepligtige fra Beredskabscenter Sjælland (Næstved), der bl.a. hjalp med flydespærringerne. En øvelse som denne er især god til at træne samarbejdet med så mange involverede og forskellige myndigheder, og jeg må sige, at det gik rigtig godt, forklarer Thomas S.

Medvirkende var også Orøfærgen og dens besætning, der skulle agere det ’lækkende skib’ efter en kollision med et andet skib, så flere situationer blev bragt i spil til søs og på landsiden.

Knap en snes personer deltog fra Beredskabsstyrelsen (Næstved, Hedehusene og Birkerød), og udover GUNNAR THORSON deltog også NAJADEN (Dianaklassen)fra Søværnet, og af andre aktører var der bl.a. Region Sjælland, Midt- og Vestsjællands Politi, Vestsjællands Brandvæsen, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland og Odsherred og Holbæk Kommuner.

24. februar 2022 var dagen, der forandrede verden og vækkede nationer. En tsunami af begivenheder, frygt men også sammenhold har præget Europa siden

To år er det siden nu, at russiske styrker overskred de Ukrainske grænser i ’en særlig operation’, der herhjemme hurtigt er blevet kendt som en blodig krig.

En krig, der gav chokbølger over Europa og hele den vestlige verden. Men hvad der -formentlig- var tænkt som en hurtigt overstået mission, har altså nu foreløbig varet to år og kostet mange, mange milliarder kroner og enorme mennesketab på begge sider. Byer er skudt og bombet, og bygninger lagt i ruiner.

To ukrainske ord, ’Slava Ukraini’ (Leve Ukraine) blev pludselig kendt og sagt af mange danskere, og mange tog imod de første mange flygtninge fra det store land mod Øst.

Danmark var meget hurtigt parate med støtte, og det samme var EU. I dag hører Danmark til de lande, der har ydet de største bidrag -set i forhold til vores størrelse.

Indtil nu har Danmark ydet økonomisk støtte på knap 32 milliarder kroner til Ukraine og doneret en masse forskelligt militært ’isenkram’, der strækker sig fra F-16 kampfly (der dog endnu ikke er sat ind i Ukraine), til langtrækkende kystforsvarsmissilsystemer, kampvogne og artilleri, og torsdag varslede vores statsminister og forsvarsminister endnu mere støtte -og en tiårig aftale om hjælp.

En aftale Mette Frederiksen selv var med til at underskrive sammen med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj i Ukraine i går fredag.

Mest mærkbart i det danske Forsvar har det nok været, at danske soldater er med til at træne og uddanne ukrainske soldater. Bl.a. i England. Det sker i den britisk ledede Operation INTERFLEX, hvor ukrainske soldater uddannes i grundlæggende militære færdigheder. Andre træningsaktiviteter består af minerydnings- og befalingsmandsuddannelse samt uddannelse på doneret materiel som for eksempel Leopard 1 kampvogne og CAESAR artillerisystemer. Derudover har Danmark igangsat træning af ukrainske piloter og støttepersonel på F-16 kampfly.

En del af de mange donationer er blevet offentliggjort, men der er også nogle, det er nødvendigt at holde mere lav profil omkring af klare sikkerhedsgrunde.

Derfor er det heller ikke oplyst, hvor de danske soldater træner Ukrainere (ud over at England er nævnt, og piloterne i Skrydstrup). Mange forskellige nationer samarbejder i forskellige koalitioner om støtten til Ukraine både militært og humanitært.

NATO har for at sende et klart signal til Rusland og for at sikre alliancens østlige flanke, opgraderet antal af soldater i Baltikum, og EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik er styrket ved at fremme produktion af våben og ammunition til Ukraine. Og Finland meldte sig ind i alliancen, mens Sverige stadig venter, men står på dørtrinet.

Beredskabsstyrelsen er også engageret i støtten til Ukraine. Her var man bl.a. meget tidligt i gang med at donere et mobilt felthospital til Ukraine og lejrfaciliteter til Moldova. Desuden har man også faciliteret logistik.

Der, hvor krigen nok har gjort størst ændring -udelukkende set med danske forsvarsbriller, er på forsvarsbudgettet.

