Forfatter: Helle Kolding

Vi har fået forhandlet en god overenskomst hjem, der løber over to år, og den sikrer en reallønsfremgang til alle ansatte i staten. Der er tale om en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent, suppleret med en ekstra udmøntning sidst i perioden.

Vi har dermed skabt et resultat, som giver reallønsfremgang oven på en periode, hvor alle har oplevet et reallønstab på grund af høj inflation.

Stemmes overenskomsten igennem betyder det, at basisløn og tillæg stiger med 5,89 procent pr. 1. april 2024.

Den 1. april 2025 kommer den næste stigning på næsten 2 procent. Stigningens størrelse afhænger af den private lønudvikling.

Der er også, med virkning fra 1. april 2024, aftalt en forhøjelse af ’særlig feriegodtgørelse’ fra 1,5 procent til 2,02 procent. Det er samtidig en kompensation og betaling for Store Bededag, hvilket betyder at udbetaling af løntillæg herefter ophører.

Som noget nyt vil der blive mulighed for valgfrihed mellem løn og pension. Det vil sige, at den enkelte kan vælge, at den del af pensionsbidraget der overstiger 15 procent kan udbetales som løn.

Dertil kommer, at der er aftalt en ekstraordinær lønforhandling i slutningen af 2025. Forhandlingen skal sikre, at det efterslæb, som vi kom ind med i OK24 i forhold til den private lønudvikling, bliver udlignet senest i slutningen af 2025. Hvis der er ubalance, vil den blive udlignet med lønnen i november 2025.

Denne overenskomstaftale udmærker sig ved, at hovedparten af den økonomiske ramme udmøntes i reelle lønstigninger, og at størstedelen af disse lønstigninger allerede finder sted den 1. april 2024.

Som det fremgår af tabellen, anvendes der relativt få midler på andre formål, reststigning osv.

Det betyder i praksis en kontant stigning, over 2 år, på omkring 8 procent. Og det stiger yderligere, hvis det i slutningen af 2025 viser sig, at der skal udlignes et efterslæb.

Der er naturligvis flere elementer i aftalen, som vi vil beskrive nærmere i løbet af den kommende tid.

I de næste uger forhandler vi med FPS om vores egne organisationsaftaler. Da langt hovedparten af pengene allerede er anvendt til generelle lønstigninger til alle, er der relativt begrænsede midler til rådighed. Men også her vil vi arbejde på at sikre en højere løn.

Når overenskomsterne i slutningen af marts er kommet helt på plads, vil vi komme rundt til forskellige tjenestesteder, hvor vi afholder medlemsmøder. Her vil der kunne stilles spørgsmål til indhold og resultat.

Netmediet Forsvarshistorien, der arbejder sammen med Danmarks Veteraner og Folk & Sikkerhed, har netop opdateret deres hjemmeside, hvor alle nuværende og tidligere udsendte kan sende artikler med oplevelser, erfaringer etc. Ind til offentliggørelse.

Samtidig bugner hjemmesiden allerede med en række fortællinger, historier og informationer indenfor emnerne forsvar og militær. Bl.a. kan man finde meget aktuelle informationer om værnepligt -og historien bag værnepligt, der strækker sig flere hundrede år tilbage i Danmarkshistorien.

Aktuelle artikler omhandler også Invictus Games (’OL’ for fysisk og/eller psykisk handicappede veteraner), en spændende beretning fra en udsendt i Irak, og så sætter en artikel også fokus på den -for mange- bratte oplevelse det er, at gå fra uniformeret soldat til civil, og hvor vigtigt det er, at holde fast i nogle af de gamle kollegaer og kammerater.

Det og meget mere kan man finde inde på hjemmesiden: Forsvarshistorien – Forsvarets historie siden 1864

Der var engang, sådan begynder de fleste eventyr, og fagbevægelsens historie er lidt af et eventyr. Men også en meget kontant virkelighed.

I slutningen af 1800-tallet hvor arbejderbevægelse og kampen for at organisere sig vandt frem på mange arbejdspladser, ikke mindst blandt håndværkere og i industrien, var det stadig fuldkommen uhørt at tale om i militære kredse.

Ansatte i Forsvaret blev behandlet med hård disciplin, og der blev hverken taget hensyn til arbejdstidsregler eller arbejdsmiljø. Officerer kunne tugte deres underordnede korporligt, og hierarkiet var nådesløst. Men der var nogle mænd, der kæmpede for at forbedre forholdende, og som lyttede til de toner, der hørtes ‘udenfor hegnet’.