I kølvandet på krigen gik det for alvor op for politikerne, hvor trængt vores eget forsvar er, og at års svigt og økonomiske nedskæringer har haft en konsekvens. Derfor har politikerne indgået en ’historisk forligsaftale’ om mange, mange milliarder kroner til det danske forsvar. Nogle vil måske tilføje; bedre sent end aldrig. Kun trist at det skulle ske på så dyster en baggrund.

Artikel af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Livgarden har i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole udbudt en uddannelsesuge, hvor de ansatte gennemfører et uddannelsesforløb fra et spændende katalog med en bred vifte af kompetencegivende moduler.

Der er altid masser af aktivitet ved Den Kongelige Livgarde, men i uge to var tingene ikke helt, som de plejer på Garderkasernen i Høvelte ved Birkerød. 250 ansatte brugte ugen på at tilegne sig forskellige civile uddannelser primært fra AMU- og akademimoduler. 

Forløbet er udviklet i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole v/ chefkonsulent Marie Nørgaard Laursen, som koordinerer det samlede udbud i samarbejde med seniorsergent Kit Svendsen v/Den Kongelige Livgarde. 

Inspirationen kommer fra et tilsvarende forløb, som blev udviklet med Opklaringsbataljonen på Bornholm, der i år gennemfører uddannelsesugen for fjerde gang.

Ansvarlig for uddannelsesugen i Livgarden er Regimentsbefalingsmand i Livgarden, Lars Risdahl.

”Det, jeg oplever med de unge mennesker i Livgarden er,

at de bliver her så længe de udvikles, uddannes og har det sjovt. Arbejdsmarkedet her i området, som er tæt på København, er af en sådan karakter, at de unge smutter fra Forsvaret, hvis de tre ting ikke opfyldes. Livgarden har en stor rekrutteringsdatabase, men vores udfordring er at fastholde vores medarbejdere,” siger Lars Risdahl. 

Det måske lidt ulogiske ræsonnement bag uddannelsesugen er, at de ansatte i Forsvaret ved at få tilbudt muligheden for formel uddannelse, der kan bruges og er anerkendt på det civile arbejdsmarked, vælger at blive længere i Forsvaret. Men det hænger ifølge Lars Risdahl fint sammen.

”Fx kan de AMU-forløb, vi tilbyder, bruges både i dagligdagen i Forsvaret, og til bierhverv ved siden af Forsvaret. Det kan være et truckcertifikat eller det populære dørmandsforløb. Med de forløb er det muligt at arbejde ekstra i weekender, ferier og i afspadseringsperioder. Det er en mulighed, der passer godt til unge mennesker, og gør, at de ikke behøver søge væk fra Forsvaret for at tjene flere penge. 

Vigtigt med papir på formelle kompetencer

Med akademiuddannelserne forholder det sig lidt anderledes, da forløbene dels kan blive en del af en længere uddannelsesplan og dels komplimentere det, de lærer i Forsvaret på en god måde. 

”I Forsvaret får du som mellemleder masser af praktisk erfaring med både ledelse, formidling og undervisning, men det er ikke alle civile arbejdsgivere, der kan se og anerkender det. Derfor er et bevis på, at du har gennemført fx en akademiuddannelse i Ledelse vigtig at have med i tasken.

Kombinationen af den civile uddannelse og den praktiske erfaring fra militæret er således en stærk kompetenceprofil at søge job med,” siger Lars Risdahl. 

Typisk betyder de civile uddannelsesforløb på Akademiniveau – fx projektledelse eller strategisk kommunikation, at kursisterne så at sige får det teoretiske bagtæppe med på det, de laver i forvejen. For flere af deltagerne er det en positiv, bekræftende oplevelse. 

Derudover er de mange eksamensprojekter også input til Forsvaret. Fx er et af projekterne et forslag til, hvordan en skydebane-dag kan gennemføres mere effektivt, Et andet projekt undersøger, hvordan klargøring til vagt på Amalienborg kan optimeres. 


Et initiativ, alle er glade for 

Seniorsergent Kit Svendsen er Livgardens praktiske tovholder på kompetenceudviklingsprojektet med uddannelse i uge 2. Hun skal lige tænke lidt over spørgsmålet om de største udfordringer ved forløbet, da den gennemgående note er, at alle er glade for initiativet.

”En af de ting, vi har været udfordret på, er realkompetencevurdering af deltagerne, da vores soldater kan rigtig meget i forvejen. Her har udfordringen været at ramme balancen mellem udbyderne af forløbet, som skal stå på mål for kvaliteten af uddannelsen og os Forsvaret der ved, hvad deltagerne kan i forvejen. Det er to forskellige verdener, som skal tilpasses hinanden. Men det er bestemt overkommeligt, da vi har det samme mål; at ramme forløbene så præcise som muligt, ” siger Kit Svendsen. 

Realkompetencevurdering betyder, at deltagerne ikke behøver at lære det, de allerede kan i forvejen for at tage uddannelsen. Uddannelsesugen har den effekt, at mange af forløbene bliver lidt teoritunge, da deltagerne har den praktiske erfaring via Forsvaret.  Men den del har hovedparten af deltagerne ifølge Kit Svendsen også taget positivt. 

Potentialet er stort 

På spørgsmålet om hvor langt, man kan nå med uddannelsesugen, svarer Lars Risdahl, at vi aldrig kommer endeligt i mål med en endelig model, da uddannelsesugen altid skal udvikle sig. 

”Så snart vi har evalueringerne fra dette års uddannelsesuge, skal vi i gang med at se på udvikling af porteføljen for næste års uddannelsesuge, og hvad der elles kan forbedres. Min vision er, at uddannelsesugen bliver et fast integreret initiativ i Livgarden. Og som det ser ud nu, tyder alt på, at det lykkes, så det vil overraske mig meget, hvis ikke det også ender med det.” 

Lige nu er initiativet med uddannelsesugen båret af ildsjæle lokalt, men Lars Risdahl ser heller ikke noget til hinder for, at initiativet bredes ud til hele Forsvaret, da ideen kan bruges i alle enheder. Det vigtige er blot, at den tilpasses lokalt til de enkelte enheders behov. 

”Det er fedt med udvikling udefra som supplement til det, vi lærer i Forsvaret”

Alexander W.D. Bindslet, 21 år, konstabel i Livgarden. Fra Vestegnen, søgte ind til Livgarden et halvt år efter gymnasiet.

Fitnessforløb, AMU

Alexander Bendslet valgte et forløb med fitness, da han træner en del, og synes, det er relevant at holde sig i form som soldat. 

”Det har været en positiv overraskelse med uddannelsesugen. Jeg har en vis viden om det at træne, men man kan altid blive klogere og lære at træne bedre. Vi har nogle gode instruktører, der bidrager med relevant viden og forskellige former for træning, så alle lærer noget på forskellige niveauer. Også de store brød, der løfter mange hundrede kilo, får noget ud af det.”  

At uddannelsesugen er et formelt kompetencegivende uddannelsesforløb, er vigtigt, da det kan bidrage til, at du kan få et job som fx personlig træner, hvis du vil det, mener Alexander Bendslet.

Han kommer ikke selv til at bruge fitnessforløbet erhvervsmæssigt uden for Forsvaret, men vil bruge det til at ændre den måde, han træner på og planlægger sin træning, så den kan blive mere effektiv fremover. På den måde kommer uddannelsesugen til både at forbedre hans virke i Forsvaret og fritidsinteressen inden for fitness. 

”Jeg vil gerne blive i Livgarden. Det er plan A. Derfor har jeg også kun svage tanker om civile uddannelser, jeg kan tage. Jeg kan godt lide livet i uniform.”

Alexander Bendslet synes, den årlige uddannelsesuge er en god ide, så den må meget gerne komme igen til næste år, og han har allerede et par ideer til, hvordan ugen kan udvikles. 