En af dem var underofficer, senere oversergent Victor Krohn, der arbejdede som befalingsmand på Kastellet. Da det ikke var tilladt at holde faglige møder i Forsvaret, kaldte Victor -og hans meningsfæller og kammerater møderne for noget andet og mere kulturelt, f.eks. Sangforeningsmøder, for den slags måtte man godt. Ikke desto mindre indeholdt møderne mere tale end sang, og langsomt voksede krav om ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår op, og blev til en styrke, som selv Forsvarets daværende ledelse måtte acceptere.

Victor Krohns utrættelige kamp betød, at han selv havde svært ved at blive forfremmet, og i mange år blev han også overset, når der skulle deles hædersbevisninger ud, men slutteligt opnåede han dog at blive Dannebrogsmand, altså at få ridderkorset. Ikke fordi han var befalingsmand, men fordi han da var blevet forfatter. For sideløbende med sin militære karriere og sit faglige engagement, havde han den altopslugende interesse; Kastellet -og stedets fascinerende historie.

Det blev til en række håndskrevne, senere maskinskrevne og så trykte bøger om Kastellet, der stadig den dag i dag er vores fornemste kilde til viden om det snart 360 år gamle fæstningsværk. I 1910 blev oversergent Victor Krohn malet af Vedel, og i mange år hang billedet hos den forening, der i sin tid ‘voksede ud af sangforening, sergentforening etc.’ og i 1967 blev til Centralforeningen for Stampersonel, CS, der organiserede både sergentgruppen og konstabler og specialister, og i dag har alle værn, civiletat og Beredskabsstyrelsen med sig (minus konstabler og korporaler i Hæren).

Først hang maleriet i Trommesalen, hvor CS havde til huse i en lang årrække, og senere kom maleriet så til afdelingen i Herning. Da der blev lukket ned her, vendte Victor Krohn tilbage til CS Huset i det nye domicil på Islands Brygge, men det har længe været et stort ønske fra støtteforeningen Kastellets Venner, at få Victor tilbage til ‘hans gamle arbejdsplads’, hvor han virkede som oversergent og skrev sine bøger. Og CS besluttede så at give Kastellets venner maleriet i varigt udlån.

Efter et besøg hos en dygtig konservator fremstår Victor Krohn nu i fineste form, og fredag eftermiddag, 2. februar, blev han ‘genafsløret’ ved en lille reception på Kastellet, hvor han nu har sin varige plads i Store spisesal. Victor Krohn er kommet hjem.

Her til formiddag sejlede fregatten IVER HUITFELDT med cirka 175 mænd og kvinder om bord afsted fra Flådestation Korsør med kurs mod det Røde Hav.

Fregatten skal her indgå i en amerikansk ledet koalition mod de Yemen baserede Houthier, der gennem længere tid har angrebet handelsskibe i området.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, V, var i Korsør for at deltage i afskeden med fregatten, og her understregede han over for den fremmødte presse, at der er tale om en ’defensiv indsats’.

-Der er et defensivt mandat. Skibet skal ikke angribe men forsvare de skibe, der vil passere i farvandet. Og de skal også kunne forsvare sig selv, hvis de måtte angribe, sagde ministeren blandt andet.

Ministeren ville ikke svare på spørgsmål om fregattens militære udrustning og våbensystemer, men han pointerede, at skibet vil være i stand til at forsvare sig.

Troels Lund Poulsen indrømmede også, at der bliver tale om en meget skarp mission.

-Målet er at Houthierne ikke skal have lov til at gøre, det de gør nu, sagde han og han fortsatte;

-Det er meget vigtigt, at vi er med til at sikre trafikfarten i området. Det er helt afgørende, at Houthierne ikke får lov til at terrorisere et område. Vi kommer til at indgå sammen med andre skibe, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vores skib er godt sikret til denne mission. Vi har en topmotiveret besætning.

Blandt de mange besætningsmedlemmer er også CS tillidsrepræsentant og korporal Jimmi, der fortalte om hans og kollegaernes forventninger til missionen.

Over for CS gav han udtryk for, at besætningen er spændte og parate til opgaven, og at der er en god stemning om bord.

-Det kan godt blive skarpere, end det plejer at være, men vi indgår i en koalition sammen med mange andre skibe, så vi er meget fortrøstningsfulde, påpeger han.

Man kan se et interview med såvel forsvarsministeren som tillidsrepræsentant Jimmi på TV 2 Plays nyhedsudsendelse.