”Det er fedt med udvikling udefra som supplement til det, vi lærer i Forsvaret. Det ideelle for mig er, at vi lærer noget, der både kan bruges uden for hegnet – i det civile liv – og noget, der gør os bedre for Forsvaret. Det kan være interesseting at lære om fx dykning og jagttegn, men også noget med mekanikervirke, vedligehold af våben etc.” 

Alexander Bendslet ser mange muligheder for at hente viden ind fra resten af verden – der kan bruges i Forsvaret, og for ham betyder uddannelsesugen, at han får lyst til at blive længere i Forsvaret. Fordi initiativer, hvor du får lov at prøve noget forskelligt og skabe variation i hverdagen, som gør det sjovere og mere interessant at være i Forsvaret. 

”En af de bedste ting ved uddannelsesugen har været netværksdelen”

Frederick Feely, 30 år, sergent i Livgarden. 

Fra Greve, søgte ind til Forsvaret kort efter gymnasiet. Har været udsendt til Irak og Estland. 

Dørmandsforløb, AMU

Frederick W.B. Feely valgte forløbet som dørmand, da det kan bruges som sidejob i weekender og i afspadseringsperioder ved siden af Livgarden. 

”Jeg er positiv overfor forløbet. Der er mere teori end forventet, men jeg har fået det ud af det, som jeg ønskede. Jeg har altid tænkt, at jeg gerne ville have et dørmandskort, men har ikke kunne få min afspadsering til at passe med kurserne. Med uddannelsesugen kan det lykkes – og så får jeg endda også løn for det.”

Frederick Feely har især fået meget ud af den lovgivningsmæssige del, altså hvad du må som dørmand, hvornår og hvordan. Det har givet meget. Derudover er der også netværksdelen med undervisere og de andre kursister på forløbet.  

”Det, at uddannelsen er formelt kompetencegivende udenfor Forsvaret gør, at jeg – hvis jeg en dag ikke skal være soldat mere – kan bruge min mellemlederuddannelse som befalingsmand og mit dørmandskort i en kombination.” 

Det mest udfordrende ved uddannelsesugen har ifølge Frederick Feely været mængden af teori, som skyldes, at forløbet er komprimeret ned til fem dage. Derudover har det været en udfordring at få afstemt, hvad deltagerne kan realkompetencevurderes for, og hvad de skal undervises i.  

”En af de bedste ting har været netværksdelen, da vi er samlet på kryds og tværs af regimentet. Vi har talt meget om alt muligt andet også, og fundet mennesker, vi gerne vil arbejde sammen med.” 

Frederich Feely regner med at blive i Forsvaret i mange år. Han har fundet sit lod, det han er god til, men kunne godt drive noget ved siden af sit virke i Forsvaret. Dørmandsforløbet har været med til at åbne hans forståelse for, at man ikke behøver give afkald på det, man godt kan lide på grund af lønnen. 

”Det er faktisk muligt at lave noget, der er sjovt og anderledes på den anden side af hegnet uden at gå på kompromis med det, du virkelig holder af.  Dørmandsforløbet og det at være i Livgarden komplimenterer hinanden godt.” 

Frederich Feely vil gerne have, at uddannelsesugen fortsætter – og fx kommer til at indeholde noget med at fælde træer og betjene en motorsav, men også meget gerne forløb inden for sikkerhedsretningen fx vagtkortet, som også åbner mange døre i det civile. 

”Det er rart at have andre muligheder, hvis du må stoppe i Forsvaret”

Benjamin B. Godtfredsen, 24 år, konstabel i Livgarden. Fra Hedehusene, søgte ind i Forsvaret kort efter gymnasiet. 

Bushcraft-modul, AU-modul

Benjamin Godtfredsen interesserer sig i forvejen for naturen. I sin fritid er han en del af en gruppe, der tager på shelterture to-tre gange årligt. 

Han ser bushcraft-forløbet som en naturlig videreudvikling af det, han kan i forvejen og interesserer sig for. Han ser det som et stort plus, at forløbet er formel, civil kompetenceudvikling. 

”Det, jeg lærer på bushcraft-forløbet, kan bruges i Forsvaret, men også i min fritid, og med den formelle kompetenceudvikling kan jeg på sigt uddanne mig til vejleder ved at tage de andre moduler i uddannelsen. Det kan måske ske som en del af de kommende uddannelsesuger, hvis initiativet fortsætter, men ellers ved at tage dem selv.” 

Helt konkret kan det, Benjamin Godtfredsen lærer på bushcraft-forløbet bruges til at lave et bedre bål, hurtigere varme, bygge ting, bruge andre knob og i det hele taget lære at udnytte naturen på nye måder. Kompetencer, der ifølge Benjamin Godtfredsen kan bruges professionelt i militæret fx på øvelser. 

Benjamin Godtfredsen kan godt se sig i et job som friluftvejleder efter Forsvaret, men muligheden for at få en civil kompetencegivende uddannelse, får ham nu ikke til at ville forlade Forsvaret hurtigere.  

”Jeg har allerede lagt en plan for, hvad jeg vil, og i første omgang er det at være i Forsvaret i lang tid. Men det er bare rart at vide, at du har en anden mulighed, noget at falde tilbage på, hvis du af en eller anden grund bliver nødt til at stoppe i Forsvaret.”

”Uddannelsesugen er med til at udvikle mig, og det øger min motivation for at blive i Forsvaret”

Joachim Eiler Pedersen, 26 år, Vedligeholdelsesbefalingsmand i Livgarden, Opvokset på Fyn, bor i København, uddannet klejnsmed inden Forsvaret. 

Strategisk kommunikation, AU-modul

Joachim Ejner Pedersen arbejder som vedligeholdelsesbefalingsmand med ledelse af medarbejdere, og derfor vil han gerne lære om kommunikation. Han valgte Forsvaret, da han søgte udfordringer og spænding. Ville gerne udfordres og søgte derfor et regiment med mange traditioner. 

Livgarden har bestemt levet op til hans forventninger.

”Det er en hel ny verden, der åbner sig for dig – en ny familie, som du bliver en del af. Det har været så godt, at jeg er endt med at blive herinde som fast personel, selv om min intention bare var et gennemføre min værnepligt på otte måneder.  Nu har jeg været befalingsmand i to og et halvt år, og har været her siden 2019.”

Joachim Ejner Pedersen har valgt modulet strategisk kommunikation, da han gerne vil have værktøjer til at kommunikere bedre. Værktøjer, der kan bruges både militært og civilt. 

”Det betyder helt klart noget, at mine kompetencer også formelt kan anerkendes i det civile liv, men i første omgang tager jeg modulet for at blive bedre i min funktion i Forsvaret, hvor det er min intention at blive, indtil jeg ikke synes, det er sjovt længere.” 

En af de ting, der kan få Joachim Ejner Pedersen til at forlade Forsvaret, er manglende mulighed for at udvikle sig. 

”Uddannelsesugen øger min motivation for at blive i Forsvaret, da jeg bliver bedre til det, jeg gør. Jeg kan mærke, at jeg lykkes med kommunikationen, og kan sagtens forestille mig at fortsætte med et nyt modul næste år, hvis uddannelsesugen fortsætter. Måske kan det ende med en hel akademiuddannelse.” 

”Personligt har højdepunktet været ahaoplevelsen ved at få teorierne på plads om det, du allerede gør i dagligdagen. Den største udfordring har været, at den teoretiske viden er meget koncentreret på de fem dage. Det har været hårdt, men jeg kommer stadig meget gerne igen til næste år.”

”Det er fedt at blive klogere og se tingene i et anderledes perspektiv”

Shayan Naderi, 26 år, med funktion af menig gruppefører i Livgarden. Fra Amager, søgte ind til Forsvaret efter gymnasiet i 2017

Projektledelse, AU-modul

Shayan Naderi valgte projektledelse, da det virkede som et spændende forløb, og fordi han allerede har et fag fra Ledelse i Praksis, gennemført i sommeren 2020.  

”Det betyder ikke så meget, at forløbet er formelt kompetencegivende, da jeg vil være i Forsvaret så længe, jeg kan. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke gerne vil have de formelle kompetencer, som en gardering, hvis det nu skulle ende med, at jeg må forlade Forsvaret. Men jeg vil helst være her, siger Shayan Naderi.” 