Live TV 2 News – TV 2 Play

I går besøgte CS formand Jesper Korsgaard Hansen Flyvestation Karup, hvor der var arrangeret flere møder. Først et møde med formanden og Helikopter Wing, HW og Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, afdeling Luft, FVT, tillidsrepræsentanter, og efter middag gjaldt det så et medlemsmøde, hvor godt et halvt hundrede mødte op for at lytte og debattere.

Jesper Korsgaard Hansen lagde ud med det nyligt aftalte delforlig, hvor han gennemgik indhold og forventninger, og det gav anledning til en god debat om selve situationen, Forsvaret befinder sig i, og hvordan fremtiden kan komme til at se ud.

Det berørte således højaktuelle emner som værnepligt, HR-strategi, uddannelse og udvikling, og det førte over til andre emner som fastholdelse og rekruttering. Herunder også uddannelse af ufaglærte, samt noget om det nye bemandingssystem, der er en del af delforliget.

Formanden lagde ikke skjul på sin store tvivl om, hvorvidt de tiltag, der er kommet med i delforliget, vil få nogen større effekt på netop fastholdelse og rekruttering.

-Det jeg tror, kan gøre en forskel, er løn og ydelser. Og det er overhovedet ikke taget med, sagde Jesper Korsgaard Hansen, og han fortsatte med at udtrykke sin skuffelse over, at der i delforliget heller ikke er taget højde for en uddannelsesordning.

Det gav anledning til en stor spørgelyst, og blandt de mange spørgsmål og meninger, var det klokkeklart, at løn fylder rigtig meget.

Her pointerede formanden så, at et Forsvarsforlig ikke omhandler løn, men at lønnen skal findes i overenskomstforhandlingerne, OK 24.

Så formanden fortalte nu om selve forhandlingsprocessen omkring OK 24, og kom her også ind på de krav CS har taget med ind i forhandlingerne, og de forventninger man har.

Forventninger der ikke bugnede af den store optimisme, men en mere nøgtern realitetssans. Hvilket ikke mindskede spørgelysten fra de mange fremmødte.

Jesper Korsgaard Hansen sætter stor pris på at komme rundt til disse medlemsmøder, fordi det også er vigtigt netop at få de enkelte medlemmer i Forsvarets mange afdelinger i tale, og høre deres meninger og erfaringer og forventninger. Alt sammen viden, der kan tages med til de møder, samtaler og fora formanden har både med Forsvarets ledelse, politikere og medier.

Når OK 24 aftalerne er faldet på plads og resultatet foreligger, er det meningen at formanden igen tager ud på en omfattende rundtur til alle de tjenestesteder, det er muligt at besøge. OK 24 forventes afsluttet ud på foråret.

Ved medlemsmødet deltog også medlemskonsulent i CS, Jan Berg Rasmussen.

I den seneste uge har der næsten dagligt været skrevet -eller talt om værnepligten. Skal den vare i længere tid, og skal der gøres op med den kvindelige værneret, så kvinder nu også får værnepligt?

Senest har generalmajor Jette Albinus meget klart givet udtryk for, at der selvfølgelig skal være kvindelig værnepligt, og tidligere har forsvarschef Flemming Lentfer sagt det samme.

Årsagen til ytringerne og mediernes pludselige interesse er, at forsvarsminister og partierne bag forsvarsforliget netop nu er ved at forhandle den del af forliget på plads, der netop handler om værnepligt.

Og hvor f.eks. regeringspartiet Venstre tidligere har været meget klare i mælet og været positive overfor kvindelig værnepligt, er de nu pludselig blevet mere ’uldne’, hvis man ellers skal citere Danmarks Radio for forsvarsminister Troels Lund-Poulsens kommentarer til spørgsmålet.

Det irriterer CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Ikke mindst fordi CS gerne ser, at politikerne snart kommer med en afgørelse, så forliget også på dét punkt, kan blive implementeret i Forsvaret, og man ikke fortsætter med at blive holdt hen i det uvisse.

CS var overbevist om, at vejen for værnepligt for kvinder og dermed mere ligestilling var banet.

-Vi har kun ventet på, at det skulle komme, siger Jesper Korsgaard Hansen til DR.

Derfor er han også skuffet over, at det trækker ud med en afgørelse, og at Venstre nu pludselig tøver i selve spørgsmålet om kvindelig værnepligt.

-Vi har hele tiden haft opfattelsen, at det ville komme lige om lidt. Derfor er det jo en anden tilgang til sagen, som regeringen har nu, og det er vi skuffede over, slutter Jesper Korsgaard Hansen.