Forløbet om projektledelse har ifølge Shayan Naderi givet ham en bevidsthed om, hvordan tingene fungerer administrativt. Han har også fået konkrete, administrative kompetencer, som er nyttige i Forsvaret.  

”Det mest udfordrende ved forløbet er skolebænken. Det at sidde stille. Soldater er vant til at bevæge sig, og vi er vant til at få noget teori og så gå direkte ud og øve det i felten. Det kan derfor godt føles som lange dage i undervisningslokalet.” 

”Højdepunktet er, at du får gratis, ekstra viden. Det er fedt at blive klogere og få lov at se det, vi arbejder fra, fra et anderledes perspektiv. Lære på en anden måde og få sat ord og teorier på det, vi allerede gør,” siger Shayan Naderi. 

Han synes, det vil være en god ide at fortsætte med uddannelsesugen. Fordi man får formelle kompetencer, men også fordi ugen sender et vigtigt signal om, at man har mulighed for at udvikle sig i Forsvaret. En af de ting, som ifølge Shayan Naderi kan forbedres, er at give deltagerne længere tid til at vælge det modul, man gerne vil deltage i. 

”Personligt kunne jeg godt tænke mig, at uddannelsesugen fastholder en blanding af både uddannelser og forløb, der er boglige/teoretiske og dem, der er mere konkrete/fysiske. Så der er noget for alle typer af soldater.” 

Samarbejdspartnere:

AMU-forløb: AMU vest, Hansenberg, NEXT Uddannelse København, Nordsjællands Brandskole, RECS Rednings- og Sikkerhedscenter, Tietgen Kompetencecenter og U/NORD Kursuscenter.

AU-forløb: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Projektchef Marie Nørgaard Laursen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

I dag var en særlig festdag ved Trænregimentet i Aalborg. For her til formiddag kunne regimentet præsentere et helt hold nyudnævnte sergenter. Sergenter der er blevet uddannet i samarbejde med Hærens Sergentskole i Varde, men på tjenestestedet i Aalborg.

De er samtidig det første hold, der får denne uddannelse efter at den nye ordning er trådt i kraft, hvor det er blevet muligt at uddanne udenfor skolen i Varde, og de er nu parate til at gøre tjeneste som sergenter ude ved Hærens enheder.

Dimissionen i dag blev overværet af familie, kollegaer og pårørende, men også af repræsentanter fra Sergentskolen og Trænregimentet, Hærchefsergent Henning Bæk, og fra CS deltog medlem af CS Hovedbestyrelse, Andreas Lindved Timm. Han overrakte desuden en gave til holdets ’bedste kammerat’.

Efter selve overrækkelsen af eksamensbeviser var der reception, og festlighederne blev holdt på den del af Aalborg Kaserner, der hører til Nørre Uttrup kaserne.

Som nævnt er det en ny ordning, der nu bliver prøvekørt -ikke bare i Aalborg men også i andre af de store garnisonsbyer. Ved at uddanne sergenterne ude på et af tjenestestederne i stedet for på skolen i Varde, kan man tilbyde de dygtige ’lokale’ instruktører at undervise. Instruktører, der måske ikke kan afse tid eller mulighed for at tage helt til Varde for at skulle undervise, men bedre kan få hverdagen til at gå op i en højere enhed, ved at kunne undervise i nærmiljøet. Og det samme gør sig så gældende for sergenteleverne, der også således har mulighed for at uddanne sig tættere på egen enhed.

Det er dog ikke kun trænregimentets egne, der i dag blev udnævnt. Der er også sergenter fra andre tjenestesteder, som f.eks. Jydske Dragonregiment og Slesvigske Fodregiment. Sergenterne har alle gennemgået den afkortede grunduddannelse (GSU)på 14 uger.

Uddannelsesstedet for dette hold var hos Militærpolitiet ved Trænregimentet i Aalborg, og selvom uddannelsen nu også kan tages ved udvalgte lokale tjenestesteder, er det stadig Sergentskolen i Varde, der har det overordnede ansvar og er myndighed for uddannelsen.