Læs hele DR artiklen her:

For et år siden var der flertal og en stålfast minister: Nu sår minister tvivl om kvindelig værnepligt | Indland | DR

Arkivfoto: Forsvarsgalleriet

Igen i år kan Forsvarsministeriets Personaletjeneste (FPS) tilbyde en række legater, der i sin tid blev oprettet af private personer, for at tilgodese forskellige ansatte -eller tidligere ansatte i Forsvaret, og – eller deres familier. Flere af legaterne har således en lang historie bag sig, men også et mindre beløb til rådighed til gavn for førnævnte grupper.

Tre af disse legater kan søges af menige eller befalingsmænd, og det drejer sig om:

Kommandørinde Olivia Rothe, født Kirsteins og tidligere afdøde ægtefælle kommandør Andreas Bjørn Rothe’s Legat; Legatet kan søges af trængende – såvel tjenstgørende som afgåede – sergenter, oversergenter, seniorsergenter og officerer af B-linien eller tilsvarende, såfremt de pågældende er benådet med Holmens hæderstegn.

Søværnets Fælleslegat; Legatet kan søges af værdige og trængende tjenstgørende som afskedigede militært ansatte i søværnet, værdige og trængende tjenstgørende som afskedigede personer af håndværkergruppen på Orlogsværftet på Holmen, og disse to gruppers værdige og trængende enker/enkemænd og vanskeligt stillede børn. Med enker/enkemænd ligestilles samlevere, der i mindst to år har haft fælles husstand med afdøde.

Fælleslegatet for Hærens Befalingsmænd og deres slægt; Legatet kan søges af værdige og trængende tjenstgørende eller afskedigede fastansatte befalingsmænd i hæren samt værdige og trængende enker/enkemænd og ugifte vanskeligt stillede børn, fortrinsvis døtre, af disse. Med enker/enkemænd ligestilles samlevere, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med afdøde.

FPS fortæller, at legaterne kan søges via sikker post: Digital Post (MitID) eller på FIIN til FPS-KTP-CRK-POU

Ansøgningsfrist er 15. marts.

Og nu vi er ved fonde og legater, er der yderligere et legat, der dog ikke er via FPS, men kan søges af fastansatte befalingsmænd:

”Den Classenske Legatskoles Understøttelsesfond” uddeler årligt 2 legatportioner á kr. 15.000 til børn af Forsvarets befalingsmænd af linien, til uddannelse ved statens højere læreanstalter eller anden videregående uddannelse. Ansøgerne prioriteres i forhold til, om de er optaget på et fremtidigt studieophold i udlandet, har afsluttet en bacheloruddannelse og er værdig trængende.

Ansøgningsskema kan hentes på skolens hjemmeside https://dcl.aula.dk/ eller ved henvendelse til skolen hos skolesekretær Maria Sandberg på tlf. 3366 2190. Ansøgningsfrist er 29.april.

Endelig kom den første delaftale på plads i Forsvarsministeriet, og i første omgang er 16 milliarder kroner sat af til at dække nogle af de områder, der mangler mest.

Sent torsdag aften blev partierne bag forsvarsforliget enige om at sætte penge af til bl.a. nye militære kapaciteter og renovering af bygninger samt rekruttering og fastholdelse, og tidligt fredag morgen, var CS formand Jesper Korsgaard Hansen klar til at give sin mening til kende hos DR nyhederne.

Det er en begrænset begejstring, der er at spore hos formanden, men som han klart pointerede; ‘nu er vi i hvert fald i gang, og det har vi ventet længe på’.

-Jeg er glad for at der nu endelig ligger en aftale, for den har vi ventet længe på. Men om det er det rigtige, man har fokuseret på, det kan jeg være i tvivl om. Det er ingen hemmelighed, at forventningerne blandt soldaterne er, at der kommer mere i lønningsposen, og så at der skabes en eller anden form for uddannelse, så man har noget at komme videre på, når man ikke er i Forsvaret mere. Det er fuldstændig skåret væk i denne aftale, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Hvorvidt der er sat penge nok af til Forsvaret, kan kun tiden vise, men Jesper Korsgaard Hansen understreger, at det er godt, at man nu endelig er kommet i gang, og så må ‘vi jo se at trække i den rigtige retning’, konstaterer han.

-For de to emner jeg lige har nævnt omkring løn og uddannelse, de fylder altså meget, slutter han.

Se hele DR nyhedsindslaget her: TVA – 19. JAN 2024 7:00 | Se online her | DRTV

Fakta om delaftalen:

Der er afsat 16 milliarder kroner, der skal fordeles således:

9,7 mia. kroner til militære kapaciteter (bl.a. kortrækkende luftværn til Hæren, torpedoer til Søværnet, langtrækkende droner til det arktiske område)

3,5 mia. kroner til rekruttering, fastholdelse og uddannelse.

2,3 mia. kroner til forudsætningsskabende initiativer.

0, 8 mia. kroner til stabil udvikling af Forsvarsområdet.

De danske politikere har besluttet at sende en dansk fregat afsted for at indgå i den amerikansk ledede koalition mod uprovokerede angreb på den civile skibstrafik i Det Røde Hav. De forventer at sende fregatten afsted inden for et par uger, og i øjeblikket klargøres skibet til den krævende opgave.

Danmark har fem fregatter, og det bliver en af IVER HUITFELDT-klassen, der sendes afsted med cirka 175 mand m/k om bord. Udover den faste besætning vil der også være en del specialister, stabsfolk, særlige teknikere etc.

En tur fra Danmark til Det Røde Hav tager en god snes dage, og som nævnt bliver skibet en del af en koalition bestående af flere internationale flådefartøjer udover de amerikanske. Der har gennem længere tid været en række angreb fra Houthierne en shiitisk oprørsgruppe i Yemen mod civile skibe i det trafikerede område. Det har et par gange fået også det store danske rederi Mærsk til at holde deres containerskibe tilbage, og i stedet sejle den store omvej syd om Afrika, for at undgå angreb.

-Det har afgørende betydning for både dansk og international skibstrafik og for udviklingen i regionen, at man kan sejle sikkert i området. Danmark bidrager allerede til den maritime sikkerhed i området, og regeringen ønsker at øge bidraget med indsættelse af en dansk fregat, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen om beslutningen.

Danmark har i forvejen sendt nogle stabsofficerer til at indgå i koalitionens stabsarbejde.

USA har etableret Operation Prosperity Guardian (OPG), der skal sikre retten til fri sejlads i området. OPG er etableret under den eksisterende amerikansk-ledede multinationale maritime koalition, Combined Maritime Forces (CMF). 

Foto: Steffen Fog, FSV

Arbejdermuseet i København er altid et besøg værd. Og som medlem af CS får du gratis adgang. Som navnet antyder, sætter museet fokus på netop ’arbejdernes’ historie, og det er en bevægende fortælling gennem årtierne, med en lang og sej kamp for at sikre de almindelige lønmodtagere rimelige arbejdsvilkår og en løn, de kunne leve af.

CS egen historie opstod på baggrund af netop usle arbejdsvilkår og en elendig løn, og en stadig kamp for at sikre bare de mest basale rettigheder. I begyndelsen måtte soldaterne slet ikke organisere sig, så en egentlig fagforening for soldaterne, skulle leve skjult og under dække i mange år. Da man ikke måtte mødes til ’faglige møder’ og organisering, mødtes man i stedet i en ’sangforening’, og da stadig flere og flere stærke stemmer blandede sig i det kor, opstod endelig en reel organisering, og begyndelsen på det, der altså i dag bl.a. er Centralforeningen for Stampersonel.

Arbejdernes kamp for deres rettigheder, kan følges på Arbejdermuseet både i ord og billeder og tableauer. Der er en fast gennemgående udstilling, og så er der skiftende særudstillinger. Her i starten på 2024 er der særudstillinger med særlige omvisninger om den tidligere statsminister Anker Jørgensen, pt også aktuel i en dokumentarserie på DR tv, og om ’Kvindeliv’.

Museet har en spændende kalender med mange forskellige arrangementer, foredrag, omvisninger etc. og som CS medlem kan man altså altid besøge museet gratis. Og det er samtidig gratis for én voksen ledsager.

Medlemmer kan selv vælge, hvem der skal med på Arbejdermuseet. Det kan være ægtefællen, kæresten, sådan som ordningen hidtil har givet mulighed for. Men det kan også være en god ven eller en kollega. Børn under 18 år altid har gratis adgang til museet. Desuden er der en række andre gode tilbud som CS medlem:

10 % rabat i museumsbutikken

Køb gammeldags legetøj, valgplakater, slik og bøger med rabat.

10 % rabat i Kaffebaren

Nyd en kop kaffe (med eller uden Rich’s!), et stykke kiksekage eller en Stjernepilsner i den stemningsfulde kaffebar fra 1950’erne.

15 % rabat på lokaleleje

Hold bryllup, reception, konfirmation, rund fødselsdag eller lignende i Arbejdermuseets enestående festsal. Rabatten gælder ikke forplejning